Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 193
Offentligt
1826725_0001.png
Den 24. november 2017
MFVM 405
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2017 om
fornyet
godkendelse af aktivstoffet laminarin som lavrisikostof,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markeds-
føring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet laminarin gives fornyet godkendelse som lavrisiko stof i hen-
hold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det
betyde, at stofferne bliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt an-
går listen over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser
for regioner eller kommuner. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske
godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal vurderes på ny. Forslaget forventes sat til afstem-
ning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 12.-13. december 2017. Det er
ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i
Danmark. Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområ-
der for laminarin med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger. Regeringen agter derfor at
stemme for Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af laminarin som lavrisikostof.
Baggrund
Foreløbigt
forslag til Kommissionsforordning “Udkast
til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) xx/xx af dd.mm.2017 om fornyet godkendelse af aktivstoffet laminarin som lavrisikostof, jf. Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011”
er
fremsendt til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14, og 20, som
fastlægger, at godkendelsen af aktivstoffer skal fornyes iht. forordningen og artikel 22, som fastlægger
betingelserne for godkendelse som lavrisikostof, og at Kommissionen skal foreslå enten en fornyet
godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette er foretaget.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstoffet laminarin som lavrisikostof
1826725_0002.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forsla-
get. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forsla-
get, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor
en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ
udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalifice-
ret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
12.-13. december 2017.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af aktivstoffet laminarin og en ændring af dets
status til lavrisiko stof i henhold til forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ek-
spertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA),
hvor flere medlemsstaters pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i oven-
nævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af laminarin og ændre dets status til
lavrisiko stof iht. forordning 1107/2009. EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurde-
ringen for aktivstoffet. Rapporten
er tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapporten, der hører til forslaget, har vurderingen af aktiv-
stoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet opfylder
betingelserne i artikel 4 stk. 1-4 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at det er vist, at
der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Laminarin
Anvendelsesområde
Middel til at udløse planternes egne forsvarsmekanismer
ved dyrkning af æbler, pærer, vin, kiwi, bønner, salat, jord-
bær, tomat, agurk, aubergine og peberfrugt på friland og i
væksthuse.
Når aktivstoffer er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national opga-
ve at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstofferne indgår i, kan godkendes til brug i
det pågældende land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede principper”
samt den viden om aktivstofferne, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet
på datablade i de vurderingsrapporter, som er knyttet til forordningsforslagene.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stoffet, skal
der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle af stofferne tages særligt hensyn til visse risici.
Det kan f.eks. være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets nedbrydningspro-
dukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være angivet, at der om
nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstoffet laminarin som lavrisikostof
1826725_0003.png
Generelt skal der i forbindelse med godkendelse af aktivstoffer i EU skal der vises sikker anvendelse.
Dette vil sige, at man ved en miljø-og sundhedsvurdering har vist, at stoffet ikke udgør en risiko for
menneskers sundhed eller miljøet. Aktivstoffet i sig selv kan godt have iboende skadelige egenskaber,
men en faktisk risiko for sundhed eller miljø afhænger af, hvor meget af det pågældende aktivstof mil-
jøet eller mennesker udsættes for ved den ansøgte anvendelse. Hvis EU-vurderingen for den søgte
anvendelse ikke viser en risiko, er der en sikker anvendelse, og stoffet kan godkendes i EU. Hvis der
derimod er påvist en risiko, er der ikke vist sikker anvendelse, og stoffet kan ikke godkendes i EU. Hvis
aktivstoffet godkendes i EU, er det efterfølgende en national opgave at tage stilling til, om de plantebe-
skyttelsesmidler, aktivstofferne indgår i, kan godkendes til de konkrete anvendelser, der søges om i det
pågældende land.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet laminarin er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet fortsat være optaget på bilag til Kommissionens gennemførel-
sesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er di-
rekte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler med laminarin i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med laminarin skal vurderes på ny, og eventuelt ændres i overens-
stemmelse med godkendelsesforordningen. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøko-
nomiske konsekvenser. Forslagene vil have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet an-
søgninger om fornyet godkendelse af bekæmpelsesmidler ifølge gældende regler er gebyrbelagte.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en
godkendelse af aktivstoffet iht. forordning 1107/2009, idet effekten på beskyttelsesniveauet vil afhæn-
ge dels af, om der konkret søges om godkendelse af midler med det pågældende aktivstof i Danmark,
og dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter forslaget om fornyet godkendelse af laminarin som lavrisikostof.
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstoffet laminarin som lavrisikostof
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret
flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning.
EU vurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for stoffet laminarin mht. menneskers sundhed og
miljøet, stoffet opfylder også kriterierne for godkendelse som lavrisiko stof iht. artikel 22 stk. 1 og stk.
2 i forordningen 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at stoffet Laminarin opfylder kriterierne for godken-
delse i henhold til artikel 4 stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, dvs. at der er
vist sikker anvendelse, for så vidt angår human sundhed og miljø.
Regeringen agter på den baggrund at stemme for Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af
laminarin som lavrisikostof.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4