EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 229: Kopi af UFU alm. del - svar på spm. 32 om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at inddrive SU-gælden fra udenlandske studerende, fra skatteministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 229
Offentligt

7. december 2017

J.nr. 2017 - 6214

Til Folketinget

–

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 10. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 229: Kopi af UFU alm. del - svar på spm. 32 om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at inddrive SU-gælden fra udenlandske studerende, fra skatteministeren

Spørgsmål

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at inddrive SU-gælden fra udenlandske stu-

derende i lyset af, at EU-kommissionen konkluderer, at den misligholdte gæld kan inddri-

ves ved hjælp af instrumenterne for samarbejde på det civil- og handelsretlige område?

Svar

Det ligger mig stærkt på sinde at sikre, at vi får forbedret inddrivelsen af studiegæld hos

udenlandske studerende. Som jeg redegjorde for på samrådet om inddrivelse af udenland-

ske studerendes studiegæld den 7. november 2017, har jeg derfor igangsat en række initia-

tiver med henblik på fremadrettet at forbedre inddrivelsen af denne type gæld.

Ud over at søge at udvide multilaterale aftaler i EU og i nordisk regi om gensidig bistand

til inddrivelse til også at omfatte SU-gæld er alternative veje til en mere effektiv inddri-

velse på området ved at blive undersøgt, herunder bl.a. om det er muligt at inddrive SU-

gæld via danske og udenlandske domstole.

Som jeg også oplyste på samrådet, har uddannelses- og forskningsministeren og jeg den

13. oktober 2017 sendt et brev til EU-Kommissionen med en opfordring til at komme

med forslag til løsninger på problemet med at inddrive SU-gæld i andre medlemsstater.

Jeg har endnu ikke modtaget et svar fra EU-Kommissionen.

Jeg kan dog forstå, at EU-Kommissionen har afgivet svar på et lignende spørgsmål stillet

af tre danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Af svaret fremgår det, at det er EU-

Kommissionens opfattelse, at fordringer vedrørende tilbagebetaling af studielån kan be-

tragtes som civilretlige fordringer, og at de kan forfølges i hele EU ved hjælp af instru-

menterne for samarbejde på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordnin-

gen).

På baggrund heraf har jeg indhentet et bidrag fra Justitsministeriet om, hvorvidt Bruxelles

I-forordningen efter deres vurdering finder anvendelse i forhold til danske SU-lån. Justits-

ministeriet oplyser følgende:

”Europa-Kommissionen

har den 8. november 2017 som en del af en skriftlig besvarelse

af en forespørgsel fra tre danske medlemmer af Europa-Parlamentet udtalt, at fordringer

vedrørende tilbagebetaling af studielån kan betragtes som civilretlige fordringer, og at de

som sådanne kan forfølges i hele EU ved hjælp af instrumenterne for samarbejde på det

civil- og handelsretlige område. I den forbindelse har Kommissionen henvist til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kom-

petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (Bruxelles I-forordningen), som Danmark er tilknyttet via en parallelaftale.

Justitsministeriet er enig i Kommissionens generelle udtalelse om, at fordringer vedrørende

tilbagebetaling af studielån kan betragtes som civilretlige fordringer og dermed omfattet af

Bruxelles I-forordningen. Hvorvidt dette konkret er tilfældet for fordringer vedrørende til-

bagebetaling af studielån udbetalt inden for rammerne af den danske SU-ordning, der bl.a.

Side 2 af 3

giver myndighederne særlige beføjelser i forbindelse med inddrivelsen, som private ikke har

adgang til, vil imidlertid afhænge af en nærmere vurdering af, om sådanne studielån er om-

fattet af forordningens anvendelsesområde som fortolket af EU-Domstolen. Denne vur-

dering må i sidste ende foretages af domstolene.”

Som nævnt ovenfor undersøges flere forskellige veje til en mere effektiv inddrivelse på

området, herunder også om inddrivelse af SU-gæld via danske og udenlandske domstole

er en mulighed, og om det i givet fald er et velegnet inddrivelsesinstrument.

I den forbindelse bemærkes, at hvis Bruxelles I-forordningen finder anvendelse i forhold

til SU-lån, kan det være en langvarig og relativt omkostningstung proces først at skulle

føre en retssag i Danmark for hvert enkelt krav på tilbagebetaling af SU-lån og derefter

søge dommen fuldbyrdet i låntagerens bopælsland.

På baggrund heraf mener jeg fortsat, at det er vigtigt at søge at udvide de allerede gæl-

dende bistandsaftaler i EU og i nordisk regi til også at omfatte SU-gæld og evt. indgå bila-

terale aftaler med relevante lande om gensidig bistand til inddrivelse. Og jeg agter at

drøfte løsninger med partierne, der står bag genopbygningen af gældsområdet, når vi mø-

des i december.

Side 3 af 3