EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 363
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 19. januar 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Eva Kjer Hansen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Clausen Larsen-Jensen (S), Søren

Søndergaard (EL), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen, finansminister Kristian Jensen

og minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Karen Elle-

mann.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Afrika Kontakt vedr. fiskeripartnerskabsaftale

med Marokko

KOM (2018) 0001

–

bilag 2 (henvendelse af 15/1-18 fra Afrika Kontakt)

Nina Back Andersen, Afrika Kontakt

Morten Nielsen, Afrika Kontakt

Morten Nielsen, Afrika Kontakt,

oplyste, at Afrika Kontakt ikke anså det for et problem,

at EU indgår en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko, så længe aftalen ikke omfatter

Vestsahara. Vestsahara er en tidligere spansk koloni, som blev uafhængig efter Francos

død i 1975, men straks efter blev besat af Marokko. Ingen regering eller international insti-

tution ud over Marokko selv anerkender Marokkos overherredømme over Vestsahara. EU-

Parlamentets juridiske tjeneste,

FN’s generalsekretær og FN’s sikkerhedsråd er alle enige

om, at Marokko holder Vestsahara besat i strid med folkeretten. En aftale med en besæt-

telsesmagt om det besatte områdes ressourcer er i konflikt med Genèvekonventionen.

FN’s

generalsekretærs juridiske rådgiver, Hans Corell, udfærdigede for et par år siden et

notat med to principper for, hvornår en besættelsesmagt kan udnytte ressourcerne: Dels

skal befolkningen i det besatte område give sin accept, dels skal den drage fordel af ud-

nyttelsen af ressourcerne.

På den baggrund havde danske regeringer uanset politisk farve stemt nej til alle tidligere

fiskeriaftaler med Marokko. Derfor studsede Afrika Kontakt over regeringens samlenotat,

hvor man ønskede en fiskeripartnerskabsaftale, som omfatter Vestsahara. Ifølge EU-Dom-

stolen bliver 91,5 pct. af de fisk, som den eksisterende aftale omfatter, fanget i Vestsaharas

farvande. Men i andre sammenhænge plejer Danmark og EU at stå fast på, at det ikke skal

være en god forretning at agere besættelsesmagt. Derfor burde udvalget undlade at give

mandatet, og Danmark burde sige på DER-mødet, at man ikke ønsker en aftale, der om-

fatter Vestsahara.

520

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Nina Back Andersen, Afrika Kontakt,

nævnte, at en dom fra EU-Domstolen fra den 21.

december 2016 om associeringsaftalen mellem EU og Marokko bestemmer, at en handels-

aftale ikke må omfatte Vestsahara, fordi det ud FN’s selvbestemmelsesret klassificeres

som et separat territorium. Dommen slår endvidere fast, at handel med Vestsahara skal

ske med lokalbefolkningens samtykke. Det var svært at se, hvordan man kunne opnå et

sådant samtykke i en aftale, der var med til at vedligeholde besættelsen, og som forsinkede

FN’s arbejde for at gennemføre en folkeafstemning.

Danmark blev desuden nødt til at tage stilling til sidste uges juridiske udtalelse fra EU-

Domstolens generaladvokat Wathelet, som vurderede, at den eksisterende aftale er ugyl-

dig, fordi Marokkos besættelse er ulovlig, og at EU ikke havde ret til at indgå en fiskeripart-

nerskabsaftale, der omfatter Vestsaharas farvande. Han sagde også, at EU ikke accepterer

sahrawiernes ret til selvbestemmelse, når fiskere fra EU fisker ud for Vestsaharas kyst som

resultat af aftalen. Det kunne dertil ikke dokumenteres, at sahrawierne drager nytte af den

økonomiske støtte, der følger med. EU måtte overveje konsekvenserne, inden man indgik

en ny aftale.

Morten Nielsen, Afrika Kontakt,

tilføjede, at sahrawiernes organisation, Polisario, efter

dommen om associeringsaftalen var gået aktivt til værks internationalt, hvilket havde ramt

danske rederier. I Panama slap et skib fra Ultrabulk med nød og næppe væk, før en dom

ville have fået det tilbageholdt, så nu havde Ultrabulk besluttet at sejle fosfat fra Vestsahara

til Canada hele vejen ned forbi Kap Horn

–

en tre gange så lang tur som gennem Panama-

kanalen. I Sydafrika blev et nu Mærskejet skib lagt op med 55.000 tons fosfat fra Vestsa-

hara, og højesteretten i Port Elizabeth lod lasten beslaglægge og gav den til sahrawierne,

fordi man anså den for plyndret. Endelig blev et skib med fiskeolie fra Vestsahara kort tid

efter EU-Domstolens dom tilbageholdt i Frankrig, og det er stadig en verserende sag.

Polisario har til hensigt at fortsætte med at bruge domstolene til at opnå den folkeafstem-

ning, som de blev lovet af FN ved indgåelsen af en våbenhvile i 1992. FN havde arbejdet

aktivt for denne folkeafstemning, dels ved oprettelsen af FN-styrken MINURSO, dels ved

at have udpeget en forhandler, den tidligere tyske præsident Horst Köhler. Det ville være

et dårligt udgangspunkt for ham, hvis EU dels ignorerede EU-Domstolens domme, dels

fortsatte engagementet med Marokko, som om ingenting var hændt. I juni 2016 stemte alle

Folketingets partier for et beslutningsforslag, der opfordrede danske offentlige institutioner

og firmaer til at holde sig væk fra Vestsahara, så længe situationen var uafklaret, og hvis

man alligevel engagerede sig der, skulle man have folkerettens to principper for øje. Det

fremgik hverken af ministeriets samlenotat eller Kommissionens udspil.

521

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3591 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 290 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

orienterede om, at alle punkter på dagsordenen for rådsmødet for

udenrigsanliggender den 22. januar 2018 var til orientering.

1. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne

forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien

og Stillehavet



Præsentation

KOM (2017) 0763

Rådsmøde 3591

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 805 (udvalgsmødereferat side 1061, senest

behandlet i EUU 11/5-17)

Udenrigsministeren:

Det første punkt, jeg vil forelægge, omhandler forslag til ny partner-

skabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som udviklingsministe-

ren tidligere har forelagt for udvalget. Kommissionen har nu fremsat et egentligt udkast til

mandat for de kommende forhandlinger med AVS-landene om samarbejdet efter 2020.

Da det er ambitionen fremadrettet at gøre dette samarbejde mere politisk,

har EU’s uden-

rigsrepræsentant ønsket at benytte lejligheden til en præsentation af forslaget for udenrigs-

ministrene. Herefter vil der frem mod et uformelt udviklingsministermøde den 20. februar

være drøftelser på embedsmandsniveau, der munder ud i, at formandskabet formentligt i

slutningen af februar eller begyndelsen af marts præsenterer et revideret oplæg. Ud-

viklingsministeren vil vende tilbage til udvalget frem mod en forventet vedtagelse af Kom-

missionens forhandlingsmandat i maj.

522

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

2. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3591

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (17)

–

bilag 287 (udvalgsmødereferat side 423,

senest behandlet i EUU 8/12-17)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en drøftelse af den seneste udvikling i Mellemøstregi-

onen med fokus på den mellemøstlige fredsproces.

Ministerdrøftelsen finder sted inden frokosten med den palæstinensiske præsident Abbas.

En tilsvarende drøftelse fandt sted i december med den israelske premierminister Netany-

ahu. Jeg forventer, at der under drøftelsen både med og uden Abbas vil være fokus på den

palæstinensiske forsoningsproces og støtten til tostatsløsningen. Det er også sandsynligt,

at situationen i Gaza bliver en del af drøftelsen.

Efter præsident Trumps udmelding om flytning af den amerikanske ambassade til Jerusa-

lem har der ikke været kendte kontakter mellem palæstinenserne og USA. Det er ikke i

længden en holdbar situation. Palæstinenserne har efterfølgende meldt ud, at de ikke be-

tragter USA som en troværdig mægler. Fra EU’s side vil man opfordre

palæstinenserne til

at engagere sig med amerikanerne igen. Det er Danmarks og EU’s politik, at en fredsløs-

ning ikke er realistisk uden konstruktiv medvirken fra USA.

Det er også derfor, Mogherini har taget initiativ til et møde den 31. januar i den internatio-

nale donorgruppe for Palæstina

–

AHLC

–

hvor bl.a. Israel, USA og PA er faste medlem-

mer.

På rådsmødet forventer jeg enighed om, at EU skal fastholde sin grundlæggende tilgang

til fredsprocessen baseret på en tostatsløsning.

Rasmus Nordqvist

syntes, det var godt, at EU gik aktivt ind og forsøgte at få parterne til

at mødes. Den luxembourgske udenrigsminister havde beklaget, at der ikke var en fælles

holdning i EU og opfordrede til en anerkendelse af Palæstina, hvor Frankrig skulle gå for-

rest. Mente ministeren ikke, at det var på tide, at EU rykkede lidt på den anerkendelse for

at gøre op med den ubalance, der var kommet efter Trumps udmelding? Talte ministeren

med både Luxembourg og Frankrig om den sag?

Kenneth Kristensen Berth

gjorde det klart, at Dansk Folkeparti ikke var enig med rege-

ringen i

kritik af USA’s melding om

at give Jerusalem status af Israels hovedstad og gerne

så, at Danmark i FN havde fulgt Rusland, Tjekkiet, Kroatien, Polen, Rumænien og Letland

i at undlade at stemme for resolutionen. Hvad forestillede ministeren sig at få ud af mødet

med Abbas?

Søren Søndergaard

mente, at der var tale om en rutinepræget udmelding fra dansk side.

Samme holdning kunne være skrevet i samlenotatet 5 år tidligere. Havde regeringen plan-

523

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

er om

–

eventuelt igennem EU

–

at gøre noget andet end blot at gentage, at fredsforhand-

lingerne skulle genoptages? Trump havde sagt, at dem, der ikke stemte det, som han øn-

skede, ville undgælde for det. Havde der været en reaktion over for Danmark på grund af

afstemningen, eller repressalier over for Danmark eller andre EU-lande på grund af den?

Holger K. Nielsen

mente, at det for regeringen og for EU var business as usual, men at

forholdet mellem Palæstina og Israel derimod var ikke det samme siden Trumps udmel-

ding. Spurgte man palæstinenserne om perspektivet for dem, var svaret EU, idet de for-

ventede, at EU gik ind og spillede en mere aktiv rolle. Færre og færre troede efterhånden

på tostatsløsningen. For at det hele ikke skulle falde fra hinanden, var EU nødt til at have

større ambitioner end bare at sige, at USA må tilbage i sin mæglerrolle. Hvis amerikanerne

havde brændt deres broer, var det jo svært at få til at ske. Regeringen måtte arbejde for en

EU-politik, der kan skabe et minimum af håb hos palæstinenserne om, at det ikke er nød-

vendigt at ty til meget radikale metoder.

Udenrigsministeren

svarede, at EU’s politik

om en tostatsløsning med Jerusalem som

delt hovedstad var kendt. Hverken EU eller Danmark havde ikke fraveget den politik, og

ingen lande havde udtrykt planer om at flytte ambassader til Jerusalem eller om at aner-

kende Jerusalem som Israels hovedstad, uden at den samtidig anerkendes som Palæsti-

nas hovedstad. Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at en eventuelt anerkendelse af

en palæstinensisk stat ikke var op til EU, men til nationalstaterne. Ministeren mente ikke,

at det var realistisk at finde en løsning på konflikten uden amerikanerne. Derfor var det nu

vigtigt at få parterne til at køle ned, og EU måtte spille en aktiv rolle og på mødet sende et

signal om, at fredsprocessen ikke var glemt. Den luxembourgske udmelding ændrede ikke

på den danske indstilling. Den danske modstand mod anerkendelsen af palæstinensisk

stat var ikke principiel, men bundet op på en tostatsløsning. Det var det spor, man ønskede

at forfølge, men der var selvfølgelig varierende syn på sagen. Alle kendte f.eks. svensker-

nes holdning.

Han svarede Kenneth Kristensen Berth, at det var vigtigt at få processen tilbage på sporet

og sørge for, at amerikanerne blev en del af den. Ellers ville der ikke komme en løsning.

Han respekterede, at der var et ønske om, at EU blev tydeligere. Man ville diskutere det

og arbejde på at få fredsprocessen tilbage på sporet.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at der ikke var kommet nogen reaktion på af-

stemningen. Amerikanerne havde inviteret 65 udvalgte lande til en reception i FN-regi, men

det betragtede han ikke som en sanktion.

Søren Søndergaard

savnede, at udenrigsministeren forholdt sig til den nye situation. Man

kunne ikke bare gentage sin holdning til den tidligere situation, men måtte overveje at gøre

brug af nye redskaber.

Rasmus Nordqvist

henviste til ministerens udsagn om, at der var en klart defineret politik

om Palæstina-Israel-konflikten. Man kan bare ikke blive ved med at stå stille, når hele

524

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

verden ændrer sig. Hvad mente ministeren, der skulle til fra EU’s side for at komme videre

nu, hvor situationen var forværret ved Trumps udmelding om Jerusalem? Der skulle en

tostatsløsning til sagde ministeren, og man kunne derfor ikke anerkende Palæstina, men

man skal vel anerkende Palæstina for at have to stater? Hvordan kunne man skabe en

balance?

Udenrigsministeren

bekræftede, at situationen var forværret efter Trumps udmelding,

men ikke på en måde, så det ændrede på den danske politik. Det ændrede muligvis beho-

vet for, at EU var mere tydelig, men man kom ikke udenom, at man måtte finde en løsning,

der involverer amerikanerne.

Holger K. Nielsen

påpegede, at problemet lå i, at Trumps udtalelser havde medført, at

palæstinenserne ikke længere havde tillid til amerikanerne. EU måtte komme med mere

konstruktive bud på, hvordan man kan undgå, at situationen igen eksploderer i de palæsti-

nensiske områder.

Udenrigsministeren

havde altid troet på, at EU kan spille en positiv rolle, fordi EU ikke er

en del af konflikten

–

og dermed få parterne til at tale sammen igen. P.t. var splittelsen stor;

den skulle overkommes, og der kunne EU spille en rolle.

525

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

3. Libyen



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3591

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Rådsmøde 3557

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 17/7-17)

Udenrigsministeren:

Der vil også være en drøftelse af Libyen, hvor FN’s særlige repræ-

sentant for Libyen, Ghassan Salamé, ventes at orientere Rådet om den seneste udvikling

på jorden og status over de FN-ledede forhandlinger om en politisk løsning på krisen i

Libyen.

Salamé har siden lanceringen af en ny handlingsplan for Libyen i september 2017 arbejdet

intenst på at få de libyske parter til at enes om en revision af den nuværende politiske aftale

for Libyen. En tilpasset aftale skal bl.a. bane vejen for afstemning om en ny forfatning samt

afholdelse af præsident- og parlamentsvalg i 2018.

Til trods for fremskridt er der fortsat store udfordringer med at sikre libysk buy-in i proces-

sen. Derfor er det yderst vigtigt, at alle regionale og internationale aktører bakker op om

FN’s bestræbelser. EU og Danmark står 100 procent bag Salamé. Vi kan ikke acceptere

en fejlslagen stat så tæt på Europas grænser, der destabiliserer hele regionen og øger

terrortruslen mod Europa. Uden en fredelig politisk løsning i Libyen kan vi heller ikke løse

den massive migrantudfordring i det centrale middelhav.

Mogherini forventes derudover at give en status over arbejdet i den trilaterale task force for

AU, EU og FN om netop migration. Taskforcen blev nedsat efter EU-AU topmødet i no-

vember sidste år og har bl.a. til formål at hjælpe strandede migranter i Libyen tilbage til

deres hjemlande og evakuere de flygtninge, der har behov for international beskyttelse.

Samarbejdet har allerede ført til positive resultater. Op imod 7.000 migranter er hjulpet

tilbage siden slutningen af november sidste år. Målet er yderligere knap 10.000 ved udgan-

gen af februar i år.

Det er opmuntrende, at oprindelseslandene arbejder tæt sammen med FN om at tage imod

egne statsborgere. Vi ser dog gerne et endnu mere effektivt samarbejde om tilbagetagelse.

Danmark støtter dette vigtige arbejde igennem et yderligere øremærket bidrag på 30 mio.

kr.

til EU’s trustfond for Afrika med særligt fokus på støtte til FN’s migrationsorganisation

IOM.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvor langt man var med at arrangere formaliserede

tilbagesendelser af flygtninge til Libyen.

Udenrigsministeren

svarede, at Libyen var en afgørende nøgle til at få løst problemet

med migration. Det var glædeligt at se, at det arbejde, der blev lagt i at løse situationen,

bar frugt. Mere end 7.000 migranter var blevet hjulpet hjem siden slutningen af november

526

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

2017. Det var mere end en tredjedel af alle de hjemsendelser, der var sket fra Libyen i

2017. Målet var, at yderligere 10.000 skulle hjælpes hjem. Arbejdet var støttet af den dan-

ske regering via et bidrag på yderligere

30 mio. kr. til EU’s trustfund for Afrika, og det var

oveni det bidrag på 45 mio. kr., som Danmark gav i 2015, og som placerede Danmark

blandt de største bidragsydere. Samtidig var det vigtigt at holde sig for øje, at migrations-

krisen i Middelhavet ikke kun ville blive løst ved hjælp af frivillige hjemsendelser og lukning

af detentionscentre i Libyen. Det krævede en langsigtet indsats med stabilisering af Libyen

og med at løse de grundlæggende årsager til migration. Det arbejdede man også på de

steder, hvor man kunne.

527

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Jeg vil endvidere nævne, at jeg på rådsmødet under punktet even-

tuelt vil orientere mine kolleger om en sag fra Europarådet, hvor Danmark som bekendt i

disse måneder er formand for Ministerkomiteen. Det drejer sig bl.a. om Ruslands aktuelle

forhold til og arbejde i Europarådets Parlamentariske Forsamling, PACE, og den russiske

regerings beslutning om at holde dele af sit budgetbidrag til Europarådet tilbage.

Vi har de seneste måneder fulgt sagen med bekymring, da den potentielt kan få store ne-

gative konsekvenser for arbejdet i Europarådet. Sagen har sin oprindelse i Ruslands ulov-

lige annektering af Krim i 2014. PACE indførte sanktioner mod de russiske PACE-parla-

mentarikere, der bl.a. mistede deres stemmerettigheder. Efterfølgende besluttede den rus-

siske PACE-delegation helt at udeblive fra arbejdet i forsamlingen.

I juni 2017 besluttede den russiske regering så at tilbageholde to tredjedele af sit budget-

bidrag til Europarådet med krav om, at man først vil betale, når de russiske parlamentari-

kere kan møde op i PACE og være sikre på ikke igen at få frataget deres stemmeret. Det

betyder, at der lige nu mangler ca. 22 mio. euro i Europarådets budget.

I overensstemmelse med reglerne i Europarådet kan Rusland risikere at måtte forlade or-

ganisationen, hvis man ikke betaler. Den russiske beslutning er derfor kritisabel. Sagen

skal efter min opfattelse løses af PACE, hvor den er opstået. Der bliver i regi af PACE gjort

en række bestræbelser på at finde en løsning, som alle kan leve med. Det er dog for tidligt

at sige, om de vil bære frugt.

Jeg er i min egenskab af formand for Ministerkomiteen løbende blevet orienteret om sagen

–

bl.a. af repræsentanter for Folketingets PACE-delegation.

Jeg finder det relevant at gøre mine udenrigsministerkolleger opmærksomme på sagen og

høre eventuelle synspunkter. Det er den danske regerings opfattelse, at Rusland skal over-

holde sine forpligtelser som medlem af Europarådet. Samtidig finder vi, at det vil være

uheldigt, hvis Rusland til skade især for den almindelige russer skal forlade samarbejdet.

Europarådet er en vigtig menneskerettighedsorganisation, hvis standarder forpligter Rus-

land, ligesom det er et vigtigt dialogforum.

Endelig vil jeg nævne, at der vil være en morgenmadsdrøftelse om etablering af en udvik-

lingsfinansieringsenhed i EIB-regi

–

en idé fremsat af præsidenten for den Europæiske

Investerings Bank, Werner Hoyer, i november 2017. Hoyer er inviteret til at redegøre nær-

mere for sin idé.

528

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Søren Søndergaard

sagde, at spørgsmålet om den russiske betaling måske ikke var det

største problem p.t., men dog et stort økonomisk problem, fordi Rusland i modsætning til

EU-landene havde påtaget sig store økonomiske forpligtelser i Europarådet. Der var en vis

ironi i, at nogle af de værste slyngelstater betalte mest. Det var nok ikke tilfældigt. Skulle

landene diskutere, hvordan man kan tage ejerskab over Europarådet for at undgå at være

afhængig af disse lande og deres trusler? Og ville ministeren her under det danske for-

mandskab for Europarådets Ministerkomité tage spørgsmålet op om den manglende op-

følgning på Lissabontraktatens løfte om at tilslutte sig den europæiske menneskerettig-

hedskonvention? Der var nu næsten 10 år siden, at Søren Søndergaard selv havde med-

virket til at forhandle den aftale igennem med Europarådet på vegne af Europa-Parlamen-

tet.

Udenrigsministeren

bekræftede, at det var meget problematisk med de manglende mid-

ler, og at man forsøgte at få russerne ombord igen. Det ville være ulykkeligt, hvis de måtte

træde ud af samarbejdet

–

først og fremmest af hensyn til beskyttelsen af de russiske bor-

geres rettigheder. På sigt er det også relevant at diskutere, hvordan man kan organisere

finansieringen på en måde, så Europarådet er mindre afhængigt af enkelte donorer. Som

det så ud nu, var det mest presserende at få løst situationen, og ministeren mente, at PACE

var det rigtige regi for en løsning.

Søren Søndergaard

fandt det problematisk, at navnlig EU-landene havde udstyret rus-

serne med en kæmpe magt ved at acceptere, at de betalte så stor en del af Europarådets

budget. Man kunne vælge ikke at gøre noget for at undgå en konfrontation med russerne,

eller man kunne vælge at se på, hvordan man kan begynde at afmontere den magt, der

gør dem i stand til at true med at underminere budgettet. Jo længere man venter med at

tage den diskussion, jo dyrere vil det være at få russerne til at blive. Diskuterede man i

Europarådet, hvor meget EU skal gå på kompromis for at få russerne til at blive? Man måtte

ud af den klemme, så det kun er forholdet til de russiske borgere, der er af interesse og

ikke det forhold, at Europarådet vil gå fallit, hvis Rusland ikke betaler.

Søren Søndergaard mente i øvrigt, at det i udenrigsministerens rolle som formand for Eu-

roparådets Ministerkomité måtte være naturligt at tage det mest presserende op, nemlig

den manglende opfølgning på Lissabontraktaten. Den sag var handlet af mange år tidli-

gere, så hvordan havde man tænkt sig at følge op?

Udenrigsministeren

svarede, at det var et kæmpe problem for Europarådet med de mang-

lende penge fra Rusland, og at man samtidig var interesseret i at have russerne med for

at sikre de russiske borgere. Reglerne dikterer dog, at hvis man ikke betaler, ryger man ud.

Man arbejdede på at få russerne til at betale og leve op til deres forpligtelser. Sagen var

ikke på rådsmødedagsordenen, men ministeren mente, at det var vigtigt at orientere ud-

valget om den.

Holger K. Nielsen

var enig i, at Europarådet var blevet for afhængigt af finansieringen fra

lande som Rusland og Tyrkiet. Hvis det ikke lykkes at få Rusland til at betale, ville man så

smide dem ud? Eller var løsningen, at EU betalte lidt mere? Russerne har en interesse i

529

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

at være med i det selskab, for det er et af de få gode, de er med i, og der er vigtigt at føre

dialog med dem i det regi. Var der en strategi for, hvad man ville gøre, hvis det ikke lykke-

des at få dem til at betale?

Udenrigsministeren

mente ikke, at der var uenighed mellem ham og udvalget i sagen.

Der er en fælles interesse i, at russerne er med i Europarådet, nemlig hensynet til borgerne,

og man ved, at de har en stor interesse i at deltage. Der var dog klare regler for præmis-

serne for deltagelse. Ministeren troede på, at russerne igen ville være med og dermed også

betale deres del af regningen. Diskussionen om, hvordan Europarådet finansieres, var ikke

på rådsmødedagsordenen.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

530

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 290 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Årets første Økofin finder sted på tirsdag. Det bliver endnu et spæn-

dende og vigtigt år for EU, hvor man skal forsøge at nå nærmere en Brexit-aftale og fast-

sætte en kurs for videreudviklingen af ØMU- og EU-samarbejdet.

Den økonomiske fremgang fortsætter, og der er udsigt til endnu et år med vækst og mærk-

bare fald i arbejdsløsheden. Men de strukturelle udfordringer består. Vi er ikke i mål med

finanspolitisk konsolidering og reformer, der skal styrke arbejdsudbud og produktivitet.

Det er vigtigt, at man på tværs af Europa undgår fortidens fejl og i stedet bruger opsvinget

til at gøre vores økonomier robuste over for nye kriser. Det påhviler især Økofin at fastholde

den dagsorden, og jeg håber, vi igen i år kan levere konkrete resultater, der bidrager til en

velfungerende ØMU og et stærkt økonomisk EU-samarbejde, der fremmer sund finanspo-

litik og reformer i EU-landene samt en fortsat fælles kamp mod skatteunddragelse.

Jeg forelægger alle sager til udvalgets orientering og henviser generelt til samlenotatet om

sagerne.

Videreudvikling af ØMU’en



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0824, KOM (2017) 0826, KOM (2017) 0823, KOM (2017) 0822, KOM

(2017) 0821, KOM (2017) 0825, KOM (2017) 0827

Rådsmøde 3592

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 321, sager vedr.

styrkelse af bankunionen forelagt EUU 1/12-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 172, orientering om

møde i eurogruppen forelagt EUU 3/11-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 312 (udvalgsmødereferat side 415 (ØMU rapport)

og 471 (stabilitets- og vækstpagten) forelagt EUU 2/12-17)

Finansministeren:

Vi skal drøfte ØMU’ens udvikling som

opfølgning på de udvidede eu-

rogruppemøder og det udvidede eurotopmøde i slutningen af 2017. De centrale temaer i

ØMU-drøftelserne er særlig styrkelsen af bankunionen, udviklingen af eurolandenes låne-

fond ESM, EU’s finanspolitiske regler og en eventuel fælles

finanspolitik med fokus på eu-

rolandene.

Bankunionen er den del af ØMU-reformerne, som er længst fremme, og man vil i den kom-

mende tid formentlig forsøge at opnå enighed om en opdatering af den eksisterende

531

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

køreplan fra juni 2016. Jeg har løbende orienteret udvalget om bankunionen, senest forud

for Økofin 5. december 2017.

Drøftelsen på dette rådsmøde ventes primært at fokusere på den overordnede proces samt

Kommissionens ØMU-pakke fra den 6. december 2017. Pakken indeholder lovforslag om,

at eurolandenes lånefond (ESM) skal udvikles og bringes ind under EU-retten, forslag om

indskrivning af finanspagten i EU-retten og forslag om øget støtte og incitamenter til natio-

nale strukturreformer. Pakken indeholder også mindre konkrete udspil: Et udspil om en

form for fælles finanspolitik via en eurolinje i EU-budgettet, hvor der ventes et konkret for-

slag senere og et udspil om en europæisk finansminister. Der er fortsat meget delte me-

ninger om ØMU’ens udvikling, og

Tyskland har endnu ikke en ny regering med en klar

holdning til disse spørgsmål.

ØMU’en ventes drøftet løbende frem mod et topmøde kun for eurolandene i marts og et

nyt udvidet eurotopmøde i juni. Vi vil selvfølgelig arbejde for, at drøftelserne i finansmini-

sterregi i så høj grad som muligt finder sted blandt alle EU-lande.

Regeringen støtter ØMU-arbejdet og vil særlig arbejde for tre hovedprioriter som de bedste

midler til at styrke ØMU’en:

For det første fremskridt med bankunionen og kapitalmarkedsunionen, som afkobler ban-

ker og statsfinanser. For det andet sund finanspolitik på nationalt plan på basis af de fælles

finanspolitiske regler, der samlet set bør være mindst lige så ambitiøse som i dag og gerne

sikre bedre konsolidering i gode tider. For det tredje fremskridt med nationale reformer, der

sikrer tilpasningsdygtige økonomier.

Det er de vigtigste midler til en styrket ØMU. Fælles finanspolitik og eurointegration

–

f.eks.

en form for eurobudget

–

bør ikke være centrale prioriteter. De bidrager ikke til en robust

ØMU, og vil marginalisere Danmark. Fælles finanspolitik er også forbundet med flere ud-

fordringer, bl.a. risiko for svækkede incitamenter til sund national økonomisk politik.

Søren Søndergaard

henviste til, at der i samlenotatet stod, at man ville justere betingel-

serne for adgangen til struktur- og investeringsfonde. Det var godt, men det lod til kun at

være forbundet med villigheden til at gennemføre økonomiske reformer. Var det tilstræk-

keligt? To lige så relevante områder var svindel og svig samt overholdelsen af menneske-

rettighederne. Kommissionen overvejede at gøre brug af den såkaldte atombombeparagraf

over for lande, der overtræder menneskerettighederne meget groft, men det kom aldrig til

at ske, idet blot ét lands veto er nok til at forhindre det. Overvejede man at have andre og

mindre våben i arsenalet, som f.eks. at undlade at give strukturfonds- og investeringsmidler

til lande, der groft overtræder menneskerettighederne?

I samlenotatet stod der ligeledes, at mange lande ønskede en reform af de finanspolitiske

regler. Hvilke lande var det? Og i hvilke retninger ønskede de at gå? Det var relevant at

vide, hvilke lande der står for hvilke synspunkter, idet der snart skulle gives mandat i sag-

532

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

en. Hvis ministeren ikke kunne sige det åbent, kunne man tage det op på et lukket samråd,

eller han kunne oversende et fortroligt notat.

Søren Søndergaard påpegede, at finanspagten havde haft store konsekvenser for de dan-

ske kommuners økonomi, så det var interessant at vide, hvad det vil betyde at gå fra en

mellemstatslig aftale mellem alle eurolande og et par lande uden for eurozonen til en aftale,

der er indskrevet i traktaten. Hvad betyder det f.eks. for en kommune, når der står, at der

skulle formuleres krav om flerårige budgetlofter? Og hvad er Danmarks mulighed for at

udtræde af aftalen, når den blev en del af traktaten? Vil det stadigt være muligt at trække

sig ud, hvis et flertal konstaterer, at den arbejdsløshed, som finanspagten havde været

med til at skabe gennem budgetloven i Danmark, var lidt for voldsom? Og hvilken betydning

havde det for Sverige, der ikke var en del af finanspagten?

Finansministeren

så gerne, at en vedvarende høj grad af svindel havde en betydning for

landenes adgang til strukturfondsmidler. Han havde også gerne set, at man i højere grad

kunne tage fat på spørgsmålet om overholdelse af menneskerettighederne. Princippet var,

at man skal vedblive med at kunne leve op til de kriterier bag den adgangsbillet til EU, som

man har fået tildelt, inklusive københavnerkriterierne og overholdelse af menneskerettighe-

derne. Det var korrekt, at atombombeparagraffen bliver blokeret, når bare ét land

–

ud over

det land, det handler om

–

nedlægger veto. Når der er flere lande i spil, kan man altså

regne med, at de dækker hinanden af. Derfor må man finde andre metoder. Der var dog

ikke planlagt en diskussion af netop det, men af spørgsmålet om de økonomiske instru-

menter: at man får understøttet nogle af de reforminstrumenter, der ligger.

Hvilke lande, der ønskede enten en mere finanspolitisk disciplin og håndhævelse eller mere

fleksibilitet, kunne man tage på et andet tidspunkt

–

eventuelt på et lukket samråd eller

skriftligt. Den slags vurderinger foretages bedst internt.

Ministeren oplyste, at finanspagten allerede var implementeret i dansk ret. Det havde med-

virket til, at Danmark kom hurtigere over finanskrisen, og at man i dag har en stærkere

økonomi, hvor man ikke ser det overforbrug i den offentlige sektor, der var med til at gene-

rere problemer i slutningen af 00’erne. Kommissionens

direktivforslag lagde op til frivillig-

hed for ikkeeurolande. Det betød, at Danmark, der havde valgt at deltage som ikkeeuro-

land, fortsat kunne vælge at være med. Sverige havde som ikkeeuroland valgt ikke at del-

tage og kunne vælge fortsat at stå udenfor. Hvis man som ikkeeuroland har valgt at deltage,

kan man vælge at træde ud, og er man ude, kan man vælge at træde ind. Det betød altså,

at det at indskrive finanspagten i EU-retten ikke ville have en væsentlig betydning for Dan-

mark, idet man stadig har fleksibiliteten til at vælge, om man vil efterleve den.

Søren Søndergaard

var glad for, at ministeren bekræftede, at indskrivningen i traktaten

ikke fik konsekvenser i forhold for muligheden for at udtræde af finanspagten. Men hvad

betød det, når der stod, at der er krav om flerårige budgetlofter, eller at det ikke får store

økonomiske konsekvenser? Det virkede rimeligt at prøve at få et overblik over, hvad det

533

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

konkret vil betyde for den almindelige dansker f.eks. ude i kommunerne. Hvis ministeren

ikke kunne svare på stående fod, ville det være fint at modtage et notat eller tage det op

på et senere tidspunkt.

Finansministeren

påpegede, at finanspagten ikke blev skrevet ind i traktaten, men i et

direktiv. I Danmark arbejdede man allerede med flerårige udgiftslofter. Man havde et 4-

årigt rullende udgiftsloft. Sammen med finansloven bliver der fremsat to lovforslag: et om

justeringer af de kommende 3 års udgiftslofter og det andet om fastsættelse af det fjerde

udgiftsloft. Det blev indført i Danmark med budgetloven, og det medførte en grænse for,

hvad man kan bruge, idet man afstemmer det offentlige udgiftstryk og forbrug efter kapa-

citetsmulighederne i samfundet

–

mere end efter likviditeten. Hvis man følger statens og

kommunerne indtægter, vil man kunne se, at indtægterne svinger ret meget. Salg af virk-

somheder og arveafgifter kan give store likviditetsmæssige udsving, og hvis man alene

styrer ud fra likviditeten og ikke ud fra udgifterne, vil man se store udsving undervejs. Det

var efter ministerens mening ikke gavnligt, hvis man har en stop and go-politik, hvor man

har pludselige indtægter nogle år og mulighed for at sætte mange ting i gang, men året

efter må drosle ned. Den nærmere gennemgang af konsekvenserne for økonomien i kom-

munerne måtte blive formidlet i et notat.

2. Præsentation af bulgarsk formandskabsprogram



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3592

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Finansministeren:

Vi skal drøfte det bulgarske formandskabs arbejdsprogram. Udviklin-

gen af ØMU’en vil fylde meget her i det nye år. Der ventes

især fokus på styrkelsen af

bankunionen. På det finansielle område vil man også forsøge at nå i mål med pakken af

finansiel regulering, hvor vi drøftede et mandat her i udvalget forud for det sidste Økofin

inden jul.

Hvad angår kampen mod skatteundgåelse, sigter man efter enighed om strammere oplys-

ningskrav til skatterådgivere m.v. i lyset de seneste læksager. Man vil også prioritere ind-

satsen mod momssvig og momshandlingsplanen fra april 2016.

Det europæiske semester er også en prioritet. Udover vedtagelsen af konklusioner på dette

rådsmøde er der senere på foråret bl.a. planlagt en drøftelse af reformindsatsen i EU med

et særligt fokus på, hvordan vi styrker produktiviteten. Det er en central udfordring for alle

lande. Regeringen kan overordnet støtte formandskabets program, og der ventes generel

støtte til prioriteterne på Økofin.

534

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

3. Rådkonklusioner m.v. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester

for 2018



Rådskonklusioner

KOM (2017) 0771, KOM (2017) 0770, KOM (2017) 0690

Rådsmøde 3592

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (17)

–

bilag 286 (udvalgsmødereferat, samråd om det

europæiske semester 8/12-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 331, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Finansministeren:

Økofin skal vedtage konklusioner om Kommissionens vækstundersø-

gelse og varslingsrapport for 2018. Jeg præsenterede rapporterne ved samrådet den 8.

december. Rådskonklusionerne ventes at understrege mange af vækstundersøgelsens

vigtigste budskaber

–

bl.a. opfordringen til at bruge nuværende opgangstider til at gennem-

føre reformer og opbygge finanspolitiske buffere for at gøre de europæiske økonomier

mere robuste. Det er en væsentlig pointe, synes jeg.

Det gælder også budskaberne om at forbedre erhvervsklima og produktivitet for at fremme

investeringer samt reformer rettet mod styrket beskæftigelse (bl.a. at flytte skatten væk fra

arbejde, især for lavindkomstgrupper).

Der lægges også vægt på håndtering af makroøkonomiske ubalancer, især i de 12 lande

med de alvorligste ubalancer. Det handler om sikring af lavere gæld, stærkere konkurren-

ceevne m.v. Det vil styrke tilliden

–

også i resten af EU.

Eurolandene vil også vedtage anbefalingerne til euroområdet som helhed. Flere temaer

går igen fra EU-konklusionerne, ligesom det

anbefales at prioritere udviklingen af ØMU’en

i samarbejde med landene uden for euroen.

535

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

4. Status for handlingsplan for misligholdte lån (NPL)



Status

KOM (2018) 0037

Rådsmøde 3592

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

Rådsmøde 3555

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 11/7-17)

Finansministeren:

Vi skal også gøre status over Rådets handlingsplan for misligholdte

lån, dvs. lån, der ikke tilbagebetales som aftalt. Det er en af de største udfordringer i en

række landes banksektorer. Handlingsplanen sigter på både at nedbringe eksisterende

misligholdte lån og forebygge nye misligholdte lån. Det omfatter flere tiltag: øget tilsyn,

sikring af effektive juridiske processer og lettere handel med dårlige lån mellem banker.

Kommissionen vil i dette forår komme med en større pakke med forslag, som skal følge op

på handlingsplanen. Det ventes at blive regler for såkaldte dårlige banker, som overtager

og afvikler misligholdte lån, nemmere køb og salg af misligholdte lån, bedre muligheder for

at indkræve tilgodehavender samt krav om hensættelser til mulige tab på misligholdte lån.

Ud over Kommissionen er Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), ECB og andre

relevante myndigheder undervejs med tiltag, som indgår i Rådets handlingsplan.

Regeringen vil tage orienteringen på Økofin til efterretning. Regeringen støtter ligesom de

øvrige lande generelt handlingsplanen og tiltag til nedbringelse af mængden af misligholdte

lån i EU-landene. Der er også et vigtigt ansvar på nationalt plan inden for rammerne af

statsstøtteregler.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Finansministeren:

Endelig vil jeg

–

måske lidt ekstraordinært

–

nævne et punkt, der ellers

bare bliver behandlet som et A-punkt. Det handler om den sortliste over skattely, som vi

vedtog i Økofin i december, som allerede nu skal opdateres. Opdateringen ventes at blive

gennemført som et A-punkt og dermed uden drøftelse. Det foreslås at tage otte lande af

sortlisten, som på tilstrækkeligt højt politisk niveau har forpligtet sig til at efterleve de krite-

rier, vi har opstillet, for ikke at komme på listen. Der er tale om en administrativ udmøntning

af en allerede vedtaget politisk beslutning. Den proces og de kriterier, som blev besluttet

politisk på Økofin i december, er altså dem man nu efterlever.

536

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Det er sådan set en god nyhed, for hele ideen bag sortlisten var at få landene til at opføre

sig således, at de ikke længere er på sortlisten. Det viser, at listen har en effekt. Det er en

integreret del af processen, at der holdes øje med, om de lande, der tilkendegiver, at de vil

gennemføre regler, der får dem af listen, også rent faktisk gennemfører, hvad de tilkende-

giver. Det gælder også for de otte lande. Efterlever man ikke sine tilsagn, ryger man tilbage

på sortlisten. Det finder vi vigtigt fra dansk side. Jeg har haft et samråd i Skatteudvalget,

og der har jeg tilkendegivet, at vi fremover løbende vil orientere Folketinget om fremtidige

ændringer af sortlisten

–

også selv om, at der er tale om en administrativ proces ud fra de

politiske kriterier, der var enighed om i december måned.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det måtte være en politisk afvejning, om udmeldingerne fra

landene om at gøre, hvad der skulle til for at komme af listen, var reelle. Det undrede ham,

at man valgte at fjerne lande fra listen, før de havde udvist handling. Mente ministeren, at

der skulle laves ændringer i proceduren, så man får en ordentlig politisk kontrol og parla-

mentarisk kontrol?

Søren Søndergaard

fandt det glædeligt, at sortlisten virkede så godt. Så kunne man ærgre

sig endnu mere over, at nogle af EU-landene ikke var kommet på.

Kenneth Kristensen Berth

bad ministeren løfte sløret for, hvilke lande der havde sagt, at

de ville anstrenge sig for at komme af sortlisten.

Peter Hummelgaard Thomsen

kvitterede for samrådet i Skatteudvalget dagen før. Måske

havde ministeren hørt om udtalelser fra PANA, Parlamentets undersøgelsesudvalg, om, at

EU’s

sortliste mister sin

troværdighed ved, at man fjerner lande fra den så tidligt. Fra dansk

side burde man understrege, at det ikke er godt nok at erklære en intention om at ville gøre

noget, men at der skal udvises handling, før man kan overgå til den grå liste. Hvad ville

ministeren sige på mødet?

Finansministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at de otte lande var Barbados, Gre-

nada, De Forenede Arabiske Emirater, Macao, Mongoliet, Panama, Sydkorea og Tune-

sien. Nogle af dem kunne man have forståelse for kom af listen, andre ikke. Regeringen

havde gerne set en stærkere ramme om sortlisten. Konkrete handlinger såsom vedtagne

love, gennemførte informationsudvekslinger eller lignende burde konstateres, før lande ta-

ges af listen. Ministeren havde også gerne set det meget klarere tilkendegivet, at man

skulle lave en gennemgang af interne forhold

–

i tråd med det, som man fra dansk side

fremførte på Økofin om, at det er vigtigt at holde orden i eget hus. Men hvis man havde

stået fast på det ideelle, havde man slet ikke fået indført en sortliste i december 2017. Nu

eksisterende den som det første vigtige skridt med en bestemmelse om, at hvis et land på

højt politisk niveau tilkendegiver, at det vil efterleve de kriterier, der er stillet op, for at

komme af listen, bliver det flyttet til grålisten

–

en slags mellemfase. Ministeren gik selv ind

for, at landene forbliver på sortlisten, indtil de har ageret, men reglerne dikterede noget

andet. På samrådet i Skatteudvalget havde han foretaget en mere detaljeret gennemgang

af, hvad nogle af de lande, der var taget af listen, havde sagt

–

ud fra de kriterier, der blev

stillet op i december

–

for at komme af sortlisten.

537

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Hvis man ønskede, at det skulle kunne gøres gældende, at intentioner og tilkendegivelser

ikke er nok, måtte man altså have haft det med fra starten. Man måtte nu afvente den årlige

generelle drøftelse af kriterierne bag sortlisten. I den forbindelse kunne man prøve at få

skabt så stærk en alliance som muligt for at få flyttet sortlistens krav i stadig håndfast ret-

ning. For at kunne gøre det var man nødt til at få lande nok med, der også ønsker at

stramme op, og derfor måtte man overveje, hvornår og hvordan man ville presse på for at

få flyttet det i den rigtige retning.

Den optimistiske udlægning af sagen var, at man fik en fornemmelse af, at sortlisten er et

effektivt værktøj, når selv nogle af de lande, som er notorisk kendt for ikke at overholde

bedste praksis på skatteområdet, finder det vigtigt at komme af sortlisten. Ministeren lagde

stor vægt på en opfølgning på, at tilkendegivelserne bliver efterlevet, og på, at landene

ryger tilbage på listen, hvis de ikke efterlever kravene. Han havde altså gerne set skrappere

kriterier og en højere grad af sanktioner, men man måtte heller ikke glemme, at sortlisten

havde medvirket til, at mange lande var begyndt at gennemføre den nødvendige lovgiv-

ning. At der kun var 17 lande på den oprindelige sortliste fra december 2017, skyldtes, at

en række lande havde tilkendegivet, at de gerne ville flytte sig. En anden årsag var, at en

række orkanramte lande havde fået udsættelse.

Søren Søndergaard

takkede ministeren for den gode vilje. Det var en god start.

538

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Punkt 4. Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger

om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Kongeriget Marokko



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0001

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2018) 0001

–

bilag 2 (henvendelse af 15/1-18 fra Afrika Kontakt)

EUU alm. del (17)

–

bilag 290 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (11)

–

bilag 419 (udvalgsmødereferat side 653 FO,

forhandlingsoplæg vedr. forhandlingsdirektiverne forelagt 20/1-12)

EUU alm. del (13)

–

bilag 61 (udvalgsmødereferat side 71 FO,

forhandlingsoplæg vedr. fiskeriprotokollen forelagt 8/10-13)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Den 8. januar fremsendte

Kommissionen et udkast til en henstilling til Rådet, hvor de beder om bemyndigelse til at

indlede forhandlinger med Kongeriget Marokko om en ny fiskeriprotokol.

Der er i dag en fiskeriprotokol med Marokko, som trådte i kraft i 2014. Denne protokol

udløber den 14. juli i år, og der skal derfor indledes forhandlinger om en ny fiskeriprotokol.

Der er altså tale om et mandat til at indlede forhandlinger med Marokko

–

et mandat til, at

Kommissionen på vegne af EU går i gang med at drøfte det kommende samarbejde på

fiskeriområdet med Marokko. Når forhandlingsresultatet for en ny protokol foreligger, vil det

skulle vedtages i Rådet, og vi vil få lejlighed til grundigt at analysere resultatet.

Kommissionen har foreslået et sæt forhandlingsdirektiver, som forhandlingerne skal ske i

overensstemmelse med.

Hensigten med en fiskeriprotokol er at skabe et partnerskab om udvikling af en politik for

bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Marokkos fiskerizone i

begge parters interesse. Protokollen skal medvirke til at sikre en bæredygtig udnyttelse af

fiskeressourcerne ud fra miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn.

Det overordnede formål med protokollen er at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i ma-

rokkanske fiskerizoner inden for det tilgængelige overskud. At fiske på et overskud vil sige

fiskeri på bestande, hvor marokkanske fiskere ikke selv kan opfiske den mængde, der er

til rådighed ud fra et biologisk synspunkt.

Blandt EU-medlemsstaterne har de sydlige og baltiske medlemsstater meget store interes-

ser i et fortsat samarbejde med Marokko på fiskeriområdet.

Protokollen skal implementeres i overensstemmelse med udvikling af dialog og samar-

bejde og med respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder. Dette lægger

regeringen vægt på

–

og det er helt i tråd med den eksisterende protokol.

539

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

I dag omfatter fiskeriprotokollen med Marokko adgang til fiskeri efter bl.a. tun, sardin, ma-

krel, hestemakrel og ansjos i Marokkos fiskerizoner. Til gengæld herfor får Marokko en

finansiel modydelse, som består af betaling for fiskerimulighederne og støtte til udvikling af

fiskerisektoren. Denne støtte til fiskerisektoren er afgørende for den positive udvikling i

Marokkos forvaltning af bestandene

–

en udvikling, der omfatter øget forskning, videnska-

belige vurderinger og implementering af en strategi for fiskeripolitikken i Marokko.

Der skal også være fokus på miljømæssig bæredygtighed samt sikkerhed for, at fiskeriak-

tiviteterne udelukkende målrettes overskudsressourcer.

Det har været og er vigtigt for EU, at Marokko over for EU redegør for brugen af sektorstøt-

ten, herunder om de forventede økonomiske og sociale følger af deres geografiske forde-

ling.

Som led i monitoreringen af samarbejdet på fiskeriområdet med Marokko har Kommissio-

nen fået udarbejdet en evalueringsrapport af den nuværende fiskeriprotokol. Rapporten er

fra september 2017 og er udarbejdet af uafhængige eksperter. Det konkluderes i evalue-

ringsrapporten, at fiskeriprotokollen med Marokko har været tilfredsstillende.

Sektorstøtten bidrager effektivt til bæredygtig udnyttelse af bestandene og har bidraget til

en fremskyndelse af implementeringen af Marokkos fiskeripolitiske strategi. Protokollen har

haft positiv indflydelse på beskæftigelsen i både EU og Marokko. Både EU og Marokko får

gavn af samarbejdet. Af evalueringsrapporten fremgår det, at to regioner i Vestsahara har

modtaget henholdsvis 47 pct. og 19 pct. af sektorstøtten.

Regeringen lægger særlig vægt på, at forhandlingsdirektiverne

–

som foreslået af Kommissio-

nen

–

præciserer, at protokollen skal inkludere forsikringer om, at Marokko opfylder sine for-

pligtelser under folkeretten med hensyn til Vestsahara.

FN står som bekendt i spidsen for de internationale bestræbelser på at opnå en politisk

løsning på konflikten om Vestsahara. En fredelig løsning opnås bedst ved direkte FN-le-

dede forhandlinger mellem parterne. Det er denne model, som støttes af det internationale

samfund med FN’s Sikkerhedsråd i spidsen. EU og Danmark bakker fuldt op om FN’s ind-

sats. Det er vigtigt at nævne, at man i EU er meget opmærksom på, at forhandlinger i EU

ikke må præjudicere en FN-løsning.

Vi afventer EU-Domstolens afgørelse på en sag om fiskeriprotokollen i forhold til Vestsa-

haraproblematikken. Vi agter ikke på forhånd at stille en række krav, men afventer dom-

men.

Så for at konkludere: Vi støtter EU’s fælles fiskeripolitik, som omfatter denne type fiskeri-

partnerskabsaftaler med tredjelande. Regeringen lægger vægt på, at den nye fiskeriproto-

kol opfylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets

540

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19. marts 2012 og er i overens-

stemmelse med de generelle principper om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i for-

ordningen om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen).

Jeg vil gerne gentage, at vi på nuværende tidspunkt drøfter et mandat til at indlede for-

handlingerne. Når forhandlingsresultatet for en ny protokol foreligger, vil det skulle vedta-

ges i Rådet, og vi får lejlighed til grundigt at analysere resultatet.

Regeringen lægger derfor op til, at vi fra dansk side

–

ud fra en samlet afvejning af den

store økonomiske betydning for erhvervet i EU og den fiskeripolitiske udvikling i Marokko

–

tilslutter os, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger om

indgåelse af en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter udkastet til

forhandlingsmandat, idet man

- lægger vægt på, at fiskeripartnerskabsaftalen med tilhørende protokol samlet set

opfylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rå-

dets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19. marts 2012 og

den nye grundforordning,

- henholder sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartner-

skabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011, og

- lægger vægt på, at det sikres, at forhandlingsmandatet pålægger Kommissionen

at forhandle en ny fiskeriprotokol, der vil være til gavn for Vestsaharas lokalbefolk-

ning.

Formanden

bad ministeren bekræfte, at hun ville vende tilbage til udvalget for at bede om

et nyt mandat, når forhandlingsresultatet foreligger, men inden Rådet tager en beslutning.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

bekræftede, at det var korrekt

forstået. I dag bad hun blot om et mandat til, at Kommissionen kunne indlede forhandlin-

gerne.

Søren Søndergaard

forstod godt, at det var vigtigt for EU at forny aftalen, for den nuvæ-

rende var en virkelig god forretning. EU betaler 30 mio. euro for aftalen om året, og EU-

fiskere tjener 80 mio. euro. Det giver et overskud på 50 mio., og man skulle tilbage til kolo-

nitiden for at finde en lignende forretning. Det var næsten tyveri. Ministeren så vel en mu-

lighed for, at danske fiskere kunne få del i den gode forretning, men man blev nødt til at

anlægge et bredere perspektiv. Var ministeren i tvivl om noget i EU-Domstolens general-

advokaturs foreløbige udtalelse om, at den nuværende fiskeriaftale med Marokko er er

ugyldig, fordi den omfatter Vestsaharas havterritorier? Var der noget at fortolke? Hvis ja,

hvad ville så blive anderledes med en ny aftale? Ministeren kunne svare, at den nye aftale

ville blive anderledes, fordi den lægger vægt på demokrati og menneskerettigheder. Men

hvorfor havde ministeren så ikke lagt afgørende vægt på den del? Den ville blive solgt i

forhandlingernes første runde, hvis den ikke havde afgørende betydning for den danske

stillingtagen. Og så ville aftalen blive folkeretsstridig.

541

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti støttede regeringens forhan-

dingsoplæg. Partiet håbede og forventede, at dansk fiskeri ville få gavn af en ny aftale.

Zenia Stampe

påpegede, at den tidligere regering inklusive Det Radikale Venstre ved ind-

gåelsen af den eksisterende fiskeriaftale havde lagt vægt dels på bæredygtighed, dels på,

at de økonomiske gevinster for Marokko kom lokalbefolkningen i Vestsahara til gode. Af

Kommissionens evaluering fremgik det, at disse kriterier til en vis grad var imødekommet.

Det Radikale Venstre var dog kritiske over for at give et nyt mandat, fordi der nu var rejst

tvivl om, hvorvidt den eksisterende aftale var folkeretligt gyldig. Det afhang ikke kun af, om

den kom lokalbefolkningen til gode, men også af, hvorvidt lokalbefolkningen

–

herunder

områdets oprindelige indbyggere og ikke blot de marokkanske tilflyttere

–

var involveret i

forhandlingerne. Såvel generaladvokaten som dommen om associeringsaftalen pegede

på, at det ikke var tilfældet med den eksisterende aftale. Ville regeringen sørge for, at det

blev tilfældet i den nye aftale, og hvorfor fyldte det i givet fald ikke mere i forhandlingsop-

lægget? At aftalen i sidste ende ville blive folkeretsligt gyldig var afgørende for, om Det

Radikale Venstre kunne støtte forhandlingsoplægget.

Peter Hummelgaard Thomsen

havde de samme bekymringer som Zenia Stampe og kri-

tiserede, at der ikke havde været tilstrækkeligt materialegrundlag at tage stilling på. Det

hele hvilede på en evalueringsrapport på fransk med et engelsk resumé. Desuden var det

kommet bag på Socialdemokratiet, at de argumenter, regeringen lagde til grund, havde

ændret sig meget i forhold til den tidligere fiskeriaftale. Danmark indtog pludselig en ny

position, selv om den tidligere position havde opbakning fra ministerens parti. Nu mente

man, at fiskeriet var bæredygtigt, men der forelå ingen data for de enkelte fiskearters situ-

ation. Hvad havde forandret sig fra 2012/2013 til i dag?

Rasmus Nordqvist

kunne ikke forstå, hvorfor regeringen ikke lagde afgørende vægt på

en klausul, der sikrede, at aftalen var folkeretligt gyldig.

Jan E. Jørgensen

meddelte, at Venstre af gode grunde støttede forhandlingsoplægget.

Han understregede, at det kun var et mandat til at indlede forhandlinger og ikke til at indgå

en aftale. I forhandlingerne ville man kunne imødekomme mange af de bekymringer, der

blev givet udtryk for.

Holger K. Nielsen

mente ikke, at den nye juridiske tvivl, der var opstået om den eksiste-

rende aftale, spillede så stor en rolle i forhandlingsoplægget, som man kunne have forven-

tet. Generaladvokatens kritik var klar og konstaterede, at Vestsahara er besat område. Det

var ganske vist ikke en endelig afgørelse, men man kunne ikke bare ignorere så stor juri-

disk uklarhed. Det ville være naturligt at vente med at indlede forhandlinger, til sagen var

afklaret. Forhandlingsparten burde være Polisario. Polisario har været karakteriseret som

en ikkelegitim forhandlingspartner, men i Den Afrikanske Union repræsenterer Polisario

Vestsahara, mens Marokko ikke vil deltage, fordi en lang række afrikanske lande anerken-

der Polisario som Vestsaharas lovlige repræsentant. Det var heller ikke hjælpsomt over for

542

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

FN, som forsøgte at skubbe gang i en fredsproces, at man indledte fiskeripartnerskabsfor-

handlinger. Kunne ministeren bekræfte, at Kommissionen havde til hensigt at indlede en

kontakt?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

havde noteret sig generalad-

vokatens udtalelse, men det var vigtigt at huske på, at der var tale om et forslag til afgø-

relse. EU-Domstolen er hverken bundet af generaladvokatens forslag eller af begrundelsen

for det. Domstolens afgørelse ville foreligge tidligt i forhandlingsforløbet, så man kunne nå

at diskutere konsekvenserne. Det var logisk, at udvalget foreløbig blev bedt om at give

mandat til, at Kommissionen indleder forhandlinger, da den eksisterende aftale ville udløbe

den 14. juli 2018. Når såvel dommen som resultatet af forhandlingsforløbet forelå, kunne

Danmark tage stilling.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde hun, at det ikke var korrekt, at Danmark havde

indtaget en ny position. Hun havde i Miljø- og Fødevareudvalget oplevet, at fiskeriordfø-

rerne havde sat sig ind i sagerne, men måske kommunikerede de ikke tilstrækkeligt med

EU-ordførerne. Fra Folketingets side gav man den daværende regering mandat til at ind-

lede forhandlingerne, og da så forhandlingsresultatet forelå, sagde man ja til forhandlings-

mandatet, men man endte med at være imod aftalen, da den var forhandlet på plads.

Det er især den sydlige del af EU, som har interesser i en fiskeripartnerskabsaftale med

Marokko, hvor man fisker på overskud. Danmark havde ingen kvoter under den nuværende

protokol, og aftalen med Marokko indebærer, at EU-fartøjer ikke lovligt kan iværksætte

fiskeriaktiviteter i Marokkos farvande uden for rammerne af aftalen. Man fokuserer på bæ-

redygtig udnyttelse af de enkelte arter, og hun mente, at mange af ordførerne skøjtede hen

over dette. Danske fiskerierhvervsorganisationer havde udtrykt ønske om, at Danmark i

den kommende protokol arbejder for etablering af danske fiskerimuligheder for at kunne

kompensere for en eventuel nedgang i de nuværende efter Brexit. Det gjaldt derfor om at

indtage et balanceret standpunkt, som respekterer Folketingets enstemmige vedtagelse

om Vestsahara fra 2015 (V 79).

Kommissionens evalueringsrapport pegede på, at to regioner i Vestsahara modtog den

største del af sektorstøtten, henholdsvis 47 pct. og 19 pct. Fra dansk side ville man under-

strege vigtigheden af, at aftalen blev til gavn for Vestsaharas lokalbefolkning i overens-

stemmelse med folkeretten.

Rasmus Nordqvist

roste ministeren for først at bede om mandat til at indlede forhandlin-

gerne. Uanset EU-Domstolens endelige afgørelse måtte man tage hensyn til FN-resolutio-

ner om Vestsahara. Det var uforståeligt, at regeringen ikke havde lagt afgørende vægt på,

at Kommissionen skulle indlede forhandlingerne ud fra en klausul. Hvis alt var i orden,

betød det alligevel ikke noget, at den var inkluderet. Generaladvokatens udtalelse var ty-

delig, og så burde man være ekstra på vagt og ikke sende Kommissionen af sted uden

klausul.

543

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Zenia Stampe

fandt det ikke tilstrækkeligt, at aftalen var bæredygtig og kom lokalbefolk-

ningen til gode. Kravet om, at lokalbefolkningen skal inddrages, så man respekterer dens

suverænitet over naturressourcerne, skulle også være opfyldt. Hun kunne forstå regerin-

gens indstilling, hvis ikke det lige var for dommen om associeringsaftalen og generaladvo-

katens udtalelse. Nu forelå der en ny situation. Kunne ministeren sige, hvorvidt Marokko

havde i sinde at inddrage lokalbefolkningen? Danmark havde vel ingen interesse i at støtte

aftaler, som undergraver princippet om, at en besættelsesmagt ikke bare kan udnytte det

besatte område uden at involvere dets befolkning. Selv om den tidligere regering desværre

ikke havde været opmærksom på det, var det et letforståeligt princip.

Søren Søndergaard

gentog sit spørgsmål om, hvorfor ministeren ikke ville lægge afgø-

rende vægt på menneskerettighederne. Der var ikke belæg for at anfægte, at fiskeriet var

bæredygtigt, og det var en fantastisk god forretning for EU

–

det nærmede sig bankrøveri.

Men der var overordnede hensyn om demokrati og menneskerettigheder, som måtte over-

trumfe en økonomisk gevinst. Polisario havde store problemer med at holde især den yngre

del af befolkningen i ro. Mange ønskede at genoptage den væbnede kamp eller flygte til

Europa. Jo mere man udskød en fredsproces, jo større blev risikoen for væbnet konflikt,

hvor danske soldater kunne blive slået ihjel, eller hvor man ville se flygtningestrømme fra

lejrene i Algeriet og måske selve Vestsahara. At fokusere på demokrati og menneskeret-

tigheder drejede sig således ikke alene om principper, men også om hjemlige interesser.

Ministeren lagde stor vægt på evalueringsrapporten, hvoraf det fremgik, at to områder i

Vestsahara havde fået henholdsvis 47 pct. og 19 pct. af sektorstøtten. Det svarede til, at

Søren Søndergaard brød ind hjemme hos ministeren og solgte 91,5 pct. af ministerens

ejendele til tilfældige mennesker, men bagefter sagde, at han godt ville give noget igen,

nemlig 47 pct. til nogle bestemte mennesker, der var gået ind ad den åbne dør og havde

sat sig inde i stuen og badeværelset. De 91,5 pct. af fangsten var fisk fra Vestsahara, og

det var tyveri. Noget af gevinsten kom tilbage til området, men hvem kom det til gode? Det

besatte land har mange tilflyttere fra Marokko, og når man besøger Vestsahara, ser man

tydeligt, at det er tilflytterne, der driver økonomien i området, ikke den oprindelige befolk-

ning. Derfor blev ministeren nødt til at forklare regnestykket i evalueringsrapporten lidt grun-

digere. Hvorfor fik Vestsahara ikke en andel tilbage, der svarer til den andel, som de fisk,

der fanges ud for Vestsaharas kyst, udgør? Og nøjagtigt hvem i Vestsahara går sektorstøt-

ten til

–

tilflytterne eller den oprindelige befolkning?

Holger K. Nielsen

mente ikke, der kunne kunne laves en fiskeripartnerskabsaftale uden

Polisario. Var det planen at inddrage dem som forhandlingspart? Det kunne desuden un-

dre, at regeringen ikke lagde afgørende vægt på menneskerettigheder og international ret.

Det handlede måske om danske fiskeriinteresser, som i sig selv var legitime nok. Men det

måtte ikke være på bekostning af demokrati og menneskerettigheder. Hvorfor kunne man

ikke udsætte forhandlingsforløbet, til de juridiske spørgsmål var afklaret?

Peter Hummelgaard Thomsen

medgav, at Europaudvalget i sin tid gav mandat til at ind-

lede forhandlinger om den nuværende fiskeripartnerskabsaftale. Men ifølge referatet

544

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

bad den daværende regering om et mandat, hvor man lagde

”afgørende

vægt på, at det

sikres, at forhandlingsmandatet pålægger Kommissionen at forhandle en ny fiskeriprotokol,

der vil være til gavn for Vestsaharas

lokalbefolkning”. Hvorfor bad ministeren ikke om et

tilsvarende mandat denne gang?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

påpegede, at protokollens for-

handlingsmandat denne gang faktisk nævner, at der skal medtages en klausul om konse-

kvenserne af krænkelser af menneskerettighederne og de demokratiske principper. Der

var altså taget højde for det, og så måtte man se forhandlingsresultatet.

Hun var uenig, når Søren Søndergaard karakteriserede fiskeri som tyveri. Når man indgår

en fiskeriaftale med andre lande, må man se på sektorstøttens betydning for forvaltnings-

planerne. Det måtte da være i Vestsaharas befolknings interesse, at området modtager

sektorstøtte.

Protokollen indeholder et stort tilskud fra EU til udvikling af fiskerisektoren. I den nuvæ-

rende protokol var beløbet 104 mio. kr. pr. år. Sektorstøtten er ikke en blankochek. Beløbet

skal anvendes til at udvikle og gennemføre en fiskerisektorpolitik i Marokko inden for ram-

merne af landets strategi for fiskerisektorens udvikling. Parterne opstiller i fællesskab et

program for anvendelsen af beløbet, og anvendelsen bliver løbende fulgt i protokollens

løbetid. Evalueringsrapporten vurderede, at sektorstøtten havde været en succes, som

havde givet mulighed for en hurtigere implementering af den fiskeripolitiske strategi. Støt-

ten var anvendt til investeringer i infrastruktur, havnefaciliteter og fiskeriforskning, og netop

disse områder var afgørende for en bedre udnyttelse af fiskeriressourcerne, både økono-

misk og biologisk til forvaltning af bestandene. Hovedparten af støtten var gået til to regio-

ner, men det var ikke sådan, at man kunne sige nøjagtigt, hvilke personer inden for hvilke

befolkningsgrupper, den var kommet til gavn.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at det ikke hjalp at få at vide, hvad Kommissionen havde

skrevet i sin tekst, da det var regeringens holdning, udvalget skulle tage stilling til. Rege-

ringen var altså ikke dækket ind ved, at protokollen nævner en klausul. Hvis ikke regeringen

lagde afgørende vægt på demokrati og menneskerettigheder, kunne punktet forsvinde i

forhandlingerne.

Søren Søndergaard

beklagede, hvis han havde sagt, at fiskeri var tyveri, for han havde

stor respekt for hårdtarbejdende fiskere, som tager på havet og henter føden hjem

–

men

ikke for, at EU laver en aftale med en diktator om, at man kan få lov til at hugge 91,5 pct.

af de fiskeressourcer, der tilhører et besat land. Ministeren lød, som om hun var sikker på,

at man ikke gjorde forskel på den oprindelige befolkning og de marokkanske bosættere.

Han bad ministeren forklare, hvor i den franske rapport det fremgik. Han havde selv været

på havnen i hovedstaden, Laayoune, og han kunne betro ministeren, at ikke en eneste

fisker var fra den oprindelige befolkning. De var alle marokkanske fiskere, som paradoksalt

nok havde en protestaktion mod EU’s fiskeri den pågældende dag.

De marokkanske fiskere

fik penge til grej og både, fordi det indgår i den marokkanske politik om en folkeforflytning,

hvor man lokker marokkanere til, mens den oprindelige befolkning ikke har noget arbejde.

545

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Hvis klausulen alligevel var indskrevet i Kommissionens protokol, var det vel ikke et pro-

blem, at Danmark lagde afgørende vægt på den i forhandlingerne?

Zenia Stampe

gentog sit spørgsmål om, hvordan man sørgede for, at lokalbefolkningen

blev inddraget. En ting var, at Marokko skulle overholde principper om demokrati og men-

neskerettigheder, men hvis landets opførsel ligefrem var i uoverensstemmelse med folke-

retten, måtte det blive en del af selve forhandlingsgrundlaget.

Holger K. Nielsen

gentog sit spørgsmål om Polisario. Han havde forstået, at Kommissio-

nen gerne ville inddrage dem i forhandlingerne. Kunne ministeren be- eller afkræfte det?

En aftale uden Polisario ville være ulovlig ifølge FN og de forskellige domme.

Formanden

påpegede, at demokrati og menneskerettigheder også var nævnt i forhand-

lingsdirektivet fra 2012, og alligevel lagde den daværende regering afgørende vægt på det.

Hvad var det nye, som gjorde, at regeringen ikke ville gøre det denne gang?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

understregede, at regeringen

i tråd med Vedtagelse V 79 igen ville støtte en fredeligt forhandlet løsning mellem Marokko

og Polisario. Regeringen havde taget stilling til Kommissionens samlede forhandlingsman-

dat og fandt, at det dækkede regeringens ønsker. Ministerens opfattelse var, at det var

Kommissionen, der besluttede, hvem der skulle inddrages i forhandlingerne. Ved vedta-

gelse af forhandlingsmandatet ville Danmark afgive en erklæring, som redegør for den be-

tydning, Danmark tillægger hensyn til miljøet og lokalbefolkningen.

Regeringen støtter FN’s

og Sikkerhedsrådets bestræbelser på at opnå en fredelig forhandlingsløsning mellem Ma-

rokko og Polisario om Vestsahara. Danmark havde ingen interesse i at tage ensidigt stilling

til fordel for en af parterne

–

det var ikke god dansk interessevaretagelse. EU-partnerne

var enige, og det var heller

ikke FN’s anbefaling. Her

drejede det sig nok om politisk uenig-

hed, men Vestsahara er ikke en prioritet i dansk udenrigspolitik. Det er Danmarks politiske

og økonomiske interesser for små til.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at Danmark har politiske interesser i folkeretten og menne-

skerettigheder. Når regeringen ikke ville lægge afgørende vægt på den del, kunne Alterna-

tivet ikke støtte forhandlingsoplægget. Det var underligt, at ministeren forventede, at ud-

valget tog stilling til Kommissionens forhandlingsmandat og ikke til regeringens holdning.

Søren Søndergaard

indvendte, at Vestsahara hurtigt kunne blive dansk interessesfære,

hvis genoptagelse af den væbnede kamp medførte en halv million flygtninge. Havde Dan-

mark kontakt med Sverige om deres position? Det var relevant, da Danmark kørte parløb

med Sverige i forhandlingerne sidst.

Han gentog sit spørgsmål om, hvori det dokumenteres, hvem støtten kommer til gode med

fordelingen af fiskeriressourcer. Han vedkendte sig, at det kunne være vanskeligt.

546

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 363: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/1-18

15. Europaudvalgsmøde 19/01 2018

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

mindede om, at Marokko er

en væsentlig partner på områder som migration og terrorbekæmpelse. Det betød dog ikke,

at man ikke ville tage vanskelige sager op. Den danske samhandel med Marokko udgør

kun 9 promille af dansk vareeksport, så man kunne ikke slutte, at Danmark af økonomiske

hensyn ikke lagde vægt på menneskerettigheder. Sverige havde ikke taget stilling endnu.

Med hensyn til hvem støtten kom til gode, henviste hun til Kommissionens evalueringsrap-

port.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

Peter Hummelgaard Thomsen

oplyste, at Socialdemokratiet både lagde vægt på dansk

fiskeri og gode relationer til Marokko. Men når regeringen ikke ville lægge afgørende vægt

på, at aftalen kom lokalbefolkningen til gavn, kunne Socialdemokratiet ikke støtte forhand-

lingsoplægget.

Zenia Stampe

meddelte, at Det Radikale Venstre ikke kunne støtte forhandlingsoplægget,

selv om der var fiskeripolitiske hensyn. Det var af endnu vigtigere national interesse, at

Danmark støttede den internationale retsorden og ikke understøttede besættelsesmagters

forvaltning af besatte områder uden at inddrage deres befolkning. Danmark havde selv

været besat engang.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

var overrasket over tilkende-

givelserne fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, fordi hun havde opfattet noget

andet efter drøftelser i Miljø- og Fødevareudvalget. Man forsøgte dertil at tegne et forkert

billede af regerings position, når man sagde, at regeringen ikke lagde vægt på menneske-

rettigheder, for regeringen tog udgangspunkt i Beslutning V

79, som støtter FN’s bestræ-

belser på at få en fredsaftale i stand. Danmark havde ingen interesse i at tage ensidig

stilling.

Søren Søndergaard

præciserede, at regeringen i det mindste ikke lagde afgørende vægt

på spørgsmålet.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

mente, at Kommissonens op-

læg tog hensyn til det, og gentog, at Danmark ved vedtagelsen af forhandlingsmandatet

havde i sinde at afgive en erklæring, der følger Beslutning V 79.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Socialdemokratiet, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Alternativet og Socialistisk Fol-

keparti havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 12.53

547