EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. november 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-691/15 P

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Bilbaína de Alquitranes

m.fl. (appel)

En række virksomheder i flere medlemsstater har ved

Retten ved EU-Domstolen fået medhold i en sag

anlagt mod Kommissionen med påstand om delvis

annullation af Kommissionens forordning (EU) nr.

944/2013 af 2. oktober 2013 om ændring, med hen-

blik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige

udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning

og emballering af stoffer og blandinger (herefter

forordning 944/2013), for så vidt angår klassificerin-

gen af stoffet beg, kultjære-, højtemperaturs-

(CTPHT) som giftigt for vandmiljøet. Kommissionen

har appelleret sagen til EU-Domstolen (anvendelse af

summationsmetoden).

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling)

den 7. oktober 2015 i sag T-689/13, Bilbaína de Al-

quitranes m.fl. mod Kommissionen, EU:T:2015:767,

ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik

på fornyet behandling.

—

Afgørelsen om appelsagens omkostninger udsæt-

tes.

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-

mark

KOM har den 25. oktober 2016 indgivet stævning

ved EU-Domstolen mod DK for tilsidesættelse af

forpligtelser på området for cabotagekørsel i henhold

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

22.11.17

C-541/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

23.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til marke-

det for international godskørsel. I stævningen ned-

lægger KOM påstand om, at DK ikke har opfyldt sine

forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 6, jf. artikel 8, i

forordningen, da det i dansk ret er fastsat, at ”én

cabotagekørsel” kan bestå

enten af flere læssesteder

eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. KOM

påstår desuden, at DK tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

KOM gør gældende, at forordningen udtømmende

regulerer transportvirksomheders adgang til at udføre

cabotagekørsel på de betingelser, der er fastsat i for-

ordningen, og at det derfor er i strid med forordnin-

gen, når DK begrænser antallet af losse- eller læsse-

steder.

C-551/16

Klein Schiphorst

Sagen vedrører: 1. Kan den beføjelse, der er tillagt i

artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004,

henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet

med og indholdet af forordningen og personers og

arbejdstagers frie bevægelighed forstås således, at en

ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af

en ydelse ved arbejdsløshed i princippet afslås, med

mindre forlængelsen af eksportperioden efter Uwv

opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstæn-

digheder, herunder eksempelvis at der foreligger en

konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rime-

lighed kan nægtes? I benægtende fald: 2. Hvorledes

skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er

tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr.

883/2004?

NN (sag forelagt af Østre Landsret)

Spørgsmål 1: Hvilke elementer skal inddrages ved

vurderingen af, om hjemmehørende selskaber i en

situation som den foreliggende er underlagt en "til-

svarende betingelse", jf. Philips-dommens præmis 20,

med hensyn til modregning af underskud, som gælder

for filialer af ikke-hjemmehørende selskaber?

Spørgsmål 2: Hvis det lægges til grund, at de danske

beskatningsregler ikke indeholder en forskelsbehand-

ling som omhandlet i Philips-sagen, udgør et forbud

mod modregning svarende til det beskrevne - i så-

danne tilfælde, hvor overskuddet i det ikke-

hjemmehørende selskabs faste driftssted tillige er

undergivet værtslandets beskatningskompetence - i

sig selv en restriktion af retten til fri etableringsret, jf.

TEUF artikel 49, der skal retfærdiggøres af et tvin-

gende alment hensyn? Spørgsmål 3: I bekræftende

fald kan en sådan restriktion da retfærdiggøres af

hensynet til at forhindre dobbelt anvendelse af under-

skud, målet om at sikre en afbalanceret fordeling af

beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

eller af en kombination af begge disse? Spørgsmål 4:

I bekræftende fald er en sådan restriktion da propor-

tional?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for

Arbejdsmarked og

Rekruttering

29.11.17

C-28/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

29.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

C-5/16

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Polen har anlagt sag ved EU-Domstolen med påstand

om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om

oprettelse og anvendelse af en permanent markeds-

stabiliserende kvotereserve i forbindelse med Unio-

nens ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF.

Regeringen har interveneret til støtte for Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Inter-Environnement Bruxelles e.a.

Skal artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurde-

ring af bestemte planers og programmers indvirkning

på miljøet fortolkes således, at begrebet »planer og

programmer« omfatter en forordning om byplanlæg-

ning, der er vedtaget af en regional myndighed:

–

som

indeholder en kortlægning, der fastsætter dens anven-

delsesområde, der er begrænset til et enkelt kvarter,

og som inden for dette område afgrænser forskellige

blokke, hvor der gælder særlige regler for så vidt

angår beliggenheden af og højden på bygninger, og

som ligeledes fastsætter særlige bestemmelser for

anvendelsen af de zoner, der omkranser bygninger-

ne,såvel som nøjagtige angivelser for den fysiske

anvendelse af visse regler, der er fastsat under hen-

syntagen til vejene, de lige linjer, der krydser disse

veje vinkelret og afstandene i forhold til byggelinjen

for disse veje, og

–

som forfølger et formål om forny-

else af det omhandlede kvarter, og

–

som fastsætter

regler for udformningen af ansøgningerne om bygge-

tilladelse, der er betinget af en vurdering af indvirk-

ningen på miljøet i dette kvarter?«

Thybaut e.a

Skal artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF om

vurdering af bestemte planers og programmers ind-

virkning på miljøet fortolkes således, at begrebet

planer eller programmer omfatter et perimeter, der er

fastsat i en lovbestemmelse og vedtaget af en regio-

nal myndighed:

–

som alene har til formål at fastsætte

omkredsen af en geografisk zone, hvori der kan

gennemføres et byplanlægningsprojekt, idet det for-

udsættes, at dette projekt, som skal forfølge et be-

stemt formål

–

i det foreliggende tilfælde vedrøre

ændring og udvikling af bymæssige funktioner og

som kræver opførelse, ændring, udvidelse og nedlæg-

gelse af veje eller overbygninger over veje på jord

eller offentlige områder

–

danner grundlag for vedta-

gelsen af perimetret, som således medfører accept af

princippet for projektet, men at projektet endvidere

skal være genstand for en tilladelse, som kræver en

vurdering af indvirkningerne; og

–

som processuelt

set bevirker, at ansøgninger om tilladelse til handlin-

ger eller arbejder inden for dette perimeter er omfat-

tet af en fravigelsesprocedure, idet de bymæssige

krav, der fandt anvendelse på de pågældende jorder

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

30.11.17

C-671/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Mundtlig

forhandling

30.11.17

C-160/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Mundtlig

forhandling

30.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

inden vedtagelsen af perimetret, fortsat finder an-

vendelse, men således at retten til denne procedure

kan gøre det muligt lettere at opnå en fravigelse af

disse krav;

–

og som er omfattet af en formodning

for, at ekspropriationer, der sker i forbindelse med

den hertil vedlagte ekspropriationsplan, sker i

0020offentlighedens interesse?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-618/15

Titel og kort sagsresumé

Voigt mod Parlamentet

Påstande:

—

Det afslag, som Europa-Parlamentets

formand gav på tilrådighedsstillelse af Europa-

Parlamentets lokaler til sagsøgerens pressemøde, der

var planlagt til den 16. juni 2015, annulleres.

—

Det

forbud, som Europa-Parlamentets formand udstedte

mod de russiske mødedeltageres adgang til Parlamen-

tets bygninger den 16. juni 2015, annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Pisciotti

Sagen vedrører: 1. a) Er udleveringsforretninger mel-

lem en medlemsstat og et tredjeland et forhold, der

uafhængigt af det konkrete tilfælde aldrig henhører

under traktaternes materielle anvendelsesområde,

således at det EU-retlige forbud mod forskelsbehand-

ling i artikel 18, stk. 1, TEUF ikke skal tages i be-

tragtning ved en (ordret) anvendelse af en forfat-

ningsmæssig regel (her: artikel 16, stk. 2, første punk-

tum, i Grundgesetz [den tyske forfatning, herefter

»GG«]), der kun forbyder udlevering af egne stats-

borgere til tredjelande? b) Såfremt dette spørgsmål

skal besvares bekræftende: Skal spørgsmål 1 besvares

anderledes, hvis udleveringsforretningen mellem en

medlemsstat og Amerikas Forenede Stater falder ind

under udleveringsaftalen mellem Den Europæiske

Union og Amerikas Forenede Stater? 2. I det omfang

anvendelsen af traktaterne ikke på forhånd er udeluk-

ket med hensyn til medlemsstaternes udleveringsfor-

retninger med Amerikas Forenede Stater: Skal artikel

18, stk. 1, TEUF og Domstolens hertil relevante

praksis fortolkes således, at en medlemsstat på ube-

rettiget vis handler i strid med forbuddet mod for-

skelsbehandling i artikel 18, stk. 1, TEUF, hvis den på

grundlag af en forfatningsmæssig regel (her: GG’s

artikel 16, stk. 2, første punktum) i forbindelse med

begæring om udlevering fra tredjelande behandler

egne statsborgere og statsborgere fra andre EU-

medlemsstater forskelligt, idet den kun udleverer de

sidstnævnte? 3. Såfremt det i de ovenfor nævnte

tilfælde besvares bekræftende, at der foreligger en

tilsidesættelse af det generelle forbud mod forskels-

behandling i artikel 18, stk. 1, TEUF: Skal Domsto-

lens praksis forstås således, at der i et tilfælde som det

Interessent

Udenrigsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

20.11.17

C-191/16

Justitsministeriet

21.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

foreliggende, hvor der forud for den kompetente

myndigheds udleveringstilladelse obligatorisk skal

foretages en legalitetskontrol ved en retslig procedure,

hvis konklusion imidlertid kun er bindende for myn-

digheden, såfremt udleveringen erklæres for ulovlig,

allerede i forbindelse med en simpel tilsidesættelse af

forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18, stk. 1,

TEUF kan foreligge en kvalificeret tilsidesættelse,

eller er en åbenbar tilsidesættelse påkrævet? 4. Så-

fremt en åbenbar tilsidesættelse ikke er påkrævet:

Skal Domstolens praksis fortolkes således, at det må

afvises, at der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret

tilsidesættelse i et tilfælde som det foreliggende, alle-

rede såfremt den nationale øverste udøvende myn-

dighed, når der ikke findes nogen retspraksis fra

Domstolens side vedrørende den konkrete situation i

sagen (her: den materielle anvendelse af det generelle

forbud mod forskelsbehandlings i artikel 18, stk. 1,

TEUF i forbindelse med medlemsstaternes udleve-

ringsforretninger med Amerikas Forenede Stater),

som begrundelse for dens afgørelse kan henvise til

overensstemmelsen med tidligere afgørelser truffet af

nationale retter i samme sag?

C-542/16

Länsförsäkringar Sak Försäkringsaktiebolag e.a.

Sagen vedrører: 1 a) Omfatter [direktiv 2002/92]

virksomhed, hvor forsikringsformidleren ikke har

haft til hensigt at indgå en reel forsikringsaftale? Har

det nogen betydning om fraværet af en sådan hensigt

allerede forelå før eller først efter, at virksomheden

blev indledt? 1 b) Har det

–

i den i spørgsmål 1 a)

anførte situation

–

nogen betydning om formidleren

ud over den fiktive virksomhed også har drevet en

reel forsikringsformidlingsvirksomhed? 1 c) Har det

–

stadig i den i spørgsmål 1 a) anførte situation

–

nogen

betydning, at virksomheden udadtil fremstår for

kunden som indledende arbejde i forbindelse med

indgåelse af forsikringsaftaler? Har kundens, velbe-

grundede eller ugrundede, opfattelse af, hvorvidt der

er tale om forsikringsformidling, nogen betydning?

AEBTRI

Sagen vedrører: 1) Har Den Europæiske Unions

Domstol for at undgå modstridende retsafgørelser

kompetence til at fortolke toldkonventionen om

international godstransport på grundlag af TIR-

carneter (TIR-Convention) af 14. november 1975,

som De Europæiske Fællesskaber har tiltrådt med

Rådets forordning (EØF) nr. 2112/78, på en for

medlemsstaternes domstole bindende måde, når det

drejer sig om denne konventions artikel 8 og artikel

11, med henblik på at bedømme, om der foreligger

hæftelse for den garanterende organisation, som også

er reguleret i artikel 457, stk. 2, i Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forord-

ning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks (gennemførelsesforordningen til toldko-

deksen)?2) Tillader fortolkningen af artikel 457, stk. 2,

Erhvervsstyrelsen

21.11.17

C-224/16

SKAT

Dom

22.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen sam-

menholdt med TIR-konventionens artikel 8, stk. 7,

(nu artikel 11, stk. 2) og de tilhørende forklarende

bemærkninger at lægge til grund, at toldmyndigheder-

ne i en sag som den foreliggende, når de i TIRkon-

ventionens artikel 8, stk. 1 og 2, nævnte beløb er

forfaldne, så vidt muligt skal forlange dem indriet af

indehaveren af TIR-carnetet, som skylder disse beløb

direkte, før de retter krav mod den garanterende

organisation? 3) Kan det lægges til grund, at den

modtager, som har erhvervet en vare eller har den i

sin besiddelse, om hvilken det vides, at den er trans-

porteret med TIR-carnet, og for hvilken det ikke er

konstateret, at den er frembudt for bestemmelses-

toldstedet og angivet til dette, alene på grundlag af

disse omstændigheder er den person, som burde have

vidst, at varen var unddraget toldtilsyn, og skal den

pågældende anses for solidarisk hæftende debitor som

omhandlet i artikel 203, stk. 3, tredje led, sammen-

holdt med artikel 213 i Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks? 4) Så-

fremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Er

toldmyndighedernes passivitet med hensyn til at

forlange betaling af toldskylden af denne modtager til

hinder for, at den garanterende organisations ansvar i

henhold til TIR-konventionens artikel 1, nr. 16)

–

som også er reguleret i artikel 457, stk. 2, i gennemfø-

relsesforordningen til toldkodeksen

–

indtræder?

C-251/16

Cussens

Sagen vedrører: 1. Finder princippet om misbrug af

rettigheder, der er anerkendt i [Den Europæiske Uni-

ons] Domstols dom [af 21. februar 2006], [Halifax

m.fl. mod Commissioners of Customs and Excise (C-

255/02, EU:C:2006:121)], og som finder anvendelse

på momsområdet, anvendelse over for en person, når

der ikke findes en national foranstaltning, uanset om

den stammer fra lovgivning eller retspraksis, som

gennemfører princippet, under omstændigheder som

de i denne sag omhandlede, hvor omdefineringen af

transaktionerne forud for salget og salgstransaktio-

nerne til køberne (samlet kaldet »appellanternes

transaktioner«), således som [Revenue] Commissio-

ners har påstået, vil medføre, at appellanterne har et

momstilsvar, når et sådant momstilsvar ikke ville

opstå, hvis de bestemmelser, der var gældende i nati-

onal lovgivning på det relevante tidspunkt for appel-

lanternes transaktioner, finder anvendelse? 2. Såfremt

svaret på det første spørgsmål er, at princippet om

misbrug af rettigheder finder direkte anvendelse over

for en person, selv når der ikke findes en national

foranstaltning, uanset om den stammer fra lovgivning

eller retspraksis, som gennemfører princippet, var

princippet da tilstrækkeligt klart og præcist til at kun-

ne anvendes på appellanternes transaktioner, som

blev gennemført, inden Domstolen afsagde Halifax-

dommen, og navnlig under hensyn til retssikkerheds-

princippet og princippet om beskyttelse af appellan-

ternes berettigede forventning? 3. Såfremt princippet

Skatteministeriet

SKAT

Dom

22.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

om misbrug af rettigheder finder anvendelse på ap-

pellanternes transaktioner, således at de skal omdefi-

neres a) hvorledes skal moms på appellanternes

transaktioner da beregnes og opkræves, eftersom der

ikke ville være moms at beregne eller opkræve ifølge

national ret, og b) hvordan skal de nationale retsin-

stanser da pålægge et sådant tilsvar? 4. Ved afgørelsen

af, om det væsentligste formål med appellanternes

transaktioner var at opnå en afgiftsfordel, bør den

nationale ret da behandle transaktionerne forud for

salget (som er blevet anset for alene at være gennem-

ført af afgiftsmæssige årsager) for sig selv, eller skal

formålet med appellanternes transaktioner behandles

som en helhed? 5. Skal section 4(9) i [Value Added

Tax] Act anses for en national lov, der gennemfører

[Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning

om omsætningsafgifter

–

Det fælles merværdiafgifts-

system: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s.

1), som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10.

april 1995 (EFT L 102, s. 18) (herefter »sjette direk-

tiv«)], uanset at den er uforenelig med lovbestemmel-

sen i sjette direktivets artikel 4, stk. 3, hvorefter appel-

lanterne

–

hvis bestemmelsen anvendes korrekt

–

skulle behandles som afgiftspligtige hvad angår leve-

ringen inden første indflytning i ejendommene, uan-

set der var en tidligere afgiftspligtig råden over ejen-

dommene? 6. Såfremt section 4(9) er uforenelig med

sjette direktiv, misbruger appellanterne, idet de støtter

sig til denne sub-section, da rettigheder i strid med de

principper, der er anerkendt i Halifax-dommen? 7.

Subsidiært og såfremt section 4(9) ikke er uforenelig

med sjette direktiv, har appellanterne da opnået en

afgiftsfordel, der er i strid med formålet med direkti-

vet og/eller section 4? 8. Selv såfremt section 4(9)

ikke skal anses for at gennemføre sjette direktiv,

finder princippet om misbrug af rettigheder, således

som fastslået i Halifaxdommen, da ikke desto mindre

anvendelse på de omtvistede transaktioner under

henvisning til de i Halifax-dommen opstillede kriteri-

er?

Forenede

sager C-

427/16 og

C-428/16

CHEZ Elektro Bulgaria m.fl.

Sagen vedrører: 1) Er artikel 101, stk. 1, TEUF (for-

bud mod at hindre, begrænse eller fordreje konkur-

rencen) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advo-

katvirksomhed, ifølge hvilken en sammenslutning af

virksomheder, som udøver liberale erhverv (det øver-

ste advokatråd), har beføjelse til på grundlag af en af

staten overdraget kompetence på forhånd at fastsætte

minimumspriser på de ydelser, som disse virksomhe-

der udfører (advokatsalærer)? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: Er den civile rets-

plejelovs artikel 78, stk. 5, in fine (i den del, hvor

denne bestemmelse ikke tillader en nedsættelse af

advokatsalæret under en fastsat minimumsstørrelse) i

strid med artikel 101, stk. 1, TEUF? 3) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel

132, nr. 5, i lov om advokatvirksomhed (vedrørende

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

anvendelsen af denne lovs artikel 136, stk. 1) i strid

med artikel 101, stk. 1, TEUF? 4) Er artikel 56, stk. 1,

TEUF (forbud mod begrænsning af den frie udveks-

ling af tjenesteydelser) til hinder for artikel 36, stk. 2, i

lov om advokatvirksomhed? 5) Er den civile retsple-

jelovs artikel 78, stk. 8, i strid med artikel 101, stk. 1,

TEUF? 6) Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8,

i strid med direktiv 77/249 (for så vidt angår retten

for personer, som repræsenteres af juridiske rådgive-

re, til at forlange advokatsalærer)? 7) Er artikel 2a i de

supplerende bestemmelser til bekendtgørelse nr. 1 i

strid med direktiv 2006/112, som tillader at anse

momsen for en bestanddel af prisen for en ydelse, der

er udført i forbindelse med udøvelse af et liberalt

erhverv (vedrørende indregningen af momsen som en

del af det skyldige advokatsalær)?

C-482/16

Stollwitzer

Sagen vedrører: 1) Skal EU-retten i sin nuværende

form, navnlig det generelle EU-retlige ligebehand-

lingsprincip, det generelle princip om forbud mod

diskriminering på grundlag af alder som omhandlet i

artikel 6, stk. 3, TEU og artikel 21 i chartret om

grundlæggende rettigheder, forbuddet mod forskels-

behandling for så vidt angår arbejdskraftens frie be-

vægelighed som omhandlet i [org. s. 2] artikel 45

TEUF og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. novem-

ber 2000 om generelle rammebestemmelser om lige-

behandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv,

fortolkes således, at den er til hinder for en national

bestemmelse som den i hovedsagen omtvistede, som

for at afhjælpe en af Den Europæiske Unions Dom-

stol i afgørelsen Gotthard Starjakob fastslået for-

skelsbehandling på grundlag af alder (nemlig mang-

lende medregning af tjenesteperioder tilbagelagt inden

det fyldte 18. år for ÖBBansatte) ganske vist for en

lille del af de ÖBB-ansatte, som blev forskelsbehand-

let efter den gamle ordning, tager hensyn til tjeneste-

perioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år (dog kun

tjenesteperioder, som objektivt er tilbagelagt hos

ÖBB og sammenlignelige offentlige jernbaneinfra-

struktur og/eller jernbanetrafikvirksomheder i EU,

EØS og lande, som er tilknyttet EU gennem associe-

rings- og/eller mobilitetsaftaler), men for den overve-

jende del af de oprindeligt forskelsbehandlede ÖBB-

ansatte imidlertid ikke medregner alle andre tjeneste-

perioder tilbagelagt før det fyldte 18. år, navnlig heller

ikke tjenesteperioder, som sætter de pågældende

ÖBB-ansatte i stand til bedre at varetage deres arbej-

de, f.eks. tjenesteperioder hos private og andre of-

fentlige trafikselskaber og/eller infrastrukturvirksom-

heder, som fremstiller, sælger eller servicerer den af

arbejdsgiveren anvendte infrastruktur (rullende mate-

riel, skinneanlæg, ledningsanlæg, elektriske og elek-

troniske anlæg, sikringssystemer, banegårdsanlæg og

lignende) eller virksomheder, som kan sidestilles

hermed, og dermed i praksis for langt størstedelen af

de ÖBB-ansatte, som var berørt af den diskrimine-

rende gamle ordning, endeligt fastsætter en forskels-

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

23.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

behandling på grundlag af alder? 2) Realiserer en

medlemsstat, som er eneejer af en jernbanetrafikvirk-

somhed og faktisk arbejdsgiver for de ansatte i denne

virksomhed, og som af rent fiskale årsager ved lov-

ændringer i 2011 og 2015 med tilbagevirkende kraft

forsøger at fjerne disse ansattes EU-retlige krav på

efterbetaling af løn som følge af diskriminering bl.a.

på grundlag af alder, som er fastslået af Den Europæ-

iske Unions Domstol i flere afgørelser (David Hütter,

Siegfried Pohl, Gotthard Starjakob), og som også er

anerkendt i flere nationale domstolsafgørelser, bl.a.

også afgørelser afsagt af Oberster Gerichtshof (8

ObA 11/15y), de af Domstolen i dennes retspraksis

opstillede betingelser for den pågældende medlems-

stats EU-retlige hæftelse, navnlig en tilstrækkeligt

kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten, bl.a. artikel 2,

stk. 1, sammenholdt med artikel 1 i direktiv

2000/78/EF, som er fortolket ved flere afgørelser

afsagt af Domstolen (David Hütter, Siegfried Pohl,

Gotthard Starjakob)?

C-572/16

INEOS

Sagen vedrører: Er bestemmelserne i artikel 10a i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om

ændring af Rådets direktiv 96/61/EF samt bestem-

melserne i Kommissionens afgørelse af 27. april 2011

om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmo-

niseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til

artikel 10a i direktiv 2003/87/EF (2011/278/EU) til

hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, som for

handelsperioden 2013-2020 fastsætter en materiel

præklusionsfrist for ikke rettidigt indgivne ansøgnin-

ger om tildeling af gratis emissionscertifikater til

bestående anlæg og i denne forbindelse udelukker

berigtigelse af fejl eller supplering af (ufuldstændige)

oplysninger i ansøgningen om tildeling, som først

konstateres efter udløbet af den frist, som medlems-

staten har fastsat?

Aurora mod CPVO

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres. EF-

Sortsbeskyttelse nr. EU 15118 erklæres ugyldig. EF-

Sortsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger, herunder eventuelle intervenerende parters

omkostninger.

Bionorica SE mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Det afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Diapharm GmbH & Co. KG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Energistyrelsen

23.11.17

T-140/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.11.17

Forende

sager

C-596/15 P

C-597/15 P

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

Påstande:

—

Der afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

C-57/16 P

ClientEarth mod Europa- Kommissionen (appel)

Påstande: i. Ophævelse af dom afsagt af Retten den

13. november 2015, hvorved Retten—frifandt Euro-

pa-Kommissionen i de af appellanten anlagte søgs-

mål—pålagde appellanten at bære sine egne omkost-

ninger og betale de omkostninger, som var afholdt af

Kommissionen. ii. Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger, herunder de omkostninger,

som eventuelt er afholdt af intervenerende parter.

Confetra e.a. m.fl

Sagen vedrører: 1) Er EU-retten, og nærmere bestemt

artikel [2], nr. 1), 1a) og 6), i direktiv 97/67/EF, som

suppleret og ændret ved direktiv 2008/6/EF, til hin-

der for at anvende en national bestemmelse, nærmere

bestemt artikel 2, litra a)

–

f), i lovdekret nr.

[261]/1999 samt artikel 1, stk. 1, litra g) og r), sam-

menholdt med litra i) i »forordningen om tilladelser,

der giver ret til at udbyde posttjenester til offentlighe-

den« i bilag A til AGCOM’s afgørelse nr.

129/15/CONS af 11. marts 2015 og ministeren for

økonomisk udviklings dekret om »fastsættelse af

regler for proceduren for udstedelse af tilladelser, der

giver ret til at udbyde posttjenester til offentligheden«

af 29. juli 2015, for så vidt som disse tilsigter ligeledes

at lade området for posttjenester omfatte vogn-

mands-, speditør- og kurertjenester? 2) Er EU-retten,

og nærmere bestemt artikel 9, stk. 1, og [artikel 2], nr.

19), i direktiv 97/67/EF, som suppleret og ændret

ved direktiv 2008/6/EF, samt proportionalitetsprin-

cippet og rimelighedsprincippet til hinder for at an-

vende en national bestemmelse, nærmere bestemt

artikel 6, stk. 1, i lovdekret nr. [261]/1999 samt artikel

8 i »forordningen om tilladelser, der giver ret til at

udbyde posttjenester til offentligheden« i bilag A til

AGCOM’s afgørelse nr. 129/15/CONS af 11. marts

2015 og ministeren for økonomisk udviklings dekret

om »fastsættelse af regler for proceduren for udste-

delse af tilladelser, der giver ret til at udbyde posttje-

nester til offentligheden« af 29. juli 2015, for så vidt

som disse pålægger leverandørerne af vognmands-,

speditør- og kurertjenester at indhente en generel

tilladelse, som går ud over, hvad der er nødvendigt til

at sikre de væsentlige krav inden for leveringen af

posttjenester? 3) Er EU-retten, og nærmere bestemt

artikel 7, stk. 4, og artikel 9, stk. 2, i direktiv

97/67/EF, som suppleret og ændret ved direktiv

2008/6/EF, samt proportionalitetsprincippet og

rimelighedsprincippet til hinder for at anvende en

national bestemmelse, nærmere bestemt artikel 6, stk.

1a, og artikel 10, stk. 2, i lovdekret nr. 261/1999 samt

artikel 11, stk. 1, litra f), og artikel 15, stk. 2, i »for-

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

28.11.17

Forenede

sager

C-259/16 og

C-260/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

28.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

ordningen om tilladelser, der giver ret til at udbyde

posttjenester til offentligheden« i bilag A til AG-

COM’s afgørelse nr. 129/15/CONS af 11. marts

2015 og artikel 9 i ministeren for økonomisk udvik-

lings dekret om »fastsættelse af regler for proceduren

for udstedelse af tilladelser, der giver ret til at udbyde

posttjenester til offentligheden« af 29. juli 2015, for så

vidt som disse pålægger leverandørerne af vogn-

mands-, speditør- og kurertjenester at betale bidrag til

udligningsfonden for befordringspligtydelser? 4) Er

EU-retten, og nærmere bestemt artikel 9, stk. 2, i

direktiv 97/67/EF, som suppleret og ændret ved

direktiv 2008/6/EF, til hinder for at anvende en

national bestemmelse, nærmere bestemt artikel 6 og

10 i lovdekret nr. 261/1999 samt artikel 11, stk. 1,

litra f), og artikel 15, stk. 2, i »forordningen om tilla-

delser, der giver ret til at udbyde posttjenester til

offentligheden« i bilag A til AGCOM’s afgørelse nr.

129/15/CONS af 11. marts 2015 og artikel 9 i mini-

steren for økonomisk udviklings dekret om »fastsæt-

telse af regler for proceduren for udstedelse af tilla-

delser, der giverret til at udbyde posttjenester til of-

fentligheden« af 29. juli 2015, for så vidtp som de

ikke indeholder nogen vurdering af tilfælde, hvori et

bidrag til udligningsfonden for omkostningerne til

befordringspligtydelser kan anses for at være passen-

de, og ikke fastsætter anvendelsesregler, der sondrer

mellem de skattepligtiges subjektive situation og

situationen på markederne?

C-514/16

Rodrigues de Andrade

Sagen vedrører: 1 Finder forsikringspligten i artikel 3,

stk. 1, i Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972

vedrørende færdsel med køretøjer, som er hjemme-

hørende i de enkelte medlemsstater, alene anvendelse

på køretøjer, der befinder sig et hvilket som helst

offentligt eller privat sted, og som er i bevægelse, eller

ligeledes i de tilfælde, hvor de holder stille, men med

motoren i gang? 2 Omfatter det nævnte begreb færd-

sel med køretøjer i artikel 3, stk. 1, i nævnte direktiv

72/166, en landbrugstraktor, som holder stille på en

plan jordvej på en landbrugsejendom, og som på

gængs vis anvendes i forbindelse med udførelsen af

landbrugsarbejde (sprøjtning med ukrudtsmiddel på

en vinmark) med motoren i gang for at kunne aktive-

re pumpen til beholderen med ukrudtsmiddel, og

som under disse omstændigheder, og som følge af et

jordskred forårsaget af et sammenfald af følgende

faktorer:

–

traktorens vægt,

–

rystelse forårsaget af

traktorens motor og udgangspumpen til sprøjten,

som er forbundet til traktorens bagende,

–

kraftig

regn, vælter ned over fire arbejdstagere, som er i færd

med at udføre dette arbejde på de lavereliggende

terrasser, og er årsag til, at en af arbejdstagerne, som

holder den slange, der anvendes til sprøjtningen, afgår

ved døden? 3 Såfremt de to foregående præjudicielle

spørgsmål besvares bekræftende, er denne fortolk-

ning af begrebet færdsel med køretøjer i artikel 3, stk.

1, i Rådets direktiv 72/166 da til hinder for en natio-

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

28.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

nal lovgivning (artikel 4, stk. 4, i lovdekret nr.

291/2007 af 21. august), hvorefter forsikringspligten i

den nævnte artikel 3, stk. 1, bortfalder i de tilfælde,

hvor køretøjerne anvendes til rent landbrugsmæssig

eller industriel brug?

C-579/16 P

Fih Holding og Fih Erhvervsbank mod Kommis-

sionen (appel)

Påstande:

—

Dommen afsagt af Den Europæiske

Unions Ret (Sjette Afdeling) af 15. september 2016,

meddelt til Kommissionen den 16. september 2016, i

sag T-386/14, Fih Holding og Fih Erhvervsbank

mod Kommissionen, ophæves.

—

Domstolen træffer

selv afgørelse i første instans, og søgsmålet forkastes

som retligt ugrundet, og

—

Indstævnte og sagsøgere i

første instans tilpligtes at betale omkostningerne.

Subsidiært nedlægges påstand om:

—

Dommen af-

sagt af Den Europæiske Unions Ret (Sjette Afdeling)

af 15. september 2016, meddelt til Kommissionen

den 16. september 2016, i sag T-386/14, Fih Holding

og Fih Erhvervsbank mod Kommissionen, ophæves,

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på

behandling af det andet anbringende, der blev gjort

gældende i første instans.

—

Afgørelsen om sagens

omkostninger i første instans og under appelsagen

udsættes.

King

Sagen vedrører: 1. Hvis der er en tvist mellem en

arbejdstager og en arbejdsgiver med hensyn til, hvor-

vidt arbejdstageren har ret til årlig betalt ferie i hen-

hold til artikel 7 i direktiv 2003/88, er det da forene-

ligt med EU-retten, og navnlig princippet om et ef-

fektivt retsmiddel, hvis arbejdstageren skal afholde

ferie, inden han kan få fastslået, om han har ret til

betalt ferie? 2. Hvis arbejdstageren ikke afholder hele

eller en del af den årlige ferie, som han har ret til, i det

ferieår, hvor denne ret bør udøves, under omstæn-

digheder, hvor han ville have gjort det, hvis ikke

arbejdsgiveren havde nægtet ham betalt ferie for

enhver ferie, han afholder, kan arbejdstageren da

påstå, at han er forhindret i at udøve sin ret til betalt

ferie, således at denne ret overføres, indtil han har

mulighed for at udøve den? 3. Hvis retten overføres,

overføres den da på ubestemt tid, eller er der en be-

grænset periode for udøvelsen af den overførte ret

analogt med de begrænsninger, der gælder, når ar-

bejdstageren ikke kan udøve retten til ferie i det rele-

vante ferieår på grund af sygdom? 4. Hvis en overfør-

selsperiode ikke er fastsat ved lov eller kontrakt, har

retten da pligt til at indføre en grænse for overfør-

selsperioden med henblik på at sikre, at anvendelsen

af [Working Time] Regulations ikke fordrejer formå-

let med artikel 7? 5. Er en periode på 18 måneder

efter udløbet af det år, hvori feriekravet er optjent, i

bekræftende fald forenelig med retten i henhold til

artikel 7?

VCAST

Sagen vedrører: a) Er en national lovgivning, som

Erhvervsministeriet

28.11.17

C-214/16

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for

Arbejdsmarked og

Rekruttering

Dom

29.11.17

C-265/16

Kulturministeriet

Dom

29.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

forbyder en erhvervsdrivende til privatpersoner at

udbyde såkaldte cloud computing-tjenester til fjern-

styret videooptagelse med henblik på privatkopiering

af ophavsretligt beskyttede værker, via den erhvervs-

drivendes aktive medvirken i forbindelse med opta-

gelse og uden rettighedshaverens samtykke, forenelig

med fællesskabsretten

–

og i særdeleshed artikel 5,

stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af

visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i

informationssamfundet (og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse

retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked og

traktaten)? b) Er en national lovgivning, hvorefter en

erhvervsdrivende til privatpersonerkan udbyde så-

kaldte cloud computing-tjenester til fjernstyret video-

optagelse med henblik på privatkopiering af ophavs-

retligt beskyttede værker, selv om dette indebærer en

aktiv medvirken fra den erhvervsdrivende side i for-

bindelse med optagelse, herunder også uden rettig-

hedshaverens samtykke, mod en fast kompensation til

rettighedshaveren, idet den erhvervsdrivende i det

væsentlige omfattes af en tvangslicensordning, for-

enelig med EU-retten

–

og i særdeleshed artikel 5, stk.

2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af

visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i

informationssamfundet (og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse

retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked og

traktaten)?

C-147/16

Karel de Grote

–

Hogeschool Katholieke

Hogeschool Antwerpen

Sagen vedrører: 1. Er en national ret, ved hvilken der

er anlagt sag mod en forbruger med påstand om

opfyldelsen af en kontrakt, og denne ret efter de

nationale retsplejeregler alene er beføjet til ex officio

at efterprøve, om påstanden er i strid med de nationa-

le regler om den offentlige orden, beføjet til på tilsva-

rende måde, også i udeblivelsessager, ex officio at

efterprøve og fastslå, om den pågældende kontrakt er

omfattet af [Rådets] direktiv [93/13/EF af 5. april

1993] om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler,

således som dette direktiv er gennemført i belgisk ret?

2. Skal en fri undervisningsinstitution, der udbyder

subsidieret undervisning til en forbruger, anses for en

erhvervsdrivende i EU-retlig forstand for så vidt

angår aftalen om udbuddet af denne undervisning

mod betaling af et studiegebyr, der eventuelt forhøjes

med beløb til tilbagebetaling af omkostninger, som

undervisningsinstitutionen har afholdt? 3. Er en aftale

mellem en forbruger og en fri subsidieret undervis-

ningsinstitution angående denne institutions udbud af

subsidieret undervisning omfattet af direktiv 93/13

[…], og skal en fri undervisningsinstitution, der ud-

byder subsidieret undervisning til en forbruger, anses

Justitsministeriet

30.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

for erhvervsdrivende i direktivets forstand med hen-

syn til aftalen om udbuddet af denne undervisning?

C-426/16

Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties

Provincie Antwerpen e.a.

Sagen vedrører: Er artikel 4, stk. 4, sammenholdt med

artikel 2, litra k), i Rådets forordning (EF) nr.

1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af

dyr på aflivningstidspunktet ugyldig på grund af til-

sidesættelse af artikel 9 i den europæiske menneske-

rettighedskonvention, artikel 10 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder

og/eller artikel 13 i traktaten om DenEuropæiske

Unions funktionsmåde, idet disse artikler foreskriver,

at slagtning af dyr ved særlige metoder, der er fore-

skrevet af religiøse ritualer, kun må ske uden bedøvel-

se, såfremt slagtningen finder sted på et slagteri, der

er omfattet af forordning (EF) nr. 853/2004, mens

regionen Flandern ikke har en tilstrækkelig kapacitet

af sådanne slagterier til at imødekomme den efter-

spørgsel efter dyr slagtet uden bedøvelse, der opstår i

anledning af den islamiske offerfest, og omkostnin-

gerne forbundet med at omforme midlertidige og af

myndighederne godkendte og kontrollerede slagtean-

læg til slagterier, der omfattes af forordning (EF) nr.

853/2004, til brug for offerfesten ikke synes relevante

for gennemførelsen af de tilstræbte formål med hen-

syn til dyrevelfærd og den offentlige sundhed og

således ikke synes at være proportionale hermed.

Carrefour Hypermarchés e.a.

Sagen vedrører: Er der i forbindelse med en støtte-

ordning, som finansieres af afsatte midler, når en

medlemsstat regelmæssigt forud for gennemførelsen

har anmeldt de retlige ændringer, der har en væsentlig

indvirkning på denne ordning, og særlig de ændringer,

der vedrører dens finansieringsform, hvis der er sket

en stor stigning i indtægterne fra de afgifter, der er

afsat til ordningen, i forhold til de prognoser, der blev

fremsendt til Europa-Kommissionen, tale om en

væsentlig ændring i henhold til artikel 88, stk. 3, TEF,

nu artikel 108, stk. 3, TEUF, der kan begrunde en ny

anmeldelse? - hvad angår det samme tilfælde, hvordan

anvendes ovennævnte artikel 4 i forordning nr.

794/2004, hvorefter en stigning på mere end 20% i

en eksisterende støtteordnings oprindelige budget

udgør en ændring af denne støtteordning, og særlig: a)

Hvordan kan den kombineres med den omstændig-

hed, at en støtteordning i henhold til artikel 88, stk. 3,

TEF, nu artikel 108, stk. 3, TEUF skal forhåndsan-

meldes? b) Hvis overskridelsen af den tærskel på 20%

i en eksisterende støtteordnings oprindelige budget,

der er fastsat i ovennævnte artikel 4 i Kommissionens

forordning nr. 794/2004, begrunder en ny anmeldel-

se, skal denne tærskel da bedømmes i forhold til

størrelsen af de indtægter, der afsættes til støtteord-

ningen, eller i forhold til de udgifter, der rent faktisk

tildeles støttemodtagerne, med [org. 12] undtagelse af

de beløb, der henføres til en reserve, eller de beløb,

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

30.11.17

C-510/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Energistyrelsen

30.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

der tilgår statskassen. c) Såfremt overholdelsen af

tærsklen på 20% skal bedømmes i forhold til de ud-

gifter, der afsættes til støtteordningen, skal en sådan

bedømmelse da foretages på grundlag af en sammen-

ligning mellem det samlede loft over udgiften, der

fremgår af godkendelsesafgørelsen, og det samlede

budget, som det udbetalende organ på et senere tids-

punkt afsætter til støtten, eller på grundlag af en

sammenligning mellem de anmeldte lofter for hver

enkelt støttekategori, der er omhandlet i afgørelsen,

og dette organs tilsvarende budgetpost?

C-451/16

Sagen vedrører: Er Rådets direktiv 79/7/EØF til

hinder for, at der i national ret opstilles et krav om, at

en person, der har skiftet køn

–

ud over at opfylde de

fysiske, sociale og psykologiske kriterier for anerken-

delse af et kønsskifte

–

også skal være ugift for at

være berettiget til arbejdsophørspension fra staten.

Coty Germany

Sagen vedrører: 1) Kan selektive distributionssyste-

mer, som er rettet mod salg af luksus og prestigeva-

rer, og som primært tjener til at sikre varernes »image

af luksus«, udgøre et konkurrenceelement, som er

foreneligt med artikel 101, stk. 1, TEUF? 2) Hvis

første spørgsmål besvares bekræftende: Kan det

udgøre et konkurrenceelement, som er foreneligt med

artikel 101, stk. 1, TEUF, hvis medlemmer af et selek-

tivt distributionssystem, der opererer i detailleddet,

generelt forbydes at involvere eksterne virksomheder

i forbindelse med internetsalg på en måde, som er

synlig udefra, uden at det er afgørende, om producen-

tens legitime kvalitetskrav tilsidesættes i det konkrete

tilfælde? 3) Skal artikel 4, litra b), i forordning (EU)

nr. 330/2010 fortolkes således, at et forbud mod at

involvere eksterne virksomheder forbindelse med

internetsalg på en måde, som er synlig udefra, som

pålægges medlemmerne af et selektivt distributionssy-

stem, der opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet

begrænsning af detailhandlerens kundegruppe? 4)

Skal artikel 4, litra c), i forordning (EU) nr. 330/2010

fortolkes således, at et forbud mod at involvere eks-

terne virksomheder i forbindelse med internetsalg på

en måde, som er synlig udefra, som pålægges med-

lemmerne af et selektivt distributionssystem, der

opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet begrænsning

af passivt salg til slutbrugere?

Syndicat national de l'industrie des technologies

médicales et Philips France

Sagen vedrører: Skal [Rådets] direktiv 93/42/EØF af

14. juni 1993 [om medicinsk udstyr (EFT 1993, L

169, s. 1)] fortolkes således, at en software, der har til

formål at tilbyde receptudstedere i byerne, ved sund-

hedsinstitutioner eller ved medicinsk-sociale instituti-

oner støtte til at udskrive recepter på lægemidler for

at forbedre sikkerheden ved receptudskrivningen,

lette arbejdet for receptudskriveren, fremme recep-

tens forenelighed med de nationale lovkrav og mind-

Beskæftigelses-

ministeriet

05.12.17

C-230/16

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

06.12.17

C-329/16

Lægemiddelstyrelsen

Dom

07.12.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

ske udgifterne til en kvalitetsmæssigt ensartet behand-

ling, udgør medicinsk udstyr som omhandlet i dette

direktiv, når denne software besidder mindst en funk-

tion, der gør det muligt at anvende en patients data

med henblik på at hjælpe patientens læge med at

udfærdige vedkommendes recept, bl.a. ved at afsløre

kontraindikationer, interaktion med andre lægemidler

og overdoseringer, men softwaren ikke selv har en

virkning i eller på det menneskelige legeme?

C-557/16

Astellas Pharma

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 28, stk. 5, og artikel 29,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks

for humanmedicinske lægemidler fortolkes således, at

den berørte medlemsstats kompetente myndighed

ved udstedelsen af den nationale markedsføringstilla-

delse for et generisk lægemiddel i den decentralisere-

de tilladelsesprocedure i henhold til direktivets artikel

28, stk. 3, ikke har nogen selvstændig beføjelse til at

undersøge, hvornår databeskyttelsesperioden for

referencelægemidlet begynder at løbe? 2. Såfremt det

første spørgsmål besvares med, at den pågældende

medlemsstats kompetente myndighed ved udstedel-

sen af den nationale markedsføringstilladelse ikke har

nogen selvstændig beføjelse til at undersøge, hvornår

databeskyttelsesperioden for referencelægemidlet

begynder at løbe:– Skal en ret i den pågældende med-

lemsstat på trods heraf undersøge, hvornår databe-

skyttelsesperioden for referencelægemidlet begynder

at løbe, hvis indehaveren af markedsføringstilladelsen

for referencelægemidlet gør indsigelse, eller gælder

den samme begrænsning for retten som for medlems-

statens myndighed?– Hvordan sikres indehaveren af

markedsføringstilladelsen for referencelægemidlet i et

sådant tilfælde adgang til effektive retsmidler ved den

pågældende nationale ret i henhold til artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder og artikel 10 i direktiv 2001/83 med hensyn

til databeskyttelsen?– Omfatter retsmidlerne vedrø-

rende retten til en effektiv domstolsbeskyttelse en

forpligtelse for den nationale ret til at undersøge, om

den oprindelige markedsføringstilladelse, der er ud-

stedt i andre medlemsstater, er givet i overensstem-

melse med bestemmelserne i direktiv 2001/83?

Merck Sharp

Sagen vedrører: (1) Skal en meddelelse om procedu-

rens afslutning udstedt af referencemedlemsstaten i

henhold til artikel 28, stk. 4, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001

om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanme-

dicinske lægemidler [Org.13] behandles som svarende

til en udstedt markedsføringstilladelse hvad angår

artikel 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 469/2009/EF af 6. maj 2009 om det

supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

(kodificeret udgave) (herefter »SBC-forordningen«)

inden grundpatentets udløb, således at en ansøger om

Lægemiddelstyrelsen

07.12.17

C-567/16

Patent- og varemær-

kestyrelsen

Dom

07.12.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-17

et SBC i den pågældende medlemsstat er berettiget til

at ansøge om og få udstedt et SBC på grundlag af

meddelelsen om procedurens afslutning? (2) Såfremt

spørgsmål (1) besvares benægtende, er den manglen-

de markedsføringstilladelse i den pågældende med-

lemsstat på datoen for ansøgning om et SBC i den

medlemsstat da under omstændighederne i spørgsmål

(1) en mangel, der kan afhjælpes i henhold til SBC-

forordningens artikel 10, stk. 3, når markedsføringstil-

ladelsen først er udstedt?