Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 292
Offentligt
1845982_0001.png
11. januar 2018
MFVM 432
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU)
xx/xx af
dd.mm.2018 om godkendelse af aktivstoffet
Reynoutria Sachalinensis
extract
(kæmpepileurt) jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af
bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet Reynoutria sachalinensis extract ikke godkendes i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffet ikke bliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner, kommuner, staten eller erhvervslivet. Forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i
Danmark neutralt. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder den 25.- 26. januar 2018. Regeringen er enig i, at aktivstoffet Reynoutria
sachalinensis extract ikke skal godkendes, da ansøger har trukket ansøgningen tilbage. Regeringen
agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om en ikke-godkendelse af Reynoutria
sachalinensis extract.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af dd.mm.2018 om godkendelse af aktivstoffet
Reynoutria
Sachalinensis
jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 13 stk 1. som
fastlægger, at Kommissionen skal fremsætte et forslag til en godkendelse eller ikke-godkendelse af
stoffet, senest 6 måneder efter at have modtaget en konklusionsrapport fra EFSA. Dette gælder også,
hvis ansøger trækker ansøgning om godkendelse tilbage efter, at EFSA konklusionsrapporten
foreligger.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Notat om komitésag om ikke godkendelse af aktivstoffet Reynoutria Sachalinensis extract (kæmpepileurt)
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller
indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller
indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret
flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver
appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver
appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen på egen hånd vedtage
forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
25.- 26. januar 2018.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ikke-godkendelse af aktivstoffet
Reynoutria sachalinensis
extract i
henhold til forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds
Autoritet), hvor flere medlemsstaters pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering er dog uden
betydning for forslaget om ikke-godkendelse af stoffet, da forslaget om ikke-godkendelse alene
skyldes, at ansøger har trukket ansøgningen tilbage.
EFSA har før tilbagetrækningen af ansøgning om godkendelse udarbejdet en konklusionsrapport over
risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten
er tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Kommissionen har ikke udarbejdet udkast til en vurderingsrapport, og det er derfor ikke endelig
vurderet, om aktivstoffet opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for
godkendelse. Det vil sige, at det er vist, at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø. EU
Kommissionen har udelukkende udarbejdet et forslag til ikke-godkendelse baseret på ansøgers
tilbagetrækning af ansøgning om godkendelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet
Reynoutria sachalinensis
extract er et nyt aktivstof i EU, som endnu ikke er godkendt i
henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet ikke blive optaget på bilag til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Notat om komitésag om ikke godkendelse af aktivstoffet Reynoutria Sachalinensis extract (kæmpepileurt)
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget. Der er ikke godkendt plantebeskyttelsesmidler med
Reynoutria sachalinensis
extract i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller
konsekvenser for EU’s budget.
Der er ingen administrative konsekvenser for staten, da der ikke er
godkendt midler med dette aktivstof i Danmark. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget om ikke-godkendelse af
Reynoutria sachalinensis
extract vil påvirke
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er ikke foretaget en endelig vurdering af aktivstoffet, da stoffet
Reynoutria sachalinensis
extract
foreslås ikke-godkendt af den årsag, at ansøger har trukket ansøgningen tilbage. Regeringen er enig
med Kommissionen i, at stoffet ikke skal godkendes i EU på baggrund af tilbagetrækning af
ansøgningen.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om ikke-godkendelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3