EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 1002
Offentligt

Fakta: Danmarks

udviklingsbistand

og udgifter til

flygtninge-

modtagelse

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

Fakta:

Danmarks udviklings-

bistand og udgifter til

flygtningemodtagelse

Hvad er regeringens målsætning for

udviklingsbistanden?

Danmarks udviklingsbistand udgør 0,7 pct. af BNI i

overensstemmelse med FN’s målsætning. På finans-

loven for 2018 svarer det til knap 16 mia. kr.

Hvad er udviklingsbistand?

Udviklingsbistand opgøres i overensstemmelse

med den internationale definition for udviklingsbi-

stand (ODA), som OECD’s udviklingskomité (DAC)

fastlægger. Ifølge definitionen kan myndigheder

på gavebasis eller som lån på favorable vilkår yde

udviklingsbistand til udviklingslande som anvist i

boks 1. DAC-direktivet giver endvidere mulighed for,

at visse udgifter til flygtningemodtagelse afholdt i

donorlandet kan opgøres som udviklingsbistand.

Hvordan fordeles de 16 mia. kr. i

udviklingsbistand?

Fordelingen af den samlede ulandsramme for 2018

fremgår af

tabel 1.

Den samlede ulandsramme på finansloven for 2018

(FL18) udgør knap 16 mia. kr. Når udgifterne til fx

flygtningemodtagelse i Danmark stiger/falder, er det

alt andet lige nødvendigt at reducere/øge den del af

udviklingsbistanden, der går til udviklingslandene,

hvis et niveau på 0,7 pct. skal fastholdes.

Med det formål at sikre, at udviklingsbistanden

udgør præcist 0,7 af BNI, på trods af udsving i

flygtningemodtagelsesudgifter mv., har regerin-

gen fra 2017 indført en reguleringsmekanisme for

udviklingsbistanden. Med reguleringsmekanismen

sikres det, at udviklingsbistanden udgør 0,7 pct. af

BNI i gennemsnit over en rullende 3-årig periode

(opgjort som tilsagn). Dertil kommer at den årlige

indrapportering af udviklingsbistanden til DAC,

der er baseret på udbetalinger, som minimum vil

udgøre 0,7 pct. af BNI.

Boks 1

Definition af udviklingsbistand (Official

Development Assistance, ODA)

• 60. Udviklingbistand er defineret som de

bidrag til lande og territorier på DAC’s liste over

lande, der kan modtage udviklingsbistand, og

til mutilaterale udviklingsorganistaioner, som:

• i. ydes af myndigheder, herunder stat og

kommuner eller deres samarbejdspartnere; og

• ii. hvor hver transaktion er:

• a) Administreret med det primære formål at

fremme økonomisk udvikling og velfærd i

udviklingslande; og

• b) Ydet som tilskud (yderligere uddybning, se

side 17 på link nedenfor)

Anm.: Teksten er frit oversat fra engelsk til dansk.

Kilde: https://www.oecd.org/dac/stats/documentupload/

DCDDAC(2016)3FINAL.pdf

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

Tabel 1

Fordelingen af Danmarks samlede ulandsramme på

finansloven for 2018

(mio. kr., pl-2018)

Udgiftsområde

Udviklingsbistand til udviklingslandene under § 6.3

Administration af udviklingsbistanden

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Dele af forsvarets og politiets internationale indsats

Andel af FN's fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

12.844,8

730,0

21,6

1.192,7

30,1

32,8

965,3

14,9

96,0

15.928,2

2018

Ulandsrammen i alt

Kilde: FL18.

Danmarks samlede ulandsramme udmøntes

først og fremmest af Udenrigsministeriet, men

en række andre ministerier er også involveret.

Ministerierne koordinerer løbende opgørelsen af

Danmarks udviklingsbistand.

Anneks 1

indeholder en mere detaljeret oversigt

over opgørelse af udviklingsbistanden på FL18.

Kan udgifter til flygtningemodtagelse

medregnes?

OECD medlemslandene godkendte den 31.

oktober 2017 et præciseret direktiv for DAC-rap-

portering af flygtningemodtagelsesudgifter.

Det præciserede direktiv har til formål at skabe

forøget sammenlignelighed og transparens i

forhold til, hvilke flygtningemodtagelsesudgif-

ter, OECD-landene kan rapportere som en del af

udviklingsbistanden. Danmark rapporterer efter

det præciserede direktiv for udgifter afholdt fra og

med 2017, som anbefalet af OECD/DAC.

Det præciserede DAC-direktiv giver anledning til

flere væsentlige justeringer af den tidligere danske

praksis. De primære ændringer i den danske

ODA-rapportering kan overordnet henføres til:

•

Persongrupper:

Fremadrettet kan udgifter til

afviste asylansøgere ikke ODA-rapporteres,

mens udgifter til familiesammenførte til flygt-

ninge kan ODA-rapporteres.

•

12-måneders-reglen:

Alene udgifter, der fal-

der indenfor de første 12 måneders ophold

i Danmark, kan DAC-rapporteres, hvilket

indebærer, at ODA-rapportering af udgifter til

repatriering udgår.

•

Udgiftskategorier:

ODA-rapportering af udgif-

ter til myndighedernes asylsagsbehandling og

direkte udgifter til at fremme jobparathed udgår.

Udgifter til bistand i forbindelse med asylsagsbe-

handlingen, såsom tolkning og advokatbistand,

vil dog fortsat kunne ODA-rapporteres.

I den tidligere praksis for rapportering af flygt-

ningemodtagelsesudgifter indrapporterede fem

ressortministerier udgifter der kunne opgøres

som udviklingsbistand. Fremadrettet vil fem

ministerier ligeledes afholde ODA-rapporterbare

udgifter, idet Beskæftigelsesministeriet frem-

adrettet vil rapportere, mens Justitsministeriet

udgår,

jf. Anneks 1.

Hvad er regeringens holdning til at medregne

udgifter til modtagelse af flygtninge som

udviklingsbistand?

Det er regeringens holdning, at Danmark fuldt

ud skal udnytte mulighederne for at finansiere

udgifter til flygtningemodtagelse via udviklingsbi-

standen i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Hvad skyldes udsving i udgifter til

flygtningemodtagelse?

Størrelsen af de udgifter til asylansøgere og

anerkendte flygtninge, som kan opgøres som

udviklingsbistand i et finansår, afhænger bl.a. af

nedenstående parametre:

• Antallet af asylansøgere og flygtninge, der er

meddelt opholdstilladelse, og familiesammen-

førte til flygtninge, der har opholdt sig i op til

12 måneder i Danmark.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

• Antallet af indkvarterede i asylcentersystemet.

• Nationalitetssammensætning, aldersfordeling

og anerkendelsesprocenten blandt asylansø-

gere.

• Sagsbehandlingstiden i asylsager i Udlændin-

gestyrelsen (1. instans) og Flygtningenævnet

(2. instans).

• Antallet af flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge, der visiteres til en kommune og

overgår til integrationsydelse, aktive tilbud mv.

Udgifterne forbundet med den enkelte asylansø-

ger kan falde over flere finansår inden for de 12

måneder. Der er således ikke en-til-en sammen-

hæng mellem ODA-rapporteringen og skønnet

for antallet af asylansøgere i det enkelte år.

Eksempelvis, vil udgifterne forbundet med en del

af de asylansøgere, som kom til Danmark i løbet af

2017, påvirke ODA-opgørelsen for 2018.

Hvad betyder den nye rapporteringspraksis

for udgiftsniveauet for ODA-rapporterbare

flygtningemodtagelsesudgifter i 2018?

Anvendes de antalsforudsætninger der lå til grund

for udgiftsskønnet på 965,3 mio. kr. for flygtninge-

modtagelsesudgifter på FL18, vil tilpasningen af

den danske ODA-rapporteringspraksis indebære

et udgiftsniveau på ca. 1,1 mia. kr. i 2018. Antals-

forudsætningerne er dog blevet opdateret siden

dengang, hvilket forventes at ville indebære et

lavere udgiftsniveau end forventet på FL18 (se

anneks 1).

Hvor kan jeg læse mere?

• Finansloven for 2018: www.fm.dk/publikatio-

ner/2018/finanslov-for-2018

• Regeringens udenrigspolitiske prioriteter

2018: www.um.dk/da/danida/strategi%20

og%20prioriteter/prioritetsplaner

• Udenrigsministeriets database over udvik-

lingssamarbejdet: openaid.um.dk

• Udlændinge- og Integrationsministeriet:

uim.dk/tal-og-statistik/tal-og-statistik-om-ind-

rejse-og-ophold

• OECD statistik: stats.oecd.org

• Opdateret DAC direktiv for flygtningemodta-

gelsesudgifter: www.oecd.org/dac/DAC-HLM-

2017-Communique.pdf

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

Anneks 1: Fakta

om opgørelse af

udviklingsbistanden

(ODA-rapportering)

Ulandsrammen på finansloven for 2018 kan

inddeles i en række underkategorier som anvist i

tabel 2.

Tabel 2

Danmarks samlede ulandsramme på finanslov for 2018

(mio. kr., pl-2018)

Udgiftsområde

Udviklingsbistand til udviklingslandene under § 6.3

Administration af udviklingsbistanden

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Dele af forsvarets og politiets internationale indsats

Andel af FN's fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

12.844,8

730,0

21,6

1.192,7

30,1

32,8

965,3*

14,9

96,0

15.928,2

2018

Anm.: Det bemærkes, at

ODA-rapporteringen af flygt-

ningemodtagelsesudgifter

kun svarer til en andel af de

samlede udgifter på de forske-

lige udgiftsområder. Det er det

ressortansvarlige ministerie,

der er ansvarlig for at opgøre

den andel af udgifterne, der

kan ODA-rapporteres.

* ODA-rapporteringen for 2018

vil blive justeret sfa. overgang

til en ny tilpasset ODA-rappor-

teringspraksis.

Kilde: FL18.

Ulandsrammen i alt (1-9)

GENNEMGANG AF KATEGORIER

1 Udviklingsbistand til udviklingslande

1a Bilateral bistand

Udgifterne vedrører Danmarks bilaterale udvik-

lingssamarbejde med prioritetslande i Afrika og

Asien. Desuden finansieres nærområdeindsatser

og stabiliseringsinitiativer m.m. i Mellemøsten,

Afrika og europæiske nabolande. Derudover

afholdes udgifter til forskellige former for perso-

nelbistand, herunder udsendelse af rådgivere m.fl.

(Udenrigsministeriet).

1b Bistand gennem civilsamfundsorganisationerne

Udgifterne vedrører dansk støtte til civilsamfun-

det i udviklingslandene, herunder Udenrigsmi-

nisteriets strategiske partnerskabsaftaler med de

danske civilsamfundsorganisationer og finansie-

ring af puljeordninger og netværk (Udenrigsmi-

nisteriet).

1c Naturressourcer, energi og klimaforandringer

i udviklingslande mv.

Udgifterne vedrører indsatser, der bredt beskæf-

tiger sig med klima, miljø- og naturgrundlaget

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

for bæredygtig udvikling, herunder regionale

indsatser, Danmarks bidrag til globale, multila-

terale miljøaktiviteter, klimafinansiering m.m.

(Udenrigsministeriet).

1d Oplysningsvirksomhed

Udgifterne vedrører oplysningsvirksomhed, semi-

narer og konferencer samt evaluering af indsatser

i udviklingslande (Udenrigsministeriet).

1e Multilateral bistand gennem FN mv.

Udgifterne vedrører Danmarks bidrag til en række

organisationer og programmer primært under

FN: UNDP, UN Women, UNICEF, programmer og

organisationer inden for hiv/aids, befolknings- og

sundhedsområdet m.m. (Udenrigsministeriet).

1f Udviklingsbanker, -fonde og EU

Udgifterne vedrører den multilaterale bistand,

som Danmark yder gennem Verdensbanksgrup-

pen, de regionale banker og fonde, Danmarks

bidrag til multilaterale gældslettelsesinitiativer og

til EU’s udviklingsfond (Udenrigsministeriet).

1g Partnerskaber for bæredygtig vækst

Udgifterne vedrører indsatser, der mobiliserer

privat finansiering, investeringer og viden til

fremme af markedsdrevet bæredygtig vækst.

Desuden finansieres forskningssamarbejde og

stipendievirksomhed (Udenrigsministeriet).

1h Humanitær bistand

Udgifterne vedrører Danmarks deltagelse i det

internationale humanitære arbejde og omfatter

både generelle bidrag til en række internationale

organisationer og bidrag til afhjælpning af hu-

manitære behov, herunder bistand til flygtninge,

internt fordrevne og berørte lokalsamfund som

følge af naturkatastrofer, konflikter og langvarige

kriser (Udenrigsministeriet).

1i Reserve og budgetregulering

Udgifterne under reserven vedrører uforudsete be-

hov for at anvende midler. (Udenrigsministeriet).

2 Administration af udviklingsbistanden

Udgifterne vedrører Udenrigsministeriets admi-

nistration af den del af udviklingsbistanden, der

er afsat under § 06.3. Bistand til udviklingslande-

ne (Udenrigsministeriet).

3 Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

DIIS har som sit primære formål at udføre

uafhængig forskning og analysevirksomhed af

betydning for dansk udenrigs-, sikkerheds- og ud-

viklingspolitik. Udgifterne vedrører finansiering

af DIIS’s ulandsforskning (Udenrigsministeriet).

4 Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Udgifterne vedrører Danmarks finansieringsan-

del af udviklings- og bistandsrelaterede udgifter

på EU’s budget (Finansministeriet).

5 Dele af forsvarets og politiets

internationale indsats

Udgifterne vedrører forsvarets og politiets delta-

gelse i internationale missioner (Forsvarsministe-

riet samt Justitsministeriet).

6 Andel af FN’s fredsbevarende operationer

Udgifterne vedrører danske bidrag til FN’s udgif-

ter til fredsbevarende operationer og konventio-

ner under FN (Udenrigsministeriet).

7 Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

På finansloven for 2018 er der budgetteret med

965,3 mio. kr. til modtagelse af flygtninge i Dan-

mark. Budgetteringen har taget udgangspunkt

i den tidligere ODA-rapporteringspraksis og de

forudsætninger (herunder fx asylskøn, anerken-

delsesprocent, andel af første opholdsår i en kom-

mune mv.), der ved budgetteringen var gældende.

Siden da er den danske ODA-rapporteringsprak-

sis overgået til en tilpasset praksis pba. det nye

præciserede DAC-direktiv. Lægges den nye praksis

til grund for FL18-budgetteringen, vil det svarer

til, at ODA-rapporteringen for 2018 vil stige med

omtrent 100 mio. kr.

Som følge af opdaterede antalsforudsætninger

bl.a. at antallet af forventede asylansøgere i 2018

forventes lavere end forudsat ved FL18-budgette-

ringen, forventes det reelle udgiftsskøn for flygt-

ningemodtagelsesudgifter i 2018, med tilpasset

ODA-rapporteringspraksis, dog at være faldende

ift. FL18-budgetteringen.

Nedenfor fremgår en gennemgang af ODA-rap-

porteringen for de ressortministerier, der indgår i

den tilpassede ODA-rapporteringspraksis.

7a Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udgifterne vedrører drift af asylindkvarterings-

systemet samt kontante ydelser og forplejning,

undervisnings- og aktiveringstilbud og social- og

sundhedstilbud mv. på asylcentrene. Udgifterne

vedrører endvidere bistand i forbindelse med

asylsagsbehandlingen, såsom tolkning og advo-

katbistand.

Endvidere vedrører udgifterne integrationsydelse,

danskuddannelse mv. i forbindelse med flygtnin-

ges og familiesammenførte til flygtninges ophold

i kommunerne.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

7b Børne- og Socialministeriet

På børne- og socialområdet ODA-rapporteres for-

skellige udgifter til tilbud og ydelser til flygtninge

og familiesammenførte til flygtninge til og med

12. opholdsmåned. Flygtninge og familiesam-

menførte til flygtninge, der er tildelt opholds-

tilladelse, er omfattet af den samme adgang til

ydelser efter dagtilbudsloven og serviceloven som

alle andre med lovligt ophold i Danmark. Tilbud

efter dagtilbudsloven omfatter plads i dagtilbud,

herunder også et evt. obligatorisk sprogstimule-

ringstilbud til børn i 3 års alderen.

Ydelser og tilbud efter serviceloven kan omhandle

forebyggende foranstaltninger for børn, unge og

deres familier, så de kan få samme muligheder

for at udvikle sig som deres jævnaldrende, sociale

indsatser og tilbud til børn og voksne med funk-

tionsnedsættelse, som tilgodeser de behov, der

følger af den nedsatte funktionsevne, samt voksne

med sociale problemer som fx psykiske lidelser

eller vold i nære relationer, der kan få hjælp til at

komme ud af problemerne.

7c Sundheds- og Ældreministeriet

På sundhedsområdet opgøres udgifter forbundet

med modtagelse af flygtninge til somatisk og psy-

kiatrisk sygehusbehandling samt brug af praksis-

sektoren og medicintilskud. Det gælder for både

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Beregningerne er baseret på alders- og sektorop-

delte sundhedsomkostninger for danskere af

anden etnisk herkomst fra ikke-vestlige lande.

7d Beskæftigelsesministeriet

På beskæftigelsesområdet opgøres udgifter

forbundet med skøn over udgiften til individuel

boligstøtte og særlig støtte efter aktivloven inden-

for de første 12 måneder flygtninge opholder sig

i Danmark. Idet det forudsættes, at familiesam-

menførte til flygtninge flytter ind hos familiemed-

lemmer, der er flygtninge, opgøres målgruppen

kun pba. antallet af flygtninge. Udgiftsopgørelsen

kommer hovedsagelig fra registeroplysninger.

7e Undervisningsministeriet

På undervisningsområdet opgøres udgifter for-

bundet med modtagelse af flygtninge til hhv. fol-

keskole, SFO og gymnasium. Det gælder for både

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Udgifterne omfatter undervisning og pasning,

som finder sted fra det tidspunkt, hvor flygtnin-

gen har fået bopæl i en kommune og indtil 12.

opholdsmåned. De undervisningsrelaterede ud-

gifter tager udgangspunkt i gennemsnitlige årlige

omkostninger per elev, som er forbundet med fx

at drive folkeskole i Danmark.

8 Uddeling af tipsmidler til almennyttige

organisationer

Udgifterne vedrører uddeling af udlodningsmid-

ler til almennyttige organisationer med udvik-

lingsmæssige formål (Kulturministeriet).

9 Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

Udgifterne vedrører ministeriernes bidragsandele

til FN og andre organisationer (Beskæftigelses-

ministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet,

Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsmi-

nisteriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds-

og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, Udenrigsministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet).

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1002: Kopi af URU alm. del - bilag 293: Regeringspublikation af august 2018 - Faktaark om Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

August 2018

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon:

Fax:

E-mail:

Internet:

33 92 00 00

32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

Design

OTW A/S

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN 978-87-93616-63-9