Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 384
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2018-4
Kontor
EKN
12. februar 2018
KOMITÉSAG
Godkendelse af anvendelsen af krom (IV) forbindelser til forkrom-
ning af og som primer på stik i industrielle stikdåser (REACH)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets notat vedrørende godkendelse af anvendelsen af krom
(IV) forbindelser til forkromning af og som primer på stik i industrielle
stikdåser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 20.-21. fe-
bruar 2018.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelsen af særligt problema-
tiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, el-
ler hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig
om specifikke anvendelser af stoffet, hvor der ikke findes alternativer.
Ansøgerene har demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforan-
staltninger er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den beregnede
maksimale koncentration i arbejdsmiljøet er ikke højere end Arbejdstilsy-
nets grænseværdi. Regeringen finder dog, at risici for den generelle be-
folkning udsat via miljøet overstiger et acceptabelt niveau. Regeringen
agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt
på, at der vedtages skærpede krav om begrænsning af udslip til miljøet
med henblik på beskyttelse af den generelle befolkning. Regeringen vil
således ikke stemme for forslaget med den nuværende formulering.
Anders Samuelsen