Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. marts 2018
Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm. del) af
11. oktober 2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på BNP, hvis Danmark lukker af for arbejds-
kraft fra hele EU i morgen? Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor mange of-
fentligt ansatte man potentielt ville skulle fyre, hvis den strukturelle saldo skulle
være uforandret
–
herunder hvor mange af følgende faggrupper, man potentielt
ville skulle fyre:
- SOSU-assistenter
- Sygeplejersker
- Folkeskolelærere
- Politibetjente.
Svar
I det tidligere fremsendte svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm. del) af
11. oktober 2017 er virkningen på den offentlige saldo, som følge af stop for ind-
vandring af arbejdskraft fra EU-lande, ved en teknisk fejl blevet beregnet forkert.
Der er på den baggrund udarbejdet et revideret svar. Virkningen på den offentlige
saldo i den reviderede ADAM-beregning flugter med resultaterne i Finansministe-
riets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, februar 2018.
Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af grundpillerne i det indre marked og det
europæiske samarbejde, som bidrager til øgede muligheder og økonomiske gevin-
ster for både den enkelte, for virksomheder og for samfundsøkonomien. For
dansk økonomi er deltagelse i det indre marked af stor betydning, og Danmark
har i betydelig grad tiltrukket europæisk arbejdskraft, som isoleret set yder et posi-
tivt bidrag til de offentlige finanser,
jf. Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de
offentlige finanser i 2015, februar 2018.
Udenlandsk arbejdskraft understøtter beskæftigelsesfremgangen under det igang-
værende økonomiske opsving og bidrager til, at virksomhederne kan rekruttere
den nødvendige arbejdskraft. Med et tiltagende pres på arbejdsmarkedet og sti-
gende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft er muligheden for også fremad-
rettet at kunne rekruttere europæisk arbejdskraft af stor betydning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk