EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Kopi af KUU alm. del - svar på spm. 182 om, hvilke EU-lande der – udover Tyskland – har taget eller planlægger at tage initiativer vedr. regulering af indholdet på de sociale medier, fra justitsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. november 2017

Lovkvalitetskontoret

Thomas Rasmussen

2017-0032/14-0001

487802

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 182 (Alm. del), som

Folketingets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).

Søren Pape Poulsen

Stine Tolstrup Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Kopi af KUU alm. del - svar på spm. 182 om, hvilke EU-lande der – udover Tyskland – har taget eller planlægger at tage initiativer vedr. regulering af indholdet på de sociale medier, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 182 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Vil

ministeren sende udvalget en oversigt over, hvilke EU-

lande der

–

ud over Tyskland

–

har taget eller planlægger at ta-

ge initiativer vedr. regulering af indholdet på de sociale medi-

er? Og vil ministeren kommentere de enkelte landes initiati-

ver?”

Svar:

Justitsministeriet har via Udenrigsministeriet indhentet oplysninger fra

danske repræsentationer i 26 EU-lande til brug for besvarelsen af spørgs-

målet. Ministeriet har endnu ikke modtaget oplysninger fra de slovakiske

myndigheder.

Det fremgår af de modtagne oplysninger, at enkelte medlemslande

–

foruden Tyskland

–

har taget initiativer vedrørende reguleringen af indhol-

det på de sociale medier.

Den danske ambassade i Stockholm har således bl.a. oplyst følgende:

”I

øjeblikket arbejder man

[…]

i Sverige på at styrke reguleringen af

de sociale medier. Her tænkes der særligt på beskyttelse af den en-

keltes integritet og beskyttelse mod had og trusler på nettet. Det er et

selvstændigt svensk arbejde, der ikke har koblinger til det tyske ini-

tiativ om Network Enforcement Act.

Blandt de nye tiltag er regeringens lovforslag; ”

Ett starkt straffrätts-

ligt skydd för den personliga integriteten

”, som indebærer,

at man

vil udvide udbyders ansvar for at fjerne eller forhindre spredning af

visse meddelelser til også at gælde meddelelser, der tydeligt inde-

holder ulovlige trusler eller ulovlig krænkelse af privatlivets fred.

Ulovlig krænkelse af privatlivets fred indebærer i forslaget, at det

skal være strafbart at udbrede visse typer af personlige og sensitive

billeder eller anden data på de sociale medier. Det foreslås at den

nye lovgivning skal træde i kraft den 1. januar 2018.”

Endvidere har den danske ambassade i Bruxelles om forholdene i Luxem-

bourg bl.a. oplyst følgende:

”Regeringen

har for nyligt

[…]

vedtaget et regelsæt, som har til for-

mål at yde finansiel støtte til udvikling af elektroniske presseorga-

ner. Til opnåelse af støtten har ansøgeren pligt til at yde bevis på, at

han/hun har taget de nødvendige forholdsregler i forbindelse med

bekæmpelse mod ulovligt indhold på elektroniske flader af personlig

karakter. Denne disposition har til formål at give alle adgang

til signalement af sådant uønsket indhold, medførende pligt til for

ophavsmanden at tilbagetrække indholdet eller lukke al adgang til

det. Straffeelementer indgår i regelsættet, ligesom der findes vis-

se dispositioner til at spore ophavsmanden (inkl. hvis denne agerer

under lånt identitet).

Endelig arbejder regeringen med et sæt projekter til prævention, her-

under kampagne mod had-udtalelser eller diskrimination i skoler

samt obligatorisk oplæring af elever i forbindelse med sikkerhed på

internettet.”

Desuden har den danske ambassade i Haag bl.a. oplyst følgende:

”I

Nederlandene kan man anmelde online diskrimination til en uaf-

hængig instans. Denne instans - MiND (Meldpunt Internet Discrimi-

natie)

–

blev etableret i 2013 på initiativ af Sikkerheds- og Justitsmi-

nisteriet og Social- og Beskæftigelsesministeriet. MiND vurderer,

om de anmeldte ytringer er i strid med straffelovens diskriminati-

onsparagraffer (137c - 137e), øvrig gældende lovgivning samt rets-

praksis. Hvis MiND konkluderer, at ytringen er ulovlig, henvender

MiND sig til den involverede online operatør, såsom Facebook, og

beder operatøren om at fjerne ytringen. Cirka en tiendedel af alle

anmeldte ytringer vurderes af MiND at være ulovlige. Online opera-

tørerne har pt. fjernet stort set alle ytringer, som MiND har anmodet

dem om. Hvis operatørerne ikke fjerner den ulovlige ytring, vil sa-

gen blive videresendt til Anklagemyndigheden, som vil beslutte, om

der skal ske retsforfølgelse af den person, der er ansvarlig for ytrin-

gerne. Indtil nu har MiND videresendt tre sager til Anklagemyndig-

heden, hvoraf to blev afvist. I den tredje sag afventes en udtalelse fra

Højesteret. Pt. er det praksis, at kun de sager, hvor operatøren ikke

fjerner den ulovlige ytring, videresendes til Anklagemyndigheden.

På længere sigt sigter man dog mod et system, hvor alle ulovlige yt-

ringer også meldes til Anklagemyndigheden, dvs. ikke blot de ytrin-

ger, som ikke fjernes af operatørerne.

Hvis en ytring, der er anmeldt til MiND, viser sig ikke at være ulov-

lig, vil ytringen ikke blive fjernet fra internettet. Den person, der har

anmeldt ytringen til MiND, har imidlertid i en eventuel civilretslig

procedure mulighed for at få medhold i, at han/hun føler sig uret-

mæssig behandlet af den person, der har sat ytringen online. I neder-

landsk optik råder man således over de nødvendige instrumenter til

at imødegå ulovlige og uønskede ytringer, såvel offline, som onli-

ne.”

Det fremgår endvidere af oplysningerne fra ambassaderne, at enkelte

medlemslande, der ikke tidligere har taget initiativer vedrørende regulerin-

gen af indholdet på de sociale medier, planlægger at tage sådanne initiati-

ver.

Den danske ambassade i London har således oplyst, at udbydere af sociale

medier på baggrund af vedtagelsen af the Digital Economy Act i april

2017 skal vedtage en ”voluntary code of practice”, som vil inkludere en

guide til indberetninger fra brugere, til processen med at håndtere indbe-

retninger samt til kommunikation over for offentligheden omkring tiltag,

som udbydere tager imod skadelig adfærd.

Endvidere har den danske ambassade i Warszawa oplyst, at der arbejdes på

lovgivning, der skal tydeliggøre processerne for fjernelse af indhold fra

internettet med relation til ulovlig hadefuld tale og opfordring til vold og

fjernelse af uautoriserede tekniske begrænsninger af ytringsfriheden på

sociale medier samt skal styrke den juridiske beskyttelse af ytringsfriheden

for elektroniske tjenester.

Desuden har den danske ambassade i Wien om forholdene i Slovenien

oplyst, at det på nuværende tidspunkt drøftes i den slovenske regering,

hvordan

der kan inkluderes visse ”safeguards” i relation til indhold på so-

ciale medier i den kommende reform af den slovenske medielovgivning.

Endelig fremgår det af de oplysninger, som Justitsministeriet har mod-

taget via Udenrigsministeriet, at Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland,

Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Portugal,

Rumænien, Spanien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig ikke har taget og ikke har

planlagt at tage initiativer vedrørende regulering af indholdet på de sociale

medier. Som nævnt indledningsvist udestår svar fra Slovakiet fortsat.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der under det estiske EU-

formandskab blev afholdt et ekspertseminar den 12. juli 2017, hvor fokus

var spredningen af falske nyheder, som påvirker tilliden til medierne. Iføl-

ge oplysninger fra formandsskabet var der blandt deltagerne på seminaret

bred enighed om, at man skal være tilbageholdende med at begrænse yt-

ringer ved lov og i stedet bekæmpe falske nyheder med oplysning.

Justitsministeriet kan desuden oplyse, at der i EU-regi er fokus på håndte-

ring af ulovligt materiale, herunder terrorpropaganda på internettet og so-

ciale medier. Derfor er der iværksat flere samarbejder mellem bl.a. Kom-

missionen, medlemsstaterne og it-virksomheder, herunder Facebook, Mi-

crosoft, Twitter og YouTube, hvor virksomhederne frivilligt forpligter sig

til at bekæmpe udbredelsen af bl.a. terrorpropaganda samt ulovlig hadefuld

tale på internettet ved f.eks. hurtig og effektiv fjernelse.

I Justitsministeriets besvarelse af 4. juli 2017 af spørgsmål nr. 181 (Alm.

Del) fra Folketingets Kulturudvalg (Folketingssamling 2016-2017) blev

der redegjort for det tyske lovforslag om regulering af bl.a. sociale medier.

Udenrigsministeriet har i forbindelse med lovforslagets vedtagelse i det

tyske parlament, Forbundsdagen, indhentet supplerende oplysninger til

Justitsministeriet. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det

fremgår af oplysningerne, at der i forbindelse med lovforslagets behand-

ling i Forbundsdagen blev foretaget en række ændringer af det lovforslag,

som den tyske forbundsregering fremlagde.

Der er ændret på definitionen af, hvilket strafbart indhold udbyderne af

større sociale medier er forpligtede til at slette inden for nærmere fastsatte

slettefrister, samt etableret en mulighed for, at udbyderne kan udlicitere

håndteringen af sletning af indhold til en ekstern tjenesteudbyder.

Endvidere fremgår det, at et flertal af de sagkyndige personer, der har væ-

ret indbudt under Forbundsdagens høring over lovforslaget har betegnet

loven som forfatningsstridig, og at det må forventes, at loven bliver gen-

stand for en undersøgelse ved den tyske forfatningsdomstol.

Som oplyst under samrådet i Kulturudvalget den 7. juni 2017 vil rege-

ringen nedsætte en ytringsfrihedskommission, som skal vurdere ytringsfri-

hedens rammer og generelle vilkår i Danmark.

Falske nyheder, der spredes gennem bl.a. sociale medier, vil være et tema

for den kommende ytringsfrihedskommission, som bl.a. vil skulle inddrage

erfaringer fra andre lande, herunder Tyskland, ligesom kommissionen skal

se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i

Danmark.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at nærmere overvejelser om initiativer

vedrørende regulering af indholdet på de sociale medier bør afvente resul-

tatet af ytringsfrihedskommissionens arbejde.