Kære medlem af Folketinget
Det glæder os at kunne meddele, at Den Europæiske Revisionsret netop har offentliggjort
særberetningen
"Revision af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU)"
(nr. 3/2018), som er udarbejdet under ledelse af Neven Mates, medlem af Revisionsretten.
Europa-Kommissionen gennemfører ikke proceduren i forbindelse med makroøkonomiske
ubalancer (PMU) på en måde, der sikrer effektiv forebyggelse og korrektion af ubalancer. Vi
konkluderer, at PMU'en generelt er veludformet og baseret på analyser af god kvalitet. I nogle
vigtige faser er processen dog snarere politisk end teknisk.
Landespecifikke henstillinger udstedt af Kommissionen er et centralt redskab til at afhjælpe
makroøkonomiske ubalancer. Kun meget få af disse er imidlertid blevet gennemført i det
væsentlige. Deres gennemførelse er medlemsstaternes ansvar, men der er flere svagheder for så
vidt angår den måde, Kommissionen har udformet dem på, som også bidrager til den manglende
gennemførelse.
Henstillingerne udspringer ikke af identificerede ubalancer og analyser af mulige politikmuligheder,
der kan reducere disse inden for en rimelig tidsramme. I stedet betegnes forskellige reformer fra
Europa 2020-dagsordenen som relevante for at reducere ubalancer. Derfor vedrører visse
henstillinger kun fjernt de makroøkonomiske ubalancer, hvis det overhovedet er tilfældet. Dette gør
det sværere at opnå offentlig støtte i medlemsstaterne til afhjælpende foranstaltninger. Hertil
kommer, at PMU-henstillingerne ikke tager hensyn til finanspolitikken på trods af dennes relevans
for eksterne ubalancer og konkurrenceevne.
Vi bemærker, at Kommissionen aldrig har henstillet til aktivering af proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store ubalancer - et stringent overvågningssystem, som omfatter muligheden for
sanktioner over for euroområdets medlemsstater. Dette til trods for, at flere medlemsstater har
fået konstateret uforholdsmæssigt store ubalancer over en længere periode.
"Den
systematiske undladelse af at aktivere proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
ubalancer har mindsket PMU'ens troværdighed og effektivitet,"
siger Neven Mates, det medlem af