EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 310
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

19. januar 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-671/16

Titel og kort sagsresumé

Inter-Environnement Bruxelles e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.

juni 2001 om vurdering af bestemte planers og pro-

grammers indvirkning på miljøet fortolkes således, at

begrebet »planer og programmer« omfatter en for-

ordning om byplanlægning, der er vedtaget af en

regional myndighed:

–

som indeholder en kortlæg-

ning, der fastsætter dens anvendelsesområde, der er

begrænset til et enkelt kvarter, og som inden for dette

område afgrænser forskellige blokke, hvor der gælder

særlige regler for så vidt angår beliggenheden af og

højden på bygninger, og som ligeledes fastsætter

særlige bestemmelser for anvendelsen af de zoner,

der omkranser bygningerne, såvel som nøjagtige

angivelser for den fysiske anvendelse af visse regler,

der er fastsat under hensyntagen til vejene, de lige

linjer, der krydser disse veje vinkelret og afstandene i

forhold til byggelinjen for disse veje, og

–

som forføl-

ger et formål om fornyelse af det omhandlede kvar-

ter, og

–

som fastsætter regler for udformningen af

ansøgningerne om byggetilladelse, der er betinget af

en vurdering af indvirkningen på miljøet i dette kvar-

ter?«

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dato

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

C-160/17

Thybaut e.a

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra a), i direktiv

2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og

programmers indvirkning på miljøet fortolkes således,

at begrebet planer eller programmer omfatter et pe-

rimeter, der er fastsat i en lovbestemmelse og vedta-

get af en regional myndighed:

–

som alene har til

formål at fastsætte omkredsen af en geografisk zone,

hvori der kan gennemføres et byplanlægningsprojekt,

idet det forudsættes, at dette projekt, som skal for-

følge et bestemt formål

–

i det foreliggende tilfælde

vedrøre ændring og udvikling af bymæssige funktio-

ner og som kræver opførelse, ændring, udvidelse og

nedlæggelse af veje eller overbygninger over veje på

jord eller offentlige områder

–

danner grundlag for

vedtagelsen af perimetret, som således medfører

accept af princippet for projektet, men at projektet

endvidere skal være genstand for en tilladelse, som

kræver en vurdering af indvirkningerne; og

–

som

processuelt set bevirker, at ansøgninger om tilladelse

til handlinger eller arbejder inden for dette perimeter

er omfattet af en fravigelsesprocedure, idet de by-

mæssige krav, der fandt anvendelse på de pågældende

jorder inden vedtagelsen af perimetret, fortsat finder

anvendelse, men således at retten til denne procedure

kan gøre det muligt lettere at opnå en fravigelse af

disse krav;

–

og som er omfattet af en formodning

for, at ekspropriationer, der sker i forbindelse med

den hertil vedlagte ekspropriationsplan, sker i offent-

lighedens interesse?

Ministerio Fiscal

1) Er det muligt at fastslå, om der er tale om en til-

strækkelig grov kriminalitet, som retfærdiggør et

indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er aner-

kendt i chartrets artikel 7 og 8, ved alene at tage den

straf i betragtning, som kan idømmes for den efter-

forskede forbrydelse, eller er det tillige nødvendigt at

fastslå, at der i forbindelse med den kriminelle adfærd

foreligger særlige niveauer for krænkelse af individuel-

le og/eller kollektive retsgoder? 2) Hvis man ved

fastsættelsen af forbrydelsens grovhed udelukkende

henholder sig til den straf, der kan idømmes, og til

Unionens forfatningsmæssige principper, som Dom-

stolen har anvendt i dom af 8. april 2014 som kriteri-

um for en streng efterprøvelse af direktivet, hvad bør

denne minimumsgrænse i påkommende tilfælde da

være? Ville det være foreneligt med en generel be-

stemmelse om en grænse på tre års fængsel?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

25.01.18

C-207/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Mundtlig

forhandling

29.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-179/16

Titel og kort sagsresumé

F. Hoffmann-La Roche e.a.

Sagen vedrører: 1) Giver en korrekt fortolkning af

artikel 101 TEUF mulighed for at opfatte parterne

i en licensaftale som konkurrenter, såfremt li-

censtageren driver virksomhed på det relevante

marked alene i kraft af den omhandlede aftale? Er

eventuelle begrænsninger af konkurrencen iværksat

af licensgiveren over for licenstageren, selv om de

ikke udtrykkeligt er fastsat i licensaftalen, i en sådan

situation da undtaget fra anvendelsesområdet for

artikel 101, stk. 1, TEUF, eller omfattes de under

alle omstændigheder af anvendelsesområdet for

den lovbestemte undtagelse i artikel 101, stk. 3,

TEUF og i givet fald inden for hvilke grænser? 2)

Kan de nationale konkurrencemyndigheder i med-

før af artikel 101 TEUF definere det relevante

marked selvstændigt i forhold til indholdet af mar-

kedsføringstilladelserne for lægemidler udstedt af

den kompetente lægemiddelmyndighed og Det

Europæiske Lægemiddelagentur (AIFA og EMA),

eller forholder det sig tværtimod således, at det

juridisk relevante marked med hensyn til godkendte

lægemidler i henhold til artikel 101 TEUF skal

opfattes som defineret og udformet primært af den

kompetente lægemiddelmyndighed på en også for

de nationale konkurrencemyndigheder bindende

måde? 3) Giver artikel 101 TEUF

–

også i lyset af

bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF, og i særde-

leshed artikel [6] om markedsføringstilladelse for

lægemidler

–

mulighed for at opfatte et lægemiddel

til off-label-brug og et lægemiddel, der har opnået

en markedsføringstilladelse med hensyn til de

samme terapeutiske indikationer, som substituerba-

re og dermed at inkludere dem i det samme rele-

vante marked? 4) Er det i medfør af artikel 101

TEUF ved afgrænsningen af det relevante marked,

ud over lægemidlernes væsentlige substituerbarhed

på efterspørgselssiden, relevant at fastlægge, hvor-

vidt udbuddet af disse lægemidler på markedet er

sket i overensstemmelse med lovgivningen om

markedsføring af lægemidler eller ej? 5) Kan en

samordnet praksis, der har til formål at fremhæve

den ringere sikkerhed ved eller den mindre effekti-

ve virkning af et lægemiddel

–

såfremt denne ringe-

re sikkerhed eller mindre effektive virkning, selv

om den ikke understøttes af sikker videnskabelig

viden, imidlertid i lyset af den på tidspunktet for de

faktiske omstændigheder tilgængelige videnskabeli-

ge viden heller ikke ubestrideligt kan udelukkes

–

under alle omstændigheder opfattes som en aftale

med konkurrencebegrænsende formål?

Europa-Kommissionen

Polen

mod

Republikken

Interessent

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

23.01.18

C-530/16

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

23.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16,

stk. 1, og artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004

om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af

Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af li-

censer til jernbanevirksomheder og direktiv

2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastruktur-

kapacitet og opkrævning af afgifter for brug af

jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering

(1), idet

—

den ikke har truffet de foranstaltninger,

der er nødvendige for at sikre, at sikkerhedsmyn-

digheden er uafhængig af alle jernbanevirksomhe-

der, infrastrukturforvaltere, ansøgere om sikker-

hedscertifikater og ordregivere, og

—

den ikke har

truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at

sikre, at undersøgelsesorganet er uafhængigt af

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-433/15

Europa-Kommissionen mod Den Italienske

Republik

Påstande:

—

a) Det fastslås, at Den Italienske

Republik har tilsidesat sine forpligtelser, som den

er pålagt ved de relevante bestemmelser i EU-

retten for de pågældende produktionsår, og nærme-

re bestemt i henhold til artikel 1 og 2 i forordning

(EF) nr. 3950/1992 (1), artikel 4 i forordning (EF)

nr. 1788/2003 (2), artikel 79, 80 og 83 i forordning

(EF) 1234/2007 (3), samt hvad angår Kommissio-

nens gennemførelsesbestemmelser, artikel 7 i for-

ordning (EF) 536/1993 (4), artikel 11, stk. 1 og 2, i

forordning (EF) nr. 1392/2001 (5), og endelig

artikel 15 og 17 i forordning (EF) nr. 595/2004 (6),

idet den har undladt at sikre, at den skyldige til-

lægsafgift for overskudsproduktionen i Italien i

forhold til størrelsen af den nationale kvote fra det

første produktionsår, hvor tillægsafgiften reelt blev

pålagt i Italien (1995/1996), til det sidste produkti-

onsår, hvor der i Italien blev foretaget overproduk-

tion (2008/2009), rent faktisk blev opkrævet fra de

enkelte producenter, der havde bidraget til hver

produktionsoverskridelse, samt betalt i rette tid

efter meddelelse om det skyldige beløb af køberen

eller producenten i tilfælde af direkte salg, eller når

de ikke blev betalt i rette tid, registreret og eventu-

elt krævet betalt af disse købere eller producenter.

—

b) Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Hasan

Sagen vedrører: 1. I en sag, hvor tredjelandsstats-

borgeren efter at have indgivet asylansøgning nr. to

i en anden medlemsstat (i den foreliggende sag

Tyskland) på grundlag af rettens afvisning af hans

ansøgning om udsættelse af afgørelsen om overfør-

sel i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

24.01.18

C-360/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

(Dublin III-forordningen) er blevet overført til den

oprindeligt ansvarlige medlemsstat, hvor den første

asylansøgning blev indgivet (i den foreliggende sag

Italien), og han derefter omgående illegalt er vendt

tilbage til den anden medlemsstat (i den foreliggen-

de sag Tyskland): a) Er det ifølge principperne i

Dublin III-forordningen sagens stilling på tids-

punktet for overførslen, der er afgørende for ret-

tens prøvelse af en afgørelse om overførsel, fordi

ansvaret er blevet endeligt fastslået ved den retti-

digt gennemførte overførsel, og Dublin III-

forordningens ansvarsrelevante bestemmelser

derfor ikke længere finder anvendelse for så vidt

angår den videre udvikling, eller skal der tages

hensyn til efterfølgende udviklinger i de omstæn-

digheder, som generelt er væsentlige for ansvaret

–

f.eks. udløb af frister for tilbagetagelse eller (forny-

et) overførsel? b) Er det, efter at fastlæggelsen af

ansvaret er afsluttet, på grundlag af afgørelsen om

overførsel muligt at foretage yderligere overførsler

til den oprindeligt ansvarlige medlemsstat, og er

denne medlemsstat fortsat forpligtet til at modtage

tredjelandsstatsborgeren? 2. Hvis ansvaret ikke er

endeligt fastslået ved overførslen: Hvilken af de

nedenfor anførte bestemmelser finder i et sådant

tilfælde anvendelse på en person som omhandlet i

Dublin III-forordningens artikel 18, stk. 1, litra b),

c) eller d), på grund af den endnu verserende ap-

pelsag til prøvelse af den allerede håndhævede

overførselsafgørelse: a) Dublin III-forordningens

artikel 23 (analogt) med den konsekvens, at der ved

en fornyet anmodning om tilbagetagelse, som ikke

fremsættes inden for fristen, kan indtræde en over-

gang af ansvaret i henhold til Dublin IIIforordnin-

gens artikel 23, stk. 2 og 3, eller b) Dublin III-

forordningens artikel 24 (analogt) eller c) ingen af

de under a) og b) nævnte bestemmelser? 3. I tilfæl-

de af, at hverken Dublin III-forordningens artikel

23 eller artikel 24 finder (analog) anvendelse [andet

spørgsmål, litra c)]: Kan der på grundlag af den

anfægtede afgørelse om overførsel foretages yderli-

gere overførsler til den oprindeligt ansvarlige med-

lemsstat (i den foreliggende sag Italien), indtil den

til prøvelse af denne afgørelse iværksatte appelsag

er afsluttet, og er denne medlemsstat fortsat for-

pligtet til at modtage tredjelandsstatsborgeren

–

uafhængigt af indgivelse af yderligere ansøgninger

om tilbagetagelse uden overholdelse af fristerne i

Dublin III-forordningens artikel 23, stk. 3, eller

artikel 24, stk. 2, og uafhængigt af fristerne for

overførsel i henhold til Dublin III-forordningens

artikel 29, stk. 1 og 2? 4. I tilfælde af, at Dublin III-

forordningens artikel 23 finder (analog) anvendelse

[andet spørgsmål, litra a]]: Er den fornyede an-

modning om tilbagetagelse bundet til en ny frist i

henhold til Dublin III-forordningens artikel 23, stk.

2 (analogt)? I bekræftende fald: Begynder denne

nye frist at løbe, når den ansvarlige myndighed får

kendskab til, at den pågældende er indrejst igen,

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

eller er det en anden begivenhed, der er afgørende

for, hvornår fristen begynder at løbe? 5. I tilfælde

af, at Dublin III-forordningens artikel 24 finder

(analog) anvendelse på en sådan person [andet

spørgsmål, litra b]]: a) Er den fornyede anmodning

om tilbagetagelse bundet til en ny frist i henhold til

Dublin III-forordningens artikel 24, stk. 2 (ana-

logt)? I bekræftende fald: Begynder denne nye frist

at løbe, når den ansvarlige myndighed får kendskab

til, at den pågældende er indrejst igen, eller er det

en anden begivenhed, der er afgørende for, hvor-

når fristen begynder at løbe? b) Hvis den anden

medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland) ikke

overholder en frist i henhold til Dublin III-

forordningens artikel 24, stk. 2 (analogt): Medfører

indgivelse af en ny asylansøgning i henhold til

Dublin IIIforordningens artikel 24, stk. 3, et direk-

te ansvar for den anden medlemsstat (i den forelig-

gende sag Tyskland), eller kan denne uden at være

bundet af en frist og på trods af den nye asylansøg-

ning på ny anmode den oprindeligt ansvarlige

medlemsstat (i den foreliggende sag Italien) om

tilbagetagelse eller overføre den udenlandske stats-

borger til denne medlemsstat uden anmodning om

tilbagetagelse? c) Hvis den anden medlemsstat (i

den foreliggende sag Tyskland) ikke overholder en

frist i henhold til Dublin III-forordningens artikel

24, stk. 2 (analogt): Skal den omstændighed, at der i

en anden medlemsstat (i den foreliggende sag Tysk-

land) verserer en sag vedrørende en asylansøgning,

som er indgivet før overførslen, i en sådan situation

sidestilles med en ny asylansøgning i henhold til

Dublin III-forordningens artikel 24, stk. 3? d) Hvis

den anden medlemsstat (i den foreliggende sag

Tyskland) ikke overholder en frist i henhold til

Dublin III-forordningens artikel 24, stk. 2 (ana-

logt), og udlændingen ikke indgiver en ny asylan-

søgning, og den omstændighed, at der i en anden

medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland)

verserer en sag vedrørende en asylansøgning, som

er indgivet før overførslen, ikke sidestilles med en

ny asylansøgning i henhold til Dublin III-

forordningens artikel 24, stk. 3: Kan den anden

medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland)

uden at være bundet af en frist på ny anmode den

oprindeligt ansvarlige medlemsstat (i den forelig-

gende sag Italien) om tilbagetagelse eller overføre

den udenlandske statsborger til denne medlemsstat

uden anmodning om tilbagetagelse?

C-473/16

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4 i direktiv

2004/83/EF, sammenholdt med artikel 1 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at den ikke er til

hinder for, at der i forbindelse med asylansøgere,

der tilhører gruppen af LGBTI-personer [lesbiske,

bøsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle]

indhentes og vurderes en sagkyndig erklæring fra

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

en retsmedicinsk psykolog, der er baseret på pro-

jektive personlighedstests, når der i forbindelse

med udarbejdelsen af erklæringen hverken stilles

spørgsmål vedrørende asylansøgerens seksuelle

vaner eller foretages en fysisk undersøgelse af ved-

kommende? 2) I tilfælde af, at den i det første

spørgsmål nævnte sagkyndige erklæring ikke kan

anvendes som bevis, skal artikel 4 i direktiv

2004/83/EF, sammenholdt med artikel 1 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, da fortolkes således, at

–

i de tilfælde,

hvor asylansøgningen baseres på forfølgelse på

grund af seksuel orientering

–

hverken de nationale

administrative myndigheder eller domstolene har

mulighed for ved hjælp af sagkyndige metoder at

undersøge sandfærdigheden af asylansøgerens

udtalelser, uanset disse metoders nærmere kende-

tegn?

C-498/16

Schrems

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 15 i Rådets forord-

ning (EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at en

»forbruger« som omhandlet i denne bestemmelse

mister denne egenskab, hvis han efter længere tids

benyttelse af en privat Facebook-konto i forbindel-

se med håndhævelsen af sine krav udgiver bøger,

holder foredrag til dels mod vederlag, driver websi-

tes, indsamler donationer til håndhævelse af krave-

ne og lader talrige forbrugere overdrage deres krav

til ham mod tilsagn om, at de vil få del i eteventuelt

positivt resultat af søgsmål efter fradrag af sagsom-

kostninger? 2. Skal artikel 16 i forordning nr.

44/2001 fortolkes således, at en forbruger ien

medlemsstat samtidig med sine egne krav som

følge af en forbrugertransaktion ved sagsøgerens

værneting også kan gøre andre forbrugeres lignen-

de krav gældende, når disse forbrugere har bopæl

ia. samme medlemsstat b. en anden medlemsstat

eller c. et tredjeland og kravene i medfør af disse

forbrugertransaktioner med samme sagsøgte og i

samme retlige sammenhæng er blevet overdraget til

ham, og overdragelsen ikke er led i sagsøgerens

erhvervsmæssige eller professionelle virke, men

tjener til fælles håndhævelse af kravene?

Deutscher Naturschutzring, Dachverband der

deutschen Natur- und Umweltschutzverbände

e.V.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at den er til hinder

for en medlemsstats foranstaltninger for farvande,

der hører under dennes højhedsområde og jurisdik-

tion, der er nødvendige for at leve op til medlems-

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombudsmanden

Dom

25.01.18

C-683/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

statens forpligtelser i henhold til artikel 6 i Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, som har

indvirkning på fiskerfartøjer fra andre medlemssta-

ter, og hvormed der indføres et omfattende forbud

mod erhvervsfiskeri i Natura 2000-områder med

bundberørende fiskeredskaber og bundsat garn

(»hildings- og indfiltringsgarn«)? Navnlig ønskes

følgende oplyst: a) Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at forbuddet mod

de i det første spørgsmål nævnte fangstmetoder er

omfattet af begrebet »bevarelsesforanstaltninger«?

b) Skal artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december

2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.

1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt

Rådets afgørelse 2004/585/EF fortolkes således, at

begrebet »andre medlemsstaters fiskerfartøjer« også

omfatter de fiskerfartøjer fra en anden medlems-

stat, som sejler under medlemsstaten Forbundsre-

publikken Tysklands flag? c) Skal artikel 11 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at udtrykket »op-

fylder målsætningerne for den relevante EUlovgiv-

ning « også omfatter sådanne foranstaltninger

vedtaget af medlemsstaten, som blot fremmer de

målsætninger, der er nævnt i den nævnte EU-

lovgivning? 2. Skal artikel 11 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11.

december 2013 om den fælles fiskeripolitik, æn-

dring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og

(EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets for-

ordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004

samt Rådets afgørelse 2004/585/EF fortolkes

således, at den er til hinder for en medlemsstats

foranstaltninger for farvande, der hører under

dennes højhedsområde eller jurisdiktion, der er

nødvendige for at leve op til medlemsstatens for-

pligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om

miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og af-

hjælpning af miljøskader? 3. Såfremt det første og

det andet præjudicielle spørgsmål besvares alterna-

tivt eller kumulativt benægtende: Er EU’s enekom-

petence på området for bevarelse af havets biologi-

ske ressourcer inden for rammerne af den fælles

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

fiskeripolitik i henhold til artikel 3, stk. 1, litra d), i

traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde til hinder for, at medlemsstaten kan vedtage

de førnævnte foranstaltninger?

C-314/16

Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske

Republik

Påstande: 1. Det fastslås, at a) Den Tjekkiske Re-

publik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 4, litra d) og f), i

direktiv 2006/126/EF, idet den ikke har sikret, at

definitionerne af kategori C1 og C kun vedrører

andre biler end biler af kategori D1 eller D. b) Den

Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 4, litra

h), i direktiv 2006/126/EF (1), idet den har be-

grænset definitionen af kategori D1 til biler, der er

konstrueret og fremstillet til befordring af flere end

8 personer.

2. Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

X m.fl.

Sag C-31/16 vedrører: 1) Skal begrebet »tjeneste-

ydelse« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 1),

fortolkes således, at detailhandel, der består af salg

af varer som sko og tøj til forbrugere, er en tjene-

steydelse, som tjenesteydelsesdirektivet finder

anvendelse på i henhold til dets artikel 2, stk. 1)? 2)

I henhold til den ordning, der omhandles nedenfor

i punkt 8, skal bestemte former for detailhandel,

såsom salg af sko og tøj, ikke være tilladt i området

uden for bycentret af hensyn til at bevare af livs-

kvalitet i bycentrum og for at forhindre tomme

ejendomme i den indre by.Er en forskrift, der

indeholder en sådan ordning, omfattet af tjeneste-

ydelsesdirektivet, henset til dettes niende betragt-

ning, fordi sådanne forskrifter må betragtes som

»regler

om […] by- og landplanlægning […] der

ikke specifikt regulerer eller indvirker på service-

virksomheden, men som skal overholdes af tjene-

steyderne under udøvelsen af deres erhvervsvirk-

somhed på samme måde som af enkeltpersoner,

der handler som privatpersoner«? 3) Er det til-

strækkeligt til at antage, at der foreligger en græn-

seoverskridende situation, at det på ingen måde kan

udelukkes, at en detailhandelsvirksomhed vil kunne

etablere sig i området, eller at detailhandelsvirk-

somhedens kunder vil kunne komme fra en anden

medlemsstat, eller skal der være faktiske holde-

punkter herfor? 4) Finder tjenesteydelsesdirektivets

kapitel III (etableringsfriheden) anvendelse på rent

interne situationer, eller finder Domstolens praksis

vedrørendetraktatbestemmelserne om etablerings-

friheden og om den frie udveksling af tjenesteydel-

ser i rent interne situationer anvendelse ved prøvel-

sen af spørgsmålet, om dette kapitel finder anven-

delse? 5a) Er en i en lokalplan indeholdt ordning

som den nedenfor i punkt 8 omhandlede omfattet

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

25.01.18

Forenede

sager C-

360/15 og

C-31/16

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

30.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

af begrebet »krav« i tjenesteydelsesdirektivets arti-

kel 4,nr. 7), og artikel 14, nr. 5), og ikke af begrebet

»tilladelsesordning« i tjenesteydelsesdirektivets

artikel 4, nr. 6), og artikel 9 og 10? 5b) Er tjeneste-

ydelsesdirektivets artikel 14, nr. 5)

–

såfremt en

ordning som dennedenfor i punkt 8 omhandlede er

omfattet af begrebet »krav«

–

eller tjenesteydelses-

direktivets artikel 9 og 10

–

såfremt en ordning

som den nedenfor i punkt 8 omhandlede er omfat-

tet af begrebet »tilladelse«

–

til hinder for, at en

kommunalforvaltning fastsætter en ordning som

den nedenfor i punkt 8omhandlede?6) Er en ord-

ning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede

omfattet af artikel 34 til 36 TEUF eller artikel 49 til

55 TEUF, og finder i bekræftende fald de af Dom-

stolen anerkendte undtagelser

–

såfremt proportio-

nalitetsprincippet er overholdt

–

da anvendelse?

Sag C-360/15 vedrører: X (1) Skal artikel 2, stk. 3,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjeneste-

ydelser i det indre marked fortolkes således, at

denne bestemmelse [org. s. 16] finder anvendelse

på et gebyr, der opkræves af et organ i en med-

lemsstat for at behandle en ansøgning om tilladelse

af tidspunkt, sted og gennemførelsesmåde for

gravearbejder i forbindelse med udlægning af kab-

ler til et offentligt elektronisk kommunikationsnet?

(2) Skal kapitel III i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006

om tjenesteydelser i det indre marked fortolkes

således, at det også finder anvendelse på rent inter-

ne situationer? (3) Skal Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december

2006 om tjenesteydelser i det indre marked på

baggrund af niende betragtning til dette direktiv

fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på

en ordning, hvorefter den, der har til hensigt at

udføre gravearbejder i forbindelse med udlægning,

vedligeholdelse og fjernelse af kabler til et offentlig

elektronisk kommunikationsnet, skal anmelde dette

til kommunalbestyrelsen, og denne ikke er beføjet

til at forbyde disse gravearbejder, men beføjet til at

fastsætte betingelser med hensyn til tidspunktet,

stedet og den måde, som arbejderne skal gennem-

føres på, og med hensyn til fremme af gensidigt

brug af indretninger og afstemning af [org. s. 17] de

planlagte arbejder med de ansvarlige for andre

anlæg i jorden? (4) Skal artikel 4, nr. 6, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af

12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre

marked fortolkes således, at denne bestemmelse

finder anvendelse på en tilladelse, der vedrører

stedet, tidspunktet og gennemførelsesmåden for

gravearbejder i forbindelse med udlægning af kab-

ler til et elektronisk kommunikationsnet, uden at

det pågældende organ i medlemsstaten er beføjet til

at forbyde gravarbejderne som sådanne? (5) (A)

Såfremt artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

2006 om tjenesteydelser i det indre marked i lyset

af besvarelsen af de foregående spørgsmål finder

anvendelse i det foreliggende tilfælde, har denne

bestemmelse da direkte virkning? (B) Såfremt

spørgsmål 5 (A) besvares bekræftende, følger det

da af artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december

2006 om tjenesteydelser i det indre marked, at de

omkostninger, der faktureres, skal beregnes på

basis af de anslåede omkostninger for alle ansøg-

ningsprocedurer, eller på basis af omkostningerne

ved alle ansøgninger som den [org. s. 18] forelig-

gende, eller på basis af omkostningerne ved de

individuelle ansøgninger? (C) Såfremt spørgsmål 5

(A) besvares bekræftende, efter hvilke kriterier skal

de indirekte og de faste omkostninger efter artikel

13, stk. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjene-

steydelser i det indre marked henføres til de kon-

krete ansøgninger om tilladelse?

T-625/16

Przedsiębiorstwo Energetyki Cieplnej mod

ECHA

Påstande:

— ECHA’s afgørelse nr. SME (2016)

2851 af 23. juni 2016, hvormed det blev fastslået, at

sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for nedsæt-

telse af gebyrerne for mellemstore virksomheder,

og hvormed sagsøgeren blev pålagt at betale en

administrationsafgift, annulleres.

— ECHA’s faktu-

ra nr. 10058238 af 23. juni 2016 vedrørende for-

skellen mellem det af sagsøgeren betalte gebyr og

detgebyr, som det i medfør af ECHA’s afgørelse

nr. SME (2016) 2851 påhviler en stor virksomhed

at betale, annulleres.

—

ECHA’s

faktura nr.

10058239 af 23. juni 2016, hvormed størrelsen af

administrationsafgiften i medfør af ECHA’s afgø-

relse nr. SME (2016) 2851 blev fastsat, annulleres.

— Afgørelse nr. 14/2015 truffet af ECHA’s besty-

relse den 4. juni 2015 (MB/43/2014) ME (2016)

2851 annulleres.

—

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Alpenrind e.a.

Sagen vedrører: 1) Gælder den bindende virkning

af dokumenter, hvorom der er fastsat bestemmelse

i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om

de nærmere regler til gennemførelse af forordning

(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger som omhandlet i artikel 19, stk.

2, i forordning (EF) nr. 987/2009 også i en sag ved

en ret som omhandlet i artikel 267 TEUF? 2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a)

Gælder den nævnte bindende virkning også, så-

fremt der forud er gennemført en procedure for

Den Administrative Kommission for Koordinering

af Sociale Sikringsordninger, der hverken har ført

til enighed eller til tilbagetrækning af de omtvistede

dokumenter? b) Gælder den nævnte bindende

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Dom

30.01.18

C-527/16

Beskæftigelses-ministeriet

31.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

virkning også, selv om et »A 1«- dokument først

udstedes, efter at værtsmedlemsstaten formelt har

fastslået, at dennes lovgivning om tvungen forsik-

ring finder anvendelse? Gælder den bindende virk-

ning i disse tilfælde også med tilbagevirkende kraft?

3) Såfremt der under visse betingelser foreligger en

begrænset bindende virkning af dokumenter som

omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr.

987/2009: Er det i strid med forbuddet mod afløs-

ning i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr.

883/2004, såfremt afløsningen ikke sker i form af

udstationering gennem den samme arbejdsgiver,

men gennem en anden arbejdsgiver? Har det i

denne forbindelse nogen betydning, a) om denne

arbejdsgiver har hjemsted i den samme medlems-

stat som den første arbejdsgiver, eller b) om der

eksisterer personalemæssige og/eller organisatori-

ske forbindelser mellem den første og den anden

udsendende arbejdsgiver?

C-679/16

Sagen vedrører: 1) Udgør en ydelse som den per-

sonlige bistand i henhold til loven om tjenesteydel-

ser til handicappede en »ydelse ved sygdom« som

omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning nr.

883/2004? 2) Såfremt det første spørgsmål besva-

res benægtende: Foreligger der en restriktion for

unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit

påmedlemsstaternes område i henhold til artikel 20

TEUF og 21 TEUF, når tilkendelsen af en ydelse

som personlig bistand i henhold til loven om tjene-

steydelser til handicappede i udlandet ikke [org. s.

15] er reguleret særskilt og betingelserne for tilken-

delsen af ydelsen fortolkes således, at den personli-

ge bistand ikke tilkendes i en anden medlemsstat,

hvor den pågældende person følger et treårigt

studium, der afsluttes med en kompetencegivende

eksamen?– Har det betydning for bedømmelsen af

sagen, at en person i Finland kan tilkendes en ydel-

se som den personlige bistand i en anden kommu-

ne end bopælskommunen, f.eks. hvis den pågæl-

dende studerer i en anden finsk kommune?– Er de

rettigheder, der følger af artikel 19 i FN’s konven-

tion om rettigheder for personer med handicap,

henset til EU-retten af betydning for bedømmelsen

af sagen? 3. Såfremt Domstolen ved besvarelsen af

det andet præjudicielle spørgsmål fastslår, at for-

tolkningen af den nationale lovgivning, således som

den har fundet sted i den foreliggende sag, udgør

en restriktion for den frie bevægelighed: Kan en

sådan restriktion alligevel være begrundet i tvin-

gende almene hensyn, der følger af kommunens

forpligtelse til at føre tilsyn med tilrådighedsstillel-

sen af den personlige bistand, kommunens mulig-

hed for at vælge passende betingelser for tilrådig-

hedsstillelsen af bistanden og opretholdelsen af

sammenhængen i og effektiviteten af ordningen for

personlig bistand i henhold til loven om tjeneste-

ydelser til handicappede?

Justitsministeriet

Børne- og Social-

ministeriet

31.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

C-264/16

Deutsche Bahn AG m.fl. mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten den 29. februar

2016 i sag T-267/12, Deutsche Bahn m.fl. mod

Europa-Kommissionen, annulleres.

—

Artikel 1,

stk. 2, litra g), artikel 1, stk. 3, litra a) og b), og

artikel 1, stk. 4, litra h), i Kommissionens afgørelse

af 28. marts 2012 i sag COMP/39462

–

Spedition

(herefter »afgørelsen«) annulleres, eller subsidiært

hjemvises sagen til Retten.

—

De bøder, der er

fastsat i afgørelsens artikel 2, stk. 2, litra g), artikel

2, stk. 3, litra a) og b), og artikel 2, stk. 4, litra h),

annulleres eller subsidiært nedsættes disse, eller

subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Jehovan todistajat

Sagen vedrører: 1. Skal undtagelserne fra anvendel-

sesområdet i databeskyttelsesdirektivets artikel 3,

stk. 2, fortolkes således, at den indsamling og an-

den behandling af personoplysninger, som udføres

af medlemmerne af et trossamfund i forbindelse

med deres forkyndelsesvirksomhed fra dør til dør,

ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde?

Hvilken betydning har det for bedømmelsen af, om

direktivet finder anvendelse, for det første at den

forkyndelsesvirksomhed, som oplysningerne ind-

samles i forbindelse med, organiseres af trossam-

fundet og dets menigheder, og for det andet at det

samtidig også drejer sig om den personlige religi-

onsudøvelse for trossamfundets medlemmer? 2.

Skal definitionen af begrebet »register« i databe-

skyttelsesdirektivets artikel 2, litra c), under hen-

syntagen til 26. og 27. betragtning til direktivet

fortolkes således, at den samlede mængde person-

oplysninger, som indsamles i forbindelse med den

ovenfor beskrevne forkyndelsesvirksomhed fra dør

til dør på en ikkeelektronisk måde (navn og adresse

samt eventuelle andre oplysninger om og karakteri-

seringer af personen), a) ikke udgør et sådant

lignende systemer, som anvendes til søgning, ikke

er udtrykkeligt omfattet af den finske lov om per-

sonoplysninger, eller b) udgør et sådant register,

fordi det blandt oplysningerne under hensyntagen

til deres anvendelsesformål faktisk er muligt let og

uden urimelige omkostninger at udtrække informa-

tioner, der er nødvendige for en senere anvendelse,

sådan som dette er fastsat i den finske lov om

personoplysninger? 3. Skal formuleringen i databe-

skyttelsesdirektivets artikel 2, litra d), »der alene

eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og

med hvilke hjælpemidler der må foretages behand-

ling af personoplysninger«, fortolkes således, at et

trossamfund, som organiserer en aktivitet, hvorun-

der der indsamles personoplysninger (bl.a. gennem

inddelingen af forkyndernes aktionsområder,

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

01.02.18

C-25/17

Justitsministeriet

01.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

opfølgning på forkyndelsesvirksomheden og idet

der føres registre over personer, som ikke ønsker at

få besøg af forkynderne), for så vidt angår denne

aktivitet for medlemmerne kan anses for den regi-

steransvarlige, selv om trossamfundet gør gælden-

de, at kun enkelte forkyndere har adgang til de

registrerede informationer? 4. Skal den nævnte

artikel 2, litra d), fortolkes således, at trossamfundet

kun kan klassificeres som den registeransvarlige,

hvis det træffer andre specifikke foranstaltninger

såsom instruktioner eller skriftlige anvisninger,

hvormed det styrer indsamlingen af oplysninger,

eller er det tilstrækkeligt, at trossamfundet spiller en

faktisk rolle i styringen af medlemmernes aktivite-

ter? Det er kun nødvendigt at besvare tredje og

fjerde spørgsmål, hvis direktivet finder anvendelse

som følge af svarene på første og andet spørgsmål.

Det er kun nødvendigt at besvare fjerde spørgsmål,

hvis det som følge af besvarelsen af tredjespørgs-

mål ikke kan udelukkes, at direktivets artikel 2, litra

d), finder anvendelse på et trossamfund.

C-27/17

flyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »det sted, hvor

skadetilføjelsen er foregået« i artikel 5, nr. 3), i

Bruxelles I-forordningen under omstændighederne

i den foreliggende sag, fortolkes således, at det

omhandler stedet for indgåelsen af de sagsøgtes

ulovlige aftale, der er i strid med artikel 82, litra c), i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab (artikel 102, litra c), TEUF), eller stedet, hvor

de handlinger blev begået, hvorved den økonomi-

ske fordel, der blev opnået ved denne aftale, blev

udnyttet ved hjælp af underbudspriser (krydssub-

sidiering), når de konkurrerer med sagsøgeren på

de samme relevante markeder? 2) Kan den skade

(indkomsttab), som sagsøgeren har lidt som følge

af de angivne ulovlige handlinger, som de sagsøgte

har foretaget, anses som skadestilføjelse som om-

handlet i artikel 5, nr. 3), i Bruxelles I-forordningen

i den foreliggende sag? 3) Kan driften af en filial af

Air Baltic Corporation i Republikken Litauen

under omstændighederne i den foreliggende sag

anses som drift af en filial som omhandlet i artikel

5, nr. 5), i Bruxelles I-forordningen?

Den Hellenske Republik mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 22. juni 2015 »om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne

har afholdt inden for rammerne af Den Europæi-

ske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer

C(2015) 4076)« (1) annulleres, for så vidt som den

udelukkede udgifter, som er afholdt som led i af-

koblet direkte støtte for ansøgningsårene 2009,

2010 og 2011 og som led i krydsoverensstemmel-

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

01.02.18

T-506/15

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Dom

01.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

serne for ansøgningerne fra 2011, og for så vidt

som afgørelsen ikke foreskrev tilbagebetaling til

Den Hellenske Republik af et beløb svarende til 10

460 620,42 EUR i medfør af Rettens dom af 6.

november 2014, T-632/11, Den Hellenske Repu-

blik mod Europa-Kommissionen, i overensstem-

melse med det i stævningen anførte, om de faktiske

omstændigheder og annullationsanbringenderne.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

T-611/15

Edeka-Handelsgesellschaft Hessenring mod

Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 3. sep-

tember 2015 i sag 2015/4023, hvorved sagsøgeren

fik fuldstændigt afslag på aktindsigt i den ikke

fortrolige affattelse af Kommissionens afgørelse af

4. december 2013 i kartelsag AT/39914

—

EIRD

og i indholdsfortegnelsen over Kommissionens

akter i denne sag, annulleres helt eller subsidiært, i

det mindste for så vidt som Kommissionen har

afslået at give aktindsigt i den del af den ikke for-

trolige affattelse af denne afgørelse eller denne

indholdsfortegnelse, hvis fortrolighed de virksom-

heder, som er berørt af afgørelsen, ikke havde

påberåbt sig eller ikke længere har påberåbt sig.

—

Subsidiært

—

for det tilfælde at Kommissionens

afgørelse af 3. september 2015 i sag 2015/4023,

hvorved sagsøgeren fik fuldstændigt afslag på akt-

indsigt i den ikke fortrolige affattelse af Kommissi-

onens afgørelse af 4. december 2013 i kartelsag

AT/39914

—

EIRD og i indholdsfortegnelsen

over Kommissionens akter i denne sag, ikke og for

så vidt ikke erklæres ugyldig, fordi og for så vidt

som den ikke fortrolige affattelse af Kommissio-

nens afgørelse af 4. december 2013 i kartelsag

AT/39914

—

EIRD og/eller den ikke fortrolige

affattelse af indholdsfortegnelsen over Kommissi-

onens akter i denne sag ikke findes

—

fastslås det,

at Kommissionen retsstridigt har undladt at udar-

bejde en ikke fortrolig affattelse af sin afgørelse af

4. december 2013 i kartelsag AT/39914

—

EIRD

og/eller en ikke fortrolig affattelse af indholdsfor-

tegnelsen i denne sag og at sende den til sagsøge-

ren.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Udenrigsministeriet

Dom

05.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

T-235/15

Pari Pharma mod EMA

Påstande: Afgørelse ASK-11351 (Vantobra) af 24.

april 2015 truffet af Det Europæiske Lægemiddel-

agentur (herefter »EMA«) annulleres, for så vidt

som der heri gives en tredjepart aktindsigt i CHMP

Assessment Report for VANTOBRA on similarity

with

Cayston

and

TOBI

Podhaler

(EMA/CHMP/702525/2014) og CHMP Asses-

sment Report on clinical superiority to TOBI Pod-

haler (EMA/CHMP/778270/2014), i henhold til

forordning (EF) nr. 1049/2001 (1). EMA tilpligtes

ikke at udbrede de dokumenter, der henvises til i

den første påstand. Subsidiært, annulleres EMA’s

afgørelse ASK-11351 (Vantobra) af 24. april 2015,

for så vidt som der heri gives en tredjepart aktind-

sigt i (i) CHMP Assessment Report on clinical

superiority

TOBI

Podhaler,

(EMA/CHMP/778270/2014), uden yderligere

redigeringer på side 9 (Superior Respiratory Tole-

rability of Vantobra over Tobi Podhaler), side 11-

12 og 14 (Extrapolation of tolerability from TOBI

to Vantobra), side 17-19

(Claimant’s position Q.1

and assessment of the response) og side 19-23

(Claimant’s position Q.2, Assessment of the re-

sponse, 3. Conclusion and Recommendation), som

omhandlet i bilag A1, og (ii) CHMP Assessment

Report for VANTOBRA on similarity with

Cayston

and

TOBI

Podhaler,

(EMA/CHMP/702525/2014), uden yderligere

redigeringer på side 9-10, afsnit 2.3 (Therapeutic

indication, 1) Data from field survey) og side 11-

12, afsnit 2.3 (Therapeutic indication, 2) Interview

of physicians in CF centers), som omhandlet i bilag

A2, og påstand om, at EMA tilpligtes ikke at vide-

regive de førnævnte dokumenter uden de redige-

ringer, der følger af bilag A1 og bilag A2, og

EMA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

MSD Animal Health Innovation og Intervet

international mod EMA

Påstande:

— EMA’s afgørelse af 25. november

2015, som blev meddelt sagsøgerne den 3. decem-

ber 2015, om at give en tredjepart adgang til oplys-

ninger om et veterinærlægemiddel i henhold til

forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT 2001 L 145,

s. 43) annulleres, for så vidt som afgørelsen vedrø-

rer kommercielt fortrolige oplysninger, hvis offent-

liggørelse vil krænke sagsøgernes rettigheder, og for

så vidt som afgørelsen er forbudt i henhold til EU-

retten.

—

EMA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Lægemiddelstyrelsen

Udenrigsministeriet

Dom

05.02.18

T-729/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

05.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

C-163/16

Louboutin et Christian Louboutin

Er begrebet [form] som omhandlet i artikel 3, stk.

1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95/EF (henholds-

vis »Form«, »shape« og» forme« i den tyske, den

engelske og den franske version af varemærkedi-

rektivet) begrænset til varens tredimensionelle

egenskaber, såsom dens konturer, mål og volumen

(som kan udtrykkes tredimensionelt), eller omfatter

denne bestemmelse også andre (ikke tredimensio-

nelle) egenskaber ved varen såsom farven?

Altun

Sagen vedrører:Kan en E 101- attest, der er udstedt

i henhold til artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning

(EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til

gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71

om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som

flytter inden for Fællesskabet, således som den var

gældende, indtil den blev ophævet ved artikel 96,

stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 om de nær-

mere regler til gennemførelse af forordning (EF)

nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger, annulleres eller lades ude af be-

tragtning af en anden ret end en ret i den udstatio-

nerende medlemsstat, såfremt de faktiske omstæn-

digheder, som den skal tage stilling til, tillader den

konstatering, at attesten er erhvervet eller gøres

gældende på svigagtig vis?

American Express

1) Finder kravet i artikel 1, stk. 5, og artikel 2, nr.

18), i forordning (EU) nr. 2015/751 (herefter

»IGF«), hvorefter en betalingskortordning med tre

parter, der udsteder kortbaserede betalingsinstru-

menter sammen med en partner under samme

varemærke eller gennem en agent, anses for at være

en betalingskortordning med fire parter, kun an-

vendelse, for så vidt som denne co-brandingpartner

eller agent handler som »udsteder« i den forstand,

hvori dette udtryk er anvendt i artikel 2, stk. 2, i og

29. betragtning til IGF (nemlig når partneren eller

agenten har en aftale med betaleren i medfør af

hvilken, vedkommende stiller et betalingsinstru-

ment til rådighed med henblik på at initiere og

behandle betalerens kortbaserede betalingstransak-

tioner)? 2) Hvis svaret på det første spørgsmål er

»nej«, er IGF’s artikel 1,

stk. 5, og artikel 2, nr. 18),

da ugyldige, for så vidt som de bestemmer, at så-

danne ordninger anses for at være betalingskort-

ordninger med fire parter, på grund af: a) en mang-

lende begrundelse i overensstemmelse med artikel

296 TEUF b) åbenbart urigtigt skøn og/eller c)

tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet?

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

06.02.18

C-359/16

Beskæftigelsesministeriet

Dom

06.02.18

C-304/16

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

Dom

07.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

C-643/16

American Express

1) Bliver et betalingssystem, som adgangsforpligtel-

sen i artikel 35, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/2366

(herefter »PSD2«) ellers ikke ville finde anvendelse

på, i henhold til PSD2’s artikel 35, stk. 2, litra b),

omfattet af denne forpligtelse i) ved at indgå co-

brandingordninger med co-brandingpartnere, der

ikke selv udbyder betalingstjenester i det pågælden-

de system i relation til det co-brandede produktud-

bud, og/eller ii) ved at anvende en agent til at

handle på sine vegne ved udbud af betalingstjene-

ster? 2) Hvis svaret på det første spørgsmål er »ja«,

er PSD2’s artikel 35, stk. 1, da ugyldig, for så vidt

som den bestemmer, at betalingssystemer med

sådanne ordninger skal være omfattet af adgangs-

forpligtelsen, på grund af: a) en manglende begrun-

delse i overensstemmelse med artikel 296 TEUF b)

åbenbart urigtigt skøn og/eller c) tilsidesættelse af

proportionalitetsprincippet?

Pfizer Ireland Pharmaceuticals, Operations

Support Group

1. Kan indehaveren af et supplerende beskyttelses-

certifikat, som er blevet tildelt ham gældende for

Forbundsrepublikken Tyskland (herefter »BRD«),

under påberåbelse af reglerne i den særlige ordning

forhindre indførsel af produkter fra tiltrædelsessta-

terne Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland,

Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien, Slovakiet, Ru-

mænien, Bulgarien og Kroatien (bilag IV til tiltræ-

delsesakt 2003, EUT 2003, L 236, s. 797, med

ændringer i henhold til EUT 2004, L 126, s. 4, for

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Un-

garn, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik; del I,

bilag V, nr. 1), i tiltrædelsesakt 2005, EUT 2005, L

157, s. 268, for Rumænien og Bulgarien; bilag IV til

tiltrædelsesakt 2011, EUT 2012, L 112, s. 60, for

Kroatien) til BRD, når der blev ansøgt om det

supplerende beskyttelsescertifikat i BRD på et

tidspunkt, hvor der allerede eksisterede regler i

tiltrædelsesstaterne for at opnå et tilsvarende sup-

plerende beskyttelsescertifikat, men indehaveren af

det beskyttelsescertifikat, der var tildelt gældende

for BRD, ikke havde ansøgt om et sådant supple-

rende beskyttelsescertifikat i den pågældende til-

trædelsesstat, eller det ikke kunne tildeles ham,

fordi det grundpatent, der kræves for tildeling af

beskyttelsescertifikatet, manglede i tiltrædelsessta-

ten? 2. Gør det en forskel for besvarelsen af det

første spørgsmål, hvis det kun var på tidspunktet

for ansøgningen om det grundpatent, der blev

tildelt gældende for BRD, at der ikke kunne opnås

en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af et grundpa-

tent i tiltrædelsesstaten, mens en sådan beskyttelse

godt kunne opnås i tidsrummet indtil offentliggø-

relsen af den ansøgning, som ligger til grund for

det tildelte grundpatent, der gælder for BRD? 3.

Kan indehaveren af et supplerende beskyttelsescer-

tifikat, som er tildelt ham gældende for Forbunds-

Finanstilsynet

Dom

07.02.18

C-681/16

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

07.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 310: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/1-18

republikken Tyskland (BRD), under påberåbelse af

reglerne i den særlige ordning forhindre indførsel af

produkter fra tiltrædelsesstaterne Den Tjekkiske

Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Po-

len, Slovenien, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og

Kroatien til BRD, når indførslen af produkterne

sker efter udløbet af det supplerende beskyttelses-

certifikats gyldighedsperiode, der var fastsat i den

oprindelige tildelingsafgørelse, men før udløbet af

beskyttelsescertifikatets seks måneder forlængede

gyldighedsperiode, som blev tildelt ham på grund-

lag af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004? 4.

Gør det i Kroatiens tilfælde en forskel for besvarel-

sen af det tredje spørgsmål, at den særlige ordning

som følge af Kroatiens tiltrædelse i 2013 først

trådte i kraft den 26. januar 2007, efter ikrafttrædel-

sen af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004

–

modsætning til de øvrige medlemsstater, der var

tiltrådt før den 26. januar 2007, nemlig Den Tjekki-

ske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,

Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien og Bulgari-

en?

T-74/16

POA mod Kommissionen

Påstande:

—

Afgørelse Ares(2015)5632670 truffet

af Generalsekretariatet den 7. december 2015 om

afslag på den genfremsatte begæring, der blev ind-

givet af sagsøgeren ved skrivelse af 15. september

2015, hvorved sagsøgeren i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens doku-

menter (EFT L 145, s. 43) begærede aktindsigt i

dokumenter angående en cypriotisk producentor-

ganisations ansøgning om registrering af betegnel-

sen »Halloumi« i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21.

november 2012 om kvalitetsordninger for land-

brugsprodukter og fødevarer (EUT 2012 L 343, s.

1), annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sag-

søgerens omkostninger til advokatbistand.

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Miljøstyrelsen

Dom

08.02.18