Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 422
Offentligt
1860518_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
16. februar 2018
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 26. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 379 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 379:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke andre opgaver det challengerfly, der opererer fra Sigonel-
labasen vil være i stand til at løse, som eksempelvis kan understøtte arbejdet med at sikre
EU’s ydre grænser?”
Svar:
Forsvaret har fra den 7. januar 2018 til den 6. februar 2018 haft et Challenger-fly udsendt til
Frontex Operation Themis i den centrale del af Middelhavet (tidligere Operation Triton) til
varetagelse af overvågningsopgaver og informationsindhentning.
Om Challenger-flyets konkrete opgaveløsning har Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) op-
lyst, at det danske bidrag i perioden har haft til opgave at detektere, identificere, rapportere
og følge fartøjer i det udpegede operationsområde (se vedlagte kort). Opgaverne gennemfø-
res med henblik på at assistere medlemslandene inden for operationsområdet med grænse-
kontrol i forhold til irregulær migration, grænseoverskridende kriminalitet samt til styrkelse af
kystvagtfunktioner. Bidraget har sekundært kunnet assistere med eftersøgnings- og rednings-
operationer (Search and Rescue) på anmodning fra Italien, hvilket dog ikke har været aktuelt.
For den netop afsluttede udsendelse har bidragets fokus ifølge VFK været rettet mod moni-
tering af flygtninge og migranter såvel som grænseoverskridende kriminalitet, primært i form
af narkotikasmugling.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 422: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 379 om redegørelse for, hvilke andre opgaver det challengerfly, der opererer fra Sigonellabasen vil være i stand til at løse, som eksempelvis kan understøtte arbejdet med at sikre EU’s ydre grænser, fra forsvarsministeren
Challenger-bidragets opgaveløsning har bl.a. til formål at give et optimeret grundlag for ind-
sættelse af de øvrige kapaciteter, herunder flådefartøjer, der er til rådighed for Frontex og
medlemslandene og har herved bidraget til sikring af EU’s
ydre grænser.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen