Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 1002
Offentligt
1942543_0001.png
Fakta: Danmarks
udviklingsbistand
og udgifter til
flygtninge-
modtagelse
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0002.png
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0003.png
3
Fakta:
Danmarks udviklings-
bistand og udgifter til
flygtningemodtagelse
Hvad er regeringens målsætning for
udviklingsbistanden?
Danmarks udviklingsbistand udgør 0,7 pct. af BNI i
overensstemmelse med FN’s målsætning. På finans-
loven for 2018 svarer det til knap 16 mia. kr.
Hvad er udviklingsbistand?
Udviklingsbistand opgøres i overensstemmelse
med den internationale definition for udviklingsbi-
stand (ODA), som OECD’s udviklingskomité (DAC)
fastlægger. Ifølge definitionen kan myndigheder
på gavebasis eller som lån på favorable vilkår yde
udviklingsbistand til udviklingslande som anvist i
boks 1. DAC-direktivet giver endvidere mulighed for,
at visse udgifter til flygtningemodtagelse afholdt i
donorlandet kan opgøres som udviklingsbistand.
Hvordan fordeles de 16 mia. kr. i
udviklingsbistand?
Fordelingen af den samlede ulandsramme for 2018
fremgår af
tabel 1.
Den samlede ulandsramme på finansloven for 2018
(FL18) udgør knap 16 mia. kr. Når udgifterne til fx
flygtningemodtagelse i Danmark stiger/falder, er det
alt andet lige nødvendigt at reducere/øge den del af
udviklingsbistanden, der går til udviklingslandene,
hvis et niveau på 0,7 pct. skal fastholdes.
Med det formål at sikre, at udviklingsbistanden
udgør præcist 0,7 af BNI, på trods af udsving i
flygtningemodtagelsesudgifter mv., har regerin-
gen fra 2017 indført en reguleringsmekanisme for
udviklingsbistanden. Med reguleringsmekanismen
sikres det, at udviklingsbistanden udgør 0,7 pct. af
BNI i gennemsnit over en rullende 3-årig periode
(opgjort som tilsagn). Dertil kommer at den årlige
indrapportering af udviklingsbistanden til DAC,
der er baseret på udbetalinger, som minimum vil
udgøre 0,7 pct. af BNI.
Boks 1
Definition af udviklingsbistand (Official
Development Assistance, ODA)
• 60. Udviklingbistand er defineret som de
bidrag til lande og territorier på DAC’s liste over
lande, der kan modtage udviklingsbistand, og
til mutilaterale udviklingsorganistaioner, som:
• i. ydes af myndigheder, herunder stat og
kommuner eller deres samarbejdspartnere; og
• ii. hvor hver transaktion er:
• a) Administreret med det primære formål at
fremme økonomisk udvikling og velfærd i
udviklingslande; og
• b) Ydet som tilskud (yderligere uddybning, se
side 17 på link nedenfor)
Anm.: Teksten er frit oversat fra engelsk til dansk.
Kilde: https://www.oecd.org/dac/stats/documentupload/
DCDDAC(2016)3FINAL.pdf
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0004.png
4
Tabel 1
Fordelingen af Danmarks samlede ulandsramme på
finansloven for 2018
(mio. kr., pl-2018)
Udgiftsområde
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Udviklingsbistand til udviklingslandene under § 6.3
Administration af udviklingsbistanden
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Fællesskabsfinansieret EU-bistand
Dele af forsvarets og politiets internationale indsats
Andel af FN's fredsbevarende operationer
Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark
Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer
Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)
12.844,8
730,0
21,6
1.192,7
30,1
32,8
965,3
14,9
96,0
15.928,2
2018
Ulandsrammen i alt
Kilde: FL18.
Danmarks samlede ulandsramme udmøntes
først og fremmest af Udenrigsministeriet, men
en række andre ministerier er også involveret.
Ministerierne koordinerer løbende opgørelsen af
Danmarks udviklingsbistand.
Anneks 1
indeholder en mere detaljeret oversigt
over opgørelse af udviklingsbistanden på FL18.
Kan udgifter til flygtningemodtagelse
medregnes?
OECD medlemslandene godkendte den 31.
oktober 2017 et præciseret direktiv for DAC-rap-
portering af flygtningemodtagelsesudgifter.
Det præciserede direktiv har til formål at skabe
forøget sammenlignelighed og transparens i
forhold til, hvilke flygtningemodtagelsesudgif-
ter, OECD-landene kan rapportere som en del af
udviklingsbistanden. Danmark rapporterer efter
det præciserede direktiv for udgifter afholdt fra og
med 2017, som anbefalet af OECD/DAC.
Det præciserede DAC-direktiv giver anledning til
flere væsentlige justeringer af den tidligere danske
praksis. De primære ændringer i den danske
ODA-rapportering kan overordnet henføres til:
Persongrupper:
Fremadrettet kan udgifter til
afviste asylansøgere ikke ODA-rapporteres,
mens udgifter til familiesammenførte til flygt-
ninge kan ODA-rapporteres.
12-måneders-reglen:
Alene udgifter, der fal-
der indenfor de første 12 måneders ophold
i Danmark, kan DAC-rapporteres, hvilket
indebærer, at ODA-rapportering af udgifter til
repatriering udgår.
Udgiftskategorier:
ODA-rapportering af udgif-
ter til myndighedernes asylsagsbehandling og
direkte udgifter til at fremme jobparathed udgår.
Udgifter til bistand i forbindelse med asylsagsbe-
handlingen, såsom tolkning og advokatbistand,
vil dog fortsat kunne ODA-rapporteres.
I den tidligere praksis for rapportering af flygt-
ningemodtagelsesudgifter indrapporterede fem
ressortministerier udgifter der kunne opgøres
som udviklingsbistand. Fremadrettet vil fem
ministerier ligeledes afholde ODA-rapporterbare
udgifter, idet Beskæftigelsesministeriet frem-
adrettet vil rapportere, mens Justitsministeriet
udgår,
jf. Anneks 1.
Hvad er regeringens holdning til at medregne
udgifter til modtagelse af flygtninge som
udviklingsbistand?
Det er regeringens holdning, at Danmark fuldt
ud skal udnytte mulighederne for at finansiere
udgifter til flygtningemodtagelse via udviklingsbi-
standen i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Hvad skyldes udsving i udgifter til
flygtningemodtagelse?
Størrelsen af de udgifter til asylansøgere og
anerkendte flygtninge, som kan opgøres som
udviklingsbistand i et finansår, afhænger bl.a. af
nedenstående parametre:
• Antallet af asylansøgere og flygtninge, der er
meddelt opholdstilladelse, og familiesammen-
førte til flygtninge, der har opholdt sig i op til
12 måneder i Danmark.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0005.png
5
• Antallet af indkvarterede i asylcentersystemet.
• Nationalitetssammensætning, aldersfordeling
og anerkendelsesprocenten blandt asylansø-
gere.
• Sagsbehandlingstiden i asylsager i Udlændin-
gestyrelsen (1. instans) og Flygtningenævnet
(2. instans).
• Antallet af flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge, der visiteres til en kommune og
overgår til integrationsydelse, aktive tilbud mv.
Udgifterne forbundet med den enkelte asylansø-
ger kan falde over flere finansår inden for de 12
måneder. Der er således ikke en-til-en sammen-
hæng mellem ODA-rapporteringen og skønnet
for antallet af asylansøgere i det enkelte år.
Eksempelvis, vil udgifterne forbundet med en del
af de asylansøgere, som kom til Danmark i løbet af
2017, påvirke ODA-opgørelsen for 2018.
Hvad betyder den nye rapporteringspraksis
for udgiftsniveauet for ODA-rapporterbare
flygtningemodtagelsesudgifter i 2018?
Anvendes de antalsforudsætninger der lå til grund
for udgiftsskønnet på 965,3 mio. kr. for flygtninge-
modtagelsesudgifter på FL18, vil tilpasningen af
den danske ODA-rapporteringspraksis indebære
et udgiftsniveau på ca. 1,1 mia. kr. i 2018. Antals-
forudsætningerne er dog blevet opdateret siden
dengang, hvilket forventes at ville indebære et
lavere udgiftsniveau end forventet på FL18 (se
anneks 1).
Hvor kan jeg læse mere?
• Finansloven for 2018: www.fm.dk/publikatio-
ner/2018/finanslov-for-2018
• Regeringens udenrigspolitiske prioriteter
2018: www.um.dk/da/danida/strategi%20
og%20prioriteter/prioritetsplaner
• Udenrigsministeriets database over udvik-
lingssamarbejdet: openaid.um.dk
• Udlændinge- og Integrationsministeriet:
uim.dk/tal-og-statistik/tal-og-statistik-om-ind-
rejse-og-ophold
• OECD statistik: stats.oecd.org
• Opdateret DAC direktiv for flygtningemodta-
gelsesudgifter: www.oecd.org/dac/DAC-HLM-
2017-Communique.pdf
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0006.png
6
Anneks 1: Fakta
om opgørelse af
udviklingsbistanden
(ODA-rapportering)
Ulandsrammen på finansloven for 2018 kan
inddeles i en række underkategorier som anvist i
tabel 2.
Tabel 2
Danmarks samlede ulandsramme på finanslov for 2018
(mio. kr., pl-2018)
Udgiftsområde
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Udviklingsbistand til udviklingslandene under § 6.3
Administration af udviklingsbistanden
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Fællesskabsfinansieret EU-bistand
Dele af forsvarets og politiets internationale indsats
Andel af FN's fredsbevarende operationer
Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark
Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer
Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)
12.844,8
730,0
21,6
1.192,7
30,1
32,8
965,3*
14,9
96,0
15.928,2
2018
Anm.: Det bemærkes, at
ODA-rapporteringen af flygt-
ningemodtagelsesudgifter
kun svarer til en andel af de
samlede udgifter på de forske-
lige udgiftsområder. Det er det
ressortansvarlige ministerie,
der er ansvarlig for at opgøre
den andel af udgifterne, der
kan ODA-rapporteres.
* ODA-rapporteringen for 2018
vil blive justeret sfa. overgang
til en ny tilpasset ODA-rappor-
teringspraksis.
Kilde: FL18.
Ulandsrammen i alt (1-9)
GENNEMGANG AF KATEGORIER
1 Udviklingsbistand til udviklingslande
1a Bilateral bistand
Udgifterne vedrører Danmarks bilaterale udvik-
lingssamarbejde med prioritetslande i Afrika og
Asien. Desuden finansieres nærområdeindsatser
og stabiliseringsinitiativer m.m. i Mellemøsten,
Afrika og europæiske nabolande. Derudover
afholdes udgifter til forskellige former for perso-
nelbistand, herunder udsendelse af rådgivere m.fl.
(Udenrigsministeriet).
1b Bistand gennem civilsamfundsorganisationerne
Udgifterne vedrører dansk støtte til civilsamfun-
det i udviklingslandene, herunder Udenrigsmi-
nisteriets strategiske partnerskabsaftaler med de
danske civilsamfundsorganisationer og finansie-
ring af puljeordninger og netværk (Udenrigsmi-
nisteriet).
1c Naturressourcer, energi og klimaforandringer
i udviklingslande mv.
Udgifterne vedrører indsatser, der bredt beskæf-
tiger sig med klima, miljø- og naturgrundlaget
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0007.png
7
for bæredygtig udvikling, herunder regionale
indsatser, Danmarks bidrag til globale, multila-
terale miljøaktiviteter, klimafinansiering m.m.
(Udenrigsministeriet).
1d Oplysningsvirksomhed
Udgifterne vedrører oplysningsvirksomhed, semi-
narer og konferencer samt evaluering af indsatser
i udviklingslande (Udenrigsministeriet).
1e Multilateral bistand gennem FN mv.
Udgifterne vedrører Danmarks bidrag til en række
organisationer og programmer primært under
FN: UNDP, UN Women, UNICEF, programmer og
organisationer inden for hiv/aids, befolknings- og
sundhedsområdet m.m. (Udenrigsministeriet).
1f Udviklingsbanker, -fonde og EU
Udgifterne vedrører den multilaterale bistand,
som Danmark yder gennem Verdensbanksgrup-
pen, de regionale banker og fonde, Danmarks
bidrag til multilaterale gældslettelsesinitiativer og
til EU’s udviklingsfond (Udenrigsministeriet).
1g Partnerskaber for bæredygtig vækst
Udgifterne vedrører indsatser, der mobiliserer
privat finansiering, investeringer og viden til
fremme af markedsdrevet bæredygtig vækst.
Desuden finansieres forskningssamarbejde og
stipendievirksomhed (Udenrigsministeriet).
1h Humanitær bistand
Udgifterne vedrører Danmarks deltagelse i det
internationale humanitære arbejde og omfatter
både generelle bidrag til en række internationale
organisationer og bidrag til afhjælpning af hu-
manitære behov, herunder bistand til flygtninge,
internt fordrevne og berørte lokalsamfund som
følge af naturkatastrofer, konflikter og langvarige
kriser (Udenrigsministeriet).
1i Reserve og budgetregulering
Udgifterne under reserven vedrører uforudsete be-
hov for at anvende midler. (Udenrigsministeriet).
2 Administration af udviklingsbistanden
Udgifterne vedrører Udenrigsministeriets admi-
nistration af den del af udviklingsbistanden, der
er afsat under § 06.3. Bistand til udviklingslande-
ne (Udenrigsministeriet).
3 Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
DIIS har som sit primære formål at udføre
uafhængig forskning og analysevirksomhed af
betydning for dansk udenrigs-, sikkerheds- og ud-
viklingspolitik. Udgifterne vedrører finansiering
af DIIS’s ulandsforskning (Udenrigsministeriet).
4 Fællesskabsfinansieret EU-bistand
Udgifterne vedrører Danmarks finansieringsan-
del af udviklings- og bistandsrelaterede udgifter
på EU’s budget (Finansministeriet).
5 Dele af forsvarets og politiets
internationale indsats
Udgifterne vedrører forsvarets og politiets delta-
gelse i internationale missioner (Forsvarsministe-
riet samt Justitsministeriet).
6 Andel af FN’s fredsbevarende operationer
Udgifterne vedrører danske bidrag til FN’s udgif-
ter til fredsbevarende operationer og konventio-
ner under FN (Udenrigsministeriet).
7 Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark
På finansloven for 2018 er der budgetteret med
965,3 mio. kr. til modtagelse af flygtninge i Dan-
mark. Budgetteringen har taget udgangspunkt
i den tidligere ODA-rapporteringspraksis og de
forudsætninger (herunder fx asylskøn, anerken-
delsesprocent, andel af første opholdsår i en kom-
mune mv.), der ved budgetteringen var gældende.
Siden da er den danske ODA-rapporteringsprak-
sis overgået til en tilpasset praksis pba. det nye
præciserede DAC-direktiv. Lægges den nye praksis
til grund for FL18-budgetteringen, vil det svarer
til, at ODA-rapporteringen for 2018 vil stige med
omtrent 100 mio. kr.
Som følge af opdaterede antalsforudsætninger
bl.a. at antallet af forventede asylansøgere i 2018
forventes lavere end forudsat ved FL18-budgette-
ringen, forventes det reelle udgiftsskøn for flygt-
ningemodtagelsesudgifter i 2018, med tilpasset
ODA-rapporteringspraksis, dog at være faldende
ift. FL18-budgetteringen.
Nedenfor fremgår en gennemgang af ODA-rap-
porteringen for de ressortministerier, der indgår i
den tilpassede ODA-rapporteringspraksis.
7a Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udgifterne vedrører drift af asylindkvarterings-
systemet samt kontante ydelser og forplejning,
undervisnings- og aktiveringstilbud og social- og
sundhedstilbud mv. på asylcentrene. Udgifterne
vedrører endvidere bistand i forbindelse med
asylsagsbehandlingen, såsom tolkning og advo-
katbistand.
Endvidere vedrører udgifterne integrationsydelse,
danskuddannelse mv. i forbindelse med flygtnin-
ges og familiesammenførte til flygtninges ophold
i kommunerne.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0008.png
8
7b Børne- og Socialministeriet
På børne- og socialområdet ODA-rapporteres for-
skellige udgifter til tilbud og ydelser til flygtninge
og familiesammenførte til flygtninge til og med
12. opholdsmåned. Flygtninge og familiesam-
menførte til flygtninge, der er tildelt opholds-
tilladelse, er omfattet af den samme adgang til
ydelser efter dagtilbudsloven og serviceloven som
alle andre med lovligt ophold i Danmark. Tilbud
efter dagtilbudsloven omfatter plads i dagtilbud,
herunder også et evt. obligatorisk sprogstimule-
ringstilbud til børn i 3 års alderen.
Ydelser og tilbud efter serviceloven kan omhandle
forebyggende foranstaltninger for børn, unge og
deres familier, så de kan få samme muligheder
for at udvikle sig som deres jævnaldrende, sociale
indsatser og tilbud til børn og voksne med funk-
tionsnedsættelse, som tilgodeser de behov, der
følger af den nedsatte funktionsevne, samt voksne
med sociale problemer som fx psykiske lidelser
eller vold i nære relationer, der kan få hjælp til at
komme ud af problemerne.
7c Sundheds- og Ældreministeriet
På sundhedsområdet opgøres udgifter forbundet
med modtagelse af flygtninge til somatisk og psy-
kiatrisk sygehusbehandling samt brug af praksis-
sektoren og medicintilskud. Det gælder for både
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.
Beregningerne er baseret på alders- og sektorop-
delte sundhedsomkostninger for danskere af
anden etnisk herkomst fra ikke-vestlige lande.
7d Beskæftigelsesministeriet
På beskæftigelsesområdet opgøres udgifter
forbundet med skøn over udgiften til individuel
boligstøtte og særlig støtte efter aktivloven inden-
for de første 12 måneder flygtninge opholder sig
i Danmark. Idet det forudsættes, at familiesam-
menførte til flygtninge flytter ind hos familiemed-
lemmer, der er flygtninge, opgøres målgruppen
kun pba. antallet af flygtninge. Udgiftsopgørelsen
kommer hovedsagelig fra registeroplysninger.
7e Undervisningsministeriet
På undervisningsområdet opgøres udgifter for-
bundet med modtagelse af flygtninge til hhv. fol-
keskole, SFO og gymnasium. Det gælder for både
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.
Udgifterne omfatter undervisning og pasning,
som finder sted fra det tidspunkt, hvor flygtnin-
gen har fået bopæl i en kommune og indtil 12.
opholdsmåned. De undervisningsrelaterede ud-
gifter tager udgangspunkt i gennemsnitlige årlige
omkostninger per elev, som er forbundet med fx
at drive folkeskole i Danmark.
8 Uddeling af tipsmidler til almennyttige
organisationer
Udgifterne vedrører uddeling af udlodningsmid-
ler til almennyttige organisationer med udvik-
lingsmæssige formål (Kulturministeriet).
9 Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)
Udgifterne vedrører ministeriernes bidragsandele
til FN og andre organisationer (Beskæftigelses-
ministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet,
Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsmi-
nisteriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds-
og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, Udenrigsministeriet samt
Udlændinge- og Integrationsministeriet).
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0009.png
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse
1942543_0010.png
August 2018
Udgiver
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon:
Fax:
E-mail:
Internet:
33 92 00 00
32 54 05 33
[email protected]
www.um.dk
Design
OTW A/S
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit
ISBN 978-87-93616-63-9