Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 449
Offentligt
1863972_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
år siden - og markant bedre, hvis man
sammenligner med for 30 år siden.
Takket være både EU-regulering og
nationale tiltag peger udviklingen kun i én
retning, nemlig stadig mindre
luftforurening og bedre luftkvalitet.
Der var i 2016 kun én overskridelse på én
ud af 12 danske målestationer for et enkelt
stof, og det handler om grænseværdien for
NO
2
på H.C. Andersens Boulevard i
København.
Overskridelsen af NO
2
-grænseværdien
skyldes bl.a. flytningen af en vejbane
tættere på målestationen i 2010, men ikke
mindst, at det har vist sig, at dieselbiler i
gennemsnit forurener 5-7 gange mere ved
virkelig kørsel, end hvad de er godkendt til.
Dette har været en udfordring i København
Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for,
at Pia Olsen Dyhr har valgt at sætte fokus
på et så vigtigt emne som luftkvalitet.
Spørgeren har stillet tre spørgsmål, som jeg
i det følgende vil besvare samlet.
Det er veldokumenteret, at dårlig
luftkvalitet over tid kan medføre alvorlige
sygdomme og for tidlig død. Heldigvis
bliver luftkvaliteten bedre og bedre, og den
efterspurgte status for indsatsen mod
luftforurening er i høj grad en
succeshistorie.
Samrådsspørgsmål Ø
Det er lykkedes at reducere
luftforureningen både i Danmark og i EU
betragteligt, så luftkvaliteten i Danmark er
betydeligt bedre i dag end for blot 10 og 20
1
2
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 449: Kopi af Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 1/3-18 om status for Danmarks indsats mod sundhedsskadelig luftforurening
1863972_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
såvel som i en række andre storbyer i
Europa, for eksempel i forhold til at
overholde EU’s grænseværdi for NO2.
Danmark har lagt et stort pres på EU for at
få strammet de fælles regler for test og
godkendelse af nye dieselbiler, hvilket
forventeligt vil give en effekt i de
kommende år.
I relation til EU-Kommissionens
åbningsskrivelse, som Danmark modtog i
juli 2016 og besvarede i september samme
år, må jeg oplyse, at retsakter om
verserende traktatkrænkelsessager er
fortrolige. Jeg kan derfor ikke
kommentere, hvad der måtte stå i
Kommissionens skrivelse eller i Danmarks
svar herpå, men kan henvise til den
fortrolige orientering, som er oversendt til
udvalget. Jeg kan endvidere oplyse, at
Miljøstyrelsen har en forventning om, at
3
grænseværdien for NO2 vil være overholdt
for 2017, når de modtager opgørelsen til
sommer.
Selv om meget er gjort for at forbedre
luftkvaliteten i København og i Danmark
som helhed, så er de nuværende
helbredsomkostninger og tab af gode leveår
som følge af luftforureningen fortsat for
høje.
Samrådsspørgsmål Å og AA
I det andet spørgsmål for dagens samråd
refereres til en ny rapport fra
Hjerteforeningen, som anslår, at flere end
2.000 mennesker i Danmark hvert år dør
for tidligt af hjertekarsygdomme forårsaget
af sundhedsskadelig luftforurening.
Rapporten gengiver i store træk den
eksisterende viden om luftforurening og
sygdomsforekomst med særlig vægt på
4
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 449: Kopi af Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 1/3-18 om status for Danmarks indsats mod sundhedsskadelig luftforurening
1863972_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
hjertekar-sygdomme, som antages at
udgøre lidt over 50 pct. af det totale antal
for tidlige dødsfald på ca. 3.600 årligt i
Danmark, som følge af luftforurening.
Luftforurening er grænseoverskridende og
langtransporteret. Danmarks Nationale
Center for Miljø og Energi (DCE) på
Aarhus Universitet vurderer, at ca. 70-80
pct. af effekterne af luftforurening i
Danmark skyldes udledninger fra udlandet
og international skibsfart.
Det betyder, at et dansk mål om at halvere
helbredseffekter som følge af luftforening i
Danmark, som foreslået af spørger, ikke
kan realiseres uden en fælles europæisk
indsats. Problemet kan ikke løses i
Danmark alene.
Vi skal fokusere på at udvikle ensartede
regler og gennemføre initiativer, som
5
gælder for alle EU-lande. Hermed kan vi få
en effektiv og samlet forbedring af
luftkvaliteten til gavn for alle EU-borgere –
og sikre en fair konkurrencesituation for
danske og udenlandske virksomheder. Som
sidegevinst kan det tilmed øge
eksportpotentialet for de mange danske
virksomheder, der arbejder med ren-luft-
løsninger.
Vi har i EU og i internationalt regi allerede
en omfattende regulering af
luftforureningen fra en række kilder - det
være sig biler, skibe, arbejdsmaskiner,
industrianlæg mv. Fra 2020 vil der også
gælde fælles emissionskrav til nye
brændekedler og fra 2022 fælles krav til
brændeovne.
Fra regeringens side arbejder vi for
skrappe internationale krav til udledninger
fra international skibsfart koblet med en
6
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 449: Kopi af Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 1/3-18 om status for Danmarks indsats mod sundhedsskadelig luftforurening
1863972_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
effektiv håndhævelse af kravene. De
skrappe krav til skibe, der sejler i Nord- og
Østersøen, har givet konkrete resultater.
Mængden af sundhedsskadelig svovl i
luften over Danmark er således mere end
halveret siden 2015.
Endvidere arbejder vi aktivt for at sikre en
fortsat teknologisk udvikling gennem Det
Miljøteknologiske Udviklings- og
Demonstrationsprogram (MUDP), som er
centralt for at nedbringe fremtidens
luftforurening. Ikke blot i Danmark, men
også i andre lande, når danske
virksomheder sælger deres løsninger.
Som jeg startede med at sige, skal vi blive
ved med at forbedre luftkvaliteten. De
nuværende helbredsomkostninger og tab af
gode leveår som følge af luftforureningen
er fortsat for høje, selv om luftkvaliteten er
forbedret betydeligt.
7
Den fortsatte udvikling skal ske gennem
initiativer, nationalt og ikke mindst
internationalt, der på en afbalanceret måde
kan reducere luftforureningen yderligere,
uden at have uforholdsmæssigt høje
omkostninger for erhvervslivet eller
skævvride konkurrencen for danske
virksomheder.
Jeg har netop igangsat et arbejde med at se
på mulige virkemidler for at mindske
luftforureningen yderligere i Danmark i
forbindelse med Danmarks
implementering af NEC-direktivet. Blandt
andet ser vi på muligheden for initiativer til
fremme af gylleforsuring, initiativer til
mindre forurening fra brændefyring og
muligheden for opstilling af ladestationer
til el-taxaer. Når arbejdet med at
undersøge mulige initiativer er færdigt, vil
8
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 449: Kopi af Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 1/3-18 om status for Danmarks indsats mod sundhedsskadelig luftforurening
1863972_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
vi vide mere om, hvor vi mest
hensigtsmæssigt kan sætte ind.
Arbejdet skal udmunde i et nationalt
program i 2019, som skal adressere,
hvordan vi i Danmark når vores
internationale forpligtelser i 2020 og 2030.
Når det arbejde ligger klar, vil jeg gerne
tage en drøftelse af, hvordan vi
hensigtsmæssigt kan styrke indsatsen for at
sikre renere luft til danskerne.
Tak for ordet.
9
10