Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 45
Offentligt
1803302_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-mødet 13.-14. oktober 2017
I forbindelse med årsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdens-
banken 13.-15. oktober 2017 i Washington afholdes møde i den Internationale
Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité
for IMF. IMFC-mødet foregår 13. og 14. oktober og vil blive ledet af komitéens
formand, Mexicos centralbankchef Agustín Carstens.
Danmark repræsenteres på IMFC-mødet af Estland som i 2. halvår 2017 har for-
mandsskabet for den nordisk-baltiske valgkreds i IMF. Estland ventes på mødet at
afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra valgkredsen til
IMFC. EU-landene afgiver også en fælles skriftlig erklæring til IMFC.
Udviklingen i verdensøkonomien
6. oktober 2017
IMF skønner i
udkast til
oktoberudgaven af World Economic Outlook (WEO), at
den globale aktivitet i 2017 vil stige med 3,6 pct.,
jf. tabel 1.
Aktiviteten ventes styr-
ket yderligere i 2018, hvor IMF skønner en global vækst på 3,7 pct. Der er tale om
en pæn genopretning af den globale økonomi sammenlignet med 2016 hvor væk-
sten udgjorde 3,2 pct. Vækstskønnet for verdensøkonomien i 2017 og 2018 er
desuden opjusteret med 0,1 pct.-point ift. seneste prognose i apriludgaven af
WEO. Opjusteringen er drevet af en bedre end ventet vækst i første halvdel af
2017 i euroområdet, Japan, asiatiske og europæiske emerging markets, samt Rus-
land, der er større end nedjusteringerne af vækstskønnet for USA, UK og Indien.
For
euroområdet
ventes den økonomiske aktivitet at stige med 2,1 pct. i 2017, hvil-
ket er den højeste vækst siden 2007, og med 1,9 pct. i 2018. Vækstskønnet er hhv.
0,4 og 0,3 pct.-point højere for 2017 og 2018 i forhold til aprilskønnet. Stigningen
i vækstskønnet for 2017 skyldes primært en stigning i eksporten som følge af den
generelle forbedring af den globale handel og fortsatte forbedring af væksten i den
indenlandske efterspørgsel. Udviklingen understøttes af en lempelig pengepolitik,
mindskede politiske risici og mindre usikkerhed generelt. Væksten i
Tyskland
skønnes til 2,0 pct. i 2017 aftagende en smule til 1,8 pct. i 2018. I
Frankrig
ventes
en vækst på 1,6 pct. i 2017 og 1,8 pct. i 2018. I
Italien
ventes en vækst på 1,5 pct. i
2017 og 1,1, pct. i 2018. I
Spanien
ventes væksten at udgøre 3,1 pct. i 2017 og 2,5
pct. i 2018. På mellemlangt sigt er forventningerne afdæmpede pga. svag produk-
tivitetsvækst, aldring af befolkningerne samt høj privat og offentlig gæld i mange
lande.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017
1803302_0002.png
Side 2 af 7
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra
udkast til
World Economic Outlook, oktober 2017Fejl!
Ugyldig kæde.
Anm.: 1) Ændring i forhold til World Economic Outlook, april 2017.
Kilde: Udkast til
World Economic Outlook,
IMF, oktober 2017.
Væksten i
UK
ventes at udgøre 1,7 pct. i 2017 og 1,5 pct. i 2018. Væksten har væ-
ret svagere end ventet i de første to kvartaler af 2017, og vækstskønnet for 2017 er
derfor nedjusteret med 0,3 pct.-point i forhold til aprilskønnet. Udsigterne på mel-
lemlangsigt er meget usikre og vil i høj grad afhænge af den fremtidige økonomi-
ske relation med EU, herunder ift. handel, migration og de grænseoverskridende
finansielle aktiviteter.
Prognosen for
USA
peger på vækst på 2,2 pct. i 2017 og 2,3 pct. i 2018
en ned-
justering på 0,1 pct.-point i 2017 og på 0,2 pct.-point i 2018 i forhold til april-
skønnet. Nedjusteringen skyldes en korrektion i forventningerne til den amerikan-
ske finanspolitik. Der var i aprilskønnet antaget en finanspolitisk lempelse, som
ikke er realiseret. Givet usikkerheden om politiske tiltag bygger prognosen denne
gang på en uændret politik. Det nuværende vækstskøn følger af de gunstige øko-
nomiske forhold og en stærk erhvervs- og forbrugertillid. På længere sigt ventes
en vækst på 1,8 pct. som følge af antagelser om fortsat lav produktivitetsvækst og
udfordringer med aldring af befolkningen, herunder en mindsket arbejdsstyrke.
I
Kina
ventes en vækst på 6,8 pct. i 2017 faldende til 6,5 pct. i 2018. Skønnet for
2017 er opjusteret med 0,2 pct.-point på grundlag af en større end ventet økono-
misk aktivitet i første halvår af 2017, understøttet af finanspolitiske lempelser og
reformer på udbudssiden. Opjusteringen af skønnet for 2018 med 0,3 pct.-point
reflekterer forventninger om, at de kinesiske myndigheder fortsat vil føre ekspan-
siv penge- og finanspolitik, særligt gennem offentlige investeringer, mhp. at nå
målsætningen om en fordobling af realt BNP fra 2010 til 2020. Den fortsatte ek-
spansive politik øger dog samtidig gælden og kan opbygge yderligere risici. I
Indien
ventes en vækst på 6,7 pct. i år stigende til 7,4 pct. i 2018. I
Brasilien
er den politi-
ske usikkerhed aftagende og landet er på vej ud af recession. Der ventes en vækst
på 0,7 pct. i år og 1,5 pct. næste år.
Rusland
ventes efter negativ vækst i 2016 at få
en vækst på 1,8 pct. i år og 1,6 pct. næste år.
IMF vurderer, at det
samlede risikobillede for verdensøkonomien
kort sigt
er forholds-
vis balanceret. På positivsiden fremhæves, at genopretningen kan blive styrket
yderligere, understøttet af stærk forbruger- og erhvervstillid, samt gunstige finan-
sielle forhold. På negativsiden fremhæves den fortsatte usikkerhed om den øko-
nomiske, finansielle og handelsrelaterede politik
i USA, forhandlingerne om UK’s
fremtidige EU-relation, samt geopolitiske spændinger.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017
1803302_0003.png
Side 3 af 7
mellemlang sigt
hælder risikobillede dog fortsat til den negative side. IMF peger
bl.a. på, de mulige negative konsekvenser for sårbare økonomier ved en hurtig og
omfattende stramning af de finansielle forhold, fx ved en hurtigere-end-ventet
normalisering af pengepolitikken (rentestigninger og tilbagerulning af obligations-
opkøbsprogrammer) i USA, euroområdet eller andre lande. Pengepolitiske stram-
ninger i euroområdet, inden væksten og inflationen er høj nok, kan også udgøre
en risiko for eurolande med høj gæld, hvis de ikke har foretaget de nødvendige
finanspolitiske tilpasninger og implementeret strukturreformer for at styrke ud-
budspotentialet. En anden risiko er finansiel uro i emerging markets-
økonomierne. Her peger IMF bl.a. på mulige afsmittende negative effekter, hvis
ikke Kina kan håndtere de mulige risici ved den ekspansive finans- og pengepoli-
tik. Af yderligere risici fremhæver IMF også den vedvarende lave inflation i de
avancerede lande, mulig tilbagerulning af finansielle reguleringstiltag, der er indført
efter krisen, samt tendenser til protektionistiske og indadskuende politikker, der
kan få konsekvenser for international handel og grænseoverskridende markedsin-
tegration. Herudover fremhæver IMF en række ikke-økonomiske faktorer, der
ligeledes kan påvirke risikobillede og væksten, herunder geopolitiske spændinger,
indenlandske politiske uoverensstemmelser, korruption, ekstreme vejrforhold,
terrorisme og sikkerhedsspørgsmål.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-årsmødet ventes at tage afsæt i den traditionelle syntese-
rapport (”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Christine
Lagarde. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra
IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter.
1
Overskriften for synteserapporten denne gang er
”A Window of Opportunity”
og
drøftelserne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på, at tiden nu er til at anvende den
forbedrede økonomiske situation til at opbygge større økonomisk modstandsdyg-
tighed, reducere risici og øge den potentielle økonomiske aktivitet.
Politiske prioriteter
Ifølge IMF er der behov for at
tilpasse den økonomiske politik for at understøtte det øko-
nomiske opsving.
I de
avancerede lande
bør pengepolitikken følge en lempelig linje,
givet den lave inflation. I lande med finanspolitisk råderum, bør finanspolitikken
anvendes til at bringe aktiviteten nærmere det potentielle niveau. I lande, hvor det
finanspolitiske råderum er begrænset, bør sammensætningen af indtægts- og ud-
giftspolitikker så meget som muligt understøtte vækst og social lighed. Strukturpo-
litikker, der vil have særlig stor effekt under økonomiske opsving, er centrale for
at frigøre produktivitetsvækst og øge vækstpotentialet. IMF peger bl.a. på at
sænkning af barriererne for at komme ind på arbejds- og produktmarkeder i man-
ge lande vil kunne hjælpe til at allokere ressourcerne mere effektivt, samt at tiltag
til at forøge arbejdsudbuddet generelt bør prioriteres sammen med infrastruktur-
investeringer af høj kvalitet.
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017
Side 4 af 7
IMF fremhæver også, at
gevinsterne fra teknologi og integration bør udnyttes fuldt ud.
IMF
vurderer, at det globale opsving gør det lettere at foretage vanskelige, men nød-
vendige reformer. Reformer, som ikke alene skal øge produktivitet, men også for-
bedre inklusion og minimere negative implikationer af teknologiske omvæltninger
for at sikre, at alle får del i gevinsterne af teknologiske fremskridt og markedsinte-
gration. IMF peger bl.a. på, at vækst med høj grad af jobskabelse forudsætter flek-
sible og omstillingsparate arbejdsmarkeder, særligt i lyset af teknologisk udvikling.
Prioriteter bør inkludere bredere adgang for befolkningerne i særligt mindre ud-
viklede lande til finansielle serviceydelser, sundhedssystemer af høj kvalitet, kvali-
tetsuddannelse og efteruddannelse på livslang basis, fremme af international ar-
bejdskraftmobilitet, samt at understøtte social mobilitet.
Herudover fremhæver IMF, at der er behov for at
styrke modstandsdygtighed og opbygge
tillid til institutioner.
IMF peger på, at for at fastholde økonomisk og social samhø-
righed, når teknologiske fremskridt og global markedsintegration udsætter øko-
nomier og individer for choks og usikkerhed, er der behov for troværdige rammer
for politisk styring (”governance”) og økonomisk og social udvikling.
Der er også
behov for at styrke indsatsen i forhold til at bekæmpe fælles udfordringer som
skatteunddragelse og skatteomgåelse, hvidvask og terrorfinansiering.
Endelig fremhæver IMF behovet for at
samarbejde om at håndtere fælles udfordringer.
Det multilaterale samarbejde har understøttet væksten i den internationale handel,
som har medført betydelige gevinster til forbrugere og producenter. Gevinster ved
yderligere integration kan maksimeres ved at samarbejde inden for et regelbaseret
og åbent handelssystem, der sammen med institutioner, tilpasser sig til ændringer-
ne i den globale økonomi. IMF opfordrer medlemslandene til fortsat at forpligte
sig til at reducere de globale ubalancer, da store betalingsbalanceoverskud hhv.
-underskud øger risikoen for store korrektioner i fremtiden.
IMF’s rolle
i forhold til at understøtte landene
IMF står klar til at hjælpe landene til at udnytte de muligheder, det økonomiske
opsving føre med sig.
IMF vil understøtte landene med at
fastholde opsvinget og håndtere usikkerheder.
IMF vil
yde landespecifikke anbefalinger til sammensætningen af den økonomiske politik,
for at understøtte det globale opsving. IMF vil styrke rammerne for sine anbefa-
linger, herunder ved at inkludere analyser af makrofinansielle problemstillinger i
overvågningsarbejdet og gentænke rammerne for vurderinger af landenes eksterne
sektorer.
IMF vil understøtte landene med at
øge potentialet for vedvarende vækst.
IMF vil på
baggrund af en bedre forståelse af årsagerne til den lave globale produktivitets-
vækst, identificere strukturreformer, der kan øge produktivitet, investeringer og
vækst.
På baggrund af analyser af de makroøkonomiske og finanspolitiske implikationer
af bl.a. teknologiske fremskridt og økonomisk integration, vil IMF understøtte
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017
Side 5 af 7
landene ift.
inklusiv vækst og udbredelse af gevinsterne fra teknologiske fremskridt og økono-
misk integration.
For at fremme holdbare politikker vil IMF bl.a. undersøge implika-
tionerne af strukturreformer og hvordan de skal udformes i forhold til: klimafor-
andringer, ulighed, kønsulighed, migration, demografi, og adgang til finansielle
ydelser, når disse forhold vurderes at have stor betydning for den økonomiske
udvikling (dvs. når de er
”makrokritiske”).
IMF vil understøtte politikker, der kan
øge tillid og modstandsdygtighed.
IMF vil bl.a.
styrke sit engagement i forhold til governance og korruption. Herudover vil IMF
undersøge finanspolitiske regler, holdbarheden af pensionssystemer, samt mulig-
hederne og udfordringerne af digitaløkonomi for finanspolitikken.
IMF vil
fremme multilaterale løsninger mellem landene i lyset af de globale udfordringer.
IMF
vil i samarbejde med de øvrige internationale institutioner overvåge handelspoli-
tikker og arbejde for et multilateralt handelssystem for at understøtte den globale
vækst. IMF vil på baggrund af analyser af bl.a. effekterne af fremskridt inden for
finansiel teknologi understøtte medlemslandene i at høste gevinsterne ved finan-
siel integration.
IMF vil herudover fortsat undersøge mulighederne for at adressere eventuelle
mangler i det internationale monetære system og styrke samarbejdet med de regi-
onale finansieringsmekanismer (som fx eurolandenes lånefacilitet ESM) med hen-
blik på at styrke det globale finansielle sikkerhedsnet centreret omkring et stærkt
og velfinansieret IMF. IMF vil bl.a. se på mulighederne for yderligere at styrke
effektiviteten af sine udlånsinstrumenter. Endelig vil der blive arbejdet på at gen-
nemføre en ny
tilpasning af IMF’s kvoteressourcer og landenes stemmefordeling
(den seneste blev vedtaget i 2010), herunder revidere den nuværende formel for
fordelingen af kvoter og stemmer i IMF, senest i forbindelse med IMF-årsmødet i
oktober 2019.
Nordisk-baltiske synspunkter
Det estiske indlæg på IMFC-mødet på vegne af den nordisk-baltiske IMF-
valgkreds ventes at tage udgangspunkt i følgende forventede hovedelementer i
den nordisk-baltiske skriftlige erklæring til IMFC:
Opsvinget i den globale økonomi er en mulighed for at håndtere centrale politik udfordringer…
Global integration, handel og teknologisk innovation har medført store øko-
nomiske gevinster og forbedret leveforholdene over hele verden. De nordisk-
baltiske lande støtter IMF’s administrerende direktørs Global Policy Agenda
som fremhæver behovet for at styrke det multilaterale samarbejde og sikre
åbenhed
det er centralt i forhold til at bekæmpe protektionisme og sikre ge-
vinsterne ved international handel.
I takt med at den globale vækst har fået momentum, bør det være en topprio-
ritet at fremme politikker, der styrker økonomiernes potentiale og sikrer mu-
ligheder for alle. Inklusive samfund og holdbar økonomisk vækst er centrale
målsætninger for de nordisk-baltiske lande. Let adgang til børnepasning, uni-
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017
Side 6 af 7
Teknologiske fremskridt og automatisering er vigtige for langsigtede vækst og
denne strukturelle ændring bør omfavnes samtidig med at være opmærksom
på potentielle udfordringer ved tilpasningen. Sunde og målrettede strukturpoli-
tikker, der understøtter fleksibiliteten, kan sammen med velfungerende sociale
sikkerhedsnet mindske potentielle kortsigtede negative effekter og muliggøre,
at alle kan få gavn af de langsigtede gevinster ved produktivitetsstigninger.
… og til at opbygge buffers og fremme reformer for at øge modstandsdygtigheden
Styrket vækst giver mange lande mulighed for at opbygge finansielle buffers og
forbedre holdbarheden
under hensyntagen til landespecifikke forhold og
konjunktursituationen. Lande med holdbarhedsudfordringer og gældsniveauer,
der ligger over niveauet inden finanskrisen bør fremskynde sine konsolide-
ringstiltag.
Det økonomiske opsving giver også mulighed for at implementere centrale
strukturreformer målrettet mod at øge økonomiernes potentiale og sikre at
økonomiske gevinster fordeles mere ligeligt, samt opbygge modstandsdygtig-
hed mod negative risici.
versel adgang til uddannelse samt aktive arbejdsmarkedspolitikker kan under-
støtte arbejdsstyrken ift. øget produktivitet og tilpasning til forandringer.
Pengepolitik spiller en central rolle ift. at understøtte opsvinget. De lave renter
har dog bidraget til opbygningen af risici ift. finansiel stabilitet. Øget gearing i
dele af den private sektor og høje aktivpriser kræver tæt overvågning, med
proaktiv mikro- og makroprudentiel overvågning og regulering. Pengepolitisk
normalisering bør ske gradvist og velkommunikeret for at minimere potentiel-
le negative følger ift. finansiel stabilitet.
Risici for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet inkluderer hushold-
ningernes høje og stigende gældsniveau, samt stigende gearing i ikke-finansielle
virksomhedssektorer i nogle lande. Udviklingen bør følges, og om nødvendigt
bør der introduceres mål for at mindske risici.
IMF’s bredere overvågningsperspektiv er nødvendigt for at fange makro-kritisk
udvikling
De nordisk-baltiske lande har været stærke fortalere for, at IMF bør have en
central rolle ift. at overvåge den finansielle udvikling, samt identificere risici og
udfordringer fra lande til globalt niveau. IMF har gjort fremskridt efter vedta-
gelsen af strategien for finansiel overvågning og beslutningen om integreret
overvågning, og de nordisk-baltiske lande støtter det fortsatte arbejde med at
forbedre analyserne af spill-overs, makrofinansielle links, makro-prudentiel po-
litik og kapitalstrømme.
Omfattende reformer af den finansielle regulering siden den globale finansielle
krise har styrket det globale finansielle system og forbedret de globale bankers
sundhedstilstand. De fremskridt, der er opnået, bør fastholdes ved at sikre
fuld, rettidig og konsistent implementering af reformer. Udestående reformer
bør færdiggøres og enhver bevægelse i retning af svækkelser af lovgivnings-
mæssige standarder og tilsyn skal modstås.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017
Side 7 af 7
IMF’s traditionelle rolle med at vurdere
landenes betalingsbalancepositioner
og valutakurspolitikker er fortsat et vigtigt mål. De nordisk-baltiske lande støt-
ter IMF’s ambition om yderligere at forbedre og udvikle
dette arbejde. Lande-
ne opfordrer IMF til at bibeholde en høj grad af fleksibilitet og tage høje for
landespecifikke forhold i vurderingen af eksterne ubalancer.
De nordisk-baltiske lande
forstætter med at støtte IMF’s engagement i at vur-
dere makroøkonomiske implikationer af ulighed, klimaforandringer, migration
og korruption, når disse vurderes at være kritiske for landenes økonomiske
stabilitet og udvikling.
Såkaldt FinTech har potentialet til at kunne bidrage til et mere effektivt finan-
sielt system og til at facilitere bredere tilgang til finansielle ydelser. Det kan dog
også gøre det udfordrende at undgå hvidvask, bekæmpelse af terrorfinansie-
ring og det kan skabe risici ift. cyber-sikkerhed. Nordisk-baltisk valgkreds støt-
ter derfor IMF’s arbejde med at uddybe analysen af de økonomiske og lovgiv-
ningsmæssige implikationer af udviklingen inden for FinTech.
IMF er fortsat en central institution i det globale finansielle sikkerhedsnet
De nordisk-baltiske lande understreger fortsat støtten til, at IMF skal være den
centrale institution i det globale finansielle sikkerhedsnet, og hilser de nye initi-
ativer om at styrke samarbejdet med andre aktører i det globale finansielle sik-
kerhedsnet velkommen. De regionale finansieringsmekanismers (som fx euro-
landenes lånefacilitet ESM) betydning og størrelse er styrket gennem de sene-
ste år.
De nordisk-baltiske forpligter sig til fortsat at indgå konstruktivt i drøftelserne
om 15. kvotegennemgang. Det vurderes, at den nuværende formel er et velka-
libreret kompromis, der reflekterer interesser fra lande af forskellig størrelse,
økonomisk udviklingsniveau og åbenhed.