Den 24. november 2017
MFVM 409
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2017 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt
angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne chlorpyrifos,
chlorpyrifos-methyl, clothianidin, copper compounds, dimoxystrobin,
mancozeb, mecoprop-p, metiram, oxamyl, pethoxamid, propiconazole,
propineb, propyzamide, pyraclostrobin, zoxamide (AIR III stoffer)og FEN 560
(fenugreek seed powder)and sulfuryl fluoride (AIR IV stoffer) (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for en række aktivstoffer i AIR III og AIR IV
fornyelsesprogrammerne, hvor godkendelse i henhold til forordning 1107/2009 for AIR III stofferne
udløber 31. januar 2018 og for AIR IV stofferne udløber 31. oktober 2020. Hvis forslagene bliver
vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget med 1 år undtagen for
sulfuryl fluorid, som forlænges med tre år. Der er ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er marginale administrative konsekvenser for
staten, da de danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslaget
forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 12.-13.
december 2017. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er
godkendt i EU i dag. Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende
aktivstoffer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag.
Baggrund
Foreløbige forslag til Kommissionsforordning udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) xx/xx af dd.mm.2017 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår
forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clothianidin,
copper compounds, dimoxystrobin, mancozeb, mecoprop-p, metiram, oxamyl, pethoxamid,
propiconazole, propineb, propyzamide, pyraclostrobin, zoxamide (AIR III stoffer)og FEN 560
(fenugreek seed powder)and sulfuryl fluoride (AIR IV stoffer) forventes fremsendt til
medlemsstaterne.