Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
1. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
274 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af ud-
valget (MFU) Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 274:
J.nr. 18/02094
”Ministeren
bedes redegøre for reglerne for efterlønnere, der tager længerevarende
ophold i udlandet. Er det korrekt, at der er forskel på, om vedkommende
opholder sig i et EU land, eller i lande udenfor EU, og vil ministeren begrunde
hvorfor?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at efterlønsordningen er en dansk tilbagetrækningsordning, hvor
retten til efterløn er betinget af et langvarigt medlemskab af en dansk a-kasse og
indbetaling af et særskilt efterlønsbidrag. Som udgangspunkt er der krav om 30 års
medlemskab og betaling af efterlønsbidrag.
Under visse betingelser kan forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller
Schweiz sidestilles med medlemskab af en a-kasse med op til halvdelen af den
nødvendige periode. Det er i den forbindelse en betingelse, at efterlønsbidragene
for perioden efterbetales. Jeg bemærker, at dette følger af danske regler og ikke
EU-regler.
Derudover er det blandt andet også en betingelse for ret til efterløn, at man opfyl-
der kravet for ret til dagpenge ved ledighed. Det indebærer, at man skal opfylde et
indkomstkrav på 228.348 kr. eller et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden
for de seneste 3 år.
Med andre ord skal man have en langvarig og aktuel tilknytning til det danske ar-
bejdsmarked for at kunne få ret til efterløn.
Når man er overgået til efterløn er det korrekt, at der er forskel på, om en efter-
lønsmodtager tager længerevarende ophold i lande
inden for
eller
uden for
EØS-
området, Færøerne, Grønland og Schweiz. EØS-området er EU-landene samt Nor-
ge, Island og Liechtenstein.
En efterlønsmodtager kan højst få udbetalt efterløn i sammenlagt 3 måneder inden
for et kalenderår under ophold i lande
uden for
EU/EØS-området og Schweiz. Hvis
opholdet er umiddelbart op til et årsskifte, kan efterlønnen dog udbetales for en
længere periode, dog højst 6 måneder. Det er en betingelse, at efterlønsmodtageren
bevarer sin faste bopæl inden for EØS-området, Færøerne, Grønland og Schweiz.