16. januar 2018
MFVM 434
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af dd.mm.2017
om ikke-fornyelse af godkendelsen af aktivstofferne oxasulfuron og propineb jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsfø-
ring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstofferne oxasulfuron og propineb ikke gives fornyet godkendelse i
henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil
det betyde, at stofferne slettes fra bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt an-
går listen over godkendte aktivstoffer, og at stofferne ikke må indgå i godkendte midler i Danmark.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner, kommuner eller er-
hvervslivet. Der er ikke godkendt midler med oxasulfuron og propineb i Danmark. Forslagene for-
ventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 25.-26. ja-
nuar 2018. Det vurdere ikke, at der kan vises sikker anvendelse for oxasulfuron og propineb ved de
EU ansøgte anvendelser. Forslagene om ikke fornyet godkendelse af aktivstofferne oxasulfuron og
probineb påvirker ikke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark, da der ikke er godkendte midler i
Danmark med disse stoffer. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om
ikke at forny godkendelsen af oxasulfuron og propineb for de anvendelser, der er vurderet i EU.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt foreløbige forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af
dd.mm.2017 om ikke-fornyelse af godkendelsen af aktivstofferne oxasulfuron og propineb jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14, og 20,
som fastlægger, at godkendelsen af aktivstoffer skal fornyes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når re-
vurderingen af dette er foretaget.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen for-