EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 24. oktober 2017

Mødet startede kl. 14.03

Vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Erling Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Claus Larsen-Jensen (S), Karina Due (DF) og Søren Søndergaard

(EL)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd (EU28) den 19. oktober

2017 og møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 20. oktober 2017

Det Europæiske Råd 19-20/10-17

–

bilag 11 (konklusioner fra mødet i DER

(art. 50) 20/10-17)

Det Europæiske Råd 19-20/10-17

–

bilag 10 (konklusioner fra mødet i DER

19/10-17)

Det Europæiske Råd 19-20/10-17

–

bilag 8 (hyrdebrev)

Statsministeren:

Jeg vil i dag give en rapport fra den sidste del af efterårsferien, hvor jeg

deltog i rådsmøder. Først var der et møde i Det Europæiske Råd om torsdagen og fredag

morgen, og derefter var der et særligt møde i artikel 50-format med stats- og regeringsche-

ferne fra de 27 lande, som ikke er på vej til at forlade EU.

Vi startede torsdagen med en arbejdssession, der handlede om migration, og som i høj

grad fokuserede på den aktuelle situation på den centrale middelhavsrute, hvor vi jo har

set, at ankomsttallene er faldet betydeligt på det seneste. Det er jo godt, men der er stadig

en stor tilstrømning, så vi er ikke i mål, og der er også opmærksomhed om udviklingen ved

de øvrige ruter. Vi var enige om at styrke indsatsen yderligere bl.a. med fokus på udsen-

delse, migrationspartnerskaber og ikke mindst midler øremærket til imødegåelse af migra-

tion.

Inden længe skal der være et særligt EU-Afrika-topmøde, som jeg desværre ikke selv kan

deltage i, men hvor udviklingsministeren deltager. Til brug for det havde vi en diskussion

om, at EU’s Afrika-trustfond

fortsat skal have tilstrækkeligt med midler til at gøre en forskel,

men også et fokus, som sikrer, at fondens ressourcer bruges, så den reelt gør en forskel i

forhold til de

reelle migrationsstrømme. På den måde ender det ikke med ”blot” –

i gåseøjne

–

at blive traditionelle udviklingsprojekter under en anden overskrift. Det er jeg meget enig

i. Danmark er blandt de fem største donorer til trustfonden, målt i absolutte tal, og overvejer

at give yderligere et bidrag inden årets udgang. Så det er en vigtig ting.

130

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

Så havde vi også en integreret drøftelse af reformen af EU’s asylsystem. Den del af drøf-

telsen fulgte de velkendte skillelinjer i forhold til spørgsmålet om omfordeling, så den er der

ikke så meget nyt at berette om. Vi vender tilbage til sagen igen i december, og vi blev

enige om, at målet er at opnå konsensus om en løsning i første halvdel af 2018. Jeg synes

i øvrigt, at det er positivt, at vi udtrykker det mål, at der stræbes efter at finde en løsning

ved konsensus.

Der var også en drøftelse af det digitale Europa. Her var formålet at følge op på det ufor-

melle digitale topmøde i Tallinn for nogle uger tilbage, som i øvrigt fik meget ros for den

måde, det var tematiseret og bygget op på

–

og at få sat ambitiøse deadlines for vedtagel-

sen af initiativerne i strategien for det digitale indre marked, hvilket vi har en stor interesse

i at sikre fra dansk side.

I den forbindelse kom vi også ind på diskussionen om, hvordan vi løser nogle af de skatte-

mæssige udfordringer, som den øgede digitalisering har ført med sig. Her var der bred

enighed om, at også de store multinationale virksomheder i den digitale sektor skal betale

deres fair andel. Her er vi på jagt efter lige konkurrencevilkår globalt set. Globale løsninger

i regi af OECD vil være langt at foretrække.

Vi har samtidig bedt Kommissionen om at se på, om der kan findes midlertidige løsninger

på EU-niveau, og her er aftalen, at Kommissionen skal komme med et forslag primo 2018.

Jeg er meget tilfreds med, at der er sat fokus på denne problemstilling. Det siger sig selv,

at alle virksomheder skal betale deres fair andel. Der er der mange store it-giganter, der

ikke gør i øjeblikket. Det skal der rettes op på.

Der var også en drøftelse af europæisk forsvar med fokus på forberedelserne af et forstær-

ket forsvarssamarbejde og den række af øvrige tiltag, som tilsammen har til formål at styrke

det operative samarbejde om fælles missioner og sikre grundlaget for en stærkere og mere

innovativ forsvarsindustri.

Det er grundlæggende positivt, at EU bidrager mere til Europas sikkerhed. Det er også godt

for Danmark, selv om forsvarsforbeholdet afholder os fra at være med i mange af tiltagene.

Den præcise rækkevidde af det vender vi tilbage til. Jeg håber og tror fortsat, at vi kan

deltage i de dele, der handler om industrisamarbejdet. Det ville være godt for dansk er-

hvervsliv.

Nord Stream 2 var ikke på dagsordenen, men blev taget op alligevel af den polske premi-

erminister, og jeg fulgte op. Jeg brugte anledningen til igen at understrege, at projektet

handler om europæisk energipolitik. Derfor er det naturligt og godt, hvis sagen kan hånd-

teres på europæisk plan. Jeg støttede de initiativer, Kommissionen har taget for at adres-

sere spørgsmålet om transitrørledningen mellem Rusland og Tyskland.

131

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

Så havde vi en middagsdrøftelse med fokus på EU’s eksterne relationer, og dem er der jo

en del af. Vi kunne ikke komme rundt om det hele, men der var fuldstændig entydig opbak-

ning til Iranaftalen, som Europa har en stor del af det positive medansvar for, og som vi

derfor også skal holde fast i. Herudover var der fokus på Nordkorea og ikke mindst EU’s

relationer til Tyrkiet. Det var en sag, der var sat på dagsordenen, fordi flere af os har svært

ved at forklare, hvorfor vi fortsætter optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet på trods af den

negative udvikling, vi har set igennem et stykke tid.

Tusk og Juncker gav deres syn på udviklingen i Tyrkiet og den aktuelle status for optagel-

sesforhandlingerne. Med afsæt i det havde vi, hvad jeg betegner som en rigtig god drøftelse

om EU's relationer til Tyrkiet i bredere forstand.

Der var enighed om, at vi ikke kan fortsætte som hidtil i forhold til Tyrkiet. Derfor var der

tilslutning til at se på, hvordan vi kan reducere og omlægge den førtiltrædelsesstøtte, som

Tyrkiet får i dag. Den enighed dækker også over, at der dog ikke var enighed om helt at

stoppe forhandlingerne. Det tror jeg også jeg forudså, da jeg var her forud for mødet, at

den konsensus ville ikke være der, men jeg synes alligevel, at det er centralt at fremhæve,

at der var helt bred enighed om, at vi her skal ind på et andet spor. Der er bred enighed

om, at det Tyrkiet, vi kender i dag, ikke kan blive en del af EU, men at der selvfølgelig skal

fastholdes et rum for dialog med Tyrkiet om bl.a. menneskerettigheder og retsstatsprincip-

per. Derfor er det en sag vi vender tilbage til, med afsæt i, at Kommissionen nu er blevet

bedt om at se på, hvordan vi kan reducere førtiltrædelsesstøtten og fokusere den mod

civilbefolkningen, retsstatsopbygning osv.

Desuagtet vil Tyrkiet blive ved med om 5, 10 og flere år være en vigtig partner for EU og

dermed også Danmark, både når det handler om migration og terrorbekæmpelse. Tyrkiet

er også en NATO-allieret. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder en tæt og ikke mindst ærlig

dialog med Tyrkiet.

Fredag morgen havde vi en god drøftelse om EU’s fremtid. Eller jeg skulle måske sige, at

vi havde en god drøftelse om, hvordan vi får en god drøftelse om EU’s fremtid. Afsættet

her var den såkaldte Leader’s Agenda, som Tusk

havde fremlagt, efter at han i optakt til

mødet havde besøgt en række lande, herunder Danmark, og telefoneret med resten af

kollegerne. Det er en kalender over, hvornår forskellige centrale spørgsmål, der har været

oppe i debatten om EU’s fremtid, ventes

at blive taget op i Det Europæiske Råd.

Til trods for, at Leaders’ Agenda måske ikke er det mest folkelige navn, mener jeg faktisk,

at indholdet er ret borgernært, i hvert fald på lange strækninger. Det gælder især, når man

tænker på, hvilke andre forslag der har været fremme i debatten om, hvordan man skulle

håndtere en debat om EU’s fremtid.

Denne plan indeholder ønsket om, at EU-samarbejdet

skal fokusere på virkelige løsninger på faktiske problemer, f.eks. i forhold til migration, han-

del og det indre marked. Det er også den tilgang, regeringen har forsøgt at fremme i de-

batten, og derfor glæder jeg mig over, at den har vundet indpas.

132

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

Endelig foreslår Tusk nogle ændringer til Det Europæiske Råds arbejdsmetoder. Der er en

ambition om, at vi fremover fokuserer lidt mindre på meget omfattende konklusionstekster,

der nogle gange har det med at være repetitive i forhold til konklusioner fra tidligere møder.

I stedet skal vi bruge møderne, både de formelle, men også de uformelle, som det er lagt

op til, vi skal have flere af, til at have politiske drøftelser om at løse knasterne i vanskelige

sager. Det er også en udvikling, jeg kun kan støtte.

Generelt var der bred opbakning til Tusks forslag

–

både til arbejdsmetoden og til kalende-

ren, som jo betyder, at vi allerede i forbindelse med det sociale topmøde i Göteborg i no-

vember får en drøftelse, og at vi tilsvarende bruger andre allerede kendte begivenheder til

at fortsætte denne dialog på lederniveau. Det betyder også, at der er lagt et klart spor for,

at diskussioner om EU’s fremtid tages i en bred kreds med alle lande og ikke i mindre,

selektive grupper. Det er i den grad noget, vi fra dansk side har lagt stor vægt på.

På artikel 50-topmødet for de 27 medlemslande om Brexit i fredags gjorde vi status over

forhandlingerne om skilsmissespørgsmålene med afsæt i et oplæg fra vores chefforhandler

Barnier. Der var helt som ventet bred enighed om, at der ikke er opnået tilstrækkelige frem-

skridt i forhandlingerne med Storbritannien til, at vi allerede nu kan overgå til fase 2 i for-

handlingerne. Faktisk var der så bred enighed, at det kun tog 90 sekunder at vedtage kon-

klusionsudkastet om Brexit.

Op til topmødet havde den britiske premierminister Theresa May forsøgt at presse Kom-

missionen og de øvrige medlemslande til at udvise mere imødekommenhed over for og

mere anerkendelse af de britiske tilkendegivelser, som man fra britisk side anser for at

være store skridt. Om det kan jeg sige, at der også i kredsen var en anerkendelse af de

fremskridt, der er opnået, ikke mindst for de tre temaer i fase 1: grænsen til Irland, retsstil-

lingen for de tre millioner EU-borgere i Storbritannien og den ene million briter i EU samt

håndteringen af de finansielle mellemværender. Der er fremskridt inden for det hele, men

nok mest de to første. May gav også nogle tilkendegivelser i sin tale i Firenze, og det er

positivt. Der var dog bred enighed om, at der er behov for, at man fra britisk side omsætter

ikke mindst denne tale i klare, konkrete meldinger ved forhandlingsbordet, før der kan op-

nås de nødvendige fremskridt i forhold til de overordnede principper for skilsmissen.

Derfor besluttede vi at gøre status over forhandlingernes fremskridt igen på det næste top-

møde i december, men også at bruge tiden indtil da til at indlede vores interne EU-27-

forberedelser af fase 2. I den beslutning om allerede nu at gøre sig klar til at gå ind i det

næste rum ligger et positivt signal til Theresa May om, at vi håber at kunne overgå til fase

2 i december.

Endelig afrapporterede den estiske premierminister

–

Estland har for nærværende for-

mandskabet i EU

–

kort fra den drøftelse, der havde fundet sted i Rådet for Almindelige

Anliggender op til topmødet den 17. oktober om genplaceringen af de to agenturer, der i

dag ligger i London, herunder Lægemiddelagenturet, som vi har et dansk bud på. Der var

ikke nogen substansdrøftelse om de enkelte kandidaturer, så det var egentlig bare en pro-

cessuel orientering.

133

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

Det var, hvad jeg ville fremhæve om sidste uges topmøde.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad der havde givet anledning til rådsmødets kon-

klusionstekst om, at man ville arbejde for en normalisering af Schengensamarbejdet. Det

ville undre ham, hvis man drog konklusioner om noget, der ikke havde været genstand for

en drøftelse.

Vedrørende optagelsesforhandlingerne mellem EU og Tyrkiet var han glad for, at regerin-

gen havde indtaget samme standpunkt som Dansk Folkeparti havde haft i 20 år. Han bad

statsministeren bekræfte, at hvert enkelt EU-medlemsland stadig har vetoret, når nye med-

lemmer skal optages. Danmarks nye standpunkt kunne altså til syvende og sidst betyde,

at et tyrkisk medlemskab kunne forhindres?

Han spurgte også, hvordan Leaders’ Agenda forholdt sig til Junckers fem scenarier efter

Brexit. Og hvad skulle efter statsministerens opfattelse opfyldes, for at forhandlingerne

kunne nå næste fase, og for, at man kunne indfri det håb, der nu var udtrykt om fremtidige

relationer efter Storbritanniens udtræden.

Kunne statsministeren sige noget om, hvorvidt sanktioner mod bl.a. Ungarn på grund af

landets modstand mod omfordelingsmekanismerne havde været behandlet på rådsmødet?

Søren Søndergaard

ville gerne have afklaret, om statsministeren arbejdede for, at EU

skulle overtage Nord Stream 2-sagen, eller om EU skulle afvise den?

Han spurgte, om det fransk-italienske forslag om at lade de britiske sæder i EU-Parlamen-

tet efter Brexit overgå til tværnationale stemmelister blev diskuteret på mødet. Han fandt

det sært, at sådan en idé kunne fostres. En ny måling viste ganske vist, at Danmark var

det mest EU-begejstrede medlemsland, men han påpegede samtidig, at danskernes lyst

til yderligere centralisering og overdragelse af magt til EU er begrænset. Han var sikker på,

at statsministeren var imod det, men hvor meget var han imod det, og kunne han på bag-

grund af diskussioner på DER-mødet garantere, at det ikke ville blive til noget?

Vedrørende Tyrkiet bakkede Søren Søndergaard op om, at Kommissionen havde bedt om

en omlægning af førtiltrædelsesbistanden. Men var der noget kommissorium eller nogen

tidsramme for Kommissionens arbejde med at omlægge bistanden? Ville emnet komme

op på DER-mødet i december, eller var det åbent, hvor længe den proces ville vare? Ville

statsministeren desuden oplyse, hvordan de forskellige lande

–

ikke mindst Tyskland

–

placerede sig i forhold til en suspension af eller et stop for forhandlingerne? Hvordan ind-

drog statslederne associeringsaftalen og toldunionsaftalen med Tyrkiet, som begge havde

større økonomisk betydning end førtiltrædelsesbistanden og kunne dermed lægge større

pres på Erdogan?

Han var endelig nysgerrig efter at vide, om glæden over faldet i antallet af flygtninge over

Middelhavsruten på DER-mødet blev fulgt af en diskussion om de forhold, flygtninge lever

134

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

under i Libyen? Statsministeren havde vel også læst FN’s og flere menneskerettighedsor-

gansationers beretninger om forholdene der. Det var stærk kost.

Statsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at konklusionsteksten var fornuftig og

afbalanceret, og at den afspejlede regeringens ambition, nemlig om at få Schengen til at

fungere efter den oprindelige hensigt med styr på de ydre grænser og fri passage over de

indre. Men den afspejlede også en klar erkendelse af, at det mål endnu ikke var nået, og

at man var nødt til at tage de enkelte medlemslandes sikkerhedsinteresser med i overve-

jelserne.

På spørgsmålet om Tyrkiet svarede han, at det var korrekt forstået, at et nyt medlemslands

tiltrædelse i sidste ende ville kræve, at alle medlemslande tilsluttede sig, og ja, vetoretten

ville i så fald blive relevant. Nogle medlemslande, f.eks. Irland, ville muligvis også skulle

gennemføre folkeafstemninger om Tyrkiets optagelse, ligesom det kunne komme på tale i

Danmark. Men det stod lige så klart, at der skulle være enighed bland medlemslandene,

hvis der skulle skiftes spor i forhold til det arbejde, der allerede var sat i gang. Den danske

regering havde meldt ud, at det ikke var realistisk, at forhandlingerne foregav, at Tyrkiet

ville ende med at blive fuldt og helt medlem af EU. Ikke alle lande delte den konklusion,

men statsministeren hverken kunne eller ville redegøre for de enkelte landes positioner.

Han tilføjede, at der tegnede sig en almindelig enighed på DER-mødet om, at processen

ikke bare kan fortsætte som hidtil, men også, at dialogen med Tyrkiet ikke skulle skrottes.

Over for Søren Søndergaard påpegede han, at medlemslandene ikke bare var blevet enige

om at omlægge førtiltrædelsestøtten, men også at reducere den. Middagsdrøftelsen endte

ikke med en nøjagtig køreplan, men sagen gik nu i proces, og statsministeren mente, at

næste skridt ville være en drøftelse blandt udenrigsministrene. Statsministeren havde på

mødet selv lagt vægt på, at det umiddelbare sigte var at få Tyrkiet til at styrke civilsamfundet

og retsstatsopbygningen.

Til Kenneth Kristensens Berth svarede han, at Leaders’ Agenda var en køreplan, der skulle

opfylde Bratislavadagsordenens mål om at løse de påtrængende konkrete opgaver vedrø-

rende migration, vækst og sikkerhed efter Brexit. På DER-mødet var der blevet uddelt et

papir, som også var uddelt på Europaudvalgsmødet, som viste, hvilke områder på dagsor-

denen man var i mål med, hvor der var fremskridt at spore, hvor der var proces, og hvor er

der var mere arbejde at gøre. Politikere gider ikke tale om løste opgaver, men en gang

imellem er det alligevel sundt at påpege, når de er blevet løst. Han tilføjede, at Leader’s

Agenda også lagde op til diskussion om et eventuelt forstærket ØMU-samarbejde, som

Juncker også nævnte i sin tale om Unionens fremtid. Det var for statsministeren meget

vigtigt, at den diskussion foregik i den store kreds af alle EU-lande, f.eks. på det næste

ØMU-topmøde, hvor Danmark også ville deltage. Planen forberedte desuden det næste

Europaparlamentsvalg og den næste konstituering af Kommissionen.

Til spørgsmålet om tværnationale lister tilkendegav statsministeren, at de britiske sæder i

EU-Parlamentet burde nedlægges helt efter Brexit. Andre lande mente, at man enten skulle

fordele de sæder, Storbritannien havde haft, eller vælge dem på fælleseuropæiske lister.

135

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

Danmarks holdning var, at man måtte drage den budgetmæssige og demokratiske konse-

kvens af et mindre samarbejde, nemlig færre sæder. Diskussionen ville blive taget i februar

2018.

Statsministeren havde ligesom Søren Søndergaard noteret sig danskernes EU-begej-

string, men han var sikker på, at den ikke rakte til at slutte op om fælleseuropæiske valgli-

ster, og at danskerne ønskede et pragmatisk samarbejde. Derfor lagde han vægt på, at

man ved siden af de langsigtede visioner husker at holde øje med konkret implementering

og fairness. F.eks. ville han på det sociale topmøde i Göteborg, hvor Leaders’ Agenda

lagde op til en drøftelse af uddannelse, tage det problem op, at SU-lån, der optages af

studerende fra andre EU-lande i Danmark, er vanskelige at inddrive. For at bevare den

folkelige opbakning til EU mente statsministeren, at man var nødt til at trække sådanne

problemstillinger knyttet til de enkelte goder ind i Junckers plan.

Han tilføjede til spørgsmålet om Tyrkiet, at opgraderingen og moderniseringen af den ek-

sisterende toldunion lå stille. Kommissionen havde ikke fået politisk mandat til at bringe

forhandlingerne videre.

På spørgsmålet om Libyen svarede statsministeren, at der på DER-mødet fandt en holitisk

debat sted, der ikke kun drejede sig om at lukke grænser af og udøve suverænitet, men

også om, hvilke forudsætninger der skulle tilvejebringes i Afrika, for at tilstrømningen kunne

aftage

– herunder hvordan man kunne sikre, at EU’s Afrika-trustfond

havde tilstrækkeligt

med ressourcer. Danmark var den femtestørste bidragyder i absolutte tal, og mens Italien

–

så vidt statsministeren huskede

–

betalte mere end halvdelen af dem samlede fond. Den

situation kaldte på, at flere lande begyndte at bidrage mere, og den krævede en ærlig dialog

på topmøder mellem EU og Afrika, så unge afrikanere vil få positive perspektiver for en

fremtid i deres eget land. Med ressourcetilførslen fulgte også forpligtelser for Afrika, og

landene skulle tage illegale flygtninge hjem igen.

Til Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om Brexit oplyste han, at der inden for hvert af

de tre definerede temaer skal ske så mange fremskridt og være så megen forpligtelse til

principperne om, hvordan processen kan færdiggøres, at de tilbageværende 27 lande har

tillid til, at næste fase kan indledes. Han oplyste, at der faktisk skete fremskridt, om end der

ikke var fuld afklaring. Som eksempel på et udestående spørgsmål nævnte han, at der

ganske vist var enighed om, at de 3 millioner EU-borgere med bopæl i Storbritannien skulle

have samme rettigheder som hidtil, og at de skulle kunne blive boende. Men det var ikke

afklaret, hvilken status en EU-borger med bopæl i Storbritannien, som gerne ville giftes

med en person fra sit oprindelige EU-land, ville få. Men de store uløste spørgsmål var de

finansielle mellemværender. Premierminister May havde i en tale i Firenze tilkendegivet, at

ingen skulle ende med at betale mere eller modtage mindre som følge af, at Storbritannien

forlader EU. Statsministeren anerkendte de signaler, Storbritannien sendte, men de var

stadig ikke så konkrete. Han mente, at der var en generel erkendelse af, at man ikke både

kan forlade fællesskabet og opretholde de samme relationer som før på alle planer.

Han meddelte, at spørgsmålet om sanktioner mod Ungarn ikke havde været til diskussion.

136

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

Til spørgsmålet om Nord Stream 2 sagde statsministeren, at han arbejdede på en euro-

pæisk stillingtagen til projektet, og han kunne ikke foregribe, hvad den ville bestå i, hvis det

skulle give mening at give Kommissionen et forhandlingsmandat. Ligesom ved Nord

Stream var de geopolitiske og energipolitiske implikationer vigtige: Det var afgørende at

sikre, at man ikke ved at lægge en russisk gasledning ind i Europa udstyrer Rusland med

et våben, men at der ville blive spillet efter reglerne. Rådet var endnu ikke nået dertil, hvor

man var klar til at give Kommissionen et mandat.

Han oplyste, at den danske regering havde sørget for at få et lovgrundlag på plads, der

ville gøre det muligt for Danmark at nægte at lægge en gasledning. Det ville dog ikke kunne

forhindre Nord Stream 2, fordi den ville kunne lægges nord for Bornholm. Derfor gav det

god mening at fortsætte i et europæisk spor.

Søren Søndergaard

medgav, at statsministeren ikke kunne gå alle 28 landes positioner

vedrørende Tyrkiet igennem, men han kunne måske afklare den tyske position? Kansler

Merkel og mange andre kandidater lovede under valgkampen de tyske vælgere, at spørgs-

målet om suspension eller stop for forhandlingerne ville blive taget op i EU, men skete det

faktisk på mødet? Og talte Tyskland for suspension eller udelukkelse?

Vedrørende Nord Stream 2 forstod han, at regeringens førsteprioritet var at få EU involveret,

og at beslutningen skulle tages i EU-kredsen, men Danmark havde vel selv en holdning, som

den gav til kende? Selv om statsministeren ikke kunne forudsige resultatet, kunne han vel

fortælle, hvad Danmark arbejdede for? Hvis sagen ansås for at have så mange udenrigspo-

litiske komplikationer, var den vel forbeholdt Det Udenrigspolitiske Nævn?

Peter Hummelgaard Thomsen

delte statsministerens synspunkt om, at tyrkisk medlemskab

af EU var urealistisk. Men fandt der en diskussion sted på topmødet om, hvad de forskellige

alternativer kunne medføre? Dels for EU’s aftale med Tyrkiet om håndteringen af flygtninge

og migranter, dels i forhold til Dublinforordningen, hvor statsministeren kort havde nævnt, at

man ikke forventede enighed om obligatorisk omfordeling. Kunne statsministeren sige noget

om, hvilke scenarier der tegnede sig frem mod foråret 2018, hvor man har lovet hinanden at

blive enige?

Han spurgte desuden til den digitale skat, hvor Frankrig havde foreslået en digital omsæt-

ningsafgift, mens Kommissionen foretrak en fælles selskabsskattebase. Han fandt det ær-

gerligt, at først finansministeren og nu statsministeren afviste Danmarks aktive medvirken.

Han ville gerne have statsministeren til at sætte et par ord på, hvordan regeringen kunne

mene, at det var realistisk at få en global ordning frem for at deltage i de eksisterende

drøftelser?

Claus Larsen-Jensen

spurgte, hvad der ville ske, hvis man nåede til fase 2 i Brexit-for-

handlingerne, men Storbritannien derefter ikke ville være med til at finansiere det, ikke

engang efter en norsk model. Briterne havde jo meldt ud, at de i forhold til det indre marked

ikke vil omfattes af de samme regler, som de 27 lande er. Havde der været en drøftelse af

137

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-17

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2017

dette på mødet, som antydede en retning, eller gjorde statsministeren sig egne forestillin-

ger om det?

Statsministeren

svarede Søren Søndergaard, at han ikke kunne citere de enkelte landes

positioner, men blot sige, at debatten afspejlede, at positionerne var tydelige allerede inden

mødet. Derfor blev landene ret hurtigt enige om, at situationen ikke kunne fortsætte som

hidtil. Ingen lande indtog særlige yderpositioner, og det fandt han positivt. Det gjaldt om at

erkende, at Tyrkiet ikke ville blive medlem af EU, men at landet har en vigtig geografisk

placering, er NATO-partner, en vigtig partner i bekæmpelsen af terrorisme og migrations-

pres, og er i toldunion med EU. Migrationsaftalen kunne der blive brug for at udbygge, så

situationen var ikke sort-hvid, men man måtte anlægge en bred tilgang.

Vedrørende Nord Stream 2 svarede han, at der ligger forskellige betingelser til grund for

en tilladelse. Ifølge hidtidig dansk lovgivning kunne man kun nægte en rørledning gennem

dansk territorialfarvand, hvis der var miljø- eller sikkerhedsmæssige hensyn. På dansk ini-

tiativ blev der nu arbejdet for at få et mandat, så man kunne indarbejde andre hensyn. Om

der skulle gøres brug af en sådan mulighed, måtte bero på andre omstændigheder, bl.a.

om Europa kan indgå substantielle aftaler med f.eks. Rusland om, på hvilke vilkår gassen

ville blive leveret. Han mente, at det ville være præmaturt at sige, hvorvidt forslaget kunne

bruges til at forsinke Nord Stream 2. Men det var uholdbart, hvis Europa gjorde sig uaf-

hængig af gasforsyninger udefra, hvis der ikke er kontrol over leverandørerne og deres

mulighed for at bruge gassen som våben.

Han oplyste, at der ikke var fremskridt i forhold til Dublinaftalen. Han medgav, at Danmark

var udfordret, hvis der blev skabt enighed om omfordelingen, og hvis den aftale blev knyttet

til Dublinaftalen. Hidtil havde Dublinaftalen ellers medført, at Danmark kunne sende flere

ud af landet, end der kom ind.

Han indvendte over for Peter Hummelgaard Thomsen, at Danmark ikke havde meldt sig

ud af forhandlingerne om digital skat, men tværtimod meldt sig ind. Det handlede om, at

man skulle betale sin andel af skatten der, hvor værdierne skabes, men en global løsning

var nødvendig af hensyn til danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne. Der-

for skulle Europa bruge sine kræfter på at påvirke den globale løsning, og dette foregik

inden for rammerne af OECD, hvor man forventede en fremdriftsrapport i starten af 2018.

Han ville dog ikke udelukke, at det kunne være fornuftigt også at foretage sig noget i en

europæisk sammenhæng. Konklusionerne fra mødet understreger det politiske mål med

fair konkurrencevilkår, men også, at man er opmærksom på ikke at forringe europæiske

virksomheders konkurrenceevne ved at have et regime, som ikke findes i resten af verden.

Man bad Kommissionen om at udvikle europæiske ideer

–

ideer, der også kunne være af

midlertidig karakter.

Mødet sluttede kl. 14.54.

138