Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 189
Offentligt
1826673_0001.png
Den 24. november 2017
MFVM 406
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2017 af
dd.mm.2017 om godkendelse af basisstoffet talkum, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttel-
sesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforord-
ning (EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at stoffet talc (talkum) godkendes som basisstof i henhold til forordning
1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet bli-
ver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner, kommuner eller staten. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 12.-13. december 2017. Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark
påvirkes neutralt. Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendel-
sesområder for talkum med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger. Regeringen agter
derfor at støtte Kommissionens forslag om godkendelse af talkum som basisstof.
Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) xx/2017 af dd.mm.2017 om godkendelse af basisstoffet talkum, jf. Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af
bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 er fremsendt til medlemssta-
terne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
artikel 13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal vurderes i henhold til forordningen, og at Kom-
missionen skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen
af dette er foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forsla-
get. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forsla-
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 189: Notat om komitésag om godkendelse af basisstoffet talkum
1826673_0002.png
get, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor
en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ
udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalifi-
ceret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
12.-13. december 2017.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om godkendelse af talkum som basisstoffer i henhold til forordning
om plantebeskyttelsesmidler.
Basisstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ek-
spertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
hvor flere medlemsstaters pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i oven-
nævnte forslag, der har til hovedformål at godkende talkum som basisstof i henhold til forordning
1107/2009. EFSA har udarbejdet en teknisk rapport over risikovurderingen for basisstoffet. Rapporten
er tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af aktiv-
stoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet opfylder
betingelserne i artikel 23 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at det er vist, at der ikke
er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Basisstof
Talkum
Anvendelsesområde
Svampemiddel til brug i frugttræer og vindruer, samt som
insektmiddel til brug i frugttræer.
Når aktivstoffer er godkendt som basisstoffer i henhold til forordning 1107/2009, skal plantebeskyttel-
sesmidler, der udelukkende indeholder et eller flere basisstoffer, ikke godkendes i medlemsstaterne.
Midlerne må anvendes uden godkendelse til de anvendelser og med de risikobegrænsende foranstalt-
ninger, der er sammenfattet i en vurderingsrapport, som er knyttet til forordningsforslagene.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Basisstoffet talkum er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
som er direkte gældende i Danmark.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 189: Notat om komitésag om godkendelse af basisstoffet talkum
1826673_0003.png
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive optaget på bilag C (basisstoffer) til Kommissionens gen-
nemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne
liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af
forslaget. Talkum må i dag ikke anvendes til behandling af afgrøder, da det ikke er godkendt som ba-
sisstof.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, da basisstoffer
efter EU godkendelsen må anvendes uden national godkendelse.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det vurderes, at forslaget om godkendelse af talkum ved de ansøgte anvendelser påvirker beskyttel-
sesniveauet neutralt, da stoffet opfylder kriterierne for godkendelse som basisstof i henhold til forord-
ning 1107/2009.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter forslaget om godkendelse af talkum som basisstof.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget om godkendelse af talkum blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Talkum er søgt som svampemiddel til brug i frugttræer og vindruer, samt som insektmiddel til brug i
frugttræer. Talkum virker ved at lægge sig som en fysisk barriere om frugten. Frugten bliver derved
beskyttet mod angreb af svampe og insekter. Talkum er godkendt i EU som fødevaretilsætningsstof iht.
Kommissionsforordning 231/2012. Det vurderes, at de ansøgte anvendelser ikke vil udgøre en risiko
for mennesker, dyr eller miljøet. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag
om godkendelse af talkum som basisstof.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3