Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 315
Offentligt
1848640_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. januar 2018
EU-retskontoret
Fie Westergren Hendel
2018-614-0189
623223
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-207/16, Ministerio
Fiscal
1. Indledning
Audiencia provincial de Tarragona, der er en spansk domstol, har i en straf-
fesag om voldeligt røveri forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål
om rækkevidden af beskyttelsen i artikel 7 og 8 i EU’s Charter om Grund-
læggende Rettigheder (”Chartret”) om ret til respekt for privat og familieliv
og beskyttelse af personoplysninger i relation til udlevering af oplysninger
om mobilabonnenter til brug for efterforskning af kriminalitet. Spørgsmå-
lene angår, hvorvidt EU-retten opstiller nærmere betingelser for grovheden
af den kriminalitet, der efterforskes eller retsforfølges, for at personoplys-
ningerne kan udleveres til de retshåndhævende myndigheder.
EU-Domstolen har i forbindelse med indkaldelsen til den mundtlige for-
handling anmodet deltagerne om at tage stilling til følgende:
1) Hvis indgrebet i de grundlæggende rettigheder ikke kan anses som gra-
verende henset til typen og omfanget af de omhandlede personlysninger,
kan hensynet til bekæmpelsen af ”simpel” kriminalitet da begrunde, at der
med hjemmel i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58
1
, i lyset af artikel 7, 8 og
52, stk. 1, i Chartret, gives adgang til personoplysningerne.?.
2) Hvis indgrebet i de grundlæggende rettigheder kan betragtes som grave-
rende, hvilke kriterier fastsætter EU-retten da for medlemsstaternes skøn
1
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juni 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikations-
sektor
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 315: Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-207/16, Ministerio Fiscal
over, hvad der anses for grov kriminalitet i henhold til artikel 15, stk. 1, i
direktiv 2002/58, set i lyset af artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i Chartret?
2. Sagens faktiske omstændigheder
Det spanske politi anmodede i forbindelse med efterforskningen af et vol-
deligt røveri mod en navngiven person en spansk forundersøgelsesdommer
om tilladelse til at indhente oplysninger fra forskellige teleoperatører. Tele-
operatørerne skulle udlevere personoplysninger om indehaverene og bru-
gerne af de SIM-kort, der havde været aktiveret via den fra offeret stjålne
telefon inden for en af politiet nærmere afgrænset periode.
Politiets anmodning blev afvist af den spanske forundersøgelsesdommer.
Forundersøgelsesdommeren lagde vægt på, dels at oplysningerne ikke
kunne anses for særligt egnede til opklaring af røveriet, dels at forbrydelsen
ikke fandtes at være tilstrækkelig grov i henhold til spansk lovgivning.
Den spanske anklagemyndighed appellerede afgørelsen om afvisning til den
forelæggende ret. Den spanske lovgivning var i mellemtiden blevet ændret
således, at de oplysninger, politiet ønskede udleveret, kunne udleveres i for-
bindelse med efterforskning eller retsforfølgning af kriminalitet med en
straframme på mindst 3 år. Den forelæggende ret har i forbindelse med be-
handlingen af sagen forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Spørgsmålene angår, om EU-retten opstiller betingelser for grovheden af
den kriminalitet, der efterforskes, for at personoplysninger om mobilabon-
nenter kan udleveres til de retshåndhævende myndigheder. Den forelæg-
gende ret ønsker svar på, om det er tilstrækkeligt alene at tillægge straffe-
rammen for den begåede kriminalitet betydning ved afgørelsen af, om der
er tale om grov kriminalitet, herunder om en straframme på tre års fængsel
er tilstrækkelig til, at oplysningerne kan udleveres i overensstemmelse med
EU-retten.
Det bemærkes, at EU-Domstolen til brug for besvarelsen af de præjudicielle
spørgsmål har anmodet den spanske regering om skriftligt at redegøre nøj-
agtigt for hvilke personoplysninger, hovedsagen angår. Domstolen ønsker
navnlig bekræftet, om der alene er tale om navn og adresse på indehaverne
af de SIM-kort, som er blevet aktiveret via den i hovedsagen stjålne mobil-
telefon, eller om der er tale om samtlige oplysninger, som er opbevaret af
teleudbydere i forhold til disse SIM-kort, f.eks. data knyttet til udført kom-
munikation og lokationsdata.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 315: Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-207/16, Ministerio Fiscal
3. Den danske interesse i sagerne
Regeringen vil afgive indlæg i denne sag, idet myndighedernes adgang til
loggede oplysninger også i Danmark har sammenhæng med grovheden af
den kriminalitet, der efterforskes eller retsforfølges i den enkelte sag. Myn-
dighedernes adgang til loggede oplysninger, der udgør indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, afhænger endvidere som udgangspunkt i Danmark
li-
gesom det generelt er tilfældet i Spanien
af straframmen for kriminaliteten.
Domstolens besvarelse af de af Audiencia provincial de Tarragona forelagte
præjudicielle spørgsmål kan derfor have betydning for vurderingen af den
danske lovgivning i forhold til bl.a. Chartrets artikel 7 og 8.
Regeringen vil argumentere for, at de oplysninger, som hovedsagen
efter
det af den forelæggende ret oplyste
vedrører, bør kunne udleveres til de
retshåndhævende myndigheder til brug for bekæmpelse af enhver form for
kriminalitet og ikke blot grov kriminalitet.
Regeringen vil endvidere anføre, at EU-retten ikke stiller
og ikke kan stille
krav om, hvad der udgør tilstrækkelig grov kriminalitet til, at der i en si-
tuation, der vedrører loggede trafik- og lokationsoplysninger, kan ske udle-
vering til de retshåndhævende myndigheder som led i efterforskning og rets-
forfølgning, idet dette efter regeringens opfattelse er op til de enkelte med-
lemsstater at fastlægge i national ret.
3