Ny analyse af mulige socioøkonomiske konsekvenser af Brexit for de fire største dans... Page 1 of 10
Ny analyse af mulige socioøkonomiske
konsekvenser af Brexit for de fire største
danske fiskerihavne (Skagen, Hirtshals,
Thyborøn og Hanstholm) og deres
lokalsamfund
16.01.2018 18:49
Analysen bekræfter, at Brexit kan have negative socioøkonomiske
konsekvenser for de største danske fiskerihavne og deres lokalsamfund.
Innovative Fisheries Management (IFM), Aalborg Universitet, har på regeringens
anmodning udarbejdet en analyse af mulige socioøkonomiske konsekvenser af
Storbritanniens udtrædelse af EU for de fire stør-ste danske fiskerihavne (Skagen,
Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm) og deres lokalsamfund.
Analysen er udarbejdet på baggrund af hypotetiske scenarier, der dog begge tager
udgangspunkt i et hårdt Brexit. På baggrund af disse scenarier konkluderer analysen,
at konsekvenserne af Brexit for de berørte fiskerihavne og lokalsamfund vil kunne
være store, såfremt Storbritannien vælger at udelukke EU-fartøjer fra at fiske i britisk
farvand. Det kan føre til betydeligt reducerede forsyninger af særligt ma-krel, sild og
visse industriarter. Dette kan også kan få effekt på den økonomiske situation for
forarbejd-ningsindustrien, ligesom det kan få konsekvenser for de berørte
lokalsamfund og regioner i bred for-stand.
http://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/NewsDisplayPage/?newsID=C4BD2... 18-01-2018