EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 426
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 9. februar 2018

kl. 8.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Erling Bonnesen (V), Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Lars Aslan Rasmussen (S), Søren

Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen

(SF).

miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og undervisningsmi-

nister Merete Riisager.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3596 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 19. februar

2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 364 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

forelagde alle punkter til orientering.

1. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Fremtiden for fødevarer

og landbrug



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0713

Rådsmøde 3596

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 368 (udvalgsmødereferat side 554, senest

behandlet i EUU 26/1-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet ønsker en drøftelse af henholdsvis direkte

støtte og landbrugspolitikkens samspil med miljø og klima. Drøftelsen skal give Kommissi-

onen input til de egentlige forslag, som forventes præsenteret til sommer.

I forhold til direkte støtte forventes det, at en række baltiske og østeuropæiske lande vil

nævne ønsket om udjævningen af forskelle i støtteniveauer pr. hektar mellem landene. Det

er egentlig et spørgsmål, som skal afgøres i forbindelse med fremtidens EU-budget.

Fra dansk side kan vi ikke se, at der er baggrund for yderligere omfordeling af den direkte

støtte. Der er store forskelle i både omkostningsniveauer og medlemslandenes forpligtelser

på miljø- og klimaområdet

–

og det bør reflekteres i støtteniveauet. Endelig er den oprin-

delige fordeling sket ud fra de helt samme kriterier for alle medlemslande.

582

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

Derudover forventes en drøftelse af Kommissionens idé om et støtteloft for den enkelte

bedrift. Det vil være problematisk, da der er store strukturelle forskelle i størrelsen på be-

drifter. EU-gennemsnittet er ca. 16 hektar, men i Tjekkiet er den gennemsnitlige bedrift

eksempelvis over 130 hektar og i Rumænien er den ca. 3 hektar. Danmark ligger også i

den høje ende med ca. 65 hektar.

Den direkte støtte skal ydes på en måde, der sikrer lige konkurrencevilkår på tværs af

forskellige bedriftsstrukturer. Ellers risikerer vi at modarbejde en strukturudvikling i visse

medlemslande eller give incitament til opsplitning af bedrifter.

I forhold miljø- og klimadelen er vi er positive over for Kommissionens tanker om en sam-

tænkning af søjle 1 og 2, som begge indeholder miljøtiltag. En mere strategisk tilgang vil

sikre bedre sammenhæng mellem søjlerne og dermed mere effekt for pengene.

En konkret idé er at undersøge, om det reelt er en risiko for

EU’s budget, hvis der f.eks.

udbetales støtte til et vådt hjørne af en mark. Det vil kunne ændre landmandens incitamen-

ter til fordel for miljøet. Et andet tiltag kunne være 1-årige miljø- og klimatiltag. Det kunne

være et godt supplement til de 5-årige tiltag.

Regeringen støtter også Kommissionens ønske om i højere grad at give medlemslandene

mulighed for at tilpasse deres indsatser til regionale forhold. Det er klart, at klimaudfordrin-

gen ikke skal adresseres på samme måde i Lapland som i Andalusien.

Som jeg også vil nævne under de næste punkter, er der i Danmark et potentiale i bioraffi-

nering af græs. Det kan sikre proteinrigt foder som alternativ til importeret soja. Samtidig

er græs også en mere miljø- og klimavenlig afgrøde. I andre medlemslande er der forment-

lig andre ideer.

Vi er lige nu på et tidligt tidspunkt i drøftelserne om miljø og klima i fremtidens landbrugs-

politik. Kommissærens meldinger er positive, men vores holdning vil selvfølgelig afhænge

af det konkrete indhold i Kommissionens forslag.

Kenneth Kristensen Berth

nævnte, at den irske premierminister, Leo Varadkar, netop

havde udtalt, at EU i fremtiden burde give flere penge til strukturfonde og landbrugsstøtte.

Det var nok ikke i overensstemmelse med de danske prioriteter. De nuværende forhand-

linger drejede sig ikke om forhandlingen af støttens størrelse, men ville ministeren uddybe

de danske interesser? Og hvad var Frankrigs position vedrørende støtteloftet? Hvor mange

hektar lå den gennemsnitlige bedrift på i Frankrig? De franske landmænd er mere aktivi-

stisk indstillede, så hvordan blev de tilgodeset?

Rasmus Nordqvist

henviste til side 3 i samlenotatet om, at Kommissionen ønskede en

mere målrettet, ambitiøs og fleksibel tilgang til erstatning for de nuværende grønne ele-

menter. Alle alarmklokker ringer, hver gang ordet

”fleksibel” nævnes i forbindelse med

miljø- og klimaindsatser. Kunne ministeren sige noget om faren for, at det ville ende med

en reel udvanding af klimamålene, og hvordan han forstod forholdet mellem det at være

ambitiøs og fleksibel i denne sammenhæng?

583

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

Kunne ministeren desuden uddybe, hvordan man ville styrke en omstilling til økologi i

denne plan? Som det fremgik af høringssvaret fra Økologisk Landsforening, var økologien

i fremgang snarere på trods end på

grund af EU’s landbrugspolitik.

Erling Bonnesen

opfordrede til, at man var meget opmærksom på risici ved en eventuel

renationalisering af landbrugsstøtten. Danmark er et forholdsvis lille land med en relativt

stor fødevareeksport, som er afhængig af lige konkurrencevilkår, og det så ikke ud som

om, at så mange andre lande delte Danmarks positioner.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at den danske holdning

er, at støtten skulle udfases, men der stod Danmark nok helt alene i EU. Bekymringen

vedrørende støttelofter gik på, at der er så store forskelle i størrelsen på de europæiske

landbrug, at loftet for de enkelte bedrifter giver nogle underlige rammer at arbejde i for et

nationalt ministerium. Man skulle f.eks. holde øje med, hvorvidt en bestemt ordning til gavn

for miljøet kolliderede med, at landmændene i forvejen lå under støtteloftet. Fleksibiliteten

skulle ind mellem søjlerne, så man hele tiden som nationalstat kan nå sine mål, uden at

EU regulerer ned til mindste komma.

Han oplyste, at gennemsnittet af de franske landmænds bedrifter lå på cirka 58 hektar,

altså ikke langt under det danske. På sidste rådsmøde lod det også til, at Frankrig lå meget

på linje med Danmark. Danmark prøvede at alliere sig med lande, der deler synspunkter

på landbrugsstøtteområdet. Det var en ubekendt faktor, hvordan det manglende britiske

bidrag til budgettet efter Brexit ville få indvirkning på områdets økonomi.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at den danske regulering var et godt billede på, hvad

man mener med at kombinere ambition og fleksibilitet. Det gjaldt om at have en målrettet

regulering, der både leverer en omfattende landbrugsproduktion og tager klimahensyn

–

hvor man foretager sig mindre på sårbare arealer og mere på stærke jorde. Samtidig med,

at Danmark har et af de mest dyrkningsintensive områder i Europa, skulle Danmark levere

39 pct. i klimareduktion og f.eks. 34 pct. i reduktion af ammoniak mod gennemsnittet på

cirka 6 pct. i hele EU. For at kunne leve op til så ambitiøse mål er det nødvendigt med

fleksibilitet vedrørende bl.a. afgrødevalg og håndtering af problemer med fosfor- og nitrat-

udledning.

Om høringssvaret fra Økologisk Landsforening sagde ministeren, at den markedsdrevne

økologi i Danmark har luft under vingerne. Regeringen havde i 2017 understøttet den hi-

storisk største omlægning af økologisk areal, 43.000 ha. Et økologisk erhvervsteam havde

udarbejdet anbefalinger til, hvordan økologien kan udvikles videre, som ville blive medtaget

i diskussionen om rammerne. Regeringen havde et ønske om, at økologien kunne fremmes

uden restriktioner for dens udviklingspotentiale.

Til Erling Bonnesen sagde han, at det glædede ham, at EU’s landbrugskommissær,

Phil

Hogan, forrige mandag havde givet udtryk for en linje, der lagde sig op af Danmarks, og at

samtlige lande, der tog ordet, havde gjort det samme. Ingen havde et ønske om at renati-

onalisere. Alle kunne se de positive konsekvenser for produktionsniveauet i EU, at man

kan producere, som man gør, og at man kan indgå frihandelsaftaler for at sælge sine varer

uden for EU frem for at oplagre dem eller oprette støtteordninger. Fra et dansk synspunkt

så det lyst ud.

584

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

Rasmus Nordqvist

opfordrede til, at den massive landbrugsstøtte blev brugt målrettet på

at tage hånd om miljø- og klimaopgaver. Man måtte ikke anse det for at være en erhvervs-

støtte. Danmark havde oplevet en stor omstilling til økologi, men man skulle arbejde for, at

alle 27 lande gjorde det.

Søren Søndergaard

påpegede, at fremtidens landbrug og fødevarer hørte under den næ-

ste budgetcyklus. Derfor var det interessant, om man

diskuterede ud fra ”tænk på et tal”

eller ud fra en forudsætning. Gjorde man det sidste, burde regeringen tage forbehold over

for den, for den diskussion ville blive en del af diskussionen om budgettet efter Brexit. Dan-

mark havde vel trods alt mere indflydelse ved forhandling af budgettet end på landbrugs-

området. Fremgik det af ministerens fremlæggelse, at udgangspunktet ikke nødvendigvis

var det foreliggende budget?

Holger K. Nielsen

spurgte, hvad Kommissionen i sin meddelelse mente med, at der var

en sammenhæng mellem landbrugsproblematikken og migrationsproblematikken.

Agence Europe skrev, at Tyskland og Frankrig var på vej med en fælles position. Kunne

ministeren bekræfte eller sige mere om det?

Miljø- og fødevareministeren

gav Rasmus Nordqvist ret i, at landbrugsstøtten ikke er en

erhvervsstøtte, men skulle bruges målrettet i miljø- og klimaindsatsen og for produktionen

af sunde fødevarer. Han oplyste, at mens økologi er et stort emne i Danmark, er EU-lan-

dene generelt snarere optaget af bæredygtige produktionsformer. De to ting er ikke mod-

sætninger, men parallelle spor.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at der ikke var tale om

”tænk på et tal”, men re-

geringen lagde vægt på, at drøftelserne om den fælles landbrugspolitik efter 2020 ikke

foregreb forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Over for Holger K. Nielsen bekræftede han, at man forventede et fælles udspil fra Tyskland

og Frankrig, men han kunne i øjeblikket ikke oplyse mere om det, bl.a. fordi en ny tysk

regering endnu ikke var på plads.

På spørgsmålet om sammenhængen mellem landbrugspolitik og migrationspolitik svarede

han, at viden og erfaring opnået gennem projekter, som opnår støtte fra landdistriktspoli-

tikken, også ville kunne anvendes i lande, hvorfra migrationen kommer, såvel som i tran-

sitområder. Det kunne f.eks. være

til pilotprojekter inden for EU’s

eksterne investerings-

plan. Kommissionen var opsat på at øge dialogen med Den Afrikanske Union om udvikling

af landdistrikterne og landbrugssektoren. Kommissionen mente med sin formulering, at

landbrugspolitik kan bruges aktivt som udviklingspolitik ved at skabe incitament til at blive

i det land, man bor i.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at man netop fra dansk side kunne vælge aktivt at dele

erfaringer om, hvor succesfuld den økologiske omstilling havde været i Danmark indtil vi-

dere med glade forbrugere og gode indtjeninger for landbruget.

585

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

Miljø- og fødevareministeren

ville gerne forsikre Rasmus Nordqvist om, at det var en del

af den danske position, og derfor havde Danmark arbejdet hårdt ved udarbejdelsen af øko-

logiforordningen for at sikre de bedst tænkelige rammer. Den økologiske eksport er for-

svindende lille i forhold til den konventionelle, men regeringen var optaget af at omlægge

til økologi i takt med efterspørgslen, også fordi det er en god produktionsform.

2. Køreplan for en proteinstrategi på EU-niveau



Orientering og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3596

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Miljø- og fødevareministeren:

Vi forventer, at Kommissionen vil orientere om arbejdet

med proteinstrategien, som ventes klar i slutningen af året. Formålet med strategien er at

reducere EU’s afhængighed af importeret protein til

særlig husdyrproduktionen. Det er no-

get, som vi kan støtte fra dansk side. Det er dog vigtigt, at strategien ikke kun fokuserer på

traditionelle proteinafgrøder, men også ser på potentialet for nye kilder til protein som f.eks.

bioraffinering af græs.

Landbrugssektorens rolle i forhold til revisionen af EU’s bioøkonomistrategi



Orientering og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3596

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Rådsmøde 3596

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen vil orientere om arbejdet med en revision

af den nuværende strategi fra 2012. En ny strategi ventes præsenteret i slutningen af året.

Drøftelsen ligger i rigtig god forlængelse af de to foregående punkter, da bioøkonomien

netop er en vigtig del af fremtidens landbrugspolitik og en mulighed for at reducere EU’s

afhængighed af importeret protein. Jeg har allerede nævnt potentialet i bioraffinering af

græs. Men i en bredere kontekst er der mange forskellige muligheder i bioøkonomien for

at skabe nye indtjeningsmuligheder.

Overordnet set er en af de væsentligste udfordringer at få integreret landmændene i bio-

økonomien. Det kræver ofte større investeringer i bioraffineringsteknologier at kunne om-

danne biomasse til højværdiprodukter. Derfor kunne det være interessant, hvis der kunne

gro en ny andelsorganisation frem

–

baseret på mulighederne i bioøkonomien.

Der er dog brug for at fjerne nogle barrierer i landbrugspolitikken. Man kan således ikke

støtte landbrugsprodukter, efter de er bioraffineret. Man havde ikke bioøkonomien i tan-

kerne, da man skrev traktatens afsnit om landbrug. Fremadrettet skal det være muligt at

støtte hele bioøkonomiens værdikæde, da det vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne

både økonomisk og i forhold til miljø og klima.

Endelig er det klart, at bioøkonomien fortsat er en sektor i udvikling. Vi skal derfor også

fokusere på forskning og innovation.

586

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3595 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelses-

delen) den 15. februar 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 364 (kommenteret dagsorden)

1. Midtvejsevaluering af programmet Erasmus+ og fremtidige retningslinjer for

tiden efter 2020



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0050

Rådsmøde 3595

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Der er igennem 2017 blevet udarbejdet en midtvejsevaluering,

dels bestående af nationale evalueringer, dels en samlet rapport fra Kommissionen, som

lige er blevet offentliggjort.

Den danske midtvejsevaluering viser, at deltagerne generelt er meget positive over for pro-

grammet, der er velfungerende og understøtter et internationalt udsyn både hos undervi-

serne, elever og studerende. De institutioner, der deltager i programmet, vurderer, at Eras-

mus+ er bedre til at understøtte internationalisering end andre internationale programmer

og andre slags mobilitet.

Regeringen mener, det er positivt, at unge via Erasmus+-programmet får mulighed for at

opleve andre europæiske landes kulturer og samfund. Det styrker de unges internationale

kompetencer inden for bl.a. fremmedsprog og interkulturel forståelse. Det styrker også de-

res bevidsthed om vores fælles europæiske historie og værdier.

Også i den europæiske midtvejsevaluering understreges det, at Erasmus+ er et velfunge-

rende program, der generelt møder de fastsatte målsætninger. Det er bl.a., at programmet

har understøttet, at 1,8 millioner personer inden for en periode på mindre end 3 år har

deltaget i mobilitetsaktiviteter, og at flere end 240.000 organisationer er involveret i samar-

bejdsprojekter.

Resultaterne af midtvejsevalueringen forventes at blive brugt som input til det forslag til nyt

Erasmus-program for tiden efter 2020, som Kommissionen forventes at offentliggøre om-

kring den 1. juni, når forslaget til ny flerårig finansiel ramme også er offentliggjort.

Det bulgarske formandskab lægger på rådsmødet op til en debat, der skal give nogle fore-

løbige pejlemærker for, hvordan et fremtidigt program bør se ud. Der forventes at være

fokus på, hvordan et kommende program kan bygge på succesen fra det nuværende Eras-

mus+-program, og hvordan det i højere grad også kan understøtte innovation, digitalisering

og demokratiske værdier. Og også hvordan det om muligt kan blive bedre til at inkludere

grupper, der er underrepræsenterede blandt det nuværende programs deltagere.

Regeringen vil fokusere på, hvordan et nyt Erasmus+-program kan styrke mobiliteten i Eu-

ropa og kvaliteten i uddannelserne. Derudover er det også vigtigt at se på, hvordan Eras-

mus+ vil kunne understøtte bedre sprogindlæring i Danmark. Endelig vil regeringen også

587

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

fokusere på, at der skabes en stærkere sammenhæng mellem videregående uddannelser,

forskning og innovation.

Samtidig vil regeringen også understrege, at det er vigtigt, at drøftelsen ikke foregriber de

kommende forhandlinger om EU’s flerårige budgetramme (MFF).

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen havde gjort sig tanker om, hvorvidt den øko-

nomiske ramme for Erasmus+ var den rigtige, eller om den skulle være større? Program-

met drejer sig om at skabe forståelse på tværs af grænserne, så det måtte gerne udvides

til at omfatte flere forskellige slags studerende, f.eks. fra erhvervsuddannelserne.

Undervisningsministeren

svarede, at regeringens holdning var, at EU skulle føre en bud-

getrestriktiv linje, men at man sagtens kunne forbedre Erasmus+, uden at det blev dyrere.

Man kunne gøre de unge og deres forældre mere opmærksomme på de allerede eksiste-

rende muligheder, og udvekslingen på bilateralt niveau kunne styrkes. Regeringen havde

lige fremlagt en ganske ressourcetung sprogstrategi, der omfattede oprettelsen af to nati-

onale sprogcentre. Det ville være oplagt, hvis aktiviteter, som udspringer derfra, kunne

knyttes sammen med aktiviteter på europæisk niveau. Rasmus Nordqvist havde ret i, at

man især burde drøfte mulighederne for udveksling på erhvervsuddannelsesområdet.

Rasmus Nordqvist

kendte godt regeringens holdning om at få mere for færre penge, men

det plejede at have indvirkning på kvaliteten. Var ministeren enig i, at Kommissionens mål-

sætning om at fordoble antallet af Erasmus+-deltagere i 2025 ville betyde, at den økono-

miske ramme skulle udvides? Det var en markant ambition at nå nogle af de økonomisk

og socialt udsatte unge borgere, som normalt ikke ville tænke i udvekslingsbaner.

Undervisningsministeren

svarede, at man ikke kun kunne måle

Erasmus+’ succes på

budgettets størrelse alene. Det handlede om at anvende den eksisterende ramme bedst

muligt, f.eks. ved at lave nye samarbejdsaftaler og gøre flere unge opmærksomme på de

muligheder, de allerede har. Der var overraskende stor tilslutning til det synspunkt blandt

kollegerne fra de andre lande, da ministeren havde fremført det på rådsmødet i Bruxelles.

Rasmus Nordqvist

medgav, at

man ikke kunne måle Erasmus+’ succes på budgettets

størrelse, men til gengæld kunne man måle den på, hvor mange der gjorde brug af pro-

grammet. Hvor lå ministerens ambitionsniveau? Delte ministeren Kommissionens målsæt-

ning om en fordobling af udvekslinger i 2025?

Undervisningsministeren

ville gerne svare skriftligt, hvis det var et præcist svar, Rasmus

Nordqvist udbad sig.

Rasmus Nordqvist

tog gerne imod et skriftligt svar, men ville egentlig bare gerne vide,

hvad ministerens holdning var til Kommissionens målsætning om antallet af udvekslings-

studerende. De økonomiske konsekvenser var blot hans egen konklusion.

Undervisningsministeren

svarede, at regeringen delte Kommissionens ambition om, at

flere unge skal af sted, men der finder hele tiden en afvejning sted af forholdet mellem

kvalitet, pris og omfang. EU-Kommissionen ville fremlægge et budget den 31. maj, herun-

der et for Erasmus+-programmet, hvorefter man kunne drøfte ambitionerne.

588

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

Rasmus Nordqvist

sagde, at ministeren ikke behøvede sende et skriftligt svar, når hun

ikke ville sætte tal på. Det var synd, at regeringen ikke bakkede op om Kommissionens

forslag om en fordobling, for det var i dansk interesse.

Undervisningsministeren

påpegede, at hun ikke havde sagt, at hun ikke bakkede Kom-

missionen op. Men budgettet måtte man diskutere, når det ville foreligge den 31. maj.

Rasmus Nordqvist

sagde, at han alligevel gerne ville have et skriftligt svar fra ministeren

på, hvorvidt regeringen deler Kommissionens ambition om en fordobling af antallet, der

bruger Erasmus+ i 2025. Budgettet måtte indrettes efter ambitionen.

Formanden

var enig i, at det spørgsmål ikke blev afklaret, og at man ville anmode mini-

steren om et skriftligt svar.

2. Fremme af uddannelsesaspekterne i Det Europæiske Råds konklusioner af 14.

december 2017



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0673

Rådsmøde 3595

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Det Europæiske Råd 14/12-17

–

bilag 11 (konklusioner fra DER 14/12-17)

Undervisningsministeren:

Her lægges der op til en række nye initiativer på uddannelses-

området gennem brug af velkendte redskaber. Bulgariens formandskab ønsker at lægge

op til en drøftelse af mål og midler for de aspekter i konklusionerne, der vedrører uddan-

nelse, herunder bl.a. europæiske universitetsnetværk, styrket sprogindlæring i Europa,

bedre gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og et europæisk studiekort.

Fokus forventes at være på de overordnede rammer for initiativerne og på, hvordan man

kan styrke uddannelserne, så de kan give elever og studerende de rette kompetencer i

forhold til fremtidens krav om digitalisering, livslang læring og innovation.

Det sidste er jo det, vi herhjemme adresserer gennem vores nationale uddannelsesrefor-

mer og senest med regeringens strategi for Danmarks digitale vækst og lanceringen af

faget Teknologiforståelse i folkeskolen.

Endvidere vil regeringen fokusere på styrkelsen af mere strategiske samarbejder mellem

videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af EU for at styrke uddannelsernes kvalitet

og relevans. Endelig vil regeringen også hilse et styrket fokus på sprogindlæring velkom-

ment.

I forhold til initiativerne på europæisk plan er uddannelse jo national kompetence, og vi vil

naturligvis vurdere den europæiske merværdi for de enkelte forslag grundigt.

589

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 426: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 09/02-18

17. Europaudvalgsmøde 9/2 2018

Rasmus Nordqvist

efterlyste mere entusiasme fra ministerens side over for Kommissio-

nens idé om de europæiske universitetsnetværk. Uddannelse på tværs af landene gør os

rigere og er vigtig for fremtiden. Var regeringen enig i ambitionen?

Søren Søndergaard

spurgte, hvad tankegangen var bag ideen om europæiske universi-

teter. Hvordan skulle de ledes? Skulle de kunne konkurrere? Skulle de være skattefinan-

sierede, eller ville store virksomheder finansiere dem?

Undervisningsministeren

oplyste, at regeringen fandt, at et tættere og mere strategiske

samarbejder mellem de videregående uddannelser kunne bidrage til at styrke kvaliteten og

relevansen af de danske uddannelser. Etablering af et netværk af europæiske universiteter

kunne blive en vej til at understøtte disse samarbejder.

Til Søren Søndergaard sagde hun, at spørgsmålet om ledelse og finansiering af europæi-

ske universiteter var uden for hendes ressort, og at de nærmere detaljer i øvrigt langtfra

var afklaret.

Mødet sluttede kl. 9.27

590