Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 415
Offentligt
1860423_0001.png
18. februar 2018
Kære Miljø- og Fødevareudvalg
CC Fiskeriministeren
Med henblik på jeres drøftelse om udsmid af fisk, vil jeg gerne bidrage med
følgende:
1. Vedlagt brev af 17. august 2017 til fiskeriministeren om udsmid i fiskeriet
og en løsning på problemet.
2. Et papir udarbejdet for britiske organisationer m.h.p. at fremme en
sammenhængende gennemførelse af fiskerireformen. En gennemførelse,
som tager udgangspunkt i at skabe incitamenter, der giver fiskerne en
egeninteresse i at arbejde med forvaltningen snarere end imod.
3. Mit indlæg (nedenfor) i Jyllandsposten, som har oplyst, at det forventes
bragt i en eller anden form.
Sammenfattende er det min opfattelse, at
Danmark har en selvstændig forpligtelse til at overholde reglerne. De er
helt klare, og der er ikke behov for at ”finde fælles fodslag i EU” om dette.
Fiskeriet har en råvareudnyttelse, der kan sammenlignes med
Sovjetunionens industri i mellemkrigsårene. Ud fra videnskabelig
dokumentation skønner jeg, at bedre forvaltning kan forøge dansk
råvaretilgang med 30-40 %. Det svarer til det vi fisker i UK’s zone.
Det drejer sig om incitamenter, til de EU fiskere, der vil dokumentere hvor
meget de fanger. Det havde DK og UK med stor succes på forsøgsbasis fra
2009-2015, men Esben Lunde Larsen stoppede kameradokumentation og
instruerede embedsmænd om at modarbejde det i Scheveningen og
Baltfish (Det regionale samarbejde).
Hovedproblemet er ikke, om ministeren kontrollerer dansk fiskeri, det er
om EU forvalter i overensstemmelse med reformens krav. Det gør man
ikke, og Danmark har ikke forfulgt den politik, som Eva Kjer Hansen
fremlagde, og som stadig er den eneste farbare vej, der er præsenteret.
Med venlig hilsen
Mogens Schou
[email protected]
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Kopi af MOF alm. del - bilag 275: Henvendelse af 19/2-18 fra Mogens Schou, Humlebæk, om udsmid af fisk
1860423_0002.png
18. februar 2018
Vil regeringen skabe vækst i dansk fiskeri?
Mogens Schou, Fiskeripolitisk rådgiver.
Da Danmark satte retning for EU’s fiskeripolitik
I oktober 2009 runddelte Fødevareminister Eva Kjer Hansen et oplæg til reform af EU’s fiskeripolitik
i EU institutionerne. Hun ønskede et opgør med uregistreret udsmid af fisk og at fjerne
detailregulering af fiskeriet. Oplægget indebar, at alle fangster skulle tælle på et fartøjs kvoter - ikke
som hidtil kun de fangster, der blev landet i havnen. Fangstkvoteprincippet skulle sætte en stopper
for overfiskeri og udsmid og give fiskeren et incitament til kun at fange de store salgbare fisk.
Samtidig kunne fiskerne få forhøjede kvoter. De skulle til gengæld opsætte kameraer, der kunne
dokumentere, at alle fangster blev trukket fra fartøjernes kvote. I de følgende år gennemførte
Danmark og UK omfattende forsøg, der påviste, at fuldt dokumenteret fiskeri med fangstkvoter er
en effektiv løsning.
I 2013 traf EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet beslutning om reformen af fiskeripolitikken. Her
indgår fuld fangstafregning og dokumentation af fiskeriet. Det hedder:
”Alle fangster skal landes og
afskrives på kvoten. Medlemsstaterne sikrer nøjagtig dokumentation for alle fangstrejser og
tilstrækkelige midler, fx med kameraer.”
Fiskekvoterne er blevet opskrevet, og der arbejdes med en
forenkling af reguleringen af fiskemetoderne.
I dag modarbejder Danmark fiskeripolitikken
I 2016 besluttede Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen at kameradokumentationen ikke
skulle anvendes, og at fiskerne kunne få forhøjede kvoter, uanset om de dokumenterede deres
fiskeri eller ej. Esben Lunde Larsen kunne lægge sig i ly af Europa-Kommissionens og
Medlemslandenes tøvende holdning til gennemførelsen af de klare regler man selv havde besluttet.
Imidlertid kan Kommissionen til enhver tid rejse sager mod medlemslande, der ikke lever op til
fællesskabets forpligtelser. Det gør Danmark ikke.
I Folketinget krævede et flertal i december 2016, at
”Overholdelse af forbud mod udsmid af fisk
kontrolleres” og ”Frit redskabsvalg for fuldt dokumenteret fiskeri”.
Situationen i dag er den, at det europæiske udsmid af fisk fortsætter. Det Internationale
Havundersøgelsesråd vurderer, at udsmidet vil stige for en række vigtige fiskebestande som torsk
og rødspætter i 2018.
Fiskeriminister Karen Ellemann har ikke fremlagt planer for en sammenhængende politik for EU
reformens gennemførelse eller en kontrolplan, der fungerer. Ikke fordi ministeren sidder på
hænderne. Men kvotekongesagen betyder, at mange kræfter bruges på spørgsmålet om hvordan
fisken skal fordeles og ikke på hvordan, man får mest muligt udbytte af fiskebestandene.
Bortset fra det europæiske perspektiv om en økonomisk og biologisk bæredygtig politik vil det være
en fordel for Danmark, hvis alle EU fiskere afregner fangsterne ”på samme vægt”. Strukturen i den
[email protected]
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Kopi af MOF alm. del - bilag 275: Henvendelse af 19/2-18 fra Mogens Schou, Humlebæk, om udsmid af fisk
1860423_0003.png
18. februar 2018
danske flåde, vores omsættelige kvoter og de fangstmuligheder, vi har til rådighed giver os en bedre
mulighed for tilpasning, end de øvrige EU lande har.
Problemstillingen, løsningsmuligheder og en dansk fiskers indstilling til bæredygtigt fiskeri ses på
YouTube:
http://bit.ly/2f1PBpe
Fiskebestandene har det godt, men økonomien er truet
Det går godt for EU’s fiskebestande. Der er fremgang over næsten hele linjen, men fiskerne får langt
fra det udbytte, der er muligt. Det skyldes flere ting. Udsmidet af fisk er betydeligt, mulighederne
for at udvikle metoder og teknologier begrænses af detailstyring, og fastsættelsen af de årlige
fangstmængder tager ikke hensyn til, at mange fiskerier fanger en blanding af flere arter, hvor
opfiskning af blot én art betyder, at hele det blandede fiskeri må lukke. Hertil kommer, at den
biologiske rådgivning bygger på årgamle tal, der ikke afspejler den faktiske situation når fiskeren
skal fiske de udmålte kvoter.
I runde tal fanger vi godt 30 % mindre end det, der er muligt. Det svarer til det danske fiskeri i UK’s
zone og dermed det teoretiske tab efter Brexit.
En sammenhængende politik for vækst i fiskeriet
Regeringen har ikke en EU fiskeripolitik. Der er ikke fastlagt principper og retning for en politik der
kan udløse de vækstmuligheder, vi har. De væsentligste politiske drivere, der skal aktiveres for at
skabe vækst og robusthed i fiskerierhvervet er disse:
EU samarbejdet bygger på lige konkurrencevilkår - eller ”level playing field”, som Kommissionen
siger. Men de fiskere, der udsmider de prisbillige fisk har en økonomisk fordel fremfor de fiskere,
der afregner al fisken. Det animerer til uregistreret fiskeri og øget tryk på bestandene. Den enkle
løsning er, at EU forbeholder kvoteopskrivninger for fartøjer med kameradokumentation mens
fartøjer, der ikke dokumenterer deres fiskeri, får lavere kvoter, der tager højde for deres beregnede
udsmid.
De fartøjer, der vælger kameradokumentation bør have frit redskabsvalg. Der er ingen grund til at
regulere fangstmetoderne, når man har styr på hvor meget, der fanges.
Den biologiske rådgivning er utilstrækkelig. Den er ikke økosystembaseret, den bygger på forældede
data, og den samler ikke dynamikken i klimaforandringerne op. Hvorfor ikke udvikle en ”daglig
udsigt for fiskebestandene”. Alle data kan transmitteres i realtid og moderne algoritmer bearbejde
dem umiddelbart.
Endelig bør EU modernisere MSY reglen, således at den afspejler samspillet mellem
fiskebestandene. Maximum Sustainable Yield er en forvaltningstilgang, der skal sikre et stort
udbytte til fiskerne, men i dag er den en hindring for et højt udbytte og en ansporing til udsmid af
fisk, fordi den hverken bygger på solid biologisk rådgivning, eller tager højde for hvordan fiskeriet på
havet foregår.
Skab samspil om den nye politik
[email protected]
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Kopi af MOF alm. del - bilag 275: Henvendelse af 19/2-18 fra Mogens Schou, Humlebæk, om udsmid af fisk
1860423_0004.png
18. februar 2018
Det samlede fiskerierhverv fremlagde en Blå Vækst strategi i 2015 (Jyllands-Posten 18.09.2015).
Regeringen stillede både dialog og en initiativpakke i udsigt, men nåede aldrig frem til målstregen. I
december 2016 var et flertal uden om regeringen så trætte af Esben Lunde Larsens manglende evne
til at tage lederskab for fiskeripolitikken, at det fremlagde ”Fiskepakken” som ministeren senere
måtte tilslutte sig. Siden har kvotekongediskussionen fyldt det meste af mediebilledet og
ministeriets arbejdskalender, mens diskussionen om EU politikken stort set har været fraværende.
Der har ikke været en konsolidering af en samlet dansk politik, og der har ikke været en proces, der
lader alle faglige og erhvervsmæssige hensyn løbe gennem tragten før der sættes en politisk kurs.
Hvornår tager Fiskeriministeren skridt til det?
[email protected]
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou