EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 326
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 15. december 2017

kl. 08.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Eva Kjer Hansen (V), Jens Joel

(S), Claus Larsen-Jensen (S), Søren Søndergaard (EL), Søren Egge

Rasmussen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF)

erhvervsminister Brian Mikkelsen og energi-, forsynings- og klimami-

nister Lars Christian Lilleholt

Desuden deltog:

Punkt 1. Frie datastrømme: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om en ramme for fri udveksling af andre data end

personoplysninger i Den Europæiske Union



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0495

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 224 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 235 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

1/12-17)

Erhvervsministeren:

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg. Jeg forelægger sagen nu,

fordi forhandlingerne i Rådet går stærkt.

Forslaget blev drøftet på telerådsmødet den 4. december. På baggrund af drøftelsen kon-

kluderede det estiske formandskab, at de vil arbejde for, at Rådet inden årets udgang bliver

enige om et mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Jeg finder

det derfor rigtigst, at vi fra dansk side kan påvirke Rådets position på baggrund af en linje,

der har opbakning her i udvalget.

Forslagets overordnede formål er at øge mængden af databaserede tjenester på tværs af

grænserne i EU. I dag er der flere tilfælde af nationale restriktioner for, hvor data må opbe-

vares.

Forslaget omhandler data, som ikke er personoplysninger. Persondata reguleres som be-

kendt i den generelle persondataforordning, som i øvrigt indeholder et princip om fri bevæ-

gelighed for persondata.

Dette forslag om frie datastrømme medfører for det første, at krav om fysisk placering af

data, der ikke kan begrundes med hensyn til offentlig sikkerhed, forbydes. Det skal forbedre

virksomhedernes muligheder for at operere på tværs af grænserne og indrette deres for-

retning mere effektivt. F.eks. vil virksomheder, der har aktiviteter i flere medlemsstater,

kunne samle deres regnskaber hos en enkelt udbyder i én medlemsstat. Medlemsstaterne

482

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

skal sikre, at deres lovgivning er i overensstemmelse med forslaget inden for 12 måneder

efter ikrafttrædelsen. Medlemsstaterne skal endvidere underrette Kommissionen, hvis de

fremover ønsker at vedtage lokaliseringskrav.

For det andet er det et centralt princip i forslaget, at offentlige myndigheder stadig skal have

mulighed for at få udleveret data fra virksomheder i forbindelse med deres tilsyn. Virksom-

heder vil således ikke kunne nægte at udlevere f.eks. regnskabsoplysninger med henvis-

ning til, at de pågældende data bliver opbevaret i et andet EU-land.

Sådanne regler kender vi allerede til i Danmark. Med ændringerne af bogføringsloven i

2015 har vi gjort det muligt for virksomheder at opbevare deres elektroniske regnskabsma-

teriale hvor som helst uden for Danmark. Det er dog et krav, at danske myndigheder har

onlineadgang til materialet fra Danmark.

Ændringerne af bogføringsloven er af Kommissionen blevet fremhævet som et bedste

praksis-eksempel, og ændringerne har ikke medført problemer for danske myndigheder i

forhold til at få adgang til regnskaber med videre.

For at sikre myndighedernes adgang til data foreslås det endvidere, at der i hvert EU-land

oprettes et kontaktpunkt. Kontaktpunktet skal hjælpe myndigheder i andre EU-lande med

at få adgang til data, der opbevares i det pågældende EU-land.

Det tredje og sidste element i forslaget omhandler dataportabilitet. Her vil Kommissionen

fremme, at branchen selv udvikler retningslinjer for gode kontraktbetingelser i situationer,

hvor en bruger ønsker at flytte sine data fra én datatjeneste til anden. Disse retningslinjer

for portabilitet af data vil skulle udarbejdes inden for et år efter forordningens ikrafttræden.

De vil omfatte vilkårene for professionelle brugere

–

typisk virksomheder

–

og dermed ikke

forbrugere eller privatpersoner.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forbedre rammevilkårene for en euro-

pæisk dataøkonomi og udviklingen af databaserede forretningsmodeller. Derfor har Danmark

sammen med flere andre lande i lang tid presset på for, at Kommissionen skulle fremsætte et

forslag om frie datastrømme. Så det er meget positivt, at det nu ligger på bordet, og regeringen

vil arbejde for en hurtig vedtagelse af forslaget.

Regeringen lægger vægt på, at frie datastrømme sikres ved at fjerne alle uberettigede na-

tionale krav om lokalisering af data. Vi støtter derfor et princip om fri bevægelighed for

ikkepersonhenførbare data. Det kan fungere som et supplement til den frie bevægelighed

for persondata, der er indført med den generelle persondataforordning.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at muligheden for alligevel at stille nationale krav

om lokalisering af data ikke gøres så bred, at princippet om fri bevægelighed reelt udvan-

des.

Regeringen kan i forlængelse heraf støtte, at lokaliseringskrav skal begrundes i offentlig

sikkerhed og være proportionale.

483

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Regeringen lægger også vægt på, at nationale krav skal indrapporteres, så det bliver let-

tere for Kommissionen, medlemsstater og interessenter at gribe ind over for uretmæssige

nationale regler.

I forhold til forslagets procedurer for myndighedssamarbejde vil regeringen arbejde for, at

de bliver effektive og fleksible. I den forbindelse vil vi også arbejde for, at eventuelle tidsfri-

ster for myndighedssamarbejde skal fastsættes direkte i forordningen og ikke i en gennem-

førelsesretsakt.

Regeringen støtter, at dataportabilitet skal fremmes ved hjælp af selvreguleringsaftaler

–

og ikke lovkrav til virksomheder. Vi støtter i den forbindelse brugen af fælles, åbne euro-

pæiske og internationale standarder, så systemerne kan tale sammen og udveksle data.

Endelig kan regeringen støtte, at medlemsstaterne får en lidt længere frist end 12 måneder

til at gennemgå national lovgivning for eventuelle krav, der ikke efterlever forslagets princip

om fri bevægelighed, forlænges moderat.

Rasmus Nordqvist mente, at oplægget lød fint. Men kunne ministeren definere offentlig

sikkerhed lidt snævrere, så det blev klart, hvad man mente med begrebet?

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren kunne beskrive, hvad Danmark overgav EU

bemyndigelse til ved de gennemførelsesretsakter, som var indeholdt i forslaget. Danmark

afgav politisk indflydelse ved hver gennemførelsesretsakt.

Var det desuden korrekt forstået, at spørgsmålet om proportionalitet alene ville blive afgjort

af EU, og Danmark ikke ville få indflydelse på det?

Erhvervsministeren

sagde til Rasmus Nordqvist, at man i forslaget havde søgt at definere

offentlig sikkerhed så snævert som muligt, så princippet om fri bevægelighed ikke blev

udvandet. Med offentlig sikkerhed mente man væsentlige trusler mod fundamentale sam-

fundsmæssige interesser, f.eks. kritisk infrastruktur på forsyningsområdet. I sådanne

tifælde kunne lokaliseringskrav være berettiget, og ministeren støttede denne tilgang.

Han sagde til Søren Søndergaard, at der ikke var flere gennemførelsesretsakter i det se-

neste kompromis, end der var i det tidligere forslag.

På spørgsmålet om proportionalitet svarede han, at det er op til landene selv at vurdere,

om der er tale om en konkret trussel.

Søren Søndergaard

svarede, at der måske ikke var flere gennemførelsesretsakter i det

seneste kompromis

–

men det gjorde det ikke i sig selv bedre, for hvad indebar gennem-

førelsesretsakterne fra det oprindelige forslag?

Jan E. Jørgensen

meddelte, at Venstre støttede forhandlingsoplægget. Han påpegede, at

forslaget var endnu et eksempel på, hvordan lovgivning fra EU betyder bedre vilkår for

484

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

virksomhederne og styrker deres konkurrenceevne, men medierne fortalte næsten intet om

det. De EU-positive partier måtte derfor huske at gøre det.

Erhvervsministeren

sagde til Søren Søndergaard, at der i den oprindelige tekst var en

gennemførelsesretsakt om tidsfrister for indmeldelse af krav til Kommissionen, som sik-

rede, at landene kan advisere, om de er parate. I kompromiset var der ingen yderligere

gennemførelsesretsakter, for det var fornuftigt at regulere direkte, når en barriere blev fjer-

net. Der havde ikke været et eneste negativt høringssvar. Her var et eksempel på, at en

vision om europæisk samarbejde faktisk blev implementeret.

Søren Søndergaard

var overrasket over ministerens svar om proportionalitet. Danmark

have f.eks. indført et i øvrigt fornuftigt forbud mod sejlads med vandscooter, men havde

enkelte steder markeret, hvor det undtagelsesvis var tilladt. EU blokerede for et generelt

forbud og bestemte, at det var tilladt at sejle med vandscooter hvor som helst

–

af hensyn

til det indre marked og fabrikanterne. Danmark kunne allernådigst få lov at sætte skilte op,

hvor man især ikke ønskede sejlads, men var det ikke korrekt, at EU afgjorde sagen om et

generelt forbud?

Erhvervsministeren

gentog, at Danmark i dette tilfælde selv afgør, hvad der er proportio-

nelt, og understregede, at forslag udelukkende omfattede ikkepersonhenførbare data så-

som regnskaber eller data til brug for tjenesteydelser. Man skulle passe på ikke at blande

æbler og pærer. Processuelt ville det foregå sådan, at Danmark meddeler Kommissionen

sin vurdering af, om kravene er proportionelle. Det samme gør andre lande, og Kommissi-

onen kan så vurdere kravene.

Søren Søndergaard

ville sende nogle skriftlige spørgsmål, for han mente ikke, at ministe-

ren refererede korrekt. Men det var ikke afgørende. Det afgørende var, at Kommissionens

forslag trods alt indeholdt begrænsninger. Regeringen ønskede i sit forhandlingsoplæg at

udvande de begrænsninger. Derfor kunne Enhedslisten ikke støtte det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

485

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3590 (transport, telekommunikation og energi - energidelen)

den 18. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 224 (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

oplyste, at der var fire sager på dagsordenen

for energirådsmødet den 18. december. Forvaltningssystemet og ve-direktivet var til for-

handlingsoplæg. El-markedsforordningen og -direktivet ville han ikke komme nærmere ind

på, da han havde forelagt sagerne for udvalget den 1. december. Revisionen af gasdirek-

tivet var til tidligt forhandlingsoplæg.

1. Forordningsforslag om forvaltningssystemet for energiunionen



Generel indstilling

KOM (2016) 0759

Rådsmøde 3590

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)

EUU alm. del (16)

–

bilag 932 (udvalgsmødereferat side 1382, senest

behandlet i EUU 23/6-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Forvaltningssystemet skal være med til at

sikre, at EU opfylder energiunionens

målsætninger, inklusive EU’s 2030-mål

på energi- og

klimaområdet.

Med forvaltningssystemet samles og strømlines alle afrapporterings- og monitoreringskrav

for energi- og klimaområdet ét sted, ligesom der stilles krav om, at medlemsstaterne skal

udarbejde nationale energi- og klimaplaner. Det skal være med til at give et overblik over,

om EU er på rette vej i forhold til målsætningerne i energiunionen og gøre det muligt at

gribe ind i tide, hvis det ikke er tilfældet.

Regeringen støtter etableringen af et solidt forvaltningssystem og de målsætninger, der er

fastsat i forhold til alle fem dimensioner i energiunionen.

Regeringen støtter desuden ambitionen om et forvaltningssystem, der ikke kun fastsætter

krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde energi- og klimaplaner, men som samtidig

kan bidrage til at strømline medlemsstaternes rapporterings- og monitoreringsforpligtelser.

Regeringen lægger dog samtidig vægt på at få sikret en passende balance mellem de

administrative omkostninger ved monitorering og rapportering samt behovet for at sikre

energiunionens implementering på en sådan måde, at meromkostninger reduceres mest

muligt.

Forvaltningssystemet skal desuden være med til at sikre en robust politisk proces i forhold

til, at alle lande bidrager tilstrækkeligt til, at EU når sine 2030-mål.

Det gælder især EU’s

mål for energieffektivitet og for fremme af vedvarende energi.

Regeringen arbejder i forhold til energieffektivitet for, at forvaltningssystemet bidrager til, at

486

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

EU når sine målsætninger for energieffektivitet, inklusive det overordnede 2030-mål på 30

pct. Regeringen støtter derfor, at Kommissionen undervejs skal evaluere fremskridt, og at

Kommissionen kan tage nye initiativer, hvis EU ikke ser ud til at nå det overordnede mål

for energieffektivitet.

Med hensyn til vedvarende energi er det i dansk interesse, at forvaltningssystemet er med

til at sikre indfrielse af det fælles EU-mål, og at alle 28 medlemsstater bidrager hertil på

rimelig vis.

Regeringen er villig til at påtage sig sin del i forhold til at indfri EU-målet. Det er dog vigtigt

at sikre så fleksible rammer som muligt, således at det nationale manøvrerum for, hvor og

hvilken form for ve-udbygning, vi ønsker, overlades til os selv.

Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at landene sikres mest mulig fleksibilitet i

forhold til, hvordan ve-målet kan indfries nationalt. Regeringen lægger desuden betydelig

vægt på, at der ikke i vurderingerne af EU-landenes indsats stilles krav om lineær indfas-

ning af VE-andele frem mod 2030. Der bør dog samtidig tages højde for, at EU-landene på

passende troværdig vis kan sandsynliggøre en målopfyldelse

–

f.eks. med henvisning til

reguleringsmæssige tiltag og/eller planlagt ve-udbygning.

Der bør dog samtidig ikke herske tvivl om landenes bidrag til

at indfri EU’s fælles ve-mål.

Regeringen lægger derfor vægt på, at der indarbejdes krav om, at landene skal kunne

sandsynliggøre, at de er villige til at bidrage på rimelig vis til indfrielsen af ve-målet.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at der i forbindelse med de vurderinger, der skal

foretages af EU-landenes bidrag, tages højde for en ambitiøs tidlig indsats. Det vil i praksis

sige, at lande, der allerede har gjort en betydelig indsats, ikke pålægges krav om yderligere

ve-udbygning i det tilfælde, hvor EU ikke ser ud til at nå sit mål. Det er vigtigt, at det ikke

ender med kun at blive de lande, der allerede har og vil fortsætte med at gøre en stor

indsats, som skal bære EU’s mål igennem. Alle lande skal yde et fair bidrag.

Regeringen lægger derfor vægt på, at lande, som ikke har leveret et tilstrækkeligt ambitiøst

bidrag eller ikke har leveret på bidrag, som de selv har indmeldt, skal levere yderligere

bidrag, hvis der opstår en eventuel manko. Samtidig arbejder regeringen for, at det bliver

mere klart defineret, hvordan de objektive kriterier, der danner grundlag for Kommissionens

henstillinger til landene, skal anvendes.

Regeringen arbejder endvidere for, at Danmark ikke som følge af forvaltningssystemet for-

pligtes til en mere ambitiøs ve-udbygning, end hvad der ville følge af en fremskrivning af

den nuværende byrdefordeling for ve-målet for 2020.

Endelig lægger regeringen generelt vægt på udbygning af energiinfrastruktur i Europa, da

det kan være med til fremme det indre marked, øge forsyningssikkerheden og fremme

integration af vedvarende energi. Regeringen støtter derfor en forøgelse af EU’s såkaldte

487

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

interkonnektionsmål til 15 pct. i 2030. Vi opfylder allerede dette mål til fulde, da det danske

forbindelsesniveau er på 50,6 pct.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have forklaret, hvad der mentes med, at regeringen arbej-

dede for, at forvaltningssystemet ikke forpligter Danmark til en mere ambitiøs ve-udbyg-

ning. Betød det, at Danmark helst ikke ville begynde at have højere ambitioner, eller at

Danmark ikke ville holdes op på højere ambitioner?

I forslaget stod, at de nationale energi- og klimaplaner skulle opdateres hvert 10. år. Men

VedvarendeEnergi mente i sit høringssvar, at det burde være hvert 5. år i overensstem-

melse med Parisaftalen. Hvad var begrundelsen for intervallet på 10 år?

Søren Egge Rasmussen

spurgte, om ikke ministere kunne tage den pointe med til for-

handlingerne, at man må følge op på forvaltningssystemt i det tempo, Parisaftalen tilsiger.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlings-

oplægget, da partiet er modstander af energiunionen.

Holger K. Nielsen

kunne forstå, at der i forslaget gives mulighed for større fleksibilitet med

hensyn til de nationale mål. Hvis der er lande, der er gået foran, skal de ikke tvinges til

fortsat at gå foran, hvis andre lande ikke gør det. Men de skulle forpligtes. Det kunne bruges

som argument for, at Danmark ikke behøvede gå så langt, hvis de andre lande ikke ville.

Men Danmark har under alle omstændigheder en interesse i at gå foran.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at man lagde op til størst mulig fleksi-

bilitet, fordi der var stor forskel på sammensætningen af vedvarende energiformer i de for-

skellige lande og dermed også forskelle på, hvordan landene hver især når klimamålene.

Til Holger K. Nielsen sagde ham, at fleksibiliteten handlede om, at samtlige medlemslande

skulle levere, og ikke blot de lande, der sætter sig ambitiøse mål. Det gjaldt om at løfte de

lande, som hidtil ikke havde haft dem.

På spørgsmålet om de nationale planer svarede han, at de skal fornys hvert 10. år, men

også opdateres hvert 5. år. Det mente regeringen var fornuftigt, så Kommissionen kunne

vurdere, om de enkelte lande lever op til forpligtelserne. Målet angik 2030, men det nyttede

ikke noget, hvis nogle lande kørte på fribillet og først søgte at leve op til det i 11. måned i

2029.

Rasmus Nordqvist

forstod på ministeren, at planerne nærmest var 5-årige, og at han var

enig i, at de skulle være det. Hvorfor pegede Europa-Parlamentet og de forskellige hørings-

svar så på, at det var nødvendigt at gøre dem 5-årige? Var det bare ministerens holdning,

ligesom det var andres holdning, at de skulle være 5-årige, eller gik forslaget faktisk ud på

det?

488

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Holger K. Nielsen

var enig med ministeren i, at ingen lande skulle køre på fribillet, men

han var bekymret for, at det kunne betyde, at Danmark med den begrundelse lempede sit

ambitionsniveau.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at planerne var 10-årige, men at der

skal følges op på dem hvert 5. år for at se, hvor langt man er kommet. Første opfølgning

ville blive i 2024. I 2025 vil man sandsynligvis producere vedvarende energi billigere end

nu, og havvind vil nok kunne produceres uden økonomisk støtte. EU ville formentlig da

skulle sætte nye mål for tiden efter 2030.

Til Holger K. Nielsen sagde han, at det ikke var meningen, at de hidtil ambitiøse lande

skulle slippe billigere. Denne mekanisme skulle tværtimod sikre, at de mindre ambitiøse

lande ikke slipper billigere, blot fordi lande som Danmark er nået højere, end landet har

forpligtet sig til

–

både hvad angår andelen af vedvarende energi og reduktionsmål for CO

Rasmus Nordqvist

påpegede, at der er væsentlig forskel på en opfølgning og en opdate-

ring. Høringssvarene talte ligesom Europa-Parlamentet for en opdatering. Var opfølgnin-

gen hvert 5. år udtryk for, hvad ministeren fandt fornuftigt, eller skyldtes det et kompromis?

Søren Egge Rasmussen

var bekymret over at se konturerne af et EU, der fastlægger

temaer for de enkelte landes energiplanlægning. Landene er meget forskellige. Danmark

er atypisk med en meget højere fjernvarmeudbygning end i andre EU-lande, ingen atom-

kraft, meget vindkraft og næsten ingen vandkraft. Hvorfor skulle man definere landenes

energiplaner på overstatsligt niveau? Enhedslisten kunne dog godt støtte en afrapportering

om landens klimaindsats. Havde regeringen oplysninger om, hvordan den skabelon, der

skal bruges til det arbejde foreløbig så ud, og ville den blive brugt som skabelon for for-

handlingerne om et energiforlig?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at han ganske vist havde brugt ordet

opfølgning, men at der var tale om en opdatering. En opdatering handler ikke kun om at

finde ud af, hvor langt man er nået. Danmark ville arbejde for, at det kom til at foregå på

samme måde som i FN-processen, hvor man ved en opdatering samtidig får mulighed for

at vurdere, om målene er de rigtige. Tidslinjen var i forvejen koordineret mellem EU og FN.

Til Søren Egge Rasmussen svarede han, at han skam havde læst Klimarådets anbefalin-

ger, og der var gode takter i dem. Han ville studere nærmere, hvad højere mål ville koste,

også som forberedelse til en energiaftale. Anbefalingerne fra Rådet ville også indgå. Når

der skulle indgås en energiaftale, var det svært at se Danmark som en isoleret ø; Danmark

er et transitland og medlem af energiunionen.

Han slog fast, at de enkelte lande selv fastsætter andelene af de enkelte energiformer i

energisystemet

–

Danmark har f.eks. en højere andel af kraftvarme end andre lande.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at der i forslaget stod, at planen skulle opdateres hvert 10.

år, men nu talte ministeren om opdateringer, ikke opfølgninger, hvert 5. år. Var det blevet

489

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

ændret? Høringssvarene og Europa-Parlamentet havde i hvert fald talt for, at der burde

ske en opdatering hvert 5. år.

Søren Egge Rasmussen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen havde kendskab

til den skabelon, EU ville bruge i planlægningen, og om, hvorvidt regeringen i så fald ville

bruge den som udgangspunkt for et nyt hjemligt energiforlig.

Det var fornuftigt at udarbejde en statistik over klima- og energieffekter for de enkelte lande,

men at underlægge Danmarks energipolitik en overnational styring kunne Enhedslisten

ikke gå ind for.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde til Rasmus Nordqvist, at Kommissionens

forslag oprindelig indebar opdateringer hvert 10. år. Nu var det ændret i formandskabets

tekst, så forslaget gik på, at man skulle udarbejde nye planer hvert 10. år, som til gengæld

skulle opdateres hvert 5. år. Den danske holdning var, at disse opdateringer kan omfatte

vurderinger af, om målene skal hæves baseret på ny viden eller fremskridt inden for den

teknologiske udvikling.

Til Søren Egge Rasmussen sagde han, at der forelå skabeloner, som gjorde det muligt at

sammenligne landenes indsats. Ellers kunne det blive svært at indfri de samlede mål. Det

forhindrede dog ikke Danmark i at bestemme sine egne andele af forskellige energiformer.

Det var ikke meningen, at skabelonerne skulle diktere en ny energiaftale.

Rasmus Nordqvist

var glad for at høre, at der var tale om opdateringer hvert 5. år, og

derfor kunne Alternativet støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod.

490

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

2. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi (revision af ve-

direktivet)



Generel indstilling

KOM (2016) 0767

Rådsmøde 3590

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2016) 0767

–

bilag 4 (henvendelse af 11/12-17 fra Daka Denmark

A/S)

KOM (2016) 0767

–

bilag 3 (henvendelse af 8/12-17 fra WWF og Det

Økologiske Råd)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 932 (udvalgsmødereferat side 1832, senest

behandlet i EUU 23/6-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

I min gennemgang vil jeg fokusere på to over-

ordnede emner: 1) fremme af vedvarende energi i forskellige sektorer og 2) øvrige elemen-

ter af betydning for udbredelsen af vedvarende energi.

Ve-direktivets primære formål er at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU frem

mod 2030 og at understøtte gennemførelsen af EU’s fælles bindende

mål på minimum 27

pct. i 2030.

Der har været en del drøftelser om, hvorvidt 27 pct. fortsat er et retvisende mål. Regeringen

er enig i, at der de seneste år er sket en enorm udvikling på området. Regeringen støtter

derfor, at målet kan hæves til 30 pct. Dette er også i overensstemmelse med Kommissio-

nens seneste analyse af prisudviklingen på ve-området.

I Rådet har målet endnu ikke været til debat. Det er derfor ikke min forventning, at målet

bliver øget på energirådsmødet på mandag. Det er mere sandsynligt, at spørgsmålet om

et højere mål først kommer op i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet, der

ønsker et mål på 35 pct. Regeringen vil dog arbejde aktivt for et mere ambitiøst mål

–

både

på rådsmødet og i de fremtidige forhandlinger.

Regeringen er derudover generelt positiv over for initiativer i EU, der kan fremme en om-

kostningseffektiv indfasning af vedvarende energi.

Hvad angår elsektoren har Kommissionen foreslået en obligatorisk åbning af støtteordnin-

ger for ve-anlæg i andre EU-lande. Regeringen er opmærksom på, at en obligatorisk åb-

ning i princippet kan føre til en omkostningseffektiv udbygning, men er samtidig bekymret

for, at det kan bremse udbygningen med ve. Derfor lægger regeringen vægt på, at åbning

af støtteordninger fortsat skal være frivillig.

Forslaget inkluderer også principper for støtte til vedvarende energi. Regeringen er af den

opfattelse, at EU generelt har et fornuftigt statsstøtteregime, og at det bør være Kommis-

sionens statsstøtteretningslinjer, som fastlægger de overordnede retningslinjer. Princip-

491

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

perne i forslaget bør derfor ikke gå videre end de nuværende statsstøtteretningslinjer, så-

ledes at der ikke opstår tvivl om, hvilke regler der gælder.

Hvad angår varme- og kølesektoren foreslås det, at medlemsstaterne har fokus på at inte-

grere mere ve i varme- og kølesektoren. Landene opfordres bl.a. til at øge deres ve-andel

samt sikre, at forbrugerne får ret til at skifte til energieffektiv produktion. Danmark er blandt

de lande i EU, der har den højeste ve-andel i varmesektoren.

Regeringen støtter derfor forslagene, men er samtidig opmærksom på, at medlemsstater

med en høj ve-andel ikke bør pålægges uhensigtsmæssige krav om at udbygge med ve i

varmesektoren, som ikke er omkostningseffektiv.

Regeringen har desuden fokus på, at det bør være op til medlemsstaterne at udarbejde en

konkret plan for omstillingen til vedvarende energi i varmesektoren, som er hensigtsmæs-

sig og ikke har afledte negative konsekvenser for forbrugerne.

Hvad angår transportsektoren, har forslaget om, at der frem mod 2030 skulle fokuseres på

bestemte typer biobrændstoffer frem for et overordnet ve-mål for transport, været genstand

for stor diskussion. Formandskabets kompromisforslag minder derfor om det nuværende

ve-mål i transportsektoren. Der foreslås bl.a. et overordnet mål for ve i 2030, et konkret

iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer og mulighed for, at en betydelig del af ve-

målet for transport kan indfries gennem elektrificering.

Regeringen arbejder generelt for, at medlemsstaterne har fleksibilitet til at indfri målet om-

kostningseffektivt. Da transportområdet er under stor teknologisk udvikling, er det vigtigt,

at målet kan tilpasses udviklingen. Regeringen lægger derfor vægt på, at der i relation til

avancerede biobrændstoffer skal indgå en revisionsklausul. Den skal sikre, at aftalen kan

tages op igen, hvis der sker væsentlige markedsmæssige eller teknologiske ændringer,

der påvirker landenes mulighed for at opfylde målene eller målenes fortsatte relevans og

hensigtsmæssighed. Formandskabets forslag kan på baggrund heraf støttes.

Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at de typer førstegenerationsbiobrændstoffer,

som ikke er bæredygtige, ikke skal kunne anvendes til opfyldelse af transportmålet.

Hvad angår bioenergi, foreslår Kommissionen, at der etableres fælles bæredygtighedskri-

terier for bioenergi i EU. Regeringen er meget positiv over for dette og støtter, at der etab-

leres fælles krav til den bioenergi, som anvendes i EU. Derfor lægger regeringen vægt på,

at der er et højt ambitionsniveau, ligesom i den danske brancheaftale.

Endelig foreslår Kommissionen at integrere forbrugerne i den grønne omstilling ved at stille

krav om, at forbrugerne skal have ret til egenproduktion og til at gå sammen herom i for

eksempel vindmøllelaug. Regeringen støtter forslag, der sikrer forbrugernes rettigheder,

men lægger samtidig vægt på, at de indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til, at der kan tages

højde for nationale forhold

–

herunder muligheden for selv at definere skatte- og afgiftspo-

litikken på området.

492

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Med hensyn til de øvrige elementer i forslaget, som skal fremme ve, foreslår Kommissionen

blandt andet, at det skal være lettere og hurtigere for investorer og projektudviklere at få

behandlet deres projektansøgninger. I Danmark har vi allerede en one stop-shop på hav-

vindområdet. Regeringen støtter derfor forslaget om, at der indføres sådanne koordine-

rende kontaktpunkter i medlemsstaterne, men arbejder for, at der er fleksibilitet i forhold til

den nationale implementering. Kontaktpunkter kan også være med til at fremme danske

energivirksomheders adgang til markeder i andre EU-lande.

Endelig foreslår Kommissionen at udbrede systemet med oprindelsesgarantier til alle typer

af vedvarende energi.

Oprindelsesgarantier fungerer som certifikater, da de udstedes til produktion af vedvarende

energi og anvendes af forbrugere til at dokumentere, at deres forbrug er dækket af vedva-

rende energi.

Regeringen støtter udbredelsen af oprindelsesgarantier, men arbejder for, at der bør være

fleksibilitet til at beslutte, hvilke energiformer der skal omfattes, og hvordan koblingen til ve-

støtte skal håndteres.

Jens Joel

roste regeringen for at arbejde for at hæve ve-målet, men havde studset over

en tidligere formulering

”op til 30 pct.”

Kunne ministeren derfor bekræfte, at Danmark ikke

hørte til de lande, der gerne ville lande under 30 pct.? Kommissionen havde foreslået 30

pct., danske virksomheder mente mindst 30 pct., og Europa-Parlamentet arbejdede for 35

ptc. Her er tale om et område, hvor den grønne omstilling går hånd i hånd med Danmarks

interesser på erhvervsområdet. Danmark var derfor nødt til at placere sig i selskabet af

lande med det højst mulige ambitionsniveau. Socialdemokratiet ville ikke binde regeringen

på et eksakt tal, men ville støtte regeringens forhandlingsoplæg om at få det op på 30 pct.

Så måtte ministeren vende tilbage, hvis der opstod muligheder for at nå et højere niveau.

Rasmus Nordqvist

var enig i,

at den tidligere skriftlige formulering ”op til 30 pct.” var uhel-

dig. Kunne ministeren præcisere, hvad Danmark arbejdede for? Var Danmark blandt dem,

der prøvede at presse ambitionen op, eller blandt dem, der prøvede at holde igen? Den

danske position burde være at støtte hver stigning og arbejde benhårdt for at få målet op,

uanset om det kunne hæves til 30 pct., 35 pct. eller de 45 pct., som sagkundskaben anbe-

falede. Og ville regeringen støtte Europa-Parlamentets ønske om at fastsætte bindende

-reduktionsmål?

Søren Egge Rasmussen

påpegede, at de tal, som lå til grund for Kommissionens vurde-

ring var forældede data fra 2012. Nu talte ministeren om den seneste analyse af prisudvik-

lingen for ve. Hvilket år var den fra? Prisudviklingen på solceller og havvindmøller var mar-

kant, og det var vigtigt at inddrage de seneste erfaringer for at kunne vurdere, hvornår et

mål kan kaldes ambitiøst. Man burde gå efter 35 pct. som minimum.

493

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Kenneth Kristensen Berth

så både positive og negative aspekter i forhandlingsoplægget,

men grundlæggende var det et spørgsmål om at overdrage flere kompetencer til EU, og

derfor kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

mente, at det slog igennem, at ministeren opfattede ve som et problem.

Jens Joel havde en god pointe om, at det for Danmark ikke bare var en fordel klimamæs-

sigt, men også erhvervsmæssigt. Regeringens tilbagelænede holdning var derfor uforstå-

elig. Danmark havde ikke bare en interesse i, at vedvarende energi blev fremmet, men

også at EU fik overdraget kompetencer på området.

Kommissionens analyser viste, at det var nemt og omkostningseffektivt at nå op på 35 pct.

Var det ikke en anledning for regeringen til at sige entydigt, at Danmark gerne ville nå op

på det tal?

Energi-, forsynings- og klimaministeren var

enig med flere af spørgerne i, at der var

store erhvervsmæssige potentialer for Danmark i at hæve ve-målet. Han vurderede, at det

ville blive vanskeligt at træffe en beslutning på rådsmødet, da en lang række lande var

skeptiske over for bindende mål. Hvis målet på 30 pct. i 2030 skulle fordeles efter den

kendte fordelingsnøgle mellem landene, skulle Danmark levere 49 pct., mens 27 pct. for

Danmarks vedkommende svarer til 44 pct. Regeringen havde et mål om, at ve skulle ud-

gøre mindst 50 pct. af det samlede energibehov, men det svarer til at bygge en havmølle-

park om året, så alene et mål for EU samlet på 30 pct. ville kræve en massiv indsats.

Regeringen havde ikke foreslået 35 pct. ud fra en vurdering af, hvad der var realistisk at

nå. Hvis det i forhandlingerne med Europa-Parlamentet skulle opstå en situation, hvor det

var muligt at nå op til 35 ptc., ville han vende tilbage til en drøftelse i udvalget om et even-

tuelt mandat. Ifølge energikommissær

Šefčovič,

Kommissonens næstformand, ville 30 pct.

koste nogenlunde det samme som de nuværende 27 pct.

Til Søren Egge Rasmussen sagde ministeren, at beregningerne var Kommissionens bedst

mulige udgangspunkt. Ministeren havde selv vurderet, at det var realistisk, da priserne på

havvind var faldet ret meget over en overrække.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde han, at det overordnede mål med energiunionen var,

at EU i større udstrækning bliver selvforsynende med energi og mindre afhængig af forsy-

ninger udefra. Det var ellers en målsætning, som regeringen plejede at dele med Dansk

Folkeparti.

Søren Egge Rasmussen

spurgte, hvorfor ministeren ikke bare med det samme bad om

mandat til 35 pct. allerede, så han var klar til at slå til, hvis muligheden for det mål skulle

opstå.

Det ville være interessant at få Klimarådets vurdering af, hvad det ville koste at hæve an-

delen af vedvarende energi i Danmark fra 50 til 55 pct. i 2030. Det kunne vel koste 250

mio. om året

–

et lille beløb, sammenlignet med hvad man bruger på kampfly. Med faldet i

494

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

priser på havvindmøller og udsigten til endnu lavere priser ville det blive billigt at opfylde

målet.

Han gentog sit spørgsmål om, hvilke tal der lå til grund, for ifølge høringssvarene var der

tale om forældede tal fra 2012. Fandtes der nyere tal?

Jens Joel

forstod på ministeren, at det ikke gjaldt om at lande under 30 pct., men at få ve-

målet op på 30 pct. Dansk Industri og producenter af vedvarende energi som Siemens,

Vestas og Ørsted mente dog, at regeringen burde arbejde for 35 pct. Socialdemokratiet

ville gerne allerede nu give mandat til at hæve målet til 35 pct., men ikke til, at Danmark

stak en kæp i hjulet og måtte trække ned på 30 pct., hvis der opstod mulighed i forhandlin-

gerne for et højere tal. Hvis regeringen lige skulle blive enig med sig selv først, måtte mini-

steren komme tilbage efter rådsmødet.

Rasmus Nordqvist

fandt det underligt, at ministeren talte om, hvilke mål der var realistiske

i stedet for at kæmpe for et så højt mål som muligt. Hvad var der galt med at sætte sig et

højere mål, så man var dækket ind? Det kunne blive irriterende for ministeren at skulle sige

nej til et højere mål, hvis nogle lande skulle vise sig mere ambitiøse. Kunne man omformu-

lere, så ministeren kom af sted med et godt mandat?

Søren Søndergaard

opfordrede ministeren til at lytte til holdningerne fra Socialdemokra-

tiet, Alternativet og Enhedslisten, om ikke andet for at få mandatet.

Holger K. Nielsen

mente, at ministerens svar var uldent. I stedet for at sidde i en krog og

vente på, at muligheden for et højere mål måtte opstå, burde regeringen føre an sammen

med Europa-Parlamentet. Et højere mål burde ikke blive betragtet som en byrde eller en

skat, der skal betales. Det var i Danmarks interesse både klimamæssigt og økonomisk.

Det var bekymrende, at Danmark ikke ville gå videre, blot fordi andre lande ikke var ambi-

tiøse.

Jan E. Jørgensen

advarede mod en situation, hvor det bedste blev det godes værste

fjende. Et mål på 35 pct. eller mere ville være overordentlig fint. Kunne man fortolke ind i

det, at man i hvert fald gik efter de 30 pct., men ikke var nødt til at sige nej til et højere mål,

hvis muligheden skulle opstå?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at han nu bad om et mandat til at gå op

til 30 pct. og gentog, at han ville vende tilbage til Europaudvalget, hvis muligheden for at

gå højere op skulle opstå. Der ville dog formentlig ikke ville blive truffet en beslutning på

rådsmødet. Der var en sund fornuft i et højt ambitionsniveau, men oppositionen ville sikkert

have krævet 5 pct. mere, ligegyldigt hvor højt et tal regeringen var gået efter. Der ville blive

rig lejlighed til at diskutere Danmarks mål frem mod 2030 i forbindelse med de forestående

forhandlinger om en energiaftale. Her ville partierne sikkert kunne blive enige, før Kommis-

sionen lagde sig fast på noget endeligt.

495

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Til Søren Egge Rasmussen sagde han, at der var mange forskellige beregninger af, hvad

det ville koste at hæve EU-målet til 35 pct., men han havde ikke set, hvad det ville betyde

for Danmarks vedkommende. Sandsynligvis ville det betyde op mod de 60 pct. i 2030, og

det kunne være interessant at regne på.

På spørgsmålet om, hvor tallene kom fra, sagde han at kommissær

Šefčovič

var kommet

med dem 14 dage forinden. At kommissæren havde meldt ud, at det ikke ville blive dyrere

at gå fra 27 til 30 pct., skulle nok også opfattes som et pres på de lande, der er mere

fodslæbende end Danmark.

Rasmus Nordqvist

understregede, at flere partier nu blot ønskede at give ministeren be-

vægelsesfrihed til at arbejde for et højere tal end 30 pct., og ministeren burde tage imod

tilbuddet.

Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen ville støtte Europa-Parlamentets ønske

om at fastsætte bindende CO

-reduktionsmål for landene.

Søren Egge Rasmussen

mindede om, at Klimarådet var sat i verden for at rådgive Folke-

tinget, og deres konklusioner måtte have større vægt end vindmølleproducenter, der gerne

ville producere flere vindmøller

–

selv om det var fint, at de også deltog i debatten. Nu

havde Klimarådet vurderet, at det kun ville koste 250 mio. kr. om året at hæve ambitions-

niveauet fra regeringens 50 pct. ve i 2030 til 55 pct. Det var derfor ikke ambitiøst nok at gå

op til 30 pct. på europæisk niveau. Men han ville gerne have et notat om, hvad det ville

betyde for Danmark, hvis EU hævede niveauet med 1 eller 5 pct.

Indstillingen om ve-direktivet berørte også dele af transportområdet, hvor det stod uklart,

hvad mulighederne var fremover. Mente regeringen, at ve-målet kunne opnås alene ved

en elektrificering af transportsektoren, så man kunne undgå iblanding af forskellige driv-

midler?

Jens Joel

påpegede, at det ikke var oppositionen, der havde fundet på et 5 pct. højere tal

end regeringen. Det var Klimarådets anbefaling, at der blev skruet op for ambitionerne.

Ministeren burde sætte pris på, at oppositionen prøvede at presse regeringen i en grønnere

retning, især hvis ministeren selv var mere ambitiøs end sin regering. Det var forståeligt,

hvis det så svært ud i forhandlingerne at lande på 30 pct., men ministeren kunne ikke få

mandat til at lade Danmark var med til at tage luften ud af en mulighed, der måtte opstå.

Det var fint, hvis ministeren ikke med det samme kunne koordinere det med resten af re-

geringen, men så måtte han vende tilbage efterfølgende og bede om et nyt mandat.

Jan E. Jørgensen

forstod situationen sådan, at der ville være flertal i udvalget for at om-

formulere, så ministeren i hvert fald skulle arbejde for 30 pct.

–

og viste der sig en mulighed

for mere end 30 pct., ville Danmark ikke modarbejde.

496

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Formanden

påpegede,

at ministeren hidtil havde brugt formuleringen ”op til 30 pct.”. Ud-

valget efterspurgte, at man gik efter 30 pct., og at man ikke modarbejdede, hvis andre lande

ville gå højere op. Ministeren måtte være præcis.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

gjorde det klart, at Danmark ville arbejde for 30

pct. og ikke være blandt de lande, der måtte forhindre et højere mål end 30 pct. Skulle

muligheden for et højere mål opstå, ville han vende tilbage til udvalget. Det var det, han

ønskede at få mandat til.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at Europa-Parlamentet ikke havde vedtaget sin endelige

position vedrørende bindende CO

-reduktionsmål. På udvalgsniveau havde man stemt om

mere end 1.700 ændringsforslag, og regeringen havde endnu ikke haft mulighed for at

analysere dem.

Til Søren Egge Rasmussen sagde han, at det er for tidligt at bedømme, om transportmå-

lene alene kan nås ved elektrificering. Det afhang af teknologiudviklingen. Men han så

gerne selv, at el kom til at spille en større rolle også på transportområdet.

Formanden

forstod på udvalget, at det ikke var udvalgets krav, at ministeren vendte til-

bage, idet der allerede var flertal for, at ministeren kunne få mandat til at arbejde for 35 pct.

Det var op til regeringen, om den ville tage imod tilbuddet med det samme.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at en sådan situation ikke ville opstå

allerede på rådsmødet om mandagen. Alene at nå de 30 pct. på rådsmødet kunne blive

svært. Han mente, at han allerede var kommet Jens Joel i møde ved at sige, at Danmark

ikke ville forhindre højere mål, og at Danmark ville presse aktivt på for at nå 30 pct.

Jens Joel

var glad for, at Danmark ikke ville stikke en kæp i hjulet, hvis muligheden for et

højere mål opstår. Men han mente, at Danmark også skulle forfølge muligheden, hvis den

opstod, og ikke bare sætte sig ud i cafeteriet for at kunne sige, at Danmark i hvert fald ikke

har modarbejdet. Udvalget havde nu tilkendegivet, at det gerne ville give ministeren man-

dat til at gå efter et højere mål. Men det var ikke helt, som formanden sagde

–

for ministe-

rens tilbud om at komme tilbage til udvalget skulle udvalget alligevel tage imod.

Rasmus Nordqvist

mente ikke, at ministerens udmelding var tydelig nok. Han så gerne,

at ministeren gik fuldt ind i kampen for 35 pct. på rådsmødet. Det var ikke nok, at han ikke

aktivt ville modarbejde det.

Søren Egge Rasmussen

var enig med Rasmus Nordqvist i, at det var en passiv tilgang,

så med de nuværende tilkendegivelser fra ministeren kunne Enhedslisten ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

forstod, at ministeren ikke ville arbejde aktivt for et højere mål end 30

pct., og derfor kunne Socialistisk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

497

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Energi-, forsynings- og klimaministeren

gentog, at han ikke aktivt ville modarbejde et

højere mål end 30 pct. Han ville vende tilbage til udvalget under alle omstændigheder. Der

skulle gives mandat, før regeringen kunne forhandle, og regeringen førte ikke hemmelige

forhandlinger.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, da

det lød, som om ministeren ikke aktivt ville arbejde for et højere mål end 30 pct.

Jens Joel

meddelte, at det var ham magtpåliggende, at ministeren lagde sig i selen for at

hæve målet og samarbejde med den gruppe af lande, som vil. Han advarede mod, at der

nu opstod en situation, hvor ministeren ikke en gang kunne føre forhandlinger i Bruxelles.

Han ville nu give ministeren mandat til at tage ned og hæve målet, men det måtte blive et

kortvarigt mandat. Selv ministerens partifælle Jan E. Jørgensen havde netop foreslået en

omformulering. Ministeren havde nok ret i, at der ikke ville ske en forhøjelse på rådsmødet

mandag, men ministeren måtte tage ordet for at støtte et højere mål. Derefter skulle han

komme tilbage til udvalget for at bede om et nyt mandat, der gav ham den fornødne fleksi-

bilitet til på et senere møde at arbejde for at få niveauet højere op. Han måtte ikke nøjes

med at skrive i det nye forhandlingsoplæg, at han ikke ville forhindre det. Og mandatet i

dag gik ikke på ”op til 30 pct.”, men

på, at ministeren ville arbejde for at nå op på i hvert

fald 30 pct.

Formanden

bad om at få bekræftet, at Socialdemokratiet gav ministeren et kortvarigt man-

dat, der gjaldt til rådsmødet om mandagen. Ordlyden skulle være, at ministeren ville ar-

bejde for 30 pct.

og ikke ”op til 30 pct.”. Derefter skulle ministeren vende tilbage for at

bede

om et nyt mandat inden nye drøftelser i EU.

Søren Egge Rasmussen

mente, det ville have været bedre, hvis ministeren om mandagen

kunne fortælle sine kolleger i EU, at et flertal i Danmark gerne ville hæve målet til mere end

30 pct.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

var helt med på, at mandatet kun var til råds-

mødet om mandagen, og at han ville vende tilbage efter nye mandater.

Søren Søndergaard

bad ministeren tilføje, hvad hans mandat gik ud på.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

gjorde det klart, at han havde fået mandat til at

arbejde for et ve-mål på 30 pct. og til ikke aktivt at modarbejde, hvis der opstod mulighed

for et højere mål.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret

sig imod.

498

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

3. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet



Generel indstilling

KOM (2016) 0861

Rådsmøde 3590

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2016) 0861 (2016-17)

–

spørgsmål 1

KOM (2016) 0861 (2016-17)

–

spørgsmål 2

KOM (2016) 0861 (2016-17)

–

spørgsmål 3

KOM (2016) 0861 (2016-17)

–

spørgsmål 4

KOM (2016) 0861 (2016-17)

–

spørgsmål 5

KOM (2016) 0861 (2016-17)

–

spørgsmål 6

KOM (2016) 0861 (2016-17)

–

bilag 8 (henvendelse af 29/11-17 fra

VedvarendeEnergi og NOAH)

KOM (2016) 0861

–

bilag 6 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0861

–

bilag 5 (Folketingets udtalelse)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale til MEP-mødet 31/3-17)

KOM (2016) 0861

–

bilag 2 (faktaark)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 235 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

1/12-17)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet



Generel indstilling

KOM (2016) 0864

Rådsmøde 3590

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

KOM (2016) 0864

–

spørgsmål 1

KOM (2016) 0864

–

bilag 8 (henvendelse af 29/11-17 fra VedvarendeEnergi

og NOAH)

KOM (2016) 0864

–

bilag 6 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0864

–

bilag 5 (Folketingets udtalelse)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale til MEP-mødet 31/3-17)

KOM (2016) 0864

–

bilag 2 (faktaark)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 235 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

1/12-17)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

499

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

5. Forslag til revision af direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0660

Rådsmøde 3590

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

KOM (2017) 0660

–

bilag 2 (faktaark)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Formandskabet går om muligt efter at opnå en

generel indstilling på sagen hurtigt. Sagen forelægges derfor til forhandlingsoplæg.

I det eksisterende gasdirektiv er der ikke fastlagt et entydigt regelgrundlag for gasinfra-

struktur til og fra tredjelande. Forslaget har derfor til formål at sikre, at gasinfrastruktur til

og fra tredjelande bliver omfattet af EU-reglerne

inden for EU’s jurisdiktion. Det vil i praksis

betyde, at de krav, der stilles til de forskellige typer af gasinfrastruktur, også finder anven-

delse for de dele af forbindelserne, som er beliggende på havområder mellem tredjelande

og medlemsstaterne.

Med forslaget kan der opstå situationer, hvor dele af gasinfrastrukturen til og fra tredjelande

er omfattet af forskellig lovgivning. Det vil være tilfældet, hvis EU’s regler

gælder på hav-

området inden for EU’s jurisdiktion, mens afsenderlandets regler gælder på den resterende

del af infrastrukturen, der er beliggende uden for EU’s jurisdiktion. I sådanne situationer

lægges der i forslaget op til, at Kommissionen vil kunne opnå et forhandlingsmandat med

henblik på at forhandle en aftale, der kan sikre efterlevelse af EU-retten.

Regeringen kan støtte forslaget, da det vil sikre, at gasinfrastruktur fra et tredjeland til EU

fremadrettet skal være omfattet af EU-reglerne inden

for EU’s jurisdiktion. Dermed sikres

der et entydigt regelgrundlag for regulering af gasinfrastruktur til og fra tredjelande.

Regeringen finder samtidig, at det er hensigtsmæssigt at have størst mulig klarhed over

den anvendte terminologi i forslaget. Dette gælder bl.a. for sondringen mellem transmissi-

onsledninger og opstrømsrørledningsnet. Det skal ses i lyset af, at der i direktivet stilles

forskellige reguleringsmæssige krav til de to forskellige typer af gasinfrastruktur. Regerin-

gen vil derfor arbejde for en ensretning af terminologien i forslaget, således at denne af-

spejler den hidtidige sondring mellem transmissionsledninger og opstrømsrørledningsnet.

Regeringen vil

–

i overensstemmelse med Kommissionens ambition

–

arbejde for en hurtig

vedtagelse af forslaget i Rådet.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlings-

oplægget, da forslaget ville medføre en overdragelse af flere kompetencer til EU på ener-

giområdet.

Søren Søndergaard

mente, at gasdirektivet handlede om et redskab til at forhindre en

Nord Stream 2-forbindelse. Hvorfor blev Nord Stream 2 så ikke nævnt?

500

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at gasdirektivet ikke alene var møntet

på Nord Stream 2. Det var fornuftigt at give Kommissionen mulighed for generelt at for-

handle om brugen af gasledninger, der trækkes fra tredjelande. Det var ikke et spørgsmål

om, hvorvidt ledningen skulle trækkes, men udelukkende om betingelser for brugen af gas-

ledninger, herunder tredjepartsadgang.

Søren Søndergaard

efterlyste en præcis begrundelse for, at EU ville strække sine regler

for det interne gasnet til at gælde lande uden for EU. Hvis det gjaldt fødevarer kunne man

forstå, at det f.eks. gjaldt om ikke at få pesticider ind, men her var pointen ikke klar. Rege-

ringens problem var, at alle lurepassede, og at kun Danmark foreløbig havde mulighed for

at sige nej til Nord Stream 2. Hvis gasdirektivet gik hurtigt igennem, ville der opstå en mu-

lighed mere, og presset på regeringen ville tage af. Det var forståeligt, men det var ikke en

hensigtsmæssig måde at lave lovgivning på. Det havde ikke noget med holdningen til gas-

ledningen at gøre, for her kunne ministeren vente opbakning fra Enhedslisten til et nej.

Holger K. Nielsen

mente ikke, at der var noget i vejen med at indrømme, at energipolitik

også var sikkerhedspolitik. Det var alle bekendt, og ministeren kunne trygt indrømme, at

direktivet handlede om forholdet til Rusland.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

gav Holger K. Nielsen ret i, at energipolitik også

er sikkerhedspolitik og omvendt. Det var dog naturligt, at EU blandede sig i import af fossil

energi fra tredjelande. Direktivet var også møntet på andre mulige gasledninger, ikke kun

Nord Stream 2.

Søren Egge Rasmussen

fandt det mærkeligt, at Nord Stream 2 og Rusland ikke blev

nævnt. Gasdirektivet var et meget bureaukratisk tiltag, hvormed EU kunne forhindre Nord

Stream 2. Var der virkelig ikke andre muligheder? Da Folketinget forholdt sig til Nord

Stream 1, viste det sig først bagefter, at der havde været mulighed for at forhindre, at den

gik gennem dansk farvand. Enhedslistens holdning til Nord Stream 2 var klar, hvis der blev

fremsat et lovforslag i Folketinget, men partiet kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

fandt det indlysende, at det var svært for et lille land som Danmark

alene at sige nej til Nord Stream 2, og derfor var det til Danmarks fordel, at der kom en

europæisk løsning. Socialistisk Folkeparti kunne derfor støtte forhandlingsoplægget.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

var enig i, at der var brug for en europæisk

løsning. Hvert enkelt land havde ikke mulighed for at føre sin egen politik på området.

Spørgsmål om forsyninger østfra, f.eks. Ukraine, og om så store mængder gas, som på

afgørende vis ville få indflydelse på bestemte landes sammensætning af energiformer,

skulle løses på europæisk plan.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet støttede regeringens forhandlingsoplæg.

501

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-17

13. Europaudvalgsmøde 15/12 2017

Søren Egge Rasmussen

spurgte, om ikke det var korrekt, at der via den nuværende gas-

ledning gennem Ukraine kunne importeres mere gas ind i EU. Det havde i så fald noget at

sige, når Danmark skulle forholde sig til Nord Stream 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at Kommissionen vurderede, at Nord

Stream 2 ikke var nødvendig. På den baggrund fandt han det fornuftigt at give Kommissi-

onen mandat til at forhandle betingelserne.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 09.53

502