Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 424
Offentligt
1860886_0001.png
Kære medlem af Folketinget
Den Europæiske Revisionsret er i gang med en revision af kontrollen vedrørende økologiske
fødevarer i EU. Vi vil undersøge kontrolsystemet vedrørende produktion, forarbejdning, distribution
og import af økologiske produkter. Formålet er at vurdere, om forbrugerne nu kan have større tillid
til, at produkter virkelig er økologiske, end de kunne, da Revisionsretten sidst foretog en revision af
denne sektor i 2012. Vi har også offentliggjort et baggrundsnotat om EU's kontrolsystem vedrørende
økologiske fødevarer, som er henvendt til personer med interesse for emnet.
Økologisk produktion er en metode til produktion af fødevarer og andre produkter, der indebærer
respekt for naturlige livscyklusser. Kontrollen af, om produkter er økologiske, foretages på grundlag
af et certificeringssystem, som er fastlagt i EU-lovgivningen og overvåges af Europa-Kommissionen.
Systemet gennemføres af medlemsstaterne, og inspektioner udføres af både offentlige og private
organer.
Detailsalget på EU's marked for økologiske varer steg med 54 % mellem 2010 og 2015. Det samlede
økologiske landbrugsareal i EU steg med 21 % i samme periode. Importen af økologiske produkter
steg med 32 % mellem 2012 og 2015. Selv om økologiske varer koster mere end konventionelt
producerede varer, har markedet svært ved at dække efterspørgslen, og den merpris, som
forbrugerne er villige til at betale, kan være et incitament til svindel, hvor ikke-økologiske varer
sælges som økologiske.
"Udfordringen
for den økologiske sektor består i at sikre en støt vækst i udbuddet og efterspørgslen
og samtidig fastholde forbrugernes tillid,"
siger Nikolaos Milionis, det medlem af Den Europæiske
Revisionsret, der er ansvarligt for revisionen.
Du kan finde baggrundsnotatet på engelsk og pressemeddelelsen på 23 EU-sprog ved at klikke her:
https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=45193
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om Revisionsrettens arbejde eller til
at besøge vores websted
eca.europa.eu.
Med venlig hilsen
_________________________
Den Europæiske Revisionsret
Direktoratet under Formandens Kontor
Institutionelle forbindelser
[email protected]
eca.europa.eu