Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1817769_0001.png
Den 9. november 2017
MFVM 398
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om nye EU miljømærkekriterier til indendørs rengøringstjenester under EU
Kommissionens frivillige EU miljømærkeordning, Blomsten (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om nye EU miljømærkekriterier til indendørs rengøringstjene-
ster. Overordnet stiller forslaget krav til de væsentligste miljøpåvirkninger i driften af rengørings-
virksomheden. Der er i kriterierne fokus på forbrugsartikler til rengøring (for eksempel rengørings-
midler), energi- og vandbesparelser og affaldssortering. Nærværende forslag om nye EU-
miljømærkekriterier for rengøring vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt. Udover miljø-
forhold indeholder forslaget krav til rengøringsvirksomheden om arbejdstid- og lønforhold. Forsla-
get vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner,
kommuner eller erhvervslivet. Forslaget forventes sat til afstemning i Kommissionens forskriftud-
valg for EU’s miljømærke, Blomsten den 24. november 2017. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Den 25. oktober 2017 fremsendte Kommissionen nærværende forslag om nye EU miljømærkekriterier
for indendørs rengøringstjenester. Forslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kon-
trol (artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli
2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og
absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalifi-
ceret flertal i miljømærkekomiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-
Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder.
Forslaget forventes
sat til afstemning i Kommissionens forskriftudvalg for EU’s miljømærke, Blomsten
den 24. november 2017.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Notat om komitésag vedr. nye EU-miljømærkekriterier til indendørs rengøringstjenester under Kommissionens frivillige EU-miljømærkeordning, Blomsten
1817769_0002.png
Formål og indhold
Produktgruppen Indendørs rengøringstjenester (herefter rengøringstjenester) omfatter: Professionel
rengøring som foretages indendørs hos virksomheder, institutioner og andre bygninger med offentlig
adgang, samt private hjem. Det vil typisk være rengøringsfirmaer eller en særlig afdeling under et
rengøringsfirma, der oppebærer EU miljømærket til rengøring. Firmaer, som tilbyder andre services
end rengøring, kan også søge om EU miljømærket. I dette tilfælde skal ansøgeren dokumentere, at EU
miljømærkelogoet kun anvendes i forbindelse med den EU miljømærkede rengøringstjeneste.
Følgende er ikke omfattet af produktgruppen: Rengøring med henblik på desinficering/hygiejnisering,
rengøring af produktionsfaciliteter samt aktiviteter, hvor kunden stiller rengøringsmidler til rådighed.
Kommissionen foreslår, at kriterierne er gyldige i 5 år fra vedtagelsen.
EU miljømærket har ikke tidligere haft kriterier for rengøringstjeneste. Nordisk Miljømærkning
(Svanemærket) har kriterier for rengøringstjenester med i alt 98 rengøringsvirksomheder med licens,
heraf 14 i Danmark. Det vil være samme type virksomheder, som EU miljømærket vil være relevant
for. Svanemærkets kriterier ligner EU miljømærkets i opbygningen, men Svanemærket er mere
”avanceret”. Det forventes, at svanemærkede rengøringsvirksomheder fortsat vil anvende Svanen.
EU miljømærkets kriterier for rengøringstjeneste er især rettet mod at:
reducere forbruget af kemikalier og rengøringsmidler ved at sikre høj uddannelse af personale
og sikre korrekt dossering
erstatte ikke-miljømærkede rengøringsmidler med miljømærkede rengøringsmidler
fremme brugen af lav-emissionsbiler (Euro 6 og elbiler)
minimere energiforbruget ved brug af effektive vaskemaskiner
prioritere brugen af andre miljømærkede produkter og services end rengøringsmidler
Kriterierne for rengøringstjenester er opdelt i obligatoriske og valgfrie krav.
Udover kravene er det en forudsætning, at en licenshaver kan dokumentere ordnede arbejdsforhold,
herunder sikre at alle medarbejdere har en skriftlig kontrakt, der overholder national lovgivning, samt
sikre forsikring, fastsat arbejdstid og en løn der som minimum svarer til det nationale minimum eller
som angivet i kollektive overenskomster.
Obligatoriske krav
Rengøringsmidler med mindre miljøbelastning.
Minimum 50 % af de anvendte rengøringsmidler skal
være EU miljømærkede eller mærkede med et andet type I miljømærke (type I lever op til ISO 14 024
standarden), som for eksempel Svanen. Øvrige rengøringsmidler må ikke indeholde en række
specifikke miljø- og sundhedsfareklassificerede stoffer, og må ikke og være klassificeret og mærket
som værende akut toksisk, specifikt målorgan toksisk, åndedrætssensibiliserende eller
hudsensibiliserende, eller kræftfremkaldende, mutagent, reproduktionstoksisk eller farligt for
vandmiljøet.
Kravet betyder blandt andet, at konserveringsmidlet methyl-isothiazolinon (MI) er begrænset til et
indhold på max 0,0050 % = 50 ppm, og deklarationspligtige parfumestoffer er begrænset til 0,0100 %
= 100 ppm i rengøringsprodukter, der anvendes til en EU miljømærket rengøringsservice.
Dossering af rengøringsmidler.
For at sikre en korrekt dossering skal der være adgang til relevant
dosseringsudstyr samt den nødvendige instruktion i at anvende dem.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Notat om komitésag vedr. nye EU-miljømærkekriterier til indendørs rengøringstjenester under Kommissionens frivillige EU-miljømærkeordning, Blomsten
1817769_0003.png
Brug af mikrofiberklude.
Minimum 50 % af rengøringsremedier af tekstil (klude, mopper mm) skal
være lavet af mikrofiber.
Medarbejdertræning.
Der stilles krav om en omfattende træning af medarbejderne. Træningen har
fokus på kendskab til EU miljømærkets krav, korrekt brug af rengøringsmidler, energi- og
vandbesparende adfærd samt korrekt affaldssortering.
Miljøledelsessystem.
Der skal implementeres et enkelt miljøledelsessystem, der som minimum skal
bestå af en miljøpolitik, en miljøhandlingsplan samt en årlig evaluering og opfølgning på planen.
Affaldssortering.
Det skal sikres, at der sker en korrekt affaldssortering efter national eller regionale
retningslinjer hos licenshaveren.
Valgfrie kriterier
Udover de obligatoriske kriterier skal en EU miljømærket rengøringsservice opfylde yderligere valgfrie
kriterier, der går udover de obligatoriske kriterier. For hvert valgfrit kriterium kan der typisk opnås 1-3
point, hvor virksomheden skal foretage yderligere tiltag og som minimum opnå en pointsum på 14 for
at opnå licens. Point kan for eksempel opnås ved at anvende: en højere andel af miljømærkede
rengøringsprodukter og remedier, yderligere begrænse anvendelsen af rengøringsmidler til fordel for
mikrofiberklude, energieffektive støvsugere og vaskemaskiner, vaskemaskiner med lavt vandforbrug,
certificeret miljøledelse (ISO 14 001 eller EMAS), certificerede rengøringskvalitetsstandarder,
virksomhedens køretøjer er lavemissionskøretøjer.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s miljømærke-
forordning er direkte gældende i medlemsstaterne.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.
Med henvisning til afsnit om gældende dansk ret har
en vedtagelse af forslaget ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle
konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
erhvervsadministrative konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Kommissionen redegør ikke for de økonomiske konsekvenser i
ændringsforslaget til Kommissionsbeslutningen, men forslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser.
Nærværende forslag vurderes at påvirke
beskyttelsesniveauet positivt, hvis rengøringsvirksomheder i EU begynder at tilbyde miljømærket
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Notat om komitésag vedr. nye EU-miljømærkekriterier til indendørs rengøringstjenester under Kommissionens frivillige EU-miljømærkeordning, Blomsten
rengøring, hvor der er fokus på brug miljøtilpassede forbrugsartikler til rengøring (for eksempel
rengøringsmidler), energi- og vandbesparelser og affaldssortering.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-miljøspecialudvalget. Forslaget er desuden sendt til oriente-
ring til medlemmerne af Danmarks Miljømærkenævn.
Det Økologiske Råd foreslår, at man fra dansk side arbejder for, at alle anvendte rengøringsmidler skal
være EU-miljømærkede (eller mærket med anden type I-miljømærke) samt for at forbyde anvendelsen
af methyl-isothiazolinon (MI).
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes at få opbakning fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment, idet Regeringen fortsat vil arbejde for anvendelsen af en høje-
re andel af miljømærkede produkter, samt at begrænse brugen af methyl-isothiazolinon (MI) og par-
fume yderligere, og et maksimum for mængden af anvendt rengøringsmiddel. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
4