Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 195
Offentligt
1826988_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 38 alm. del stillet af udvalget den 9. novem-
ber 2017 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om regeringen i EU-regi agter at arbejde
for, at kommunerne kan dispensere for EU’s udbudsregler, såfremt de
modtager tilbud fra virksomheder, der har primær beskatning i et skattely.
Svar:
En effektiv indsats mod international skatteunddragelse kræver et stærkt
internationalt samarbejde og robust lovgivning. Inden for disse rammer er
det afgørende, at skattemyndighederne har en tilstrækkelig fokuseret ind-
sats og ressourcer til at sikre en effektiv kontrol.
Derfor har regeringen også, sammen med S, DF, EL, ALT, RV og SF, i
maj 2017 indgået ”Aftale om styrket indsats mod international skatteund-
dragelse”. Det fremgår af denne aftale, at regeringen i EU arbejder for, at
der skabes bedre muligheder for at stille krav om skattemæssige forhold i
udbud.
Det følger imidlertid af sagens natur, at kommunerne ikke kan dispense-
res fra EU’s udbudsregler, da dette vil være i strid med principperne i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Disse principper
tilsiger bl.a., at ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet samt
det generelle forbud mod diskrimination på grund af nationalitet altid skal
iagttages.
Således kan ordregivere som udgangspunkt ikke udelukke virksomheder
fra at deltage i offentlige udbud på grund af deres geografiske placering,
når der er tale om virksomheder, der er placeret i EU/EØS-lande, og når
der er tale om lande, der har tiltrådt GPA-aftalen eller har frihandelsaftale
med EU. Virksomheder, der er placeret uden for dette område kan imid-
lertid godt udelukkes fra deltagelse i danske udbud. Det er driftsstedet for
den virksomhed, der er tilbudsgiver, der er afgørende for ovenstående
vurdering og ikke, hvor det selskab eller den virksomhed, som virksom-
heden er en del af eller er ejet af, er hjemmehørende.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 195: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 38 om ministeren vil redegøre for, om regeringen i EU-regi agter at arbejde for, at kommunerne kan dispensere for EU’s udbudsregler, såfremt de modtager tilbud fra virksomheder, der har primær beskatning i et skattely, fra erhvervsministeren
2/2
Selvom det ikke er muligt at dispensere for EU’s udbudsregler på dette
område, vil regeringen arbejde for, at der i EU skabes bedre muligheder
for at stille krav om skattemæssige forhold i udbud.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen