Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1097
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1097 (MOF alm. del) stillet 5. september
2017.
Spørgsmål nr. 1097
”Er
ministeren enig i, at de tyske landmænds overskud vil blive reduceret med op til 70 pct., hvis
glyphosat ikke bliver EU-godkendt, jf. konklusionen i studiet
”The economic relevance of glyphosate in
Germany” fra Kleffmann Group?”
Svar
Miljøstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (AGRO), der
har sammenlignet den rapport, der henvises til i spørgsmålet, med to andre rapporter, der ligeledes
undersøger betydningen af glyphosat for tysk landbrug. Den første rapport blev publiceret i 2015 og
var udarbejdet af Julius Kuhn Institut (JKI), mens den anden rapport er fra 2016 og udarbejdet af
Universität Göttingen (UG).
AGRO vurderer, at rapporten fra Kleffmann Group generelt overvurderer omkostningerne i
almindelige landbrugsafgrøder ved et forbud mod anvendelse af glyphosat, men til gengæld
undervurderer merudgifterne i æbler. Resultaterne fra de to andre rapporter peger samstemmende på,
at omkostninger ved et forbud imod glyphosat i sædskifter med almindelige markafgrøder maksimalt
vil være forbundet med omkostninger på op til 100 EUR/ha, hvilket svarer til de laveste skøn i
rapporten fra Kleffmann Group, dvs. i størrelsesordenen 40 % med den beregningsmetode, som
Kleffmann Group anvender.
./.
Der henvises i øvrigt til vedlagte notat fra AGRO, der sammenligner resultaterne fra de tre rapporter.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100
København Ø
Tlf. 72 54 40 00