Den 24. november 2017
MFVM 408
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af dd.mm.2017
om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet metazachlor, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennem-
førelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet metazachlor ikke gives fornyet godkendelse i henhold til for-
ordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffet slettes fra bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over god-
kendte aktivstoffer, og at stoffet ikke må indgå i godkendte midler i Danmark. Der er ingen økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. Forslaget forventes sat til
afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 12.-13. december 2017.
Samlet set påvirker forslaget om ikke fornyet godkendelse af metazachlor ikke miljøbeskyttelsesni-
veauet i Danmark, da der ikke er godkendt midler med dette aktivstof i Danmark, og der er ikke er
givet dispensationer hertil i Danmark. Regeringen mener, at der ikke kan vises sikker anvendelse til
de i EU ansøgte anvendelsesområder for metazachlor. Regeringen agter derfor at støtte Kommissio-
nens forslag om ikke at forny godkendelsen af metazachlor.
Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
xx/xx af dd.mm.2017 om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet metazachlor, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 forventes
fremsendt til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14, og 20, som
fastlægger, at godkendelsen af aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når revurde-
ringen af dette er foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forsla-