Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 217
Offentligt
1831956_0001.png
7.december 2017
MFVM 417
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til delegeret retsakt om ændring af bilag I og V til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 om eksport og import af
farlige kemikalier (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt udkast til en delegeret retsakt om ændring af bilag I og V til forordning
649/2012 om eksport og import af farlige kemikalier (PIC forordningen). Forslaget skal tilpasse PIC
forordningens bilag om anmeldelse og muligheder for eksport af visse farlige kemikalier til den sene-
ste EU-regulering af kemikalier på EU-markedet og internationale konventioner (Rotterdam og
Stockholm). Forslaget indebærer, at flere stoffer bliver omfattet af krav om anmeldelse ved eksport
til lande uden for EU og forbud mod eksport af visse svært nedbrydelige stoffer. Den delegerede rets-
akt vurderes generelt at have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark, men øge
beskyttelsesniveauet i lande uden for EU der importører kemikalier fra EU. Forslaget vurderes ikke
at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konse-
kvenser. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den foreslåede rets-
akt. Regeringen vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til en delegeret retsakt om ændring af bilag I og V til forordning
649/2012 om eksport og import af farlige kemikalier (PIC forordningen).
Den delegerede retsakt er fremlagt af Kommissionen med hjemmel i PIC forordningen, særlig artikel
23, stk. 4.
I henhold til artikel 23, stk. 1, i PIC-forordningen skal Kommissionen mindst en gang om året
gennemgå listen over kemikalier i bilag I på grundlag af udviklingen inden for EU-retten og
Rotterdamkonventionen. Siden sidste gennemgang er der truffet foranstaltninger vedrørende en
række kemikalier i forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, i forordning
1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
samt i forordning 528/2012 om biocidholdige produkter. Dertil kommer, at der skal tages højde for
den nylige ændring af bilag I til forordning 850/2004, hvorved ændringer i Stockholm-konventionen
gennemføres i EU. På den syvende partskonference under Rotterdamkonventionen blev der truffet
beslutning om at optage yderligere et kemikalie i bilag III til konventionen.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 217: Notat om delegeret retsakt om eksport og import af farlige kemikalier
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde
indtil 29. januar 2018. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten
Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut
flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Udkastet blev sendt i høring af Kommissionen den 28. november 2017, og skal derfor behandles i Rå-
det inden for 2 måneder efter denne dato.
Formål og indhold
Forordning 649/2012 gennemfører Rotterdam-konventionens regler om forudgående samtykke ved
international handel med visse farlige kemikalier (Prior Informed Consent, PIC). Efter Rotterdam-
konventionen må stoffer, der er optaget som såkaldt PIC stof på konventionens bilag, kun eksporteres,
hvis importlandet har givet samtykke hertil. For andre kemikalier, som et land har forbudt eller
strengt reguleret, er der en forpligtelse til at orientere importlandets myndigheder inden eksport. EU
har i forordning 649/2012 indført skrappere regler, så der også skal foreligge samtykke inden eksport
af stoffer, som efter EU vurdering opfylder betingelserne i konventionen for at kunne betegnes som
PIC-stof.
Følgende aktivstoffer til pesticider (herunder biocider) er ikke godkendt til markedsføring i EU og
foreslås omfattet af pligt til anmeldelse ved eksport og samtykke fra importlandet inden eksport:
3-decen-2-on
Tepraloxydim
Cybutryn
Triclosan.
Følgende aktivstoffer til pesticider er kun delvis reguleret i EU, og og foreslås omfattet af pligt til
anmeldelse ved eksport, men uden krav om samtykke fra importlandet inden eksport:
Carbendazim
Triflumuron.
Følgende industrikemikalier, som er optaget på godkendelsesordningen (bilag XIV) under REACH
forordningen, men hvor der ikke er udstedt godkendelser, foreslås omfattet af pligt til anmeldelse ved
eksport og samtykke fra importlandet inden eksport::
5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen
Benzylbutylphthalat (BBP)
Diisobutylphthalat (DIBP)
Diarsenpentaoxid
Tris(2-chlorethyl)fosfat.
Bilag 1 er justeret for følgende aktivstof, som er blevet optaget på Rotterdamkonventionen. Ændringen
indebærer ikke yderligere forpligtelser for eksportører:
Methamidophos.
Følgende stoffer er optaget på Stockholmkontionen og foreslås omfattet af eksportforbud:
Hexachlorbutadien
Polychlorerede naphthalener
Hexabromcyclododecan (HBCDD).
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 217: Notat om delegeret retsakt om eksport og import af farlige kemikalier
1831956_0003.png
Det er under Stockholmkonventionen besluttet at tillade produktion og markedsføring af produkter på
basis af genanvendte materialer som indeholder nedenstående stoffer, men at forbyde eksport af så-
danne produkter hvis koncentrationen af stofferne overstiger 0,1 vægtprocent:
Tetra- og pentabromdiphenylether
Hexa- og heptabromdiphenylether.
Forordningen forbyder allerede eksport af selve stofferne og artikler, der er forbudt i EU af hesyn til
miljø og sundhed. De er tilfældet for andre artikler, hvor de pågældende stoffer indgår.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den
29. januar 2018, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Europa-Parlamentet
har ikke udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører den
fælles handelspolitik, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark. Der er ingen særligt regulering af de pågældende
stoffer i Danmark
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkono-
miske konsekvenser eller nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes at medføre et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU, men
har betydning for beskyttelsen i lande uden for EU, der får øget mulighed for at identificere import af
disse farlige kemikalier, og ved at EU sikrer at der kun gennemføres eksport af stoffer der er forbudt
eller strengt reguleret, hvis der er givet samtykke.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd støtter den delegerede retsakt om ændring af bilag I og V til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier. Det Økologiske Råd anførere endvi-
dere, at der bør arbejdes på at undgå produktion af de nævnte stoffer således at en total udfasning
gennemføres.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Regeringen er ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Forslaget forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 217: Notat om delegeret retsakt om eksport og import af farlige kemikalier
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4