EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 411
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

23. februar 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

De forenede

sager C-

115/16, C-

118/16 og C-

119/16

Titel og kort sagsresumé

N Luxembourg 1 m.fl. (sag forelagt af Østre

Landsret)

Det bemærkes, at sagerne omhandler forskellige

parter, og at de forelagte præjudicielle spørgsmål

varierer fra sag til sag. Grundet de meget lange

spørgsmål, er nedenstående et uddrag af de forelagte

spørgsmål.

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf.

samme direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at

et i en medlemsstat hjemmehørende selskab, der er

omfattet af direktivets artikel 3, og som under om-

stændigheder som de i sagen foreliggende modtager

renter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, er

"retmæssig ejer"af disse renter i direktivets forstand?

T Danmark m.fl. (sag forelagt af Østre Landsret)

Det bemærkes, at sagerne omhandler forskellige

parter, og at de forelagte præjudicielle spørgsmål

varierer fra sag til sag. Grundet de meget lange

spørgsmål, er nedenstående et uddrag af de forelagte

spørgsmål.

1. Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direk-

tivets artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne

bestemmelser, som er nødvendige for at hindre svig

og misbrug, at den pågældende medlemsstat har

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dato

01.03.18

De forenede

sager C-

116/16 og C-

117/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

01.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

C-299/16

C-230/17

C-239/17

vedtaget en specifik national bestemmelse til gennem-

førelse af direktivets artikel 1, stk. 2, eller at der i

national ret findes almindelige bestemmelser eller

grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortol-

kes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

Z Denmark (sag forelagt af Østre Landsret)

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv

2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel 1, stk. 4,

fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehø-

rende selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3,

og som under omstændigheder som de i sagen fore-

liggende modtager renter fra et datterselskab i en

anden medlemsstat, er "retmæssig ejer" af disse renter

i direktivets forstand?

Deha Altiner og Ravn (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: Er artikel 21 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde, jf opholdsdirek-

tivet analogt, til hinder for, at en medlemsstat nægter

en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en

unionsborger, som er statsborger i denne medlems-

stat, og som er vendt tilbage til medlemsstaten efter at

have udøvet sin ret til fri bevægelighed, en afledt

opholdsret, hvis familiemedlemmet ikke indrejser

eller indgiver ansøgning om opholdsret i naturlig

forlængelse af unionsborgerens tilbagevenden?

Teglgaard og Fløjstrupgård (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: 1. I en situation, hvor en landbruger

ikke overholder de lovbestemte forvaltningskrav eller

betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig

stand i et kalenderår, og der derfor skal ske nedsættel-

se af landbrugerens direkte betalinger, jf. artikel 6, stk.

1, i Rådets forordning nr. 1782/2003 sammenholdt

med artikel 66, stk. 1, i Kommissionens forordning

nr. 796/2004, skal støttenedsættelsen da beregnes på

baggrund af landbrugerens direkte betalinger

a. i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse

finder sted, eller

b. i det (senere) kalenderår, hvor den manglende

overholdelse fastslås/konstateres?

2. Er resultatet det samme i henhold til de efterføl-

gende regler i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning nr.

73/2009 sammenholdt med artikel 70, stk. 4 og stk. 8,

litra a), i Kommissionens forordning nr. 1122/2009?

3. I en situation, hvor en landbruger ikke overholder

de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand i 2007 og

2008, men den manglende overholdelse først fast-

slås/konstateres i 2011, er det da Rådetsforordning

nr. 1782/2003 sammenholdt med Kommissionens

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

01.03.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Udlændingestyrelsen

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

07.03.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Mundtlig

forhandling

15.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

forordning nr. 796/2004, der finder anvendelse ved

fastsættelsen cif støttenedsættelsen, eller er det Rådets

forordning nr. 73/2009 sammenholdt med Kommis-

sionens forordning nr. 1122/2009, der finder anven-

delse?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-64/16

Titel og kort sagsresumé

Associação Sindical dos Juízes Portugueses

Sagen vedrører: I betragtning af de ufravigelige

krav om at bringe det uforholdsmæssigt store un-

derskud til ophør og den finansielle bistand, der er

omfattet af de europæiske bestemmelser, skal da

princippet om domstolenes uafhængighed, således

som det følger af artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions char-

ter 1 om grundlæggende rettigheder samt i Dom-

stolens praksis, fortolkes således, at det er til hinder

for de foranstaltninger til lønnedsættelse, der an-

vendes på dommere i Portugal, fordi de pålægges

ensidigt og varigt af andre myndigheder eller stats-

organer, således som det følger af artikel 2 i lov

75/2014 af 12. september?

Georgsmarienhütte e.a.

Er Europa-Kommissionens afgørelse af 25. no-

vember 2014 (Commission Decision of 25.11.2014

on the aid scheme SA.33995 (2013/C) (ex

2013/NN) [implemented by Germany for the

support of renewable electricity and of energy-

intensive users], C(2014)8786 final) i strid med

Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde, idet Kommissionen kvalificerer be-

grænsningen af EEG-afgiften som statsstøtte i

henhold til artikel 107 TEUF?

Western Sahara Campaign UK

Sagen vedrører: I Euro-Middelhavs-aftalen om

oprettelse af en associering mellem De Europæiske

Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene

side og Kongeriget Marokko på den anden side

(EFT 2000 L 70, s. 2) (herefter »associeringsafta-

len«), godkendt ved Kommissionens og Rådets

afgørelse 2000/204/EFC 1 , EKSF, er henvisnin-

gerne til »Marokko« i artikel 9, 17 og 94 samt pro-

tokol nr. 4 da alene henvisninger til Marokkos

suveræne område som anerkendt af De Forenede

Nationer og Den Europæiske Union (herefter

»EU«) og er derfor til hinder for, at produkter, der

stammer fra Vestsahara, toldfrit importeres til EU i

medfør af associeringsaftalen? Såfremt produkter,

der stammer fra Vestsahara, toldfrit kan importeres

til EU i medfør af associeringsaftalen, er associe-

ringsaftalen da gyldig, henset til kravet i artikel 3,

Interessent

Udenrigsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

27.02.18

C-135/16

Energistyrelsen

27.02.18

C-266/16

Udenrigsministeriet

Dom

27.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union om at

bidrage til overholdelse af folkeretten, herunder

overholdelse af principperne i De Forenede Natio-

ners pagt, og henset til, i hvilket omfang associe-

ringsaftalen blev indgået til fordel for den sahrawi-

ske befolkning på deres vegne, i overensstemmelse

med deres ønsker og/eller i samråd med deres

anerkendte repræsentanter[?]Er fiskeripartner-

skabsaftalen mellem EU og Kongeriget Marokko

(som godkendt og gennemført ved Rådets forord-

ning 764/2006 2 , Rådets afgørelse 2013/785/EU

3 og Rådets forordning 1270/2013 4 ) gyldig, hen-

set til kravet i artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den

Europæiske Union om at bidrage til overholdelse

af folkeretten, herunder overholdelse af princip-

perne i De Forenede Nationers pagt, og henset til, i

hvilket omfang fiskeripartnerskabsaftalen blev

indgået til fordel for den sahrawiske befolkning på

deres vegne, i overensstemmelse med deres ønsker

og/eller i samråd med deres anerkendte repræsen-

tanter[?]Har [sagsøgeren] ret til at anfægte gyldig-

heden af EU-akter under henvisning til, at EU har

krænket folkeretten, navnlig henset til: a.

det

forhold, at selv om [sagsøgeren] har søgsmålskom-

petence i henhold til national ret og kan anfægte

EU-akters gyldighed, påstår virksomheden ikke at

have rettigheder i henhold til EU-retten, og/eller b.

princippet i sagen om monetært guld fjernet fra

Rom i 1943 (ICJ Reports 1954), hvorefter Den

Internationale Domstol ikke kan træffe afgørelser,

som betvivler adfærden eller påvirker rettigheder

hos en stat, som ikke er sagsøgt for Domstolen, og

som ikke har samtykket i at være bundet af Dom-

stolens afgørelser[?]

T-307/16

CEE Bankwatch Network mod Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse truffet af

Kommissionen den 15. april 2016 med reference-

nummer Ref. GestDem nr. 2015/ 5877 erklæres

ugyldig, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Trinseo Deutschland

1) Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en

ordning for handel med kvoter for drivhusgasemis-

sioner i Fællesskabet, sammenholdt med bilag I til

dette direktiv, fortolkes således, at produktion af

polymerer og navnlig pylomeren polycarbonat i

anlæg, hvor produktionskapaciteten er større end

100 tons/dag, er omfattet af den deri nævnte akti-

vitet med produktion af organiske kemikalier ved

krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering eller

lignende processer? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende: Har driftslederen af et så-

dant anlæg ret til gratis tildeling af emissionskvoter

i medfør af en direkte anvendelse af bestemmelser-

ne i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens

afgørelse 2011/278/EU, hvis en gratis tildeling af

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

27.02.18

C-577/16

Energistyrelsen

Dom

28.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

emissionskvoter efter national ret ikke kommer i

betragtning alene af den grund, at den pågældende

medlemsstat ikke har optaget anlæg til produktion

af polymerer under anvendelsesområdet for den

nationale lov til gennemførelse af direktiv

2003/87/EF, og disse anlæg alene af denne grund

ikke deltager i emissionshandelen?

C-618/16

Prefeta

Sagen vedrører: 1) Giver bilag XII i tiltrædelses-

traktaten medlemsstaterne mulighed for at udeluk-

ke polske statsborgere fra rettighederne i henhold

til forordningens artikel 7, stk. 2, og unionsborger-

direktivets artikel 7, stk. 3, såfremt arbejdstageren,

selv om han havde opfyldt det [org. s. 9] nationale

krav om registrering af hans lønnede beskæftigelse

for sent, ikke endnu havde haft lønnet beskæftiget i

en uafbrudt registreret periode på tolv måneder? 2)

Såfremt svaret på det første spørgsmål er »nej«, kan

en polsk statsborger arbejdstager under omstæn-

dighederne i det første spørgsmål da påberåbe sig

unionsborgerdirektivets artikel 7, stk. 3, der om-

handler bevarelse af status som arbejdstager?

VAR

Sagen vedrører: a) Principalt: Skal artikel 34, stk. 8,

i direktiv 2004/17/EF fortolkes således, at de

tilbudte produkters lighed med de originale skal

godtgøres allerede i forbindelse med afgivelse af

bud? b) Subsidiært, såfremt det foregående præju-

dicielle spørgsmål a) besvares benægtende: Hvor-

dan kan man sikre overholdelsen af ligebehand-

lingsprincippet, princippet om upartiskhed, prin-

cippet om fri konkurrence og princippet om god

forvaltningsskik samt retten til forsvar og overhol-

delse af kontradiktionsprincippet for de øvrige

tilbudsgivere?

Bosphorus Queen Shipping

Sagen vedrører: 1. Skal udtrykket »kystlinjen eller

kyststatens beslægtede interesser« i havretskonven-

tionens artikel 220, stk. 6, henholdsvis udtrykket

»kystlinje eller beslægtede interesser« i artikel 7, stk.

2, i direktiv 2005/35/EF fortolkes ud fra definitio-

nen af udtrykket »[kyst eller] dermed forbundne

interesser« i artikel II, nr. 4, i den internationale

konvention af 1969 om indgriben på det åbne hav i

tilfælde af olieforureningsulykker? 2. I henhold til

definitionen i artikel II, nr. 4, litra c), i den i første

spørgsmål nævnte konvention af 1969 betyder

»forbundne interesser« bl.a. det berørte områdes

trivsel, herunder bevaring af havets levende rig-

domskilder og afvildtbestande. Gælder denne be-

stemmelse også for bevarelsen af de levende res-

sourcer samt dyre- og plantelivet i den eksklusive

økonomiske zone, eller vedrører denne bestemmel-

se i konventionen kun bevarelsen af kystområdets

interesser? 3. Dersom første spørgsmål besvares

benægtende: Hvad betyder udtrykket »kystlinjen

eller på kyststatens beslægtede interesser« i havrets-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.02.18

C-14/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

28.02.18

C-15/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Søfartsstyrelsen

Udenrigsministeriet

28.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

konventionens artikel 220, stk. 6, henholdsvis

udtrykket »kystlinje eller beslægtede interesser« i

artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF? 4. Hvad

betyder udtrykket »ressourcer i dens søterritorium

eller i dens eksklusive økonomiske zone« som

omhandlet i havretskonventionens artikel 220, stk.

6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF? Skal

levende ressourcer kun forstås som udnyttede

arter, eller omfatter udtrykket også arter, som er

knyttet til eller afhængige af udnyttede arter som

omhandlet i havretskonventionens artikel 61, stk. 4,

f.eks. plante- og dyrearter, som udnyttes som føde

af de udnyttede arter? 5. Hvordan skal udtrykket

»medført [...] trussel om« i havretskonventionens

artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF fastlægges? Skal truslen fastlægges ud

fra det abstrakte begreb eller den konkrete risiko

eller på anden måde? 6. Skal det ved vurderingen af

de i havretskonventionens artikel 220, stk. 6, og

artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF fastsatte

betingelser for kyststatens kompetence lægges til

grund, at den medførte betydelige skade eller trus-

len om betydelig skade er en mere alvorlig konse-

kvens end den medførte eller truende væsentlige

forurening af havmiljøet som omhandlet i artikel

220, stk. 5? Hvordan skal den væsentlige forure-

ning af havmiljøet defineres, og hvordan skal der

tages hensyn til den ved vurderingen af den med-

førte eller truende betydelige skade? 7. Hvilke

omstændigheder skal der tages hensyn til ved vur-

deringen af den medførte eller truende skade? Skal

der ved vurderingen f.eks. tages hensyn til varighe-

den og den geografiske udstrækning af de negative

virkninger, der kommer til udtryk i skader? Såfremt

dette besvares bekræftende: Hvordan skal skaders

varighed og udstrækning vurderes? 8. Direktiv

2005/35/EF er et minimumsdirektiv og er ikke til

hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere

bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra

skibe i overensstemmelse med folkeretten (artikel

2). Gælder muligheden for at anvende strengere

bestemmelser for direktivets artikel 7, stk. 2, som

regulerer kyststatens kompetence til at gribe ind

over for et skib på gennemsejling? 9. Kan Østersø-

områdets særlige geografiske og økologiske forhold

samt dets sårbarhed tillægges betydning ved for-

tolkningen af de i havretskonventionens artikel

220, stk. 6, og i artikel 7, stk. 2, fastsatte betingelser

for kyststatens kompetence? 10. Omfatter udtryk-

ket »klart objektivt bevis« i henhold til havretskon-

ventionens artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i

direktiv 2005/35/EF foruden beviset for, at et skib

har begået de overtrædelser, som de nævnte be-

stemmelser omhandler, også beviset for følgerne af

udtømningen? Hvilket bevis skal der forlanges for,

at der foreligger trussel om betydelig skade på

kystlinjen eller på kyststatens beslægtede interesser

eller på nogen ressourcer i dens søterritorium eller i

dens eksklusive økonomiske zone

–

f.eks. på fugle-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

og fiskebestandene samt havmiljøet i området?

Betyder kravet om et klart objektivt bevis, at f.eks.

vurderingen af den udtømte olies negative indvirk-

ning på havmiljøet altid skal bero på konkrete

undersøgelser og studier af konsekvenserne af den

olieudtømning, der har fundet sted?

C-27/17

FlyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »det sted, hvor

skadetilføjelsen er foregået« i artikel 5, nr. 3), i

Bruxelles I-forordningen under omstændighederne

i den foreliggende sag, fortolkes således, at det

omhandler stedet for indgåelsen af de sagsøgtes

ulovlige aftale, der er i strid med artikel 82, litra c), i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab (artikel 102, litra c), TEUF), eller stedet, hvor

de handlinger blev begået, hvorved den økonomi-

ske fordel, der blev opnået ved denne aftale, blev

udnyttet ved hjælp af underbudspriser (krydssubsi-

diering), når de konkurrerer med sagsøgeren på de

samme relevante markeder? 2) Kan den skade

(indkomsttab), som sagsøgeren har lidt som følge

af de angivne ulovlige handlinger, som de sagsøgte

har foretaget, anses som skadestilføjelse som om-

handlet i artikel 5, nr. 3), i Bruxelles I-forordningen

i den foreliggende sag? 3) Kan driften af en filial af

Air Baltic Corporation i Republikken Litauen un-

der omstændighederne i den foreliggende sag anses

som drift af en filial som omhandlet i artikel 5, nr.

5), i Bruxelles I-forordningen?

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

28.02.18

C-46/17

John

Sagen vedrører: 1. Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen

om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den

18. marts 1999, og som er opført som bilag til

Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse,

der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, fortolkes

således, at den er til hinder for en national be-

stemmelse, der uden yderligere betingelser giver

ansættelseskontraktens parter mulighed for ved

aftale indgået under ansættelsen uden tidsmæssig

begrænsning at udsætte det aftalte tidspunkt for

ansættelsesforholdets ophør som følge af den nor-

male pensionsalders indtræden, eventuelt også flere

gange, alene af den grund, at arbejdstageren som

følge af den normale pensionsalders indtræden har

ret til alderspension? 2. Såfremt Domstolen besva-

rer det første spørgsmål bekræftende: Er den i

første spørgsmål nævnte bestemmelse også ufor-

enelig med rammeaftalens § 5, stk. 1, i forbindelse

med den første udsættelse af ophørstidspunktet? 3.

Skal artikel 1, artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000

om generelle rammebestemmelser om ligebehand-

ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direk-

tiv 2000/78/EF) og/eller de generelle principper i

Moderniseringsstyrelsen

Dom

28.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

fællesskabsretten fortolkes således, at de er til hin-

der for en national bestemmelse, der uden yderlige-

re betingelser giver ansættelseskontraktens parter

mulighed for ved aftale indgået under ansættelsen

uden tidsmæssig begrænsning at udsætte det aftalte

tidspunkt for ansættelsesforholdets ophør som

følge af den normale pensionsalders indtræden,

eventuelt også flere gange, alene af den grund, at

arbejdstageren som følge af pensionsalderens ind-

træden har ret til alderspension?

C-117/17

Comune di Castelbellino

Sagen vedrører:

–

Er EU-retten (nærmere bestemt

direktiv 2011/92/EU i den affattelse, der var gæl-

dende på tidspunktet for vedtagelsen af de anfæg-

tede bestemmelser) principielt til hinder for en

lovgivning eller en national administrativ praksis,

som gør det muligt at gennemføre en screening af,

om det er nødvendigt at foretage en vurdering af

indvirkningerne på miljøet, eller at gennemføre en

VVM-undersøgelse, for så vidt angår projekter

vedrørende anlæg, der allerede er opført på tids-

punktet, hvor screeningen bliver gennemført, eller i

modsat fald om EU-retten gør det muligt at tage

hensyn til ekstraordinære omstændigheder, som gør

det muligt at fravige det almindelige princip om, at

en VVMundersøgelse efter sin art er forudgående?

–

Det ønskes nærmere bestemt oplyst, om en så-

dan fravigelse er begrundet, såfremt en ny forskrift

fritager et bestemt projekt

–

som burde have været

screenet i henhold til en national rets afgørelse,

hvorved en tidligere gældende national bestemmel-

se om screeningfritagelse blev anset for forfat-

ningsstridig, og/eller ikke måtte finde anvendelse

–

fra en VVM-undersøgelse.

CMVRO

Sagen vedrører: 1. Er EU-retten til hinder for nati-

onale bestemmelser, som giver dyrlæger eneret til

detailsalg og brug af økologiske produkter, antipa-

rasitære midler til specialbrug og veterinærlægemid-

ler? 2. Såfremt en sådan eneret er forenelig med

EU-retten, er EU-retten da til hinder for, at en

sådan eneret også vedrører de faciliteter, gennem

hvilke salget heraf sker, således at disse faciliteter

fortrinsvis eller udelukkende skal drives af en eller

flere dyrlæger?

Tirkkonen

Den forelæggende ret har besluttet at udsætte sagen

og i henhold til artikel 267 TEUF forelægge Dom-

stolen følgende præjudicielle spørgsmål: Skal artikel

1, stk. 2, litra a), i udbudsdirektivet 2004/18/EF

fortolkes således, at definitionen »offentlige kon-

trakter« som omhandlet i dette direktiv omfatter en

kontraktordning,

–

hvorved en offentlig enhed har

til hensigt at indhente tjenesteydelser på markedet

for en på forhånd begrænset periode, idet den på

de vilkår, som er anført i et udkast til rammekon-

trakt, der er vedlagt udbudsmaterialet, indgår kon-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

28.02.18

C-297/16

Lægemiddelstyrelsen

Dom

01.03.18

C-9/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

01.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

trakter med alle økonomiske aktører, som opfylder

de i udbudsmaterialet fastlagte og særskilt anførte

krav til den bydendes egnethed og den tilbudte

tjenesteydelse og består en prøve, som er nærmere

beskrevet i udbudsmaterialet, og

–

som ikke længe-

re kan tiltrædes i kontraktens løbetid?

T-316/15

Den Polske Republik mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 31. marts

2015 (meddelt under nr. C(2015) 2230) vedrørende

afslag på økonomiske støtte fra Den Europæiske

Fond for Regionaludvikling til det store projekt

»Oprettelse af innovative tjenesteydelser i det fælles

IBM-tjenesteydelsescentrum

i Wrocław« som del af

det operationelle program »Innovativ økonomi«,

som er en del af strukturstøtten med formålet

»Konvergens i Polen«, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Achmea

Sagen vedrører: 1. Er artikel 344 TEUF til hinder

for anvendelsen af en bestemmelse i en bilateral

investeringsbeskyttelsesaftale

mellem

EU-

medlemsstater (en såkaldt unionsintern BIT), hvor-

efter en investor, som er hjemmehørende i en af

de kontraherende stater, i forbindelse med en tvist

vedrørende investeringer i den anden kontraheren-

de stat kan indlede en sag mod sidstnævnte ved en

voldgiftsret, hvis investeringsbeskyttelsesaftalen er

indgået før en af de kontraherende staters tiltrædel-

se af EU, men voldgiftssagen først skal indledes

derefter? Såfremt spørgsmål 1 besvares benægten-

de: 2. Er artikel 267 TEUF til hinder for anvendel-

sen af en sådan bestemmelse? Såfremt første og

andet spørgsmål besvares benægtende: 3. Er artikel

18, stk. 1, TEUF under de i første spørgsmål be-

skrevne omstændigheder til hinder for en sådan

bestemmelse?

Fih Holding og Fih Erhvervsbank mod Kom-

missionen (appel)

Påstande:

—

Dommen afsagt af Den Europæiske

Unions Ret (Sjette Afdeling) af 15. september 2016,

meddelt til Kommissionen den 16. september

2016, i sag T-386/14, Fih Holding og Fih Er-

hvervsbank mod Kommissionen, ophæves.

—

Domstolen træffer selv afgørelse i første instans,

og søgsmålet forkastes som retligt ugrundet, og

—

Indstævnte og sagsøgere i første instans tilpligtes at

betale omkostningerne. Subsidiært nedlægges på-

stand om:

—

Dommen afsagt af Den Europæiske

Unions Ret (Sjette Afdeling) af 15. september 2016,

meddelt til Kommissionen den 16. september

2016, i sag T-386/14, Fih Holding og Fih Er-

hvervsbank mod Kommissionen, ophæves, og

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på behand-

ling af det andet anbringende, der blev gjort gæl-

dende i første instans.

—

Afgørelsen om sagens

Erhvervsministeriet

Dom

01.03.18

C-284/16

Finanstilsynet

Dom

06.03.18

C-579/16

Erhvervsministeriet

Dom

06.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

omkostninger i første instans og under appelsagen

udsættes.

Forenede

sager C-

274/16, C-

447/16 og

C-448/16

Flightright, Becker, Barkan m.fl

C-274/16, Flightright m.fl. vedrører: Skal ankomst-

stedet for den anden delstrækning i forbindelse

med en persontransport med en flyforbindelse,

som består af to flyvninger uden nævneværdigt

ophold i omstigningslufthavnen, betragtes som

opfyldelsessted i henhold til artikel 7, nr. 1), litra a),

i forordning (EU) nr. 1215/2012 1 , hvis søgsmålet

er rettet mod det transporterende luftfartsselskab

for den første delstrækning, hvor uregelmæssighe-

den fandt sted, og et andet luftfartsselskab gen-

nemførte transporten på den anden delstrækning?

C-447/16, Becker vedrører: Skal afgangsstedet for

den første delstrækning i forbindelse med en pas-

sagertransport med to flyvninger uden nævnevær-

digt ophold i omstigningslufthavnen også betragtes

som opfyldelsessted i henhold til artikel 5, nr. 1),

litra b), andet led, i forordning (EF) nr. 44/2001 1 ,

hvis det krav om kompensation i henhold til artikel

7 i forordning (EF) nr. 261/2004 2 , som gøres

gældende med søgsmålet, støttes på en forstyrrelse,

som er indtrådt på den anden delstrækning, og

søgsmålet er rettet mod kontrahenten for trans-

portkontrakten, som ganske vist er transporterende

luftfartsselskab for den anden flyvning, men ikke

for den første flyvning?

C-448/16, Barkan m.fl. vedrører: Skal artikel 5, nr.

1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 1

af 22. december 2000 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område fortolkes

således, at begrebet »sager om kontraktforhold«

også omfatter et krav på kompensation i henhold

til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand

til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse

af forordning (EØF) nr. 295/91, som gøres gæl-

dende over for et transporterende luftfartsselskab,

som ikke er den pågældende passagers kontrahent?

Dersom artikel 5, nr. 1, i forordning (EF) nr.

44/2001 finder anvendelse: Skal passagerens ende-

lige bestemmelsessted i forbindelse med en passa-

gertransport med to flyvninger uden nævneværdigt

ophold i omstigningslufthavnen også betragtes som

opfyldelsessted i henhold til artikel 5, nr. 1), litra b),

andet led, i forordning (EF) nr. 44/2001, hvis det

krav om kompensation i henhold til artikel 7 i

forordning (EF) nr. 261/2004, som gøres gældende

med søgsmålet, støttes på en forstyrrelse, som er

indtrådt på den første delstrækning, og søgsmålet

er rettet mod det transporterende luftfartsselskab

for den første flyvning, som ikke er kontrahenten

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

for transportkontrakten?

C-1/17

Petronas Lubricants

1) Kan en arbejdsgiver, der har bopæl på en med-

lemsstats område, og som (i medfør af artikel 19 i

forordning nr. 44/2001) er blevet sagsøgt af en

tidligere ansat ved retterne i den medlemsstat, på

hvis område arbejdsgiveren har bopæl, i overens-

stemmelse med forordningens artikel 20, stk. 2,

fremsætte et modkrav mod arbejdstageren ved den

ret, der behandler hovedkravet? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, har den ret,

der behandler hovedkravet, da fortsat kompetence

i henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning nr.

44/2001, selv om det af arbejdsgiveren fremsatte

modkrav vedrører et tilgodehavende, som oprinde-

ligt ikke tilhørte arbejdsgiveren, men en anden

person (der på samme tid er arbejdsgiver for sam-

me arbejdstager i en parallel ansættelsesaftale), og

modkravet er baseret på en aftale om overdragelse

af tilgodehavendet, der blev indgået mellem ar-

bejdsgiveren og den oprindelige ejer af tilgodeha-

vendet på et senere tidspunkt end arbejdstagerens

fremsættelse af hovedkravet?

Santoro

Sagen vedrører: 1) Udgør tilkendelsen af en erstat-

ning på mellem 2,5 og 12 månedslønninger for den

seneste fulde månedsløn (artikel 32, stk. 5, i lov nr.

183/2010) til den offentligt ansatte, som er blevet

udsat for en ulovlig forlængelse af tidsbegrænsede

ansættelseskontrakter, idet vedkommende kun kan

opnå fuld erstatning for skaden ved at bevise at

være gået glip af andre beskæftigelsesmuligheder

eller ved at bevise, at vedkommende i tilfælde af

afholdelse af en almindelig udvælgelsesprøve ville

være blevet udvalgt, en tilsvarende og effektiv

foranstaltning i den forstand, som fremgår af

Domstolens afgørelser i de forenede sager C-

22/13, [C-61/13

–

C-63/13 og C-418/13], Masco-

lo [m.fl.], og i sag C-53/04, Marrosu? 2) Skal ækvi-

valensprincippet, hvortil EU-Domstolen har hen-

vist i (bl.a.) de ovennævnte afgørelser, fortolkes

således, at såfremt medlemsstaten vælger ikke at

anvende omdannelsen af ansættelsesforholdet

(anerkendt i den private sektor) i den offentlige

sektor, skal medlemsstaten under alle omstændig-

heder garantere arbejdstageren den samme fordel,

eventuelt i form af en erstatning for den skade,

som nødvendigvis svarer til værdien af den tids-

ubegrænsede ansættelse?

E.ON Czech Holding

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 22, nr. 2), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område (herefter »Bruxelles I forordnin-

gen «) fortolkes således, at den også omfatter rets-

forhandlinger om efterprøvelse af rimeligheden af

Beskæftigelsesministeriet

07.03.18

C-494/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Dom

07.03.18

C-560/16

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

Dom

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

det vederlag, som en hovedaktionær skal betale,

svarende til kapitalandelenes værdi, til de tidligere

ejere af disse kapitalandele, der blev overdraget

som følge af en beslutning truffet på et aktiesel-

skabs generalforsamling om tvungen overdragelse

af de øvrige kapitalandele til hovedaktionæren

(også kendt som »tvangsindløsning«), når den på

aktieselskabets generalforsamling trufne beslutning

fastsætter beløbet for et rimeligt vederlag, der er

bindende for hovedaktionæren og for selskabet i

henhold til de ydede rettigheder samt over for de

øvrige ejere af kapitalandele? 2. Såfremt svaret på

ovenstående spørgsmål er benægtende, skal Bru-

xelles Iforordningens artikel 5, nr. 1), litra a), da

fortolkes således, at den også omfatter retsforhand-

linger om efterprøvelse af rimeligheden af det i

ovenstående spørgsmål beskrevne vederlag? 3.

Såfremt svaret på begge de ovenstående spørgsmål

er benægtende, skal Bruxelles I-forordningens

artikel 5, nr. 3), da fortolkes således, at den også

omfatter retsforhandlinger om efterprøvelse af

rimeligheden af det i det første spørgsmål beskrev-

ne vederlag?

C-651/16

Sagen vedrører: Skal artikel 4, stk. 3, TEU og arti-

kel 45, stk. 1 og 2, TEUF fortolkes således, at de

ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat

som den i hovedsagen omhandlede, som med

henblik på fastlæggelsen af størrelsen af en moder-

skabsydelse ikke udelukker de måneder, hvor den

pågældende har arbejdet ved en EU-institution og

været dækket af De Europæiske Fællesskabers

fælles sygeforsikringsordning, fra den periode på 12

måneder, som skal tages i betragtning ved bereg-

ningen af det gennemsnitlige bidragsgrundlag, men,

under hensyn til, at den pågældende ikke var forsik-

ret i Letland i nævnte periode, ligestiller hendes

indtægter med det gennemsnitlige bidragsgrundlag i

staten, hvilket kan reducere den moderskabsydelse,

som hun tildeles, betydeligt i sammenligning med

det mulige beløb, den pågældende kunne have

oppebåret, hvis hun i den periode, der tages i be-

tragtning ved beregningen, ikke havde arbejdet ved

en EU-institution, men havde været beskæftiget i

Letland?

Messer France

Sagen vedrører:

»1)

Når en medlemsstat efter

ikrafttrædelsen af direktiv 2003/96/EF af 27. ok-

tober 2003 i første omgang ikke har vedtaget nogen

bestemmelser med henblik på indførelse af en

punktafgift af elforbruget, men har opretholdt en

indirekte afgift af dette forbrug indført på et tidli-

gere tidspunkt, og lokale skatter:

–

skal den pågæl-

dende afgifts forenelighed med direktiv

92/12/EØF af 25. februar 1992 og direktivet af 27.

oktober 2003 da vurderes på grundlag af de i artikel

3, stk. 2, i direktivet af 25. februar 1992 opstillede

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Dom

07.03.18

C-103/17

Energistyrelsen

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

krav om en »anden form for indirekte beskatning«,

nemlig forfølgelse af et eller flere særlige formål og

overholdelse af visse beskatningsregler, der finder

anvendelse på punktafgiften eller momsen?

–

eller

er det kun muligt at opretholde en »anden form for

indirekte beskatning«, når der findes en harmonise-

ret punktafgift, og kan det pågældende bidrag i

dette tilfælde betragtes som en sådan punktafgift,

hvis forenelighed med disse to direktiver så skulle

bedømmes på grundlag af alle de i de nævnte direk-

tiver opstillede harmoniseringsregler? 2) Skal et

bidrag beregnet på grundlag af det offentlige elfor-

brug, der allokeres dels til finansiering af de udgif-

ter, der er forbundet med produktion af elektricitet

fra vedvarende energikilder og kraft-varme-

produktion, dels til gennemførelse af en geografisk

takstudligning og en nedsættelse af elpriserne for

fattige husstande, anses for at forfølge særlige

formål i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktivet af

25. februar 1992, der er gengivet i artikel 1, stk. 2, i

direktivet af 16. december 2008? 3) Såfremt kun

nogle af de formål, der forfølges, kan betegnes som

særlige i henhold til disse bestemmelser, har bi-

dragyderne så alligevel krav på en fuldstændig

tilbagebetaling af det omtvistede bidrag eller kun på

en delvis tilbagebetaling afhængigt af, hvor stor en

del af de samlede udgifter, som bidraget finansierer,

der udgøres af udgifter, der ikke svarer til særlige

formål? 4) Såfremt det på baggrund af besvarelsen

af de foregående spørgsmål antages, at bidragsord-

ningen til den offentlige elektricitetsforsyning er

helt eller delvist uforenelig med afgiftsreglerne for

elektricitet i EU-retten, skal artikel 18, stk. 10,

andet afsnit, i direktivet af 27. oktober 2003 da

fortolkes således, at overholdelse af de minimums-

takster, der er fastsat i nævnte direktiv, frem til den

1. januar 2009 var den eneste forpligtelse, der på-

hvilede Frankrig?«

C-246/17

Diallo

Sagen vedrører [uddrag]: 1) Skal artikel 10, stk. 1, i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område for-

tolkes således, at den kræver, at en afgørelse om

tildeling af opholdsret skal træffes og meddeles

inden for en frist på seks måneder, eller at afgørel-

sen træffes inden for denne frist, men meddeles på

et senere tidspunkt? Såfremt en sådan afgørelse kan

meddeles på et senere tidspunkt, inden for hvilken

frist skal denne meddelelse da ske? 2) Skal artikel

10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område,

sammenholdt med dette direktivs artikel 5, artikel

5, stk. 4, i direktiv 2003/86/EF af 22. september

2003 om ret til familiesammenføring og artikel 7,

Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet

07.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

20, 21 og 41 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes og anvendes

således, at den afgørelse, der træffes på dette

grundlag, blot skal træffes inden for den frist på

seks måneder, der er fastsat i denne artikel, og at

der således ikke er givet en frist for meddelelsen af

denne afgørelse og heller ikke på nogen måde er

fastsat bestemmelse om, hvilken betydning det har

for retten til ophold, at denne meddelelse først sker

efter udløbet af denne frist? 3) Er effektivitetsprin-

cippet med henblik på at sikre effektiviteten af

retten til ophold for et familiemedlem til en uni-

onsborger til hinder for, at den nationale myndig-

hed, efter at en afgørelse om opholdsret er blevet

annulleret, på ny får en frist på fulde seks måneder,

som den er tillagt ved artikel 10, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.

april 2004 om unionsborgeres og deres familiemed-

lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område? Såfremt spørgsmålet

besvares bekræftende, hvilken frist råder den nati-

onale myndighed da over, efter at dens afgørelse

om afslag på tildeling af opholdsret er blevet annul-

leret?

[…]

C-395/16

DOCERAM

1. Foreligger der også en teknisk bestemt karakter,

der udelukker beskyttelse, som omhandlet i artikel

8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.

december 2001 om EF-design (EFT L 003/2003, s.

1) i de tilfælde, hvor den formgivningsmæssige

virkning ingen betydning har for produktets de-

sign, men produktets (tekniske) funktionalitet er

den eneste faktor, der bestemmer designet? 2.

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål

bekræftende: Ud fra hvilket synspunkt skal det

vurderes, om de enkelte formgivningselementer

ved et produkt udelukkende er valgt på grundlag af

funktionalitetsbetragtninger? Er en »objektiv iagt-

tager« afgørende, og i bekræftende fald, hvordan

skal denne defineres?

European Union Copper Task Force mod

Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Kendelse afsagt af Retten (Tredje

Afdeling) den 27. april 2016 i sag T-310/15, Euro-

pean Copper Task Force mod Europa-

Kommissionen, annulleres.

—

Det fastslås, at det

af European Copper Task Force anlagte annullati-

onssøgsmål mod Kommissionens gennemførelses-

forordning (EU) nr. 2015/408 kan antages til reali-

tetsbehandling.

—

Sagen hjemvises til Retten med

henblik på, at denne træffer afgørelse.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

VTB Bank (Austria)

1. Finder afledte EU-retlige bestemmelser (navnlig

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Dom

08.03.18

C-384/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

13.03.18

C-52/17

Finanstilsynet

13.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

f.eks. artikel 64 eller 65, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af

26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og

investeringsselskaber, om ændring af direktiv

2002/87/EF og om ophævelse af direktiv

2006/48/EF og 2006/49/EF, EUT L 176/338 af

27.6.2013) anvendelse på myndighedens pålæggelse

af renter i henhold til en medlemsstats lovbestem-

melse, hvorefter et kreditinstitut i tilfælde af over-

skridelse af grænsen for store eksponeringer i hen-

hold til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om [org. s. 2] tilsynsmæssige krav til kreditin-

stitutter og investeringsselskaber og om ændring af

forordning (EU) nr. 648/2012 skal pålægges renter

på to procent af overskridelsen af grænsen for

store eksponeringer, beregnet pr. år, i 30 dage? 2.

Er EU-retten (navnlig artikel 395, stk. 1 og stk. 5, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om

ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, [udela-

des], som ændret ved berigtigelse EUT L 321/6 af

30.11.2013) til hinder for en national bestemmelse

som den, der fandtes i § 97, stk. 1, nr. 4, i Bankwe-

sengesetz (lov om bankvirksomhed, som affattet

ved BGBl. I, nr. 532/2014), såfremt der pålægges

(udlignings)renter ved overtrædelse af artikel 395,

stk. 1, selv om betingelserne i undtagelsesbestem-

melsen i artikel 395, stk. 5, er opfyldt? 3. Skal arti-

kel 48, stk. 3, i Den Europæiske Centralbanks

forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17)

(SSM-rammeforordningen) fortolkes således, at der

foreligger en »formelt indledt tilsynsprocedure«,

allerede når en virksomhed afgiver en indberetning

til tilsynsmyndigheden, eller kan det anses for en

»formelt indledt tilsynsprocedure«, at tilsynsmyn-

digheden i en parallel sag om lignende overtrædel-

ser i tidligere perioder allerede har vedtaget en

afgørelse?

C-482/16

Stollwitzer

1) Skal EU-retten i sin nuværende form, navnlig

det generelle EU-retlige ligebehandlingsprincip, det

generelle princip om forbud mod diskriminering på

grundlag af alder som omhandlet i artikel 6, stk. 3,

TEU og artikel 21 i chartret om grundlæggende

rettigheder, forbuddet mod forskelsbehandling for

så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed som

omhandlet i artikel 45 TEUF og Rådets direktiv

2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hen-

syn til beskæftigelse og erhverv, fortolkes således,

at den er til hinder for en national bestemmelse

som den i hovedsagen omtvistede, som for at af-

hjælpe en af Den Europæiske Unions Domstol i

afgørelsen Gotthard Starjakob fastslået forskelsbe-

handling på grundlag af alder (nemlig manglende

Beskæftigelsesministeriet

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Dom

14.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

medregning af tjenesteperioder tilbagelagt inden

det fyldte 18. år for ÖBBansatte) ganske vist for en

lille del af de ÖBB-ansatte, som blev forskelsbe-

handlet efter den gamle ordning, tager hensyn til

tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år

(dog kun tjenesteperioder, som objektivt er tilbage-

lagt hos ÖBB og sammenlignelige offentlige jern-

baneinfrastruktur og/eller jernbanetrafikvirksom-

heder i EU, EØS og lande, som er tilknyttet EU

gennem associerings- og/eller mobilitetsaftaler),

men for den overvejende del af de oprindeligt

forskelsbehandlede ÖBB-ansatte imidlertid ikke

medregner alle andre tjenesteperioder tilbagelagt

før det fyldte 18. år, navnlig heller ikke tjenestepe-

rioder, som sætter de pågældende ÖBB-ansatte i

stand til bedre at varetage deres arbejde, f.eks.

tjenesteperioder hos private og andre offentlige

trafikselskaber og/eller infrastrukturvirksomheder,

som fremstiller, sælger eller servicerer den af ar-

bejdsgiveren anvendte infrastruktur (rullende mate-

riel, skinneanlæg, ledningsanlæg, elektriske og elek-

troniske anlæg, sikringssystemer, banegårdsanlæg

og lignende) eller virksomheder, som kan sidestilles

hermed, og dermed i praksis for langt størstedelen

af de ÖBB-ansatte, som var berørt af den diskrimi-

nerende gamle ordning, endeligt fastsætter en for-

skelsbehandling på grundlag af alder? 2) Realiserer

en medlemsstat, som er eneejer af en jernbanetra-

fikvirksomhed og faktisk arbejdsgiver for de ansat-

te i denne virksomhed, og som af rent fiskale årsa-

ger ved lovændringer i 2011 og 2015 med tilbage-

virkende kraft forsøger at fjerne disse ansattes EU-

retlige krav på efterbetaling af løn som følge af

diskriminering bl.a. på grundlag af alder, som er

fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i

flere afgørelser (David Hütter, Siegfried Pohl,

Gotthard Starjakob), og som også er anerkendt i

flere nationale domstolsafgørelser, bl.a. også afgø-

relser afsagt af Oberster Gerichtshof (8 ObA

11/15y), de af Domstolen i dennes retspraksis

opstillede betingelser for den pågældende med-

lemsstats EU-retlige hæftelse, navnlig en tilstrække-

ligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten, bl.a.

artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 1 i direk-

tiv 2000/78/EF, som er fortolket ved flere afgørel-

ser afsagt af Domstolen (David Hütter, Siegfried

Pohl, Gotthard Starjakob)?

C-557/16

Astellas Pharma

1. Skal artikel 28, stk. 5, og artikel 29, stk. 1, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF

om oprettelse af en fællesskabskodeks for human-

medicinske lægemidler fortolkes således, at den

berørte medlemsstats kompetente myndighed ved

udstedelsen af den nationale markedsføringstilla-

delse for et generisk lægemiddel i den decentralise-

rede tilladelsesprocedure i henhold til direktivets

artikel 28, stk. 3, ikke har nogen selvstændig befø-

jelse til at undersøge, hvornår databeskyttelsesperi-

Lægemiddelstyrelsen

Dom

14.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

oden for referencelægemidlet begynder at løbe? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares med, at den

pågældende medlemsstats kompetente myndighed

ved udstedelsen af den nationale markedsføringstil-

ladelse ikke har nogen selvstændig beføjelse til at

undersøge, hvornår databeskyttelsesperioden for

referencelægemidlet begynder at løbe:– Skal en ret i

den pågældende medlemsstat på trods heraf under-

søge, hvornår databeskyttelsesperioden for referen-

celægemidlet begynder at løbe, hvis indehaveren af

markedsføringstilladelsen for referencelægemidlet

gør indsigelse, eller gælder den samme begrænsning

for retten som for medlemsstatens myndighed?–

Hvordan sikres indehaveren af markedsføringstil-

ladelsen for referencelægemidlet i et sådant tilfælde

adgang til effektive retsmidler ved den pågældende

nationale ret i henhold til artikel 47 i Den Europæi-

ske Unions charter om grundlæggende rettigheder

og artikel 10 i direktiv 2001/83 med hensyn til

databeskyttelsen?– Omfatter retsmidlerne vedrø-

rende retten til en effektiv domstolsbeskyttelse en

forpligtelse for den nationale ret til at undersøge,

om den oprindelige markedsføringstilladelse, der er

udstedt i andre medlemsstater, er givet i overens-

stemmelse med bestemmelserne i direktiv

2001/83?

Forenede

sager

T-533/15

T-264/16

Korea National Insurance Corporation Zweig-

niederlassung Deutschland m.fl. mod Rådet og

Kommissionen

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1066 af 2. juli 2015

om ændring af afgørelse 2013/183/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Den Demokra-

tiske Folkerepublik Korea (EUT L 174, s. 25) og

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2015/1062 af 2. juli 2015 om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foran-

staltninger over for Den Demokratiske Folkerepu-

blik Korea (EUT L 174, s. 16) annulleres, for så

vidt som disse foranstaltninger opfører sagsøgerne

i bilag V. Europa-Kommissionen og Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

Korea National Insurance mod Rådet og

Kommissionen

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/475 af

31. marts 2016 om ændring af afgørelse

2013/183/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

og Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2016/659 af 27. april 2016 om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 om restrikti-

ve foranstaltninger over for Den Demokratiske

Folkerepublik Korea annulleres, for så vidt som

disse foranstaltninger opfører sagsøgeren i bilag V

til Rådets forordning (EF) 329/2007 og i bilag II til

afgørelse 2013/183/FUSP.

—

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

14.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

T-33/16

TestBioTech mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling,

og sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionens

afgørelse af 16. november 2015 om afslag på sag-

søgerens anmodning om intern prøvelse af Kom-

missionens

gennemførelsesafgørelser

(EU)

2015/686 (1), (EU) 2015/696 (2) og (EU)

2015/698 (3) af 24. april 2015, som meddeler tre

tilladelser til markedsføring i henhold til forordning

(EF) nr. 1829/2003 (4) (»GM-forordningen«) til

Monsanto eller Pioneer af deres genetisk modifice-

rede sojabønner MON 87769, MON 87705

og/eller 305423, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens

omkostninger.

—

Der træffes sådanne foranstaltninger, der måtte

findes fornødne.

Deichmann

Er Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2016/223 af 17. februar 2016 om fastlæggelse

af en procedure for vurdering af en række anmod-

ninger om markedsøkonomisk behandling og indi-

viduel behandling fra eksporterende producenter i

Kina og Vietnam og om gennemførelse af Dom-

stolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-

34/14 gyldig?

Banger

1) Skal principperne i Domstolens dom af 7. juli

1992, The Queen mod Immigration Appeal Tribu-

nal og Surinder Singh, ex parte: Secretary of State

for

the

Home

Department

(C-370/90,

EU:C:1992:296), fortolkes således, at en medlems-

stat skal udstede eller alternativt lette meddelelsen

af en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger,

der er ugift partner til en unionsborger, der har

udøvet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed til

at arbejde i en anden medlemsstat, og som vender

tilbage med denne partner til den medlemsstat,

hvor personen er statsborger? 2) Er der alternativt

et krav om at udstede eller alternativt lette medde-

lelsen af denne opholdstilladelse i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF

af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område (»direktiv 2004/38«)?

3) Såfremt en afgørelse om at give afslag på en

opholdstilladelse ikke træffes på grundlag af en

grundig undersøgelse af ansøgerens personlige

omstændigheder og ikke er tilstrækkeligt begrundet,

er en sådan afgørelse da ulovlig, idet den overtræ-

der artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38? 4) Er en

national retsforskrift, der hindrer, at en afgørelse

om afslag på at udstede et opholdskort til en per-

son, der gør gældende, at den pågældende er et

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

14.03.18

C-256/16

Erhvervsstyrelsen

SKAT

Dom

15.03.18

C-89/17

Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet

15.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 411: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-18

udvidet familiemedlem, kan påklages til en ret, i

overensstemmelse med direktiv 2004/38?

T-507/15

Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2015/1119 af 22. juni 2015 (meddelt

under nummer C(2015) 4076) om udelukkelse fra

EU-finansiering af visse udgifter, som medlemssta-

terne har afholdt inden for rammerne af Den Eu-

ropæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 182, s. 39)

annulleres, for så vidt som udgifter på 142 446,05

EUR og 55 375 053,74 EUR, som Republikken

Polens godkendte betalingsorgan har afholdt, i

denne afgørelse udelukkes fra EU-finansiering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Caviro Distillerie m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Appellen antages til realitetsbehand-

ling.

—

Artikel 1 i Kommissionens gennemførel-

sesafgørelse (EU) 2016/176 af 9. februar 2016 om

afslutning af antidumpingproceduren vedrørende

importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepu-

blikken Kina og produceret af Hangzhou Bioking

Biochemical Engineering Co., Ltd annulleres grun-

det de åbenbare fejlbedømmelser af de faktiske og

retlige omstændigheder, foranstaltningen er behæf-

tet med, og grundet tilsidesættelser af artikel 3, stk.

2, 3 og 5, og artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning

(EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om

beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke

er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

—

Sagsøgte og enhver intervenient tilpligtes at

betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

15.03.18

T-211/16

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.03.18