EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Brev med indstilling fra Beskæftigelsesudvalget vedr. forslag om forudsigelige og gennemsigtige arbejdsvilkår

Europaudvalget 2017-18, Beskæftigelsesudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 443, BEU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Til Europaudvalget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Nærhedstjek af forslag om arbejdsvilkår

Beskæftigelsesudvalget har på to møder den 7. februar og 28. februar 2018

behandlet Europa-Kommissionens forslag om forudsigelige og gennemsigtige

arbejdsvilkår (KOM(2017)797) bl.a. med henblik på at vurdere, hvorvidt forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Et flertal i Beskæftigelsesudvalget (S, V, LA, SF og KF) finder ikke grundlag for

at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

Der blev allerede tilbage i 1991 indført oplysningsforpligtelser vedrørende ar-

bejdsvilkår på EU-plan ved det såkaldte ansættelsesbevisdirektiv (direktiv

91/533/EØF om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkå-

rene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet).

En ændring af de eksisterende oplysningsforpligtelser kan kun ske ved frem-

sættelse af et nyt direktivforslag. Idet forslaget vil erstatte det eksisterende di-

rektiv, må en sådan ændring af EU-regler nødvendigvis ske ved et nyt forslag

fra Kommissionen.

En udvidelse af de eksisterende rettigheder skal omvendt efter flertallets opfat-

telse vedtages på baggrund af enighed mellem parterne eller nationalt i de en-

kelte medlemslande.

Flertallet tilkendegiver samtidig, at man støtter de gældende regler på området,

men ikke ser noget behov for yderligere EU-regulering af minimumsrettigheder,

og slet ikke af forhold under parternes autonomi og den danske model.

Danmark har en stærk og langvarig tradition for, at løn- og arbejdsvilkår regu-

leres af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster. Det sikrer

fleksibilitet og tilpasningsdygtighed i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet

og en afbalancering af begge parters interesser.

Det er derfor afgørende, at forslagets art. 12 styrkes, således, at direktivet giver

adgang til at fravige de foreslåede minimumsrettigheder ved kollektive overens-

komster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i det enkelte

medlemsland.

1. marts 2018

Ref. Peter Bohlbro

Kontakt

Dir. tlf.

+45 3337 55 60

[email protected]

1/2

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Brev med indstilling fra Beskæftigelsesudvalget vedr. forslag om forudsigelige og gennemsigtige arbejdsvilkår

Et mindretal i Beskæftigelsesudvalget (DF og EL) indstiller, at Danmark afgi-

ver en begrundet udtalelse om, at direktivforslaget indebærer et brud på nær-

hedsprincippet. Mindretallet anerkender, at forslaget indeholder en række for-

bedringer af lønmodtagernes rettigheder med hensyn til ansættelsesbeviser.

Men samtidig er der tale om et indgreb i dansk lovgivning og det danske over-

enskomstsystem. Forslaget definerer arbejdstager-/arbejdsgiverbegrebet,

som i dag fastlægges nationalt. Forslaget regulerer samtidig en række ansæt-

telsesvilkår, som i dag reguleres af arbejdsmarkedets parter gennem kollek-

tive overenskomster. F.eks. indføres der et krav om, at der i ansættelsesbevi-

set skal beskrives et ”rimeligt varsel” for ændring af arbejdstider. Regler for ar-

bejdstid og varsling af ændringer af arbejdstid er et helt centralt element i kol-

lektive overenskomster og henhører i Danmark under overenskomstparternes

kompetence. Samtidig pålægger direktivforslaget eksplicit medlemsstaterne at

sikre, at kollektive overenskomster, der ikke overholder direktivets bestemmel-

ser, erklæres ugyldige eller ændres, hvilket betyder, at EU pålægger en dansk

regering at gribe ind i aftaler, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

De foreslåede bestemmelser vil samtidig være en klar udvidelse af EU-dom-

stolens beføjelser til at fortolke indholdet i danske kollektive overenskomster.

Det er ikke nødvendigt med EU-regulering for at gennemføre de foreslåede

forbedringer. De kan uden videre gennemføres på nationalt plan med henvis-

ning til det gældende direktivs bestemmelser om, at medlemslandene kan

gennemføre mere vidtgående beskyttelse af lønmodtagerne end beskrevet i

det gældende direktiv.

Et andet mindretal i Beskæftigelsesudvalget (ALT og RV) mener, at det er for-

nuftigt at tage det gamle direktiv fra 1991 op til revision, da arbejdsmarkedet

har været gennem store forandringer, der udfordrer det gamle direktiv.

Med stadig stigende udfordringer for arbejdstagere som usikre forhold med

eksempelvis 0-timers kontrakter er det nødvendigt at skabe fælles minimums-

standarder for arbejdstagere i EU. Den frie bevægelighed for arbejdstagere

gør fælles regler nødvendige, da vi ellers kan opleve et ræs mod bunden i.f.t.

arbejdstagerrettigheder. I forslaget til direktiv lægges op til, at medlemslan-

dene kan implementere direktivet gennem enten lovgivning eller gennem kol-

lektive overenskomster og det vil derfor som udgangspunkt ikke udfordre den

danske arbejdsmarkedsmodel.

Med venlig hilsen

Bent Bøgsted

Formand for Beskæftigelsesudvalget

2/2