Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 280
Offentligt
1843996_0001.png
Udenrigsministeriet
Miljø- og Fødevareudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr. 2018-612
Enhed
Dato
Fiskeripolitisk Kontor
9. januar 2018
MOF alm. del
svar på spørgsmål 292 fra Roger Courage
Matthiesen (ALT) stillet den 18. december 2017 til ministeren
for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Hvilke hensyn vægter regeringen i forhandlingerne af fangstkvoter for
2018, og hvad ligger til grund for fastsættelsen af TAC.
Svar
Som det fremgår af det samlenotat, der blev oversendt til Miljø- og
Fødevareudvalget den 5. december 2017 forud for rådsmødet den 11-13.
december 2017, fremgår det at:
”….fiskerimulighederne
for 2018 vil blive
fastsat i henhold til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, særligt
målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), jf.
grundforordningen
1
.
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive
fulgt i Kommissionens forslag til TAC/kvoter, medmindre planen er
blevet uanvendelig, for eksempel som følge af ændringer i MSY-
målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter
med udgangspunkt i MSY.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil
TAC/kvoter blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om
den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.
1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt
Rådets afgørelse 2004/585/EF.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 280: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 292-294, om fangstkvoter for 2018, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2
rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for
bestandene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen
anvende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og
gennemsigtig måde.”
Herudover fremgår det af samlenotatet at:
Som generelt princip kan
regeringen støtte, at kvoterne for 2018 fastsættes på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt
fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.”
I den forbindelse skal det dog nævnes, at særlige socioøkonomiske
hensyn kan indebære, at man fra regeringens side vil arbejde for at nå
MSY-målsætningen senere end i 2018. Det har eksempelvis været
tilfældet for torsk i Østersøen.
Endvidere fremgår det af samlenotatet at:
”Regeringen
finder, at for
bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er
manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en
konkret vurdering med udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der
samtidig inddrages øvrige relevante informationer med henblik på at
undgå automatiske reduktioner med henvisning til
forsigtighedsprincippet. Dette er især relevant for arter, der primært er
bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal
ses i sammenhæng med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen
frem mod 2019.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann