EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 50. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 28. september

Mødet startede kl. 9.50

Vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), fungerende formand, Christina

Egelund (LA) og Holger K. Nielsen (SF).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af det uformelle digitale topmøde for stats- og regerings-

chefer den 29. september 2017

Uformelt møde i Det Europæiske Råd 29/9-17

–

bilag 1

(invitationsbrev til stats- og regeringschefer)

Statsministeren:

På fredag skal der være et såkaldt digitalt topmøde i Tallinn. Det afvikles

dog ved fysisk fremmøde. Man kunne have valgt noget andet, hvis man virkelig ville være

tro mod temaet, men det er nok meget godt, at vi alle sammen flyver til Tallinn. De fleste

gør det allerede i dag, men topmødet er først i morgen kl. 12. Det er indkaldt af det estiske

EU-formandskab, der har ambitioner

om at sætte mere fokus og tempo på EU’s digitale

dagsorden. Det er et uformelt topmøde, og det betyder, at der ikke skal træffes beslutnin-

ger, og at der ikke skal vedtages konklusioner. Det er en anledning til at drøfte sagen bre-

dere og til at fortælle om danske erfaringer med digitalisering. Vi skal også drøfte de pro-

blemstillinger, som vi i EU kommer til at stå over for i de kommende år, og som alle landene

også hver især står over for.

I aften er der inviteret til en uformel middag for dem, der vælger at ankomme allerede i dag.

Det er min forventning, at langt de fleste vil møde op, og som jeg har forstået det, vil præ-

sident Macron gerne bruge den uformelle middag til at fortælle om sine visioner for Europa,

som han også udfoldede forleden på Sorbonneuniversitetet.

Det egentlige formål er det digitale topmøde, og jeg synes, det er meget positivt, at det

estiske formandskab har valgt at sætte fokus på den dagsorden. Det er en dagsorden, som

vi fra dansk side prioriterer højt, og som vi igennem længere tid

–

og sammen med en stribe

andre lande

–

har presset på for at få fremmet i EU-sammenhæng.

Formålet er ikke at træffe beslutninger, men at give plads til en mere fri og strategisk drøf-

telse af, hvordan vi i EU sikrer vores førerposition på det felt

–

og af, hvordan vi sikrer vores

interesser i en globaliseret verden, der bliver stadig mere digital. Jeg er blevet bedt om

–

sammen med kommissionsformanden og den italienske premierminister

–

at holde et af tre

indledende oplæg. Mit oplæg vil have fokus på Danmarks erfaringer med digitalisering på

grundlag af den danske førerposition på området. Jeg forventer, at vi under den første

arbejdssession fredag formiddag skal drøfte digitalisering af den offentlige sektor. Vi har

fra dansk side rigtig gode erfaringer at byde ind med. Det er godt at blive mindet om det en

gang imellem, for når vi diskuterer digitaliseringsprojekter i Danmark, taler vi tit om dem,

1441

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-17

50. Europaudvalgsmøde 28/9 2017

der ikke er kommet flyvende fra start, men mange af dem lander jo heldigvis rigtig godt.

Tag f.eks. den digitale tinglysning, som man kunne læse rigtig meget om i aviserne, da den

var under implementering. Man har læst meget mindre om den, efter den er implementeret

og fungerer perfekt. Så det er godt at blive mindet om succeserne, når nogen spørger, om

vi ikke vil dele ud af de danske erfaringer. De har nemlig været ret gode, siden vi i 2001 for

alvor begyndte at modernisere og digitalisere den offentlige sektor med det til følge, at 80

pct. af kommunikationen mellem borgere og virksomheder i den offentlige sektor i dag fo-

regår digitalt.

Vi skal også drøfte vores ansvar som regeringer i forhold til cybersikkerhed. Vi arbejder

alle nationalt for at modvirke, at borgere og virksomheder bliver udsat for cyberangreb, og

det er fornuftigt med en erfaringsudveksling, men også en drøftelse af, hvad vi kan gøre i

fællesskab i EU.

Den anden arbejdssession vil have fokus på den digitale økonomi. Vi må drøfte, hvordan

vi kan fastholde vores digitale frontløberposition ved at udvikle det indre marked og den

arbejdsstyrke og infrastruktur, som vi har brug for. I den sammenhæng skal vi ikke mindst

drøfte fremskridt i videreudviklingen af det digitale indre marked. For os er det vigtigt, at

der er fokus på at fjerne unødvendige barrierer for virksomhederne på det digitale indre

marked, ligesom vi kender det fra fjernelsen af barrierer fra det gamle indre marked.

Et initiativ, som vi fra dansk side har haft stort fokus på, handler om at sikre frie data-

strømme på tværs af EU. Der er flere eksempler på uberettigede nationale krav til fysisk

opbevaring af eksempelvis regnskabsdata på servere i de pågældende lande. I en mere

og mere digitaliseret verden kan den slags krav jo være en barriere for, at virksomhederne

kan operere på tværs af grænserne. Her kan man så glæde sig over, at Kommissionen

–

bl.a. efter pres fra Danmark og en række andre lande

–

har præsenteret et forslag om frie

datastrømme. Det synes jeg er godt. Det er som sagt et uformelt møde, og der skal ikke

konkluderes noget, og det er min forventning, at vi oven på den drøftelse vender tilbage til

spørgsmålet om digitalisering på det ordinære DER-møde i oktober måned.

Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om den uformelle middagsdrøftelse, der skal finde sted

i aften. Det er min forventning, at der ikke mindst på udspil fra Macron, vil være en fri

drøftelse om EU’s fremtid,

dels med udgangspunkt i Macrons tale, som vel vil blive genta-

get

–

formentlig i en lidt afkortet version, tillader jeg mig at håbe

–

dels på grundlag af

kommissionsformandens betragtninger i talen om Unionens tilstand.

Jeg er langt hen ad vejen enig i Junckers udgangspunkt om, at vi skal se positivt på tingene.

Vi skal være optimistiske, for økonomien i Europa går bedre, væksten stiger, arbejdsløs-

heden falder, vi har set et betydeligt fald i den illegale migration. Der er altså ikke stor grund

til forfalde til mismod, for Europa leverer faktisk, om end det tager sin tid. Jeg er også enig

med Juncker i, at tiden ikke er til traktatændringer, men så tror jeg nok, at jeg vil gå et skridt

videre end ham, for jeg synes heller ikke, at tiden er til nye og store projekter og institutio-

nelle diskussioner, der laver grundlæggende om på opbygningen af EU. Det har vi ikke

brug for. Jeg synes, og jeg håber, at det vil være den generelle stemning, at vi skal blive

1442

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-17

50. Europaudvalgsmøde 28/9 2017

tro mod den dagsorden, vi aftalte i Bratislava for 1 år siden

–

altså, at vi skal bruge vores

kræfter på at levere konkrete resultater på opgaver, som vi gav hinanden ved den lejlighed:

skabe grundlag for økonomisk vækst i Europa, håndtere migrationspresset og styrke bor-

gernes sikkerhed. På disse punkter går udviklingen faktisk i den rigtige retning, og det viser,

at det har en positiv effekt, når vi i EU sætter os konkrete mål. Vi er ikke i mål endnu, men

af præcis den grund mener jeg sådan set også, at vi skal fortsætte den kurs, vi har stukket

ud, fremfor at udstikke en ny. Det vil være min indgang til drøftelserne, som jeg i øvrigt ser

rigtig meget frem til. Det bliver spændende. Som sagt skal der ikke konkluderes, og skulle

formand Tusk alligevel drage en konklusion, tror jeg, det vil være, at det har været en inte-

ressant drøftelse

–

og at vi vil fortsætte på rådsmødet i oktober. Det var, hvad jeg umiddel-

bart ville fremhæve fra mødet i morgen og middagen i aften.

Holger K. Nielsen

spurgte, om der var EU-initiativer på bedding, for så vidt angår cybe-

rangreb og cyberforsvar, eller om var det NATO, der stod for den dagsorden. Cybersikker-

hed var for ham en af de væsentligste sikkerhedspolitiske dagsordener p.t. Og kunne stats-

ministeren sige noget om, hvorvidt der ville komme en ændring i den tyske europapolitik.

Forventede man, at hun ville sige noget om den tyske politik under aftenens middag? Hvor

mente regeringen, at Tyskland ville stå efter valget i forhold til præsident Macrons meget

ambitiøse dagsorden?

Den fungerende formand

spurgte, om statsministeren i sit oplæg om digitalisering ville

advare sine kolleger om digitaliseringens konsekvenser for de nationale postvæsener. I

Danmark havde man nemlig undervurderet problemet. Han mente, at de taler, som Juncker

og Macron havde holdt, var noget af det mest virkelighedsfjerne, han nogensinde havde

hørt. Hvad var regeringens holdning til Macrons forslag om en fælles asylprocedure, hvor

EU overtager landenes asyl- og integrationspolitik? Regeringen havde sagt, at det var dens

ambition at afskaffe forsvarsforbeholdet på et tidspunkt, så mente regeringen, at en EU-

hær var hensigtsmæssig? Og hvordan hang det sammen med ambitionen om, at 2 pct. af

landenes forsvarsbudget går til NATO, som der i forvejen ikke var den store villighed til at

indfri? Og delte statsministeren Macrons ambition om, at alle EU-lande skal være euro-

lande? Og hvad mente han om en fælles EU-finanspolitik? I sin tale var Juncker inde på at

indsætte en EU-økonominister, der kan rejse rundt og fortælle om statsledere og finansmi-

nistre, hvordan landenes finanser skal styres. Han havde forståelse for, at statsministeren

ikke bare ville smække døren i hovedet på Macron, men den danske befolkning skulle vide,

om regeringen var enig i de perspektiver, som den franske præsident fremsatte.

Statsministeren

påpegede, at han ikke var ekspert i cybersikkerhed, men at Kommissio-

nen den 8. september havde offentliggjort en cybersikkerhedspakke, hvor et af de vigtigste

elementer var en cyberstrategi med en opsummering af Kommissionens igangværende og

fremtidige tiltag. Den indeholdt også et forslag til en forordning, der skal modernisere EU-

agenturet for net- og informationssikkerhed og indføre en ny fælles europæisk certifice-

ringsordning for IKT-produkter. Man talte også om at etablere et cybersikkerhedsagentur.

Statsministeren fandt den europæiske dimension positiv, og opgaven var at forankre sam-

arbejdet på den rigtige måde, så man bruger ressourcerne effektivt.

1443

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-17

50. Europaudvalgsmøde 28/9 2017

Om situationen efter det tyske valg sagde statsministeren, at der kun var én mulig koalition

i Tyskland, og at man forventede, at det ville tage tid at få den til at falde på plads. Det var

svært at spå om, hvilken gennemslagskraft det ville have på tysk europapolitik. Statsmini-

sterens tyske partikolleger ville nok ikke bakke entydigt op om Macrons ideer om at uddybe

eurosamarbejdet med en overbygning, som han havde foreslået. Der havde været en for-

ventning om, at der med Merkels genvalg ville komme gang i den fransk-tyske maskine.

Macron havde talt om det, men hvor Tyskland var henne i det, var han spændt på at høre

mere om. Merkel skulle nok også bruge meget energi i Tyskland på at få koalitionen op at

stå, så det var tvivlsomt, om hun kunne understøtte en meget offensiv fransk dagsorden.

Der var efter statsministerens mening elementer i Macrons tale, der gik for vidt, men at det

var positivt, at den havde fokus på reelle problemer såsom migration. Den indeholdt også

gode overordnede fokusområder om at etablere et nyt partnerskab med Afrika med mas-

sive investeringer i uddannelse, sundhed, energi, samfundsopbygning etc. mod, at der bli-

ver værnet om EU’s ydre grænser

og mod, at migranter kan returneres til hjemlandene.

Spørgsmålet var, hvad den institutionelle implikation var, og flere af talens ideer skulle fol-

des mere ud, før man kunne tage stilling til dem. Det stod klart, at Danmark ikke kan deltage

i et europæisk asylkontor, og det var statsministerens fornemmelse, at appetitten på en

sådan idé ville være begrænset fra de andre landes side. Det er en fin vision med et Eu-

ropa, der garanterer alle aspekter for sikkerhed, men man kunne være uenige om værktø-

jet. Statsministeren mente ikke, at værktøjet var et lave statsindgreb, men snarere at bygge

bro til NATO.

Statsministeren tilføjede, at det

–

med få forbeholdsundtagelser

–

var bygget ind i traktaten,

at alle EU-lande skulle blive eurolande. Det kunne en fransk vision jo ikke overhale.

Han gjorde Kenneth Kristensen Berth opmærksom på, at han i sit oplæg ville drage omsorg

for at referere til digitaliseringens konsekvenser for den håndbårne post.

Holger K. Nielsen

havde sympati for, at statsministeren var usikker på, hvordan Tyskland

ville agere. Han tilføjede, at det måske godt kunne fungere med et asylkontor, men sagde,

at det var vel sådan, at de ideer, som den danske regering havde om, at man skal asylbe-

handle syd for Middelhavet, også ville blive inkluderet i en europæisk løsning. Hvis man fra

dansk side lavede en national løsning, ville man blive en magnet for en masse asylansø-

gere. Det var altså nødt til at være en form for europæisk samarbejde, så længe man har

Dublinsystemet og de åbne grænser.

Den fungerende formand

spurgte, om statsministeren var enig i, at hvis man selv styrer

sin egen politik, kan man fastsætte en strammere politik end andre lande og dermed i min-

dre grad blive en magnet for asylansøgere.

Statsministeren

svarede, at det handlede om at finde en balance, for der var også nogle

realiteter og nogle geografiske forhold, der gjorde det fornuftigt at løfte i flok. Han var til-

hænger af at arbejde sammen om at få styr på de ydre grænser. Det krævede en fælles

tilgang over for de lande, der genererer migranter, for man kan ikke definere Afrika eller

1444

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-17

50. Europaudvalgsmøde 28/9 2017

Mellemøsten væk. Der var altså brug for en samlet strategi, og i nogle henseender kunne

Danmark deltage fuldt ud, og i andre henseender kunne Danmark understøtte

–

som f.eks.

ideen om at lave samarbejder med afrikanske lande. Han så ikke en fremtid for sig, hvor

man flytter asylansøgningsretten fra Europa til et kontor i Afrika, så når man frem til det,

kan man uden om kvoterne starte en individuel asylsagsbehandling, og går den igennem,

har man retskrav på at komme ind i Europa. Et ideelt system ville være, at man via UNHCR-

kvotesystemet tager de flygtninge ind, som man bliver enige om at tage ind, og til hvilke

lande. De lande, der samarbejder om et system og ikke har forbehold, kan muligvis blive

enige om det kollektivt. Andre lande med forbehold må så blive enige om, hvad der vil være

en fair andel af tage ind.

Statsministeren mente, at det ville være et langt bedre system end det gældende. Spørgs-

målet er, hvordan man overgår til kvotesystemet: ved først at lukke af eller ved at tage folk

ind via kvoter og så få en accept af, at der lukkes af. Sandheden var nok, at det var en

samtidig proces. Hans vurdering var, at udviklingen gik i den rigtige retning

–

ikke hurtigt,

men tog man den nuværende debat i betragtning og sammenlignede den med den, der

havde været, da der gik hul på Europa, var det en helt anden. Den nuværende var præget

af meget mere realisme og pragmatisme. Det var fint med en fransk præsident, der skubber

på.

Holger K. Nielsen

mente, at udfordringen var at få adskilt flygtninge fra migranter. Den

proces skulle i videst muligt omfang foregå syd for Middelhavet. Det forudsætter et euro-

pæisk samarbejde.

Statsministeren

bekræftede og sagde, at det i hvert fald ville forudsætte, at man sørger

for at skabe sikre faciliteter uden for det europæiske kontinent, hvor folk kan opholde sig,

indtil de kan returnere til deres hjemlande eller få nogens vedkommende få adgang til Eu-

ropa. Spørgsmålet var så, hvordan man håndterer det. Statsministeren så ikke en model

for sig, hvor man fik krav på sagsbehandling ved at lægge en hånd på et dansk ambassa-

deskilt. Han så gerne en fælles model

–

og den vil Danmark godt kunne deltage i

–

med

faciliteter, der gør, at folk, der flygter fra krig, kan være i sikkerhed. Det mest oplagte ville

være at bruge UNHCR-systemet til at finde ud af, hvilke personer der så skal ind i Europa,

og hvilke der ikke skal. Han så langt hellere, at man tager kvoteflygtninge ind via fordøren,

end at folk bare finder ind via bagdøren.

Forudsætningerne for at lave sådan et system var der endnu ikke, for der var så mange

ting, der knyttede sig til det: styr på de ydre grænser, men også at få skabt tilstrækkeligt

med partnerskaber med de lande, der generer i hvert fald migranterne. Han valgte at være

optimistisk og sige, at tingene bevægede i den rigtige retning. Det var også en af grundene

til, at man skulle 8 år tilbage for at se så lavt et antal asylansøgere i Danmark, som man

havde set inden for det seneste halve år. En anden grund var, at man havde gennemført

nationale tiltag, der gjorde, at Danmark var gået fra et være et meget søgt land til at være

et mindre søgt land.

Mødet sluttede kl. 10.18

1445