EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 401
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

16. februar 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-28/17

Titel og kort sagsresumé

NN (sag forelagt af Østre Landsret)

Spørgsmål 1: Hvilke elementer skal inddrages ved

vurderingen af, om hjemmehørende selskaber i en

situation som den foreliggende er underlagt en "til-

svarende betingelse", jf. Philips-dommens præmis 20,

med hensyn til modregning af underskud, som gælder

for filialer af ikke-hjemmehørende selskaber?

Spørgsmål 2: Hvis det lægges til grund, at de danske

beskatningsregler ikke indeholder en forskelsbehand-

ling som omhandlet i Philips-sagen, udgør et forbud

mod modregning svarende til det beskrevne - i så-

danne tilfælde, hvor overskuddet i det ikke-

hjemmehørende selskabs faste driftssted tillige er

undergivet værtslandets beskatningskompetence - i

sig selv en restriktion af retten til fri etableringsret, jf.

TEUF artikel 49, der skal retfærdiggøres af et tvin-

gende alment hensyn? Spørgsmål 3: I bekræftende

fald kan en sådan restriktion da retfærdiggøres af

hensynet til at forhindre dobbelt anvendelse af under-

skud, målet om at sikre en afbalanceret fordeling af

beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

eller af en kombination af begge disse? Spørgsmål 4: I

bekræftende fald er en sådan restriktion da proporti-

onal?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dato

21.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

C-49/17

Koppers Denmark (sag forelagt af Østre Lands-

ret)

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 21, stk. 3, i direktiv

2003/96/EF om omstrukturering af EF-

bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet fortolkes således, at forbrug af egenprodu-

cerede energiprodukter til fremstilling af andre ener-

giprodukter er afgiftsfritaget i en situation som den i

hovedsagen foreliggende, hvor de fremstillede ener-

giprodukter ikke anvendes til motorbrændstof eller

brændsel til opvarmning? 2. Skal artikel 21, stk. 3 i

direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-

bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet fortolkes således, at medlemsstaterne kan

begrænse fritagelsens anvendelsesområde til alene at

omfatte forbrug af et energiprodukt, der medgår til

produktionen af et tilsvarende energiprodukt (dvs. et

energiprodukt, der som det forbrugte energi produkt

også er afgiftspligtigt)?

N Luxembourg 1 m.fl. (sag forelagt af Østre

Landsret)

Det bemærkes, at sagerne omhandler forskellige

parter, og at de forelagte præjudicielle spørgsmål

varierer fra sag til sag. Grundet de meget lange

spørgsmål, er nedenstående et uddrag af de forelagte

spørgsmål.

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf.

samme direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at

et i en medlemsstat hjemmehørende selskab, der er

omfattet af direktivets artikel 3, og som under om-

stændigheder som de i sagen foreliggende modtager

renter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, er

"retmæssig ejer"af disse renter i direktivets forstand?

T Danmark m.fl. (sag forelagt af Østre Landsret)

Det bemærkes, at sagerne omhandler forskellige

parter, og at de forelagte præjudicielle spørgsmål

varierer fra sag til sag. Grundet de meget lange

spørgsmål, er nedenstående et uddrag af de forelagte

spørgsmål.

1. Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direk-

tivets artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne

bestemmelser, som er nødvendige for at hindre svig

og misbrug, at den pågældende medlemsstat har

vedtaget en specifik national bestemmelse til gennem-

førelse af direktivets artikel 1, stk. 2, eller at der i

national ret findes almindelige bestemmelser eller

grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortol-

kes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

22.02.18

De forenede

sager C-

115/16, C-

118/16 og C-

119/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

01.03.18

De forenede

sager C-

116/16 og C-

117/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

01.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

C-299/16

C-230/17

Z Denmark (sag forelagt af Østre Landsret)

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv

2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel 1, stk. 4,

fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehø-

rende selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3,

og som under omstændigheder som de i sagen fore-

liggende modtager renter fra et datterselskab i en

anden medlemsstat, er "retmæssig ejer" af disse renter

i direktivets forstand?

Deha Altiner og Ravn (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: Er artikel 21 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde, jf opholdsdirek-

tivet analogt, til hinder for, at en medlemsstat nægter

en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en

unionsborger, som er statsborger i denne medlems-

stat, og som er vendt tilbage til medlemsstaten efter at

have udøvet sin ret til fri bevægelighed, en afledt

opholdsret, hvis familiemedlemmet ikke indrejser

eller indgiver ansøgning om opholdsret i naturlig

forlængelse af unionsborgerens tilbagevenden?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

01.03.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Udlændingestyrelsen

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

07.03.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-16/16 P

Titel og kort sagsresumé

Belgien mod Kommissionen

Påstande: Den af Retten afsagte kendelse i sag T-

721/14 ophæves i det hele. Annullationssøgsmålet

antages til realitetsbehandling. Der træffes afgørelse

om realiteten. Begæringerne om intervention fra

Den Helenske Republik og Den Portugisiske Re-

publik imødekommes. Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Interessent

Udenrigsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

20.02.18

C-441/17

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (1) (herefter »habitatdirektivet«), idet den

har vedtaget et bilag til skovforvaltningsplanen for

skovfogedsområdet Białowie a, uden at have sikret

sig, at dette bilag ikke ville have en negativ indvirk-

ning på integriteten af lokaliteten af fælleskabsbe-

tydning (LAF) og det særlige bevaringsområde

(SBO)

PLC200004 Puszcza Białowieska. —

Det

fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel

6, stk. 1, og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2)

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

20.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

(herefter »fugledirektivet«), idet den ikke har truffet

de nødvendige bevaringsforanstaltninger, som

opfylder de økologiske behov for naturtyper i bilag

I til habitatdirektivet, arter i bilag II til samme

direktiv, fugle i bilag I til fugledirektivet og regel-

mæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke

er anført i det sidstnævnte bilag, for hvilke LAF’en

og SBO’et PLC200004 Puszcza Białowieska blev

oprettet.

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdi-

rektivets artikel 12, stk. 1, litra a) og d), idet den

ikke har sikret en streng beskyttelse af de i bilag IV

til habitatdirektivet anførte saprofytiske billearter

(sinoberbille [Cucujus cinnaberinus], pragtbille

[Buprestis splendens], melandryidaebille [Phryg-

anophilus ruficollis] og pythidaebille [Pytho kol-

wensis]), dvs. ikke har forbudt forsætligt drab og

forstyrrelse samt beskadigelse eller ødelæggelse af

disse billers yngle- eller rasteområder i skovfogeds-

området Białowie a. —

Det fastslås, at Republik-

ken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til fugledirektivets artikel 5, litra b) og d), idet den

ikke har sikret beskyttelse af de i [bilag I til] fugledi-

rektivet anførte fuglearter, især den hvidryggede

flagspætte (Dendrocopos leucotos), den tretåede

spætte (Picoides tridactylus), spurveuglen (Glauci-

dium passerinum) og perleuglen (Aegolius fune-

reus), eller ikke har sikret, at disse fuglearter i skov-

fogedsområdet Białowie a ikke dræbes og ikke

forstyrres i yngletiden, og at deres reder og æg ikke

forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

C-518/15

Matzak

Sagen vedrører: Skal artikel 17, stk. 3, litra c), nr.

iii), i direktiv 2002/88 om visse aspekter i forbin-

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes

således, at den giver medlemsstaterne ret til at

udelukke visse kategorier af brandmænd ansat af

det offentlige brandvæsen fra alle bestemmelserne

til gennemførelse af dette direktiv i national ret,

herunder de bestemmelser, hvorved arbejdstid og

hviletid defineres?

–

For så vidt som direktiv

2002/88 om visse aspekter i forbindelse med tilret-

telæggelse af arbejdstiden ikke indeholder mini-

mumsstandarder, skal det da fortolkes således, at

det ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver

opretholder eller vedtager en bredere definition af

arbejdstid?

–

Henset til artikel 153, stk. 5, TEUF og

målene med direktiv 2002/88 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,

skal dette direktivs artikel 2, for så vidt som det

definerer de vigtigste begreber, der anvendes i

direktivet, bl.a. arbejdstid og hviletid, da fortolkes

således, at det ikke finder anvendelse på begrebet

arbejdstid, der gør det muligt at fastsætte lønnen i

forbindelse med tilkaldevagt?

–

Udgør direktiv

2002/88 om visse aspekter i forbindelse med tilret-

Beskæftigelsesministeriet

Dom

21.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

telæggelse af arbejdstiden en hindring for, at tilkal-

devagt betragtes som arbejdstid, når de krav, der

stilles til arbejdstageren i denne vagtperiode (f.eks.

forpligtelsen til at reagere på arbejdsgiverens op-

kald inden for en frist på 8 minutter), selv om den

udføres i arbejdstagerens hjem, i betydeligt omfang

begrænser dennes mulighed for at udføre andre

aktiviteter?

C-667/16

Nooren

Sagen vedrører: 1) Har unionslovgiver i artikel 70,

71 og 72 i Kommissionens forordning (EF) nr.

1122/2009 af 30. november 2009 om gennemfø-

relsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse,

graduering og det integrerede forvaltnings- og

kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger

for direkte støtte til landbrugerne, som er omhand-

let i nævnte forordning, og om gennemførelsesbe-

stemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmel-

se inden for rammerne af støtteordningen for vin

fastsat en mulighed for

–

som i den foreliggende

sag, hvor der er tale om flere misligholdelser på det

samme krydsoverensstemmelsesområde– at addere

støttenedsættelserne på grund af gentagen mislig-

holdelse og ikkegentagen misligholdelse af kryds-

overensstemmelsesforpligtelser i tilfælde, hvor der

er tale om dels uagtsom misligholdelse, dels forsæt-

lig misligholdelse heraf? 2) Såfremt spørgsmål 1)

besvares bekræftende, hvilken bestemmelse udgør

da hjemlen for denne addition, og hvorledes er

beregningsmåden? 3) Såfremt spørgsmål 1) besva-

res benægtende, findes der da en hjemmel herfor

andetsteds i EU-retten?

Peugeot Deutschland

Sagen vedrører: Udbyder den, der driver en video-

kanal på internettjenesten YouTube, fra hvilken

internetbrugere kan hente korte reklamevideoer for

modeller af nye personbiler, en audiovisuel medie-

tjeneste som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), i

direktiv 2010/13/EU?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

21.02.18

C-132/17

Kulturministeriet

Dom

21.02.18

T-731/15

Klyuyev mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse 2015/1781/FUSP af

5. oktober 2015 om ændring af Rådets afgørelse

2014/119 af 5. marts 2014 om restriktive foran-

staltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Ukraine og

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

2015/1777 om gennemførelse af Rådets forord-

ning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2015 om re-

striktive foranstaltninger over for visse personer,

Udenrigsministeriet

Dom

21.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

enheder og organer på baggrund af situationen i

Ukraine annulleres, for så vidt som de vedrører

sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagsøgerens omkostninger

C-103/16

Porras Guisado

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 10, nr. 1), i direktiv

92/85 fortolkes således, at de »særlige tilfælde, som

ikke har forbindelse med deres tilstand, hvor af-

skedigelse er tilladt efter national lovgivning

og/eller praksis«, der er en undtagelse til forbuddet

mod afskedigelse af arbejdstagere, der er gravide,

lige har født eller ammer, udgør tilfælde, der ikke

svarer til »en eller flere grunde, som ikke kan tilreg-

nes arbejdstageren selv« som anført i artikel 1, stk.

1, litra a), i direktiv 98/59 af 20. juli 1998, men er et

tilfælde af mere begrænset karakter? 2) I tilfælde af

kollektiv afskedigelse er det med henblik på at

vurdere, om der foreligger særlige tilfælde, der kan

begrunde afskedigelse af arbejdstagere, der er gra-

vide, lige har født eller ammer, i henhold til artikel

10, nr. 1), i direktiv 92/85, da et krav, at den berør-

te arbejdstager ikke kan indsættes i en anden stil-

ling, eller er det tilstrækkeligt, at der fremlægges

dokumentation for økonomiske, tekniske eller

produktionsmæssige grunde, der berører den på-

gældendes stilling? 3) Er en lovgivning som den

spanske, der gennemfører artikel 10, nr. 1), i direk-

tiv 92/85 af 19. oktober 1992, om forbud mod

afskedigelse af arbejdstagere, der er gravide, lige har

født eller ammer, forenelig med den nævnte be-

stemmelse, når denne lovgivning fastsætter en

garanti, hvorefter afskedigelsen erklæres ugyldig,

såfremt der ikke fremlægges beviser for de grunde,

der berettiger afskedigelsen (udbedrende beskyttel-

se) uden at fastsætte et forbud mod afskedigelse

(præventiv beskyttelse)? 4) Er en lovgivning som

den spanske, der ikke indebærer en fortrinsret for

arbejdstagere, der er gravide, lige har født eller

ammer, således at disse kan forblive i virksomhe-

den i tilfælde af en kollektiv afskedigelse, forenelig

med artikel 10, nr. 1), i direktiv 92/85 af 19. okto-

ber 1992? 5) Er en national lovgivning forenelig

med artikel 10, nr. 2), i direktiv 92/85, når denne

lovgivning fastsætter, at det er tilstrækkeligt, at der

foreligger en meddelelse om afskedigelse som i det

foreliggende tilfælde, der ikke henviser til, at der ud

over begrundelsen for den kollektive afskedigelse

er tale om et særligt tilfælde med henblik på, at den

gravide arbejdstager kan omfattes af afgørelsen om

kollektiv opsigelse?

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Dom

22.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

C-181/16

Gnandi

Sagen vedrører: Skal artikel 5 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af

16. december 2008 om fælles standarder og proce-

durer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der

pålægger medlemsstaterne i forbindelse med gen-

nemførelsen af direktivet at respektere princippet

om nonrefoulement og retten til effektive retsmid-

ler i samme direktivs artikel 13, stk. 1, og i artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, fortolkes således, at den er til

hinder for, at der træffes afgørelse om tilbagesen-

delse, således som det fremgår af artikel 6 i direktiv

2008/115/EF og artikel 52/3, stk. 1, i loi du 15

décembre 1980 sur l’accès au territoire, l'établisse-

ment, le séjour et l'éloignement des étrangers (lov

af 15.12.1980 om udlændinges indrejse, etablering

og ophold på samt udvisning fra statens område)

og artikel 75, stk. 2, i arrêté royal du 8 octobre 1981

sur l'accès au territoire, le séjour, l'établissement et

l'éloignement des étrangers (kongelig bekendtgørel-

se af 8.10.1981 om udlændinges indrejse, etablering

og ophold på samt udvisning fra statens område),

straks når Commissaire général aux réfugiés et aux

apatrides har givet afslag på en ansøgning om asyl,

og dermed inden retsmidlerne til prøvelse af denne

afgørelse er udtømt, og inden asylproceduren er

endelig afsluttet?«

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og

renere luft i Europa (1), sammenholdt med bilag

XI dertil, dette direktivs artikel 23, stk. 1, andet

afsnit, og artikel 22, stk. 3, sammenholdt med bilag

XI dertil, idet denne

—

fra 2007 og mindst indtil

2013 har overskredet den daglige grænseværdi i 35

luftkvalitetsområder og den årlige grænseværdi for

PM10 i ni luftkvalitetsområder og ikke fremlagt

oplysninger, hvoraf fremgår, at denne situation er

blevet bedre

—

ikke i luftkvalitetsprogrammet har

truffet egnede foranstaltninger med henblik på, at

gøre den periode, hvor grænseværdierne for PM10

i luften overskrides, kortest mulig

—

har overskre-

det de daglige grænseværdier og tolerancemargenen

fra den 1. januar 2010 til den 10. juni 2011 i områ-

de 14.17, Radom by, område 14.18, Puszków-

yrardów, og område 16.15. Kędzierzyn-Ko le, og

fra den 1. januar 2011 til den 10. juni 2011 i områ-

de 30.3, Ostrów-Kępno

—

ikke har gennemført

artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21.

maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa

korrekt.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

22.02.18

C-336/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

22.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

sagens omkostninger.

C-572/16

INEOS

Sagen vedrører: Er bestemmelserne i artikel 10a i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning

for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i

Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv

96/61/EF samt bestemmelserne i Kommissionens

afgørelse af 27. april 2011 om fastlæggelse af mid-

lertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling

af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direk-

tiv 2003/87/EF (2011/278/EU) til hinder for en

bestemmelse i en medlemsstat, som for handelspe-

rioden 2013-2020 fastsætter en materiel præklusi-

onsfrist for ikke rettidigt indgivne ansøgninger om

tildeling af gratis emissionscertifikater til bestående

anlæg og i denne forbindelse udelukker berigtigelse

af fejl eller supplering af (ufuldstændige) oplysnin-

ger i ansøgningen om tildeling, som først konstate-

res efter udløbet af den frist, som medlemsstaten

har fastsat?

Dyson

Sagen vedrører: Kan en nøje overholdelse af støv-

sugerforordningen (uden at supplere etiketten i

forordningens bilag II med oplysninger om de

testbetingelser, der har ført til en indplacering i en

energieffektivitetsklasse i henhold til bilag I) anses

for en vildledende undladelse som omhandlet i

artikel 7 i direktivet om urimelig markedspraksis?

Energistyrelsen

Dom

22.02.18

C-632/16

Energistyrelsen

22.02.18

C-44/17

The Scotch Whisky Association

Sagen vedrører: 1. Kræver en »indirekte kommerci-

el brug« af en registreret geografisk betegnelse for

spiritus i henhold til artikel 16, litra a), i forordning

(EF) nr. 110/2008, at den registrerede geografiske

betegnelse anvendes i identisk eller fonetisk

og/eller optisk lignende form, eller er det tilstræk-

keligt, at den omtvistede del af tegnet hos den

relevante kundekreds vækker en association af en

hvilken som helst art til den registrerede geografi-

ske betegnelse eller det geografiske område? Så-

fremt sidstnævnte er tilfældet: Spiller det da også en

rolle i forbindelse med vurderingen af, om der

foreligger en »indirekte kommerciel brug«, i hvilken

sammenhæng den omtvistede bestanddel af tegnet

er indføjet, eller kan denne sammenhæng ikke

modvirke en indirekte kommerciel brug af den

registrerede geografiske betegnelse, selv om den

omtvistede bestanddel af tegnet er ledsaget af en

angivelse af produktets virkelige oprindelse? 2.

Kræver en »antydning« af en registreret geografisk

betegnelse i henhold til artikel 16, litra b), i forord-

ning (EF) nr. 110/2008, at der foreligger fonetisk

og/eller optisk lighed mellem den registrerede

geografiske betegnelse og den omtvistede bestand-

del af tegnet, eller er det tilstrækkeligt, at den om-

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Patent- og Varemærke-

styrelsen

22.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

tvistede del af tegnet hos den relevante kundekreds

vækker en association af en hvilken som helst art til

den registrerede geografiske betegnelse eller det

geografiske område? Såfremt sidstnævnte er tilfæl-

det: Spiller det da også en rolle i forbindelse med

vurderingen af, om der foreligger en »antydning«, i

hvilken sammenhæng den omtvistede bestanddel af

tegnet er indføjet, eller kan denne sammenhæng

ikke modvirke en antydning i kraft af den omtvi-

stede bestanddel af tegnet, selv om den omtvistede

bestanddel af tegnet er ledsaget af en angivelse af

produktets virkelige oprindelse? 3. Spiller det en

rolle i forbindelse med vurderingen af, om der

foreligger en »anden falsk eller vildledende angivel-

se« i henhold til artikel 16, litra c), i forordning nr.

110/2008, i hvilken sammenhæng den omtvistede

bestanddel af tegnet er indføjet, eller kan denne

sammenhæng ikke modvirke en vildledende angi-

velse, selv om den omtvistede bestanddel af tegnet

er ledsaget af en angivelse af produktets virkelige

oprindelse?

C-59/17

SCI Château du Grand Bois

Sagen vedrører: 1. Bemyndiger bestemmelserne i

artikel 76, 78 og 81 i gennemførelsesforordningen

af 27. juni 2008 de medarbejdere, der gennemfører

en kontrol på stedet, til at trænge ind på en land-

brugsbedrifts arealer uden at have opnået landbru-

gerens samtykke? 2. I tilfælde af, at dette første

spørgsmål besvares bekræftende, skal der da son-

dres mellem, om de pågældende arealer er indheg-

nede eller ej?3. I tilfælde af, at dette første spørgs-

mål besvares bekræftende, er bestemmelserne i

artikel 76, 78 og 81 i gennemførelsesforordningen

af 27. juni 2008 da forenelige med princippet om

boligens ukrænkelighed, som sikret ved artikel 8 i

den europæiske menneskerettighedskonvention?

Associação Sindical dos Juízes Portugueses

Sagen vedrører: I betragtning af de ufravigelige

krav om at bringe det uforholdsmæssigt store un-

derskud til ophør og den finansielle bistand, der er

omfattet af de europæiske bestemmelser, skal da

princippet om domstolenes uafhængighed, således

som det følger af artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions char-

ter 1 om grundlæggende rettigheder samt i Dom-

stolens praksis, fortolkes således, at det er til hinder

for de foranstaltninger til lønnedsættelse, der an-

vendes på dommere i Portugal, fordi de pålægges

ensidigt og varigt af andre myndigheder eller stats-

organer, således som det følger af artikel 2 i lov

75/2014 af 12. september?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

22.02.18

C-64/16

Udenrigsministeriet

Dom

27.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

C-135/16

Georgsmarienhütte e.a.

Er Europa-Kommissionens afgørelse af 25. no-

vember 2014 (Commission Decision of 25.11.2014

on the aid scheme SA.33995 (2013/C) (ex

2013/NN) [implemented by Germany for the

support of renewable electricity and of energy-

intensive users], C(2014)8786 final) i strid med

Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde, idet Kommissionen kvalificerer be-

grænsningen af EEG-afgiften som statsstøtte i

henhold til artikel 107 TEUF?

Western Sahara Campaign UK

Sagen vedrører: I Euro-Middelhavs-aftalen om

oprettelse af en associering mellem De Europæiske

Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene

side og Kongeriget Marokko på den anden side

(EFT 2000 L 70, s. 2) (herefter »associeringsafta-

len«), godkendt ved Kommissionens og Rådets

afgørelse 2000/204/EFC 1 , EKSF, er henvisnin-

gerne til »Marokko« i artikel 9, 17 og 94 samt pro-

tokol nr. 4 da alene henvisninger til Marokkos

suveræne område som anerkendt af De Forenede

Nationer og Den Europæiske Union (herefter

»EU«) og er derfor til hinder for, at produkter, der

stammer fra Vestsahara, toldfrit importeres til EU i

medfør af associeringsaftalen? Såfremt produkter,

der stammer fra Vestsahara, toldfrit kan importeres

til EU i medfør af associeringsaftalen, er associe-

ringsaftalen da gyldig, henset til kravet i artikel 3,

stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union om at

bidrage til overholdelse af folkeretten, herunder

overholdelse af principperne i De Forenede Natio-

ners pagt, og henset til, i hvilket omfang associe-

ringsaftalen blev indgået til fordel for den sahrawi-

ske befolkning på deres vegne, i overensstemmelse

med deres ønsker og/eller i samråd med deres

anerkendte repræsentanter[?]Er fiskeripartner-

skabsaftalen mellem EU og Kongeriget Marokko

(som godkendt og gennemført ved Rådets forord-

ning 764/2006 2 , Rådets afgørelse 2013/785/EU

3 og Rådets forordning 1270/2013 4 ) gyldig, hen-

set til kravet i artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den

Europæiske Union om at bidrage til overholdelse

af folkeretten, herunder overholdelse af princip-

perne i De Forenede Nationers pagt, og henset til, i

hvilket omfang fiskeripartnerskabsaftalen blev

indgået til fordel for den sahrawiske befolkning på

deres vegne, i overensstemmelse med deres ønsker

og/eller i samråd med deres anerkendte repræsen-

tanter[?]Har [sagsøgeren] ret til at anfægte gyldig-

heden af EU-akter under henvisning til, at EU har

krænket folkeretten, navnlig henset til: a.

det

forhold, at selv om [sagsøgeren] har søgsmålskom-

petence i henhold til national ret og kan anfægte

EU-akters gyldighed, påstår virksomheden ikke at

have rettigheder i henhold til EU-retten, og/eller b.

princippet i sagen om monetært guld fjernet fra

Rom i 1943 (ICJ Reports 1954), hvorefter Den

Energistyrelsen

27.02.18

C-266/16

Udenrigsministeriet

Dom

27.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

Internationale Domstol ikke kan træffe afgørelser,

som betvivler adfærden eller påvirker rettigheder

hos en stat, som ikke er sagsøgt for Domstolen, og

som ikke har samtykket i at være bundet af Dom-

stolens afgørelser[?]

T-307/16

CEE Bankwatch Network mod Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse truffet af

Kommissionen den 15. april 2016 med reference-

nummer Ref. GestDem nr. 2015/ 5877 erklæres

ugyldig, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Trinseo Deutschland

1) Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en

ordning for handel med kvoter for drivhusgasemis-

sioner i Fællesskabet, sammenholdt med bilag I til

dette direktiv, fortolkes således, at produktion af

polymerer og navnlig pylomeren polycarbonat i

anlæg, hvor produktionskapaciteten er større end

100 tons/dag, er omfattet af den deri nævnte akti-

vitet med produktion af organiske kemikalier ved

krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering eller

lignende processer? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende: Har driftslederen af et så-

dant anlæg ret til gratis tildeling af emissionskvoter

i medfør af en direkte anvendelse af bestemmelser-

ne i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens

afgørelse 2011/278/EU, hvis en gratis tildeling af

emissionskvoter efter national ret ikke kommer i

betragtning alene af den grund, at den pågældende

medlemsstat ikke har optaget anlæg til produktion

af polymerer under anvendelsesområdet for den

nationale lov til gennemførelse af direktiv

2003/87/EF, og disse anlæg alene af denne grund

ikke deltager i emissionshandelen?

Prefeta

Sagen vedrører: 1) Giver bilag XII i tiltrædelses-

traktaten medlemsstaterne mulighed for at udeluk-

ke polske statsborgere fra rettighederne i henhold

til forordningens artikel 7, stk. 2, og unionsborger-

direktivets artikel 7, stk. 3, såfremt arbejdstageren,

selv om han havde opfyldt det [org. s. 9] nationale

krav om registrering af hans lønnede beskæftigelse

for sent, ikke endnu havde haft lønnet beskæftiget i

en uafbrudt registreret periode på tolv måneder? 2)

Såfremt svaret på det første spørgsmål er »nej«, kan

en polsk statsborger arbejdstager under omstæn-

dighederne i det første spørgsmål da påberåbe sig

unionsborgerdirektivets artikel 7, stk. 3, der om-

handler bevarelse af status som arbejdstager?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

27.02.18

C-577/16

Energistyrelsen

Dom

28.02.18

C-618/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

C-14/17

VAR

Sagen vedrører: a) Principalt: Skal artikel 34, stk. 8,

i direktiv 2004/17/EF fortolkes således, at de

tilbudte produkters lighed med de originale skal

godtgøres allerede i forbindelse med afgivelse af

bud? b) Subsidiært, såfremt det foregående præju-

dicielle spørgsmål a) besvares benægtende: Hvor-

dan kan man sikre overholdelsen af ligebehand-

lingsprincippet, princippet om upartiskhed, prin-

cippet om fri konkurrence og princippet om god

forvaltningsskik samt retten til forsvar og overhol-

delse af kontradiktionsprincippet for de øvrige

tilbudsgivere?

Bosphorus Queen Shipping

Sagen vedrører: 1. Skal udtrykket »kystlinjen eller

kyststatens beslægtede interesser« i havretskonven-

tionens artikel 220, stk. 6, henholdsvis udtrykket

»kystlinje eller beslægtede interesser« i artikel 7, stk.

2, i direktiv 2005/35/EF fortolkes ud fra definitio-

nen af udtrykket »[kyst eller] dermed forbundne

interesser« i artikel II, nr. 4, i den internationale

konvention af 1969 om indgriben på det åbne hav i

tilfælde af olieforureningsulykker? 2. I henhold til

definitionen i artikel II, nr. 4, litra c), i den i første

spørgsmål nævnte konvention af 1969 betyder

»forbundne interesser« bl.a. det berørte områdes

trivsel, herunder bevaring af havets levende rig-

domskilder og afvildtbestande. Gælder denne be-

stemmelse også for bevarelsen af de levende res-

sourcer samt dyre- og plantelivet i den eksklusive

økonomiske zone, eller vedrører denne bestemmel-

se i konventionen kun bevarelsen af kystområdets

interesser? 3. Dersom første spørgsmål besvares

benægtende: Hvad betyder udtrykket »kystlinjen

eller på kyststatens beslægtede interesser« i havrets-

konventionens artikel 220, stk. 6, henholdsvis

udtrykket »kystlinje eller beslægtede interesser« i

artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF? 4. Hvad

betyder udtrykket »ressourcer i dens søterritorium

eller i dens eksklusive økonomiske zone« som

omhandlet i havretskonventionens artikel 220, stk.

6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF? Skal

levende ressourcer kun forstås som udnyttede

arter, eller omfatter udtrykket også arter, som er

knyttet til eller afhængige af udnyttede arter som

omhandlet i havretskonventionens artikel 61, stk. 4,

f.eks. plante- og dyrearter, som udnyttes som føde

af de udnyttede arter? 5. Hvordan skal udtrykket

»medført [...] trussel om« i havretskonventionens

artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF fastlægges? Skal truslen fastlægges ud

fra det abstrakte begreb eller den konkrete risiko

eller på anden måde? 6. Skal det ved vurderingen af

de i havretskonventionens artikel 220, stk. 6, og

artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF fastsatte

betingelser for kyststatens kompetence lægges til

grund, at den medførte betydelige skade eller trus-

len om betydelig skade er en mere alvorlig konse-

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

28.02.18

C-15/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Søfartsstyrelsen

Udenrigsministeriet

28.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

kvens end den medførte eller truende væsentlige

forurening af havmiljøet som omhandlet i artikel

220, stk. 5? Hvordan skal den væsentlige forure-

ning af havmiljøet defineres, og hvordan skal der

tages hensyn til den ved vurderingen af den med-

førte eller truende betydelige skade? 7. Hvilke

omstændigheder skal der tages hensyn til ved vur-

deringen af den medførte eller truende skade? Skal

der ved vurderingen f.eks. tages hensyn til varighe-

den og den geografiske udstrækning af de negative

virkninger, der kommer til udtryk i skader? Såfremt

dette besvares bekræftende: Hvordan skal skaders

varighed og udstrækning vurderes? 8. Direktiv

2005/35/EF er et minimumsdirektiv og er ikke til

hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere

bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra

skibe i overensstemmelse med folkeretten (artikel

2). Gælder muligheden for at anvende strengere

bestemmelser for direktivets artikel 7, stk. 2, som

regulerer kyststatens kompetence til at gribe ind

over for et skib på gennemsejling? 9. Kan Østersø-

områdets særlige geografiske og økologiske forhold

samt dets sårbarhed tillægges betydning ved for-

tolkningen af de i havretskonventionens artikel

220, stk. 6, og i artikel 7, stk. 2, fastsatte betingelser

for kyststatens kompetence? 10. Omfatter udtryk-

ket »klart objektivt bevis« i henhold til havretskon-

ventionens artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i

direktiv 2005/35/EF foruden beviset for, at et skib

har begået de overtrædelser, som de nævnte be-

stemmelser omhandler, også beviset for følgerne af

udtømningen? Hvilket bevis skal der forlanges for,

at der foreligger trussel om betydelig skade på

kystlinjen eller på kyststatens beslægtede interesser

eller på nogen ressourcer i dens søterritorium eller i

dens eksklusive økonomiske zone

–

f.eks. på fugle-

og fiskebestandene samt havmiljøet i området?

Betyder kravet om et klart objektivt bevis, at f.eks.

vurderingen af den udtømte olies negative indvirk-

ning på havmiljøet altid skal bero på konkrete

undersøgelser og studier af konsekvenserne af den

olieudtømning, der har fundet sted?

C-27/17

FlyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »det sted, hvor

skadetilføjelsen er foregået« i artikel 5, nr. 3), i

Bruxelles I-forordningen under omstændighederne

i den foreliggende sag, fortolkes således, at det

omhandler stedet for indgåelsen af de sagsøgtes

ulovlige aftale, der er i strid med artikel 82, litra c), i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab (artikel 102, litra c), TEUF), eller stedet, hvor

de handlinger blev begået, hvorved den økonomi-

ske fordel, der blev opnået ved denne aftale, blev

udnyttet ved hjælp af underbudspriser (krydssubsi-

diering), når de konkurrerer med sagsøgeren på de

samme relevante markeder? 2) Kan den skade

(indkomsttab), som sagsøgeren har lidt som følge

af de angivne ulovlige handlinger, som de sagsøgte

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

28.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

har foretaget, anses som skadestilføjelse som om-

handlet i artikel 5, nr. 3), i Bruxelles I-forordningen

i den foreliggende sag? 3) Kan driften af en filial af

Air Baltic Corporation i Republikken Litauen un-

der omstændighederne i den foreliggende sag anses

som drift af en filial som omhandlet i artikel 5, nr.

5), i Bruxelles I-forordningen?

C-46/17

John

Sagen vedrører: 1. Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen

om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den

18. marts 1999, og som er opført som bilag til

Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse,

der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, fortolkes

således, at den er til hinder for en national be-

stemmelse, der uden yderligere betingelser giver

ansættelseskontraktens parter mulighed for ved

aftale indgået under ansættelsen uden tidsmæssig

begrænsning at udsætte det aftalte tidspunkt for

ansættelsesforholdets ophør som følge af den nor-

male pensionsalders indtræden, eventuelt også flere

gange, alene af den grund, at arbejdstageren som

følge af den normale pensionsalders indtræden har

ret til alderspension? 2. Såfremt Domstolen besva-

rer det første spørgsmål bekræftende: Er den i

første spørgsmål nævnte bestemmelse også ufor-

enelig med rammeaftalens § 5, stk. 1, i forbindelse

med den første udsættelse af ophørstidspunktet? 3.

Skal artikel 1, artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000

om generelle rammebestemmelser om ligebehand-

ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direk-

tiv 2000/78/EF) og/eller de generelle principper i

fællesskabsretten fortolkes således, at de er til hin-

der for en national bestemmelse, der uden yderlige-

re betingelser giver ansættelseskontraktens parter

mulighed for ved aftale indgået under ansættelsen

uden tidsmæssig begrænsning at udsætte det aftalte

tidspunkt for ansættelsesforholdets ophør som

følge af den normale pensionsalders indtræden,

eventuelt også flere gange, alene af den grund, at

arbejdstageren som følge af pensionsalderens ind-

træden har ret til alderspension?

Comune di Castelbellino

Sagen vedrører:

–

Er EU-retten (nærmere bestemt

direktiv 2011/92/EU i den affattelse, der var gæl-

dende på tidspunktet for vedtagelsen af de anfæg-

tede bestemmelser) principielt til hinder for en

lovgivning eller en national administrativ praksis,

som gør det muligt at gennemføre en screening af,

om det er nødvendigt at foretage en vurdering af

indvirkningerne på miljøet, eller at gennemføre en

VVM-undersøgelse, for så vidt angår projekter

vedrørende anlæg, der allerede er opført på tids-

punktet, hvor screeningen bliver gennemført, eller i

Moderniseringsstyrelsen

Dom

28.02.18

C-117/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

28.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

modsat fald om EU-retten gør det muligt at tage

hensyn til ekstraordinære omstændigheder, som gør

det muligt at fravige det almindelige princip om, at

en VVMundersøgelse efter sin art er forudgående?

–

Det ønskes nærmere bestemt oplyst, om en så-

dan fravigelse er begrundet, såfremt en ny forskrift

fritager et bestemt projekt

–

som burde have været

screenet i henhold til en national rets afgørelse,

hvorved en tidligere gældende national bestemmel-

se om screeningfritagelse blev anset for forfat-

ningsstridig, og/eller ikke måtte finde anvendelse

–

fra en VVM-undersøgelse.

C-297/16

CMVRO

Sagen vedrører: 1. Er EU-retten til hinder for nati-

onale bestemmelser, som giver dyrlæger eneret til

detailsalg og brug af økologiske produkter, antipa-

rasitære midler til specialbrug og veterinærlægemid-

ler? 2. Såfremt en sådan eneret er forenelig med

EU-retten, er EU-retten da til hinder for, at en

sådan eneret også vedrører de faciliteter, gennem

hvilke salget heraf sker, således at disse faciliteter

fortrinsvis eller udelukkende skal drives af en eller

flere dyrlæger?

Tirkkonen

Den forelæggende ret har besluttet at udsætte sagen

og i henhold til artikel 267 TEUF forelægge Dom-

stolen følgende præjudicielle spørgsmål: Skal artikel

1, stk. 2, litra a), i udbudsdirektivet 2004/18/EF

fortolkes således, at definitionen »offentlige kon-

trakter« som omhandlet i dette direktiv omfatter en

kontraktordning,

–

hvorved en offentlig enhed har

til hensigt at indhente tjenesteydelser på markedet

for en på forhånd begrænset periode, idet den på

de vilkår, som er anført i et udkast til rammekon-

trakt, der er vedlagt udbudsmaterialet, indgår kon-

trakter med alle økonomiske aktører, som opfylder

de i udbudsmaterialet fastlagte og særskilt anførte

krav til den bydendes egnethed og den tilbudte

tjenesteydelse og består en prøve, som er nærmere

beskrevet i udbudsmaterialet, og

–

som ikke længe-

re kan tiltrædes i kontraktens løbetid?

Den Polske Republik mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 31. marts

2015 (meddelt under nr. C(2015) 2230) vedrørende

afslag på økonomiske støtte fra Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling til det store projekt

»Oprettelse af innovative tjenesteydelser i det fælles

IBM-tjenesteydelsescentrum

i Wrocław« som del af

det operationelle program »Innovativ økonomi«,

som er en del af strukturstøtten med formålet

»Konvergens i Polen«, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Achmea

Sagen vedrører: 1. Er artikel 344 TEUF til hinder

Lægemiddelstyrelsen

Dom

01.03.18

C-9/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

01.03.18

T-316/15

Erhvervsministeriet

Dom

01.03.18

C-284/16

Finanstilsynet

Dom

06.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

for anvendelsen af en bestemmelse i en bilateral

investeringsbeskyttelsesaftale

mellem

EU-

medlemsstater (en såkaldt unionsintern BIT), hvor-

efter en investor, som er hjemmehørende i en af

de kontraherende stater, i forbindelse med en tvist

vedrørende investeringer i den anden kontraheren-

de stat kan indlede en sag mod sidstnævnte ved en

voldgiftsret, hvis investeringsbeskyttelsesaftalen er

indgået før en af de kontraherende staters tiltrædel-

se af EU, men voldgiftssagen først skal indledes

derefter? Såfremt spørgsmål 1 besvares benægten-

de: 2. Er artikel 267 TEUF til hinder for anvendel-

sen af en sådan bestemmelse? Såfremt første og

andet spørgsmål besvares benægtende: 3. Er artikel

18, stk. 1, TEUF under de i første spørgsmål be-

skrevne omstændigheder til hinder for en sådan

bestemmelse?

C-579/16

Fih Holding og Fih Erhvervsbank mod Kom-

missionen (appel)

Påstande:

—

Dommen afsagt af Den Europæiske

Unions Ret (Sjette Afdeling) af 15. september 2016,

meddelt til Kommissionen den 16. september

2016, i sag T-386/14, Fih Holding og Fih Er-

hvervsbank mod Kommissionen, ophæves.

—

Domstolen træffer selv afgørelse i første instans,

og søgsmålet forkastes som retligt ugrundet, og

—

Indstævnte og sagsøgere i første instans tilpligtes at

betale omkostningerne. Subsidiært nedlægges på-

stand om:

—

Dommen afsagt af Den Europæiske

Unions Ret (Sjette Afdeling) af 15. september 2016,

meddelt til Kommissionen den 16. september

2016, i sag T-386/14, Fih Holding og Fih Er-

hvervsbank mod Kommissionen, ophæves, og

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på behand-

ling af det andet anbringende, der blev gjort gæl-

dende i første instans.

—

Afgørelsen om sagens

omkostninger i første instans og under appelsagen

udsættes.

Flightright, Becker, Barkan m.fl

C-274/16, Flightright m.fl. vedrører: Skal ankomst-

stedet for den anden delstrækning i forbindelse

med en persontransport med en flyforbindelse,

som består af to flyvninger uden nævneværdigt

ophold i omstigningslufthavnen, betragtes som

opfyldelsessted i henhold til artikel 7, nr. 1), litra a),

i forordning (EU) nr. 1215/2012 1 , hvis søgsmålet

er rettet mod det transporterende luftfartsselskab

for den første delstrækning, hvor uregelmæssighe-

den fandt sted, og et andet luftfartsselskab gen-

nemførte transporten på den anden delstrækning?

C-447/16, Becker vedrører: Skal afgangsstedet for

den første delstrækning i forbindelse med en pas-

sagertransport med to flyvninger uden nævnevær-

digt ophold i omstigningslufthavnen også betragtes

som opfyldelsessted i henhold til artikel 5, nr. 1),

litra b), andet led, i forordning (EF) nr. 44/2001 1 ,

Erhvervsministeriet

Dom

06.03.18

Forenede

sager C-

274/16, C-

447/16 og

C-448/16

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

hvis det krav om kompensation i henhold til artikel

7 i forordning (EF) nr. 261/2004 2 , som gøres

gældende med søgsmålet, støttes på en forstyrrelse,

som er indtrådt på den anden delstrækning, og

søgsmålet er rettet mod kontrahenten for trans-

portkontrakten, som ganske vist er transporterende

luftfartsselskab for den anden flyvning, men ikke

for den første flyvning?

C-448/16, Barkan m.fl. vedrører: Skal artikel 5, nr.

1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 1

af 22. december 2000 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område fortolkes

således, at begrebet »sager om kontraktforhold«

også omfatter et krav på kompensation i henhold

til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand

til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse

af forordning (EØF) nr. 295/91, som gøres gæl-

dende over for et transporterende luftfartsselskab,

som ikke er den pågældende passagers kontrahent?

Dersom artikel 5, nr. 1, i forordning (EF) nr.

44/2001 finder anvendelse: Skal passagerens ende-

lige bestemmelsessted i forbindelse med en passa-

gertransport med to flyvninger uden nævneværdigt

ophold i omstigningslufthavnen også betragtes som

opfyldelsessted i henhold til artikel 5, nr. 1), litra b),

andet led, i forordning (EF) nr. 44/2001, hvis det

krav om kompensation i henhold til artikel 7 i

forordning (EF) nr. 261/2004, som gøres gældende

med søgsmålet, støttes på en forstyrrelse, som er

indtrådt på den første delstrækning, og søgsmålet

er rettet mod det transporterende luftfartsselskab

for den første flyvning, som ikke er kontrahenten

for transportkontrakten?

C-494/16

Santoro

Sagen vedrører: 1) Udgør tilkendelsen af en erstat-

ning på mellem 2,5 og 12 månedslønninger for den

seneste fulde månedsløn (artikel 32, stk. 5, i lov nr.

183/2010) til den offentligt ansatte, som er blevet

udsat for en ulovlig forlængelse af tidsbegrænsede

ansættelseskontrakter, idet vedkommende kun kan

opnå fuld erstatning for skaden ved at bevise at

være gået glip af andre beskæftigelsesmuligheder

eller ved at bevise, at vedkommende i tilfælde af

afholdelse af en almindelig udvælgelsesprøve ville

være blevet udvalgt, en tilsvarende og effektiv

foranstaltning i den forstand, som fremgår af

Domstolens afgørelser i de forenede sager C-

22/13, [C-61/13

–

C-63/13 og C-418/13], Masco-

lo [m.fl.], og i sag C-53/04, Marrosu? 2) Skal ækvi-

valensprincippet, hvortil EU-Domstolen har hen-

vist i (bl.a.) de ovennævnte afgørelser, fortolkes

således, at såfremt medlemsstaten vælger ikke at

anvende omdannelsen af ansættelsesforholdet

(anerkendt i den private sektor) i den offentlige

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Dom

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

sektor, skal medlemsstaten under alle omstændig-

heder garantere arbejdstageren den samme fordel,

eventuelt i form af en erstatning for den skade,

som nødvendigvis svarer til værdien af den tids-

ubegrænsede ansættelse?

C-560/16

E.ON Czech Holding

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 22, nr. 2), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område (herefter »Bruxelles I forordnin-

gen «) fortolkes således, at den også omfatter rets-

forhandlinger om efterprøvelse af rimeligheden af

det vederlag, som en hovedaktionær skal betale,

svarende til kapitalandelenes værdi, til de tidligere

ejere af disse kapitalandele, der blev overdraget

som følge af en beslutning truffet på et aktiesel-

skabs generalforsamling om tvungen overdragelse

af de øvrige kapitalandele til hovedaktionæren

(også kendt som »tvangsindløsning«), når den på

aktieselskabets generalforsamling trufne beslutning

fastsætter beløbet for et rimeligt vederlag, der er

bindende for hovedaktionæren og for selskabet i

henhold til de ydede rettigheder samt over for de

øvrige ejere af kapitalandele? 2. Såfremt svaret på

ovenstående spørgsmål er benægtende, skal Bru-

xelles Iforordningens artikel 5, nr. 1), litra a), da

fortolkes således, at den også omfatter retsforhand-

linger om efterprøvelse af rimeligheden af det i

ovenstående spørgsmål beskrevne vederlag? 3.

Såfremt svaret på begge de ovenstående spørgsmål

er benægtende, skal Bruxelles I-forordningens

artikel 5, nr. 3), da fortolkes således, at den også

omfatter retsforhandlinger om efterprøvelse af

rimeligheden af det i det første spørgsmål beskrev-

ne vederlag?

Sagen vedrører: Skal artikel 4, stk. 3, TEU og arti-

kel 45, stk. 1 og 2, TEUF fortolkes således, at de

ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat

som den i hovedsagen omhandlede, som med

henblik på fastlæggelsen af størrelsen af en moder-

skabsydelse ikke udelukker de måneder, hvor den

pågældende har arbejdet ved en EU-institution og

været dækket af De Europæiske Fællesskabers

fælles sygeforsikringsordning, fra den periode på 12

måneder, som skal tages i betragtning ved bereg-

ningen af det gennemsnitlige bidragsgrundlag, men,

under hensyn til, at den pågældende ikke var forsik-

ret i Letland i nævnte periode, ligestiller hendes

indtægter med det gennemsnitlige bidragsgrundlag i

staten, hvilket kan reducere den moderskabsydelse,

som hun tildeles, betydeligt i sammenligning med

det mulige beløb, den pågældende kunne have

oppebåret, hvis hun i den periode, der tages i be-

tragtning ved beregningen, ikke havde arbejdet ved

en EU-institution, men havde været beskæftiget i

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

Dom

07.03.18

C-651/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Dom

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

Letland?

C-103/17

Messer France

Sagen vedrører:

»1)

Når en medlemsstat efter

ikrafttrædelsen af direktiv 2003/96/EF af 27. ok-

tober 2003 i første omgang ikke har vedtaget nogen

bestemmelser med henblik på indførelse af en

punktafgift af elforbruget, men har opretholdt en

indirekte afgift af dette forbrug indført på et tidli-

gere tidspunkt, og lokale skatter:

–

skal den pågæl-

dende afgifts forenelighed med direktiv

92/12/EØF af 25. februar 1992 og direktivet af 27.

oktober 2003 da vurderes på grundlag af de i artikel

3, stk. 2, i direktivet af 25. februar 1992 opstillede

krav om en »anden form for indirekte beskatning«,

nemlig forfølgelse af et eller flere særlige formål og

overholdelse af visse beskatningsregler, der finder

anvendelse på punktafgiften eller momsen?

–

eller

er det kun muligt at opretholde en »anden form for

indirekte beskatning«, når der findes en harmonise-

ret punktafgift, og kan det pågældende bidrag i

dette tilfælde betragtes som en sådan punktafgift,

hvis forenelighed med disse to direktiver så skulle

bedømmes på grundlag af alle de i de nævnte direk-

tiver opstillede harmoniseringsregler? 2) Skal et

bidrag beregnet på grundlag af det offentlige elfor-

brug, der allokeres dels til finansiering af de udgif-

ter, der er forbundet med produktion af elektricitet

fra vedvarende energikilder og kraft-varme-

produktion, dels til gennemførelse af en geografisk

takstudligning og en nedsættelse af elpriserne for

fattige husstande, anses for at forfølge særlige

formål i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktivet af

25. februar 1992, der er gengivet i artikel 1, stk. 2, i

direktivet af 16. december 2008? 3) Såfremt kun

nogle af de formål, der forfølges, kan betegnes som

særlige i henhold til disse bestemmelser, har bi-

dragyderne så alligevel krav på en fuldstændig

tilbagebetaling af det omtvistede bidrag eller kun på

en delvis tilbagebetaling afhængigt af, hvor stor en

del af de samlede udgifter, som bidraget finansierer,

der udgøres af udgifter, der ikke svarer til særlige

formål? 4) Såfremt det på baggrund af besvarelsen

af de foregående spørgsmål antages, at bidragsord-

ningen til den offentlige elektricitetsforsyning er

helt eller delvist uforenelig med afgiftsreglerne for

elektricitet i EU-retten, skal artikel 18, stk. 10,

andet afsnit, i direktivet af 27. oktober 2003 da

fortolkes således, at overholdelse af de minimums-

takster, der er fastsat i nævnte direktiv, frem til den

1. januar 2009 var den eneste forpligtelse, der på-

hvilede Frankrig?«

Diallo

Sagen vedrører [uddrag]: 1) Skal artikel 10, stk. 1, i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område for-

Energistyrelsen

07.03.18

C-246/17

Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 401: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 16/2-18

tolkes således, at den kræver, at en afgørelse om

tildeling af opholdsret skal træffes og meddeles

inden for en frist på seks måneder, eller at afgørel-

sen træffes inden for denne frist, men meddeles på

et senere tidspunkt? Såfremt en sådan afgørelse kan

meddeles på et senere tidspunkt, inden for hvilken

frist skal denne meddelelse da ske? 2) Skal artikel

10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område,

sammenholdt med dette direktivs artikel 5, artikel

5, stk. 4, i direktiv 2003/86/EF af 22. september

2003 om ret til familiesammenføring og artikel 7,

20, 21 og 41 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes og anvendes

således, at den afgørelse, der træffes på dette

grundlag, blot skal træffes inden for den frist på

seks måneder, der er fastsat i denne artikel, og at

der således ikke er givet en frist for meddelelsen af

denne afgørelse og heller ikke på nogen måde er

fastsat bestemmelse om, hvilken betydning det har

for retten til ophold, at denne meddelelse først sker

efter udløbet af denne frist? 3) Er effektivitetsprin-

cippet med henblik på at sikre effektiviteten af

retten til ophold for et familiemedlem til en uni-

onsborger til hinder for, at den nationale myndig-

hed, efter at en afgørelse om opholdsret er blevet

annulleret, på ny får en frist på fulde seks måneder,

som den er tillagt ved artikel 10, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.

april 2004 om unionsborgeres og deres familiemed-

lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område? Såfremt spørgsmålet

besvares bekræftende, hvilken frist råder den nati-

onale myndighed da over, efter at dens afgørelse

om afslag på tildeling af opholdsret er blevet annul-

leret?

[…]