EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 312
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 13. december 2017

Mødet startede kl. 11.12

Vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Claus Larsen-Jensen (S) og Nikolaj Villumsen

statsminister Lars Løkke Rasmussen og sundhedsminister Ellen

Trane Nørby.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 14. december 2017 og

møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 15. december 2017

Det Europæiske Råd 14/12-17

–

bilag 7 (udkast til retningslinjer for

konklusioner vedr. art. 50)

Det Europæiske Råd 14/12-17

–

bilag 6 (udkast til konklusioner vedr. DER)

Det Europæiske Råd 14/12-17

–

bilag 4 (rapport vedr. fase 1 af artikel 50-

forhandlingerne)

Det Europæiske Råd 14/12-17

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Statsministeren:

Der er møde i morgen og på fredag. I morgen mødes vi til den ordinæ-

re del af mødet, hvor vi bl.a.

skal diskutere forsvar, EU’s sociale dimension, uddannelse,

kultur, migration og en række udenrigspolitiske emner. På fredag bliver der holdt et sær-

ligt topmøde

–

og i virkeligheden jo to

–

om Den Økonomiske og Monetære Union i et

udvidet format, hvor vi også deltager, og et møde om Brexit i det såkaldte artikel 50-

format, altså uden Storbritannien. Det er mange dagsordener og mange vigtige emner, og

for mange af dem er der ikke lagt op til, at der skal konkluderes eller træffes beslutninger

–

det er work in progress.

Først vil jeg sige et par ord om den del af mødet, der starter i morgen, hvor der vil være

en diskussion om EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitiske samarbejde. Forventningen er, at

vi vil drøfte de nye initiativer på området, som følger af udenrigsministermødets beslut-

ning om at etablere et forstærket forsvarssamarbejde, PESCO, der nu skal konkretiseres.

Danmark har et forsvarsforbehold, så vi deltager ikke i PESCO. Det rokker ikke ved, at vi

alligevel finder det positivt, at de øvrige EU-lande styrker et fælles europæisk fokus på

Europas sikkerhed. Det kommer også os til gavn.

Jeg forventer, at drøftelserne også kommer ind på etableringen af det forsvarsindustrielle

udviklingsprogram

under EU’s forsvarsfond og styrkelsen af den civile del af EU’s for-

svars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Store dele af dette kan

–

også selv om vi har

et forbehold

–

have en umiddelbar dansk interesse, og vi vil over tid, når der udvikles

konkrete forslag, tage stilling til, om det er omfattet af vores forbehold, for den danske

industri også har spidskompetencer på området. Derfor skal vi varetage nogle interesser

–

selvfølgelig med respekt for forsvarsforbeholdet.

464

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

NATO’s generalsekretær vil deltage i

drøftelsen, og udover at det giver en anledning til

personligt at ønske tillykke med hans forlængelse i går, understreger det også, at man i

udviklingen af et tættere europæisk forsvarssamarbejde hele tiden har for øje, at der skal

være en stærk koordinering med NATO, og at vi skal undgå at kopiere hinandens kompe-

tencer. Så vi lægger stor vægt på EU-NATO-samarbejdet.

Vi vil også følge op på drøftelserne fra det sociale topmøde i Göteborg. Jeg forventer ikke

en indgående drøftelse, for vi brugte hele dagen i Göteborg på at diskutere disse emner,

men forventer, at vi vil vedtage konklusioner om den sociale søjle, der matcher det, der

blev undertegnet på det sociale topmøde.

Vi kommer også til at følge op på en drøftelse, der fandt sted på et frokostmøde i Göte-

borg, om uddannelse og kultur. Det er som bekendt områder, hvor kompetencen ligger

hos medlemsstaterne, og det skal vi holde fast i. Det rokker dog ikke ved, at EU kan bi-

drage med at facilitere samarbejder på tværs af landene, der styrker udveksling på områ-

der for innovation, forskning og faglighed

–

dermed bidrager til at øge EU’s samlede

konkurrenceevne. Vi har f.eks. i Danmark rigtig gode erfaringer med Erasmus-

programmet, som man fint kan både styrke og bygge videre på.

Jeg forventer også, at stats- og regeringslederne vil give deres opbakning til præsident

Macrons idé om at fremme netværksdannelsen mellem de europæiske universiteter, der

ønsker at deltage i mere forpligtende samarbejdsprogrammer.

Endelig støtter vi fra dansk side ideen om at øge fokus på undervisning i fremmedsprog.

Det er et område, hvor Danmark allerede ligger bedre end de fleste øvrige EU-lande, så

målsætningen om, at alle skal kunne to sprog udover deres egne, forsøger vi at forfølge i

den danske folkeskole med tidlig sprogstart i engelsk og med fransk/tysk fra 5. klasse.

Her er vi godt med og kan derfor bakke op om disse tanker.

Der er for alle disse emner ikke lagt op til beslutninger, men til, at Kommissionen i løbet af

foråret vil fremlægge henstillinger, som senere skal behandles og vedtages af Rådet.

Derfor vil regeringen selvfølgelig også vende tilbage til udvalget her på de relevante tids-

punkter, og når der ligger konkrete forslag, der skal tages stilling til.

Så vil vi på mødet formentlig være nået frem til spisetid, hvor der skal være en middags-

drøftelse om migration. Den finder sted på et tidspunkt, hvor indrejsetallene til Europa

generelt ser bedre ud. Frontex har oplyst, at der i de første 10 måneder af 2017 var et

fald på ca. 63 pct. i antallet af illegale grænsekrydsninger langs EU’s ydre grænser sam-

menlignet med samme periode sidste år. For så vidt angår Danmark, ser det også fint ud.

Når vi tager november med, tror jeg, at vi når op på 3.200 asylansøgere, og sidste gang

man for en tilsvarende periode var på et lavere antal end det, vi har haft i årets første 11

måneder, var i 2008, så der er kommet pænt styr på det. Det betyder ikke, at vi er kom-

met i mål endnu, så vi skal fortsætte indsatsen og bringe alle instrumenter i anvendelse.

Det gælder bl.a., når det handler om at få fuld kontrol med den ydre grænse og om at

give operationel støtte til de mest berørte medlemslande. Det gælder også samarbejdet

465

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

med transit- og oprindelseslande om migrationshåndtering

–

og om at fjerne årsagerne til

migration. Jeg forventer, at vi også vil drøfte status over forhandlingerne om det fælles

europæiske asylsystem

–

herunder, hvordan vi finder den rette balance mellem ansvar og

solidaritet i forhandlingerne om revisionen af Dublinforordningen.

Der er som bekendt tale om en vanskelig sag, som ikke har flyttet sig meget i den sene-

ste tid. Den kommer nok heller ikke til at flytte sig meget på det kommende møde. På Det

Europæiske Råds møde i oktober kom man til enighed om, at vi skal søge ved konsensus

at blive enige om at reformere det fælles europæiske asylsystem i første halvdel af 2018.

Allerede af den grund er det næppe på torsdag, at der kommer en konklusion i sagen.

Jeg forventer, at der under middagen også vil være en drøftelse af aktuelle udenrigspoli-

tiske emner: Ukraine, hvor det vil være oplagt, at Merkel og Macron gør status over situa-

tionen i det østlige Ukraine og implementeringen af Minskaftalen. Der er ikke meget posi-

tivt at berette om det, for implementeringen er gået helt i stå. Derfor forventer jeg også, at

der vil være enighed i EU-kredsen

om, at EU’s økonomiske sanktioner over for Rusland

skal forlænges endnu en gang inden deres udløb i januar, så vi fastholder presset på

Rusland.

Det kan ikke udelukkes, at der vil være en drøftelse af de seneste udmeldinger fra ameri-

kansk side om Israel, om end jeg ikke ved det med sikkerhed. Der er en udbredt konsen-

sus i EU om en tostatspolitik og en bekymring over Trumps beslutning, så det er ikke så-

dan, at den drøftelse vil føre andre steder hen, end hvor vi allerede er, men det kan godt

være, at emnet bliver berørt. Jeg har også en forventning om, at den franske præsident

vil formidle sine indtryk fra det udmærkede klimamøde, der fandt sted i Paris i går.

Fredag morgen bliver der afholdt et særligt eurotopmøde i et format, hvor alle EU-27-

landene deltager

–

inklusive Danmark. Det er positivt, at vi sidder med ved bordet, og det

har jeg også tænkt mig at kvittere for. Selv om vi ikke har euroen i Danmark, har vi et

stærkt ønske om, at et eventuelt yderligere eurosamarbejde udvikles transparent og står

åbent, så det er rigtig positivt, at mødet afvikles i det format. Der vil finde en overordnet

drøftelse om udviklingen af ØMU’en sted,

ligesom man vil diskutere det styrkede bank-

samarbejde etc.

–

alt med afsæt i et oplæg fra Tusk. Der lægges ikke op til konkrete be-

slutninger på rådsmødet. I sidste uge fik vi fra Kommissionens side en omfattende ØMU-

pakke med en række vidtrækkende tanker og forslag om bl.a. en europæisk monetær

fond, koblinger mellem udbetaling af EU-midler og implementering af landespecifikke an-

befalinger samt en EU-finansminister.

Nogle af forslagene forekommer fornuftige, mens andre forekommer noget vidtløftige. Jeg

lægger stor vægt på at fokusere på det, der samler de 27 lande og giver konkret mervær-

di for borgere og virksomheder. Jeg synes, at vi skal være varsomme med store, nye pro-

jekter, som vi ikke kan følge til dørs, og som befolkningerne ikke ser behovet for. Men

som sagt: vi kommer med sikkerhed ikke til at træffe beslutninger om nogen af Kommis-

sionens forslag på fredag, da vi har kun haft kort tid til at studere dem, og finansministre-

ne har heller ikke haft lejlighed til at drøfte forslagene endnu. Derfor lægger Tusk også op

466

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

til, at eurogruppen eller Økofin får mandat til at arbejde videre med elementerne i ØMU-

pakken, og at man så vender tilbage til emnet på junitopmødet næste år.

Efter eurotopmødet vil der være et møde i artikel 50-formatet om Brexit-forhandlingerne.

Her er formålet at tage stilling til, om der er opnået tilstrækkelige fremskridt i forhandlin-

gerne om de væsentlige bodelingsemner til, at forhandlingerne kan overgå til fase 2. Bo-

delingsemnerne er det finansielle mellemværende, borgerrettigheder

–

altså rettigheder-

ne for EU-borgere i Storbritannien og omvendt

–

og så problemstillingen Ir-

land/Nordirland.

Der har været lange forhandlinger, der også har været yderligere vanskeliggjort af britisk

indenrigspolitik. Det skal jeg ikke kloge mig på, for jeg prøver på at følge med i dansk in-

denrigspolitik, så må vi overlade det andet til de andre, men sagen er den, at der i fre-

dags blev

opnået et gennembrud i forhandlingerne. EU’s chefforhandler, Barnier,

kommissionsformanden vurderer derfor nu, at resultatet er tilstrækkeligt til, at de kan an-

befale EU-27 at overgå til fase 2, altså forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem

EU og Storbritannien og herunder også om en overgangsordning. Europa-Parlamentet er

glædeligt nået til den samme konklusion på baggrund af den statusrapport, som de har

forholdt sig til, og som blev offentliggjort af kommissionsformand Juncker og premiermini-

ster May i fredags. Ligesom de 26 andre lande har vi brugt de seneste dage på at gen-

nemgå de resultater, der er opnået i forhandlingerne, og som fremgår af statusrapporten.

Overordnet set er vi godt tilfreds. Jeg forventer og tror også på, at de andre er tilfredse,

og at vi derfor kan træffe en beslutning om at overgå til fase 2. Det er vigtigt, for vi arbej-

der med en stram deadline, der kan stresse

–

og der ligger svære forhandlinger forude.

Det vil tage flere år at forhandle en ny relation på plads, ikke mindst en ambitiøs frihan-

delsaftale, som der har været en gensidig interesse i, og derfor forventer jeg også, at der

vil være enighed om hurtigt at starte forhandlingerne om en overgangsordning, så vi ikke

risikerer at stå i et juridisk tomrum uden juridisk grundlag for vores relationer med Storbri-

tannien, når de forlader EU den 30. marts 2019.

Det var, hvad jeg havde valgt at bringe i dag, og så glæder jeg mig til at svare på

spørgsmål og lytte til gode råd og kommentarer.

Peter Hummelgaard Thomsen

nævnte, at diskussionen om reformeringen af det fælles

europæiske asylsystem havde været oppe i udvalget flere gange, og at han havde note-

ret sig, at statsministeren ikke mente, at man skulle have en automatisk og obligatorisk

omfordelingsmekanisme. Det var interessant, at Donald Tusk i oktober og senest i sit

hyrdebrev havde foreslået, at man måske skulle lægge ideen på hylden, og at han deref-

ter var blevet mødt med en skarp kritik fra Kommissionen. Hvad var statsministerens vur-

dering af konfliktlinjerne i spørgsmålet? Var der blandt stats- og regeringscheferne en

anerkendelse af, at man var nødt til at gå andre veje end obligatorisk omfordelingsmeka-

nisme, og stod slagsmålet derfor mellem Rådet og Kommissionen?

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det var et usædvanligt sprogbrug af den græske

kommissær Dimitris Avramopoulos at beskylde Tusk for at være antieuropæisk og for at

467

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

komme med et uacceptabelt udspil. Det skyldes vel, at Tusk bevægede sig i den virkelige

verden, mens den græske kommissær ønsketænkte. Kenneth Kristensen Berth ville i øv-

rigt gerne vide, om statsministeren havde en idé om de andre landes appetit på en ØMU-

pakke. Han havde forstået, at vinden var

tilbage i EU’s sejl, men den

forekom ham allige-

vel lidt for ambitiøs.

Nikolaj Villumsen

fandt det logisk, at Grækenland og Italien ikke var enige i, at der ikke

skulle være en fordeling i EU, idet det uden en fordeling er de to lande, der står med det

største antal asylansøgere og flygtninge. Enhedslisten støttede en frivillig kvoteordning,

som Danmark kan deltage i.

Nikolaj Villumsen ville i øvrigt gerne vide, om statsministeren forventede en bred opbak-

ning til forhandlingen af overgangsordningen for Brexit.

Om det militære samarbejde sagde han, at der i den franske og den tyske militærindustri

nok var gode kontrakter at få i forbindelse med det planlagte samarbejde, og at det nok

også var grunden til, at Merkel og Macron var meget aktive i sagen. Kunne statsministe-

ren udelukke, at danske skattekroner på trods af forbeholdet ender med at gå til den for-

svarsindustrielle udviklingsfond og dermed til udviklingen

af EU’s militære ambitioner?

Om det sociale topmøde sagde han, at hvis man havde håbet, at man i konklusionerne

derfra kunne finde løsninger på problemer med social dumping som følge af ureguleret

bevægelighed af arbejdskraft i EU, ville man blive skuffet. Det var tydeligt, at de gælden-

de regler for det indre marked ikke ville blive ændret, og at man dermed ikke ville ændre

på presset på danske løn- og arbejdsvilkår ude på arbejdspladserne. Det var trist, men

sådan var det desværre.

Endelig sagde han, at Enhedslisten bakkede op om målrettede sanktioner mod Rusland

som en konsekvens af, at Rusland krænkede folkeretten på Krim og i det østlige Ukraine.

Det kunne man lade sig inspirere af i forbindelse med Israels krænkelser af international

lov og af folkeretten, og det ville være en passende måde at regere på i forhold til at få

presset en situation med reelle forhandlinger igennem i kølvandet på Trumps udmelding

om at gøre Jerusalem til Israels hovedstad, før der var en fredsaftale med palæstinenser-

ne.

Statsministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen og Kenneth Kristensen Berth, at

det ville være forkert af ham at gennemgå alle positioner i spørgsmålet om et asylsystem,

men at det var vigtigt at forstå, at der var tale om flygtninge. En del af den græske og ita-

lienske udfordring havde med illegal indvandring og med folk, der ikke har krav på asyl, at

gøre. Der var trods alt ikke stillet forslag om at fordele illegale migranter efter en nøgle.

Statsministeren mente, at etableringen af et system ville være at starte det forkerte sted.

Laver man et system, der lægger op til, at krydser

man EU’s ydre

grænser, er man inde

og vil blive omfordelt til et EU-land, tiltrækker det snarere end at holde folk væk. Det an-

sporer at vide, at hvis man sætter sin fod på græsk jord, kan man ende i f.eks. det skan-

dinaviske eller hollandske velfærdssamfund. Man burde derfor starte med at få styr på de

468

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

ydre grænser, gøre noget ved årsagerne til den illegale indvandring og få lavet aftaler

med oprindelseslande om at hjemtage illegale migranter. Han mente, at der nu var en

højere grad af konsensus om netop det, hvor Danmark tidligere sad ret alene med det

synspunkt. Det gav sig bl.a. udslag på det seneste EU-Afrika-topmøde, hvor EU talte med

større tydelighed om princippet om noget for noget. EU ville gerne hjælpe via EU-Afrika-

Trustfunden og anden støtte til vækst i Afrika, men der var også krav den anden vej

rundt. Fokus flyttede sig altså det rigtige sted hen. Det var også det, der lå til grund for, at

Tusk for egen regning i Leaders’ Agenda vurderede, at obligatoriske kvoter i høj grad de-

ler vandene og i øvrigt er ineffektive. Statsministeren var enig i hans vurdering, men hav-

de samtidig noteret sig, at andre ikke var. Man var som sagt blevet enige om, at man

skulle søge konsensus ved udgangen af 2018, og derfor ville der næppe opstå en enig-

hed på den kommende uges møde. Den danske position var klar: Man gik ikke ind for et

obligatorisk kvotesystem, og forbeholdet gjorde i øvrigt, at Danmark ikke kunne blive om-

fattet.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde statsministeren endvidere, at appetitten på et udvidet

ØMU-samarbejde og en IMF-lignende konstruktion, hvor man stiller flere penge til rådig-

hed, hvis der leveres i landene, afhang af det endelige design. Det var også grunden til,

der var brug for en diskussion, og den skulle Danmark også deltage i, selv om Danmark

ikke var med i samarbejdet. Hvis man udvikler værktøjer, hvor man laver ressourceover-

førsler fra effektive lande til ineffektive lande uden modkrav, vil det forringe Europas sam-

lede konkurrenceevne. Det vil tømme ressourcerne ud af de konkurrencedygtige lande og

ikke skabe en konkurrencedygtighed hos dem, der ikke har den. Hvis det var et spørgs-

mål om i højere grad at presse på for, at landene laver deres hjemmearbejde og gør alt

det, som man har gjort i lande som Danmark, kan det have et perspektiv. Appetitten af-

hang altså af, om landene så sig selv som lande, der finansierede det eller skulle have

noget ud af det

–

og det kom an på designet. Her kunne man også trække en parallel til

den sociale dimension, som Nikolaj Villumsen havde spurgt til. På Göteborgtopmødet

kom man tættere på definitionen af begreberne. Nogle var måske enige med Nikolaj Vil-

lumsen i, at skal man fremme den sociale profil, skal man afvikle det indre marked; andre

har tænkt på at foretage massive ressourceoverførsler, så de lande, der har store sociale

problemer, løftes op

–

betalt af dem, der har løst egne problemer. Statsministeren var

enig med den tredje gruppe, det mente, at det er vigtigt med en social dimension i al poli-

tik, og at man skal fremme lighed og lige muligheder. Det fordrer dog tunge beslutninger.

Han var stolt af, at Danmark lå i toppen på scoreboardet, ikke på grund af massive over-

førsler fra strukturfondsmidler, men fordi man igennem generationer har truffet nogle

svære beslutninger om bl.a. det fleksible arbejdsmarked. Når man ønskede en social di-

mension i Europa, måtte han insistere på, at man tog den vej, der gav resultater

–

og det

inkluderede ikke afviklingen af det indre marked.

Statsministeren svarede Nikolaj Villumsen, at der ville være enighed om en overgangs-

ordning i forhold til Brexit og en principiel opbakning til, at man skulle sætte skub i for-

handlingerne om den fremadrettede relation og arbejde med en interimperiode.

469

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

Om det forsvarsindustrielle samarbejde sagde statsministeren, og det var i dansk interes-

se at deltage i forhandlingerne om et forordningsforslag om et forsvarsindustrielt udvik-

lingsprogram. Hjemmelsgrundlaget var industripolitik og ikke forsvarspolitik, og det var

derfor ikke omfattet af det danske forsvarsforbehold. Dansk industri havde spidskompe-

tencer på området, og ud over dimensionen om, at Europa skulle et større ansvar for

egen sikkerhed, var det logisk at sørge for at bygge industrikompetence op og noget af

den teknologi, som Danmark selv ville efterspørge og bruge skatteborgeres penge på at

indkøbe. Hvis man lagde til grund, at alle landene har et forsvar, som der investeres be-

tydeligt i, er det fornuftigt at tænke over, hvordan man understøtter industriudviklingen i

egne lande. Det skaber arbejdspladser i de europæiske lande og dermed ikke kun i USA.

Nikolaj Villumsen

gjorde det klart, at han ikke ønskede at afskaffe det indre marked,

men ændre reglerne ved f.eks. at indføre en juridisk bindende social protokol for at undgå

social dumping.

Han ville i øvrigt gerne have bekræftet, om det var korrekt, at det var EU i sin helhed, der

skulle betale for initiativer på forsvarsområdet, og at Danmark derfor ville skulle bidrage til

den forsvarsindustrielle udviklingsfond. Hvad med PESCO? Skulle det også finansieres

via disse midler? Forsvarsfonden havde været oppe på en eksperthøring arrangeret af

Europaudvalget, og hans indtryk derfra var, at der kom mange politiske interesser i spil.

Han anbefalede, at man var opmærksom på den franske eller tyske økonomiske interes-

se i, at man tilfældigvis altid vælger at købe våben fra Frankrig eller Tyskland. Det betød

på ingen måde, at der så ville være tale om billigere produkter.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om man kunne få en fælles EU-finansminister uden

at ændre Lissabontraktaten.

Om migration sagde han, at der var ræson i at afholde folk fra at forlade deres hjemlande,

så det undrede ham, at migration og Aid for Trade ikke var koblet sammen. Det havde

han også ladet udviklingsministeren vide, da hun havde forelagt et punkt om Aid for Tra-

de på europaudvalgsmødet ugen før. Når man lavede aftaler med lande i Afrika, var det

så ikke naturligt at tale om migration, før man diskuterede handel? En privilegeret han-

delsadgang til Europa må jo forudsætte, at man er villig til at tage imod egne statsborge-

re, der tager til EU uden anledning til det.

Statsministeren

var opmærksom på Nikolaj Villumsens pointer i forbindelse med udvik-

lingen af en fælles industripolitik. Selv var han tilhænger af frihandelshandelsaftaler mel-

lem EU og resten af verden og anerkendte fuldt ud, at man også skal opbygge egne

kompetencer. Der lå en balance i ikke at blive europaprotektionistisk. Samtidig skulle man

ikke være naiv i forhold til store europæiske industrinationer. Der var også den danske

interessevaretagelse, for Danmark havde også en industri og nogle kompetencer. Forsla-

gene, der endnu ikke forelå, blev udviklet med et hjemmelsgrundlag, der gjorde det muligt

for Danmark at påvirke. Dette spillede i øvrigt ind i den flerårige finansielle ramme fra

2020 og frem, der skulle finde sin form i en situation, hvor nettobidragsyderen Storbritan-

nien forlader EU, og hvor man skal forsøge stadig at holde EU-budgettet på 1 pct. af

470

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

BNP. Dertil var der selvfølgelig en masse ønsker til prioriteringer, så alt i alt var det for

tidligt at sige, hvordan det ville falde ud.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde statsministeren, at Kommissionen havde stillet for-

slaget om en fælles finansminister, men at ingen endnu vidste, hvad der lå i det. Det var

ikke et spørgsmål om titler, men om mandat og kompetencer. Var det f.eks. en kommis-

sær eller eurogruppeformanden, der skulle have en bestemt type opgaver? Det var for

tidligt at sige noget konkret om den sag.

Han var enig med Kenneth Kristensen Berth i, at en efterlevelse af spillereglerne, herun-

der hjemtagelse af egne statsborgere, hvis de illegalt har flyttet sig, skulle tages med.

Men i al politik går det ud på at finde en balance. Livet ville være nemmere, hvis man kun

skulle følge én interesse hele tiden, men det ville ikke flytte ret meget. EU har en objektiv

interesse i, at der sker en udvikling i Afrika. Sker den ikke, genereres der et stærkere pres

på Europa, fordi de afrikanske lande også er potentielle vækstøkonomier, og Europa skal

passe på egne arbejdspladser. Der er også en geopolitisk interesse: Er det kun kineser-

ne, der har Afrika som interessesphære, eller er der også plads til andre? Man må over-

veje, hvilke systemer der kan udvikles over tid. Man kan ikke lave politik på den måde, at

man aldrig vil tale eller lave aftaler med et afrikansk land om noget, med mindre én ting er

sat hundrede procent igennem.

471

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

Punkt 2. Veterinærpakken

EUU alm. del (17)

–

bilag 218 (kommenteret dagsorden)

Sundhedsministeren forelagde veterinærpakken under ét. Se punkt 2 a nedenfor. Den

efterfølgende dialog og mandatgivning er placeret under de relevante punkter.

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremstilling,

markedsføring og anvendelse af medicineret foder og om ophævelse af Rådets

direktiv 90/167/EØF

–

Tidlig forelæggelse

Forelæggelse ved sundhedsministeren

KOM (2014) 0556

–

bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat side 350, senest

behandlet i EUU 11/12-15)

Sundhedsministeren:

Det er overordnet en god pakke med vigtige forslag, der modar-

bejder antibiotikaresistens på EU-plan, letter byrder for erhvervet og sikrer øget tilgænge-

lighed af lægemidler til dyr. Når det drejer sig om antibiotikaudvikling, var der ikke oprin-

deligt specifikke regler om anvendelsen af den type lægemidler i Kommissionens forslag.

Antibiotikaresistens er en stigende global sundhedstrussel, og resistensforebyggelsen er

højt prioriteret i Danmark. Der er i flere år blevet arbejdet for at bekæmpe resistens ud fra

et One Health-perspektiv, der inddrager både den veterinære og den humane sundheds-

sektor. I juli 2017 offentliggjorde jeg og miljø- og fødevareministeren en fælles national

strategi, som er uddybet i to handlingsplaner for henholdsvis sundhedssektoren og vete-

rinærsektoren.

Bl.a. er der for første gang sat konkrete mål for at reducere antibiotikaforbruget i primær-

sektoren og for et skift i forbruget fra de bredspektrede til de smalspektrede antibiotika i

primærsektoren og for en reduktion i anvendelsen af de særlige typer af antibiotika, som

er kritisk vigtige for behandlingen af infektioner hos mennesker. Alt sammen med henblik

på at reducere antibiotikaresistens. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder efter en

MRSA-handlingsplan, der mere specifikt fokuserer på den resistente bakterie husdyr-

MRSA.

Et af punkterne i vores fælles strategi er vigtigheden af et stærkt internationalt arbejde

med at begrænse resistens, og vi har derfor arbejdet aktivt under forordningsforhandlin-

gerne for et ambitiøst beskyttelsesniveau for forebyggelse af resistens.

Med forordningen vil der f.eks. blive indført:



Forbud mod rutinemæssig anvendelse af bl.a. antibiotika



Forbud mod at bruge den type lægemidler til vækst og ydelsesfremmende formål



At risiko for resistensudvikling skal indgå i vurderingen ved godkendelse af læ-

gemidler.

472

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017



Mulighed for at visse indholdsstoffer er forbeholdt behandlingen af infektioner hos

mennesker.

Det er en vigtig pakke, som helt grundlæggende skal bekæmpe resistens, så antibiotika

også i fremtiden kan bruges til at behandle patienter. For så vidt angår administrative

byrder, indebærer forslaget bl.a., at markedsføringstilladelser vil få gyldighed på ubestemt

tid, så virksomhederne ikke længere skal ansøge om fornyelse af tilladelserne efter 5 år.

Kravene om miljørisikovurderinger for generiske lægemidler lettes i tilfælde, hvor der fin-

des en nyere vurdering for det originale lægemiddel, og kravene til etiketteringen af den

indre emballage lettes.

Forordningsforslaget understøtter som nævnt også større tilgængelighed til lægemidler til

dyr. Hensigten er, at flere dyr på sigt skal kunne behandles med lægemidler, der er

tiltænkt behandling af den pågældende dyreart og indikation Det bliver bl.a. nemmere at

få godkendt lægemidler til begrænsede markeder f.eks. til sjældne sygdomme eller

mindre dyrearter, og beskyttelsesperioden for den tekniske dokumentation for visse

lægemidler forlænges fra 10 til op til 18 år. Dermed bliver mulighederne for at tjene en

investering i udvikling af veterinærlægemidler ind bedre.

Forslagene har været længe undervejs. Faktisk fremsatte Kommissionen dem i 2014.

Særlig forhandlingerne om veterinærlægemiddelforordningen har været langvarige, fordi

det er et særdeles omfattende og teknisk kompliceret forslag.

Når jeg kommer med mit forhandlingsoplæg i dag, skyldes det, at forhandlingerne nu er

nået dertil, hvor formandskabet vil gå til Coreper for at få et mandat, så forhandlingerne

med Europa-Parlamentet kan indledes efter nytår.

Det estiske formandskab har været fast besluttet på at nå i mål med forslagene inden jul,

og siden oktober er der blevet arbejdet intenst for at finde løsninger på de udestående

spørgsmål.

Vi forventer p.t., at formandskabet går til Coreper med forslagene den 20. december, og

derfor er det vigtigt at få fastlagt den danske holdning til forslagene nu.

Regeringens forhandlingsoplæg er, at Danmark tilslutter sig forordningsforslaget om veterinær-

lægemidler, idet vi fra dansk side

lægger betydelig vægt på et højt beskyttelsesniveau, der ikke hindrer dansk

produktion og eksport,

arbejder for regler, der understøtter indsatsen for ansvarlig brug af veterinære

antibiotika,

arbejder for, at reglerne ikke bliver unødvendigt byrdefulde for

veterinærlægemiddelindustrien og landbruget,

arbejder for, at de nationale myndigheder anvender ressourcerne

hensigtsmæssigt og ikke unødigt bureaukratisk,

473

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

arbejder for mest mulig indflydelse for medlemsstaterne i

beslutningsprocessen om udstedelse af markedsføringstilladelser,

arbejder for, at der ikke stilles krav om sanktioner, der forpligter medlemslandene

på nærmere betingelser omkring pålæggelse af bøder eller tvangsbøder og

lægger afgørende vægt på, at der ikke stilles godkendelseskrav, der kan være i

strid med grundloven.

I forhold til forordningsforslaget om medicineret foder er regeringens forhandlingsoplæg,

at Danmark tilslutter sig forslaget, idet vi fra dansk side:

arbejder for regler, der understøtter indsatsen for ansvarlig brug af veterinære

antibiotika,

arbejder for et højt beskyttelsesniveau, der ikke hindrer dansk produktion,

herunder at de danske regler om ordinering af foderlægemidler i forbindelse med

sundhedsrådgivningsaftaler kan opretholdes, og

arbejder for mest mulig sammenhæng med forordningsforslaget om veterinære

lægemidler.

Endelig er det regeringens forhandlingsoplæg, at Danmark tilslutter sig forslaget om

ændring af lægemiddelforordningen, idet vi fra dansk side:

arbejder for mest mulig indflydelse for medlemsstaterne i den videre proces for

fastsættelse af deltaljerede regler, for så vidt angår f.eks. gebyrer og variationer,

arbejder for, at der sker en afgræsning og regulering af hovedbestanddele i

basisretsakten, på de områder, hvor der delegeres kompetence til

Kommissionen.

Foran os har vi samlet set en god pakke, der kan styrke det

resistensbekæmpelse, og som samtidig kan tage hånd

lægemiddelsektor, hvor der er søgt en god balance mellem at

fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og den offentlige

erhvervslivet gode produktions- og eksportvilkår.

Jeg håber, at I på den baggrund kan støtte de tre forslag.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, at den tidligere sundhedsminister den 11. de-

cember 2015 havde sendt miljø- og fødevareministeren til at orientere om sagen, idet hun

selv var forhindret. Miljø- og fødevareministerens respons på spørgsmål om medicineret

foder var, at man ville få rig lejlighed til at debattere emnet over de kommende år, og at

sundhedsministeren ville vende tilbage og orientere om sagen. Det var ikke sket, til trods

for at der nu var gået 2 år. Der havde været langvarige og teknisk vanskelige forhandlin-

ger, så det undrede ham, at udvalget ikke var blevet bedre orienteret. Hvorfor stillede

man udvalget en orientering i sigte 2 år tidligere, men vendte først tilbage nu?

Nikolaj Villumsen

spurgte, om der var tale om en totalharmonisering, så Danmark ikke

kunne bygge ovenpå.

europæiske niveau for

om den veterinære

sikre et højt niveau for

sundhed samt at sikre

474

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

Sundhedsministeren

sagde, at reglerne for området stammede tilbage fra starten af

1990’erne,

og at man også fra dansk side nu ville sikre en fælles ramme for medicineret

foder. Hensigten med forordningsforslaget var at skabe et højt sikkerhedsniveau, der og-

så tager højde for den tekniske udvikling på området i forhold til hjemmeblandere og lig-

nende, hvor der efterfølgende skal gives en fremstillingstilladelse. Man kunne på en ræk-

ke punkter gå længere på nationalt niveau, også når det handlede om antibiotikabeskyt-

telsesniveauet.

Vurderingen var, at sagen ikke tidligere havde været moden til forelæggelse i udvalget.

Estland havde lagt vægt på, at der skulle ske noget på området under det estiske for-

mandskab, og der var sat gang i forhandlingerne, der ellers gik tilbage til 2014. Der havde

været intensive forhandlinger de seneste måneder, hvor også danske aktører var blevet

inddraget via orienteringsmøder i Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen i efteråret

for at sikre danske synspunkter. Sagen var altså den, at der ikke tidligere var sket en

fremdrift, der gav anledning til en orientering af udvalget. Ministeren havde noteret sig, at

der var en opfattelse i udvalget af, at der skulle have været en yderligere orientering. Det

seneste forhandlingsmøde havde fundet sted ugen inden, og vurderingen var, at det nu

skulle forelægges Coreper, og at der derfor var behov for at et få forhandlingsmandat.

Nikolaj Villumsen

var tilfreds med, at regeringen ville gå videre i forhold til antibiotika og

kunne dermed støtte forhandlingsoplægget.

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at regeringen havde fundet en fornuftig balance

og kunne støtte forhandlingsoplægget.

Sundhedsministeren

ville sørge for, at udvalget blev opdateret enten mundtligt på et

møde eller pr. skrift. Man arbejdede på at finde en balance mellem at sikre et højt beskyt-

telsesniveau, der flugter den danske prioritering i forhold til bekæmpelse af antibiotikare-

sistens, og så det ikke blev unødigt bureaukratisk og byrdefuldt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det. Socialistisk Folkeparti og Alternativet var ikke

repræsenteret på mødet, men havde meddelt, at de støttede forhandlingsoplægget.

475

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og

overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et

europæisk lægemiddelagentur

–

Tidlig forelæggelse

Forelæggelse ved sundhedsministeren

KOM (2014) 0557

–

bilag 3 (samlenotat)

Nikolaj Villumsen

delte regeringens skepsis over for delegerede retsakter, som ville gø-

re det muligt for Kommissionen at vedtage yderligere regler uden at spørge medlemslan-

dene. Lagde regeringen afgørende vægt på at få dem ud?

Sundhedsministeren

svarede, at regeringen ikke lagde afgørende vægt på, at de dele-

gerede retsakter udgik, men at man arbejdede på at gøre rammerne for dem klare og

tydelige. Regeringen havde også betonet over for Kommissionen, at det skulle sikres, at

de ikke blev så brede, at de kan udnyttes unødigt.

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at regeringen havde fundet en fornuftig balance

og kunne støtte forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det. Socialistisk Folkeparti og Alternativet var

ikke repræsenteret på mødet, men havde meddelt, at de støttede forhandlingsoplægget.

476

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 312: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-17

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2017

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinære lægemidler

–

Tidlig forelæggelse

Forelæggelse ved sundhedsministeren

KOM (2014) 0558

–

bilag 5 (samlenotat)

KOM (2014) 0558

–

bilag 4 (henvendelse af 20/11-17 fra Økologisk

Landsforening)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat side 351, senest

behandlet i EUU 11/12-15)

Nikolaj Villumsen

påpegede, at det fremgik af samlenotatet, at en bestemmelse udgik,

men at det var uklart, hvilken der var tale om. Det er vigtigt, at der i Danmark er regler

om, at læger og dyrlæger ikke må sælge veterinære produkter. Var den bestemmelse,

der udgik?

Sundhedsministeren

svarede, at det blev fastsat i national ret og ikke indgik i forord-

ningsforslagets anvendelsesområde. Det havde heller ikke været del af forhandlingerne.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at regeringen havde fundet en fornuftig balance

og kunne støtte forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det. Socialistisk Folkeparti og Alternativet var

ikke repræsenteret på mødet, men havde meddelt, at de støttede forhandlingsoplægget.

Mødet sluttede kl. 12.14

477