Fødevarestyrelsen
Sags.nr.: 2017-11154
Den 8. november 2017
MFVM 397
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer om godkendelse af thaumatin (E 957) som smagsfor-
stærker til visse fødevarer. Dette sker ved en ændring af bilag II i forordning 1333/2008 om til-
sætningsstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af thaumatin som smagsforstærker til visse fødevarer.
Dette sker ved en ændring af bilag II i forordning 1333/2008 om tilsætningsstoffer (komitésag). Forslaget dre-
jer sig om brugen af thaumatin som smagsforstærker til marmelade- og syltetøjsprodukter, smørbare frugt-
eller grøntsagsprodukter samt til saucer og snacks. Kommissionens har i 2015 indhentet en vurdering fra den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som konkluderer, at anvendelse af thaumatin til de foreslåede
produktkategorier er sundhedsmæssigt acceptabelt. Kommissionen har på den baggrund vurderet, at der ikke
er sundhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget. Forslaget er i overensstemmelse med kriterierne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer,
som præciserer, at der skal være teknologisk begrundelse for anvendelsen, at anvendelsen skal være sundheds-
mæssigt forsvarligt, og at anvendelsen ikke må vildlede forbrugeren. En vedtagelse af forslaget vurderes at
betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning den 17. november
2017 i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Regeringen agter på den bag-
grund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som følge af en ansøgning om godkendelse af tilsætningsstoffet thau-
matin (E 957) som smagsforstærker til visse fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 10, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer samt med hjemmel i artikel 3, stk. 1 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedu-
re for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig
forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet,
der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager for-
slaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.