EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 461
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

9. marts 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-239/17

Titel og kort sagsresumé

Teglgaard og Fløjstrupgård (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: 1. I en situation, hvor en landbruger

ikke overholder de lovbestemte forvaltningskrav eller

betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig

stand i et kalenderår, og der derfor skal ske nedsættel-

se af landbrugerens direkte betalinger, jf. artikel 6, stk.

1, i Rådets forordning nr. 1782/2003 sammenholdt

med artikel 66, stk. 1, i Kommissionens forordning

nr. 796/2004, skal støttenedsættelsen da beregnes på

baggrund af landbrugerens direkte betalinger

a. i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse

finder sted, eller

b. i det (senere) kalenderår, hvor den manglende

overholdelse fastslås/konstateres?

2. Er resultatet det samme i henhold til de efterføl-

gende regler i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning nr.

73/2009 sammenholdt med artikel 70, stk. 4 og stk. 8,

litra a), i Kommissionens forordning nr. 1122/2009?

3. I en situation, hvor en landbruger ikke overholder

de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand i 2007 og

2008, men den manglende overholdelse først fast-

slås/konstateres i 2011, er det da Rådetsforordning

nr. 1782/2003 sammenholdt med Kommissionens

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

15.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

C-551/16

forordning nr. 796/2004, der finder anvendelse ved

fastsættelsen cif støttenedsættelsen, eller er det Rådets

forordning nr. 73/2009 sammenholdt med Kommis-

sionens forordning nr. 1122/2009, der finder anven-

delse?

Klein Schiphorst

Sagen vedrører: 1. Kan den beføjelse, der er tillagt i

artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004,

henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet

med og indholdet af forordningen og personers og

arbejdstagers frie bevægelighed forstås således, at en

ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af

en ydelse ved arbejdsløshed i princippet afslås, med

mindre forlængelsen af eksportperioden efter Uwv

opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstæn-

digheder, herunder eksempelvis at der foreligger en

konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rime-

lighed kan nægtes? I benægtende fald: 2. Hvorledes

skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er

tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr.

883/2004?

Udenrigsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for arbejds-

marked og

rekruttering

Dom

21.03.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-384/16

Titel og kort sagsresumé

European Union Copper Task Force mod

Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Kendelse afsagt af Retten (Tredje

Afdeling) den 27. april 2016 i sag T-310/15, Euro-

pean Copper Task Force mod Europa-

Kommissionen, annulleres.

—

Det fastslås, at det

af European Copper Task Force anlagte annullati-

onssøgsmål mod Kommissionens gennemførelses-

forordning (EU) nr. 2015/408 kan antages til reali-

tetsbehandling.

—

Sagen hjemvises til Retten med

henblik på, at denne træffer afgørelse.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

VTB Bank (Austria)

Sagen vedrører: 1. Finder afledte EU-retlige be-

stemmelser (navnlig f.eks. artikel 64 eller 65, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve

virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med

kreditinstitutter og investeringsselskaber, om æn-

dring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af

direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, EUT L

176/338 af 27.6.2013) anvendelse på myndighe-

dens pålæggelse af renter i henhold til en medlems-

stats lovbestemmelse, hvorefter et kreditinstitut i

tilfælde af overskridelse af grænsen for store ek-

sponeringer i henhold til artikel 395, stk. 1, i Euro-

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Processkridt

Dom

Dato

13.03.18

C-52/17

Finanstilsynet

13.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om [org. s. 2] tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber og om ændring af forordning (EU) nr.

648/2012 skal pålægges renter på to procent af

overskridelsen af grænsen for store eksponeringer,

beregnet pr. år, i 30 dage? 2. Er EU-retten (navnlig

artikel 395, stk. 1 og stk. 5, i Europa- Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber og om ændring af

forordning (EU) nr. 648/2012, [udelades], som

ændret ved berigtigelse EUT L 321/6 af

30.11.2013) til hinder for en national bestemmelse

som den, der fandtes i § 97, stk. 1, nr. 4, i Bankwe-

sengesetz (lov om bankvirksomhed, som affattet

ved BGBl. I, nr. 532/2014), såfremt der pålægges

(udlignings)renter ved overtrædelse af artikel 395,

stk. 1, selv om betingelserne i undtagelsesbestem-

melsen i artikel 395, stk. 5, er opfyldt? 3. Skal arti-

kel 48, stk. 3, i Den Europæiske Centralbanks

forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17)

(SSM-rammeforordningen) fortolkes således, at der

foreligger en »formelt indledt tilsynsprocedure«,

allerede når en virksomhed afgiver en indberetning

til tilsynsmyndigheden, eller kan det anses for en

»formelt indledt tilsynsprocedure«, at tilsynsmyn-

digheden i en parallel sag om lignende overtrædel-

ser i tidligere perioder allerede har vedtaget en

afgørelse?

C-482/16

Stollwitzer

Sagen vedrører: 1) Skal EU-retten i sin nuværende

form, navnlig det generelle EU-retlige ligebehand-

lingsprincip, det generelle princip om forbud mod

diskriminering på grundlag af alder som omhandlet

i artikel 6, stk. 3, TEU og artikel 21 i chartret om

grundlæggende rettigheder, forbuddet mod for-

skelsbehandling for så vidt angår arbejdskraftens

frie bevægelighed som omhandlet i artikel 45

TEUF og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. no-

vember 2000 om generelle rammebestemmelser

om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og

erhverv, fortolkes således, at den er til hinder for

en national bestemmelse som den i hovedsagen

omtvistede, som for at afhjælpe en af Den Europæ-

iske Unions Domstol i afgørelsen Gotthard Starja-

kob fastslået forskelsbehandling på grundlag af

alder (nemlig manglende medregning af tjenestepe-

rioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år for ÖB-

Bansatte) ganske vist for en lille del af de ÖBB-

ansatte, som blev forskelsbehandlet efter den gamle

ordning, tager hensyn til tjenesteperioder tilbage-

lagt inden det fyldte 18. år (dog kun tjenesteperio-

der, som objektivt er tilbagelagt hos ÖBB og sam-

menlignelige

offentlige

jernbaneinfrastruktur

og/eller jernbanetrafikvirksomheder i EU, EØS og

lande, som er tilknyttet EU gennem associerings-

og/eller mobilitetsaftaler), men for den overvejen-

Beskæftigelsesministeriet

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Dom

14.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

de del af de oprindeligt forskelsbehandlede ÖBB-

ansatte imidlertid ikke medregner alle andre tjene-

steperioder tilbagelagt før det fyldte 18. år, navnlig

heller ikke tjenesteperioder, som sætter de pågæl-

dende ÖBB-ansatte i stand til bedre at varetage

deres arbejde, f.eks. tjenesteperioder hos private og

andre offentlige trafikselskaber og/eller infrastruk-

turvirksomheder, som fremstiller, sælger eller ser-

vicerer den af arbejdsgiveren anvendte infrastruk-

tur (rullende materiel, skinneanlæg, ledningsanlæg,

elektriske og elektroniske anlæg, sikringssystemer,

banegårdsanlæg og lignende) eller virksomheder,

som kan sidestilles hermed, og dermed i praksis for

langt størstedelen af de ÖBB-ansatte, som var

berørt af den diskriminerende gamle ordning, ende-

ligt fastsætter en forskelsbehandling på grundlag af

alder? 2) Realiserer en medlemsstat, som er eneejer

af en jernbanetrafikvirksomhed og faktisk arbejds-

giver for de ansatte i denne virksomhed, og som af

rent fiskale årsager ved lovændringer i 2011 og

2015 med tilbagevirkende kraft forsøger at fjerne

disse ansattes EU-retlige krav på efterbetaling af

løn som følge af diskriminering bl.a. på grundlag af

alder, som er fastslået af Den Europæiske Unions

Domstol i flere afgørelser (David Hütter, Siegfried

Pohl, Gotthard Starjakob), og som også er aner-

kendt i flere nationale domstolsafgørelser, bl.a.

også afgørelser afsagt af Oberster Gerichtshof (8

ObA 11/15y), de af Domstolen i dennes retsprak-

sis opstillede betingelser for den pågældende med-

lemsstats EU-retlige hæftelse, navnlig en tilstrække-

ligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten, bl.a.

artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 1 i direk-

tiv 2000/78/EF, som er fortolket ved flere afgørel-

ser afsagt af Domstolen (David Hütter, Siegfried

Pohl, Gotthard Starjakob)?

C-557/16

Astellas Pharma

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 28, stk. 5, og artikel

29, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabsko-

deks for humanmedicinske lægemidler fortolkes

således, at den berørte medlemsstats kompetente

myndighed ved udstedelsen af den nationale mar-

kedsføringstilladelse for et generisk lægemiddel i

den decentraliserede tilladelsesprocedure i henhold

til direktivets artikel 28, stk. 3, ikke har nogen selv-

stændig beføjelse til at undersøge, hvornår databe-

skyttelsesperioden for referencelægemidlet begyn-

der at løbe? 2. Såfremt det første spørgsmål besva-

res med, at den pågældende medlemsstats kompe-

tente myndighed ved udstedelsen af den nationale

markedsføringstilladelse ikke har nogen selvstændig

beføjelse til at undersøge, hvornår databeskyttel-

sesperioden for referencelægemidlet begynder at

løbe:– Skal en ret i den pågældende medlemsstat på

trods heraf undersøge, hvornår databeskyttelsespe-

rioden for referencelægemidlet begynder at løbe,

hvis indehaveren af markedsføringstilladelsen for

Lægemiddelstyrelsen

Dom

14.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

referencelægemidlet gør indsigelse, eller gælder den

samme begrænsning for retten som for medlems-

statens myndighed?– Hvordan sikres indehaveren

af markedsføringstilladelsen for referencelægemid-

let i et sådant tilfælde adgang til effektive retsmidler

ved den pågældende nationale ret i henhold til

artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 10 i direktiv

2001/83 med hensyn til databeskyttelsen?– Omfat-

ter retsmidlerne vedrørende retten til en effektiv

domstolsbeskyttelse en forpligtelse for den natio-

nale ret til at undersøge, om den oprindelige mar-

kedsføringstilladelse, der er udstedt i andre med-

lemsstater, er givet i overensstemmelse med be-

stemmelserne i direktiv 2001/83?

Forenede

sager

T-533/15

T-264/16

Korea National Insurance Corporation Zweig-

niederlassung Deutschland m.fl. mod Rådet og

Kommissionen

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1066 af 2. juli 2015

om ændring af afgørelse 2013/183/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Den Demokra-

tiske Folkerepublik Korea (EUT L 174, s. 25) og

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2015/1062 af 2. juli 2015 om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foran-

staltninger over for Den Demokratiske Folkerepu-

blik Korea (EUT L 174, s. 16) annulleres, for så

vidt som disse foranstaltninger opfører sagsøgerne

i bilag V. Europa-Kommissionen og Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

Sag T-264/16, Korea National Insurance mod

Rådet og Kommissionen vedrører: Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/475 af 31. marts

2016 om ændring af afgørelse 2013/183/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Den Demokra-

tiske Folkerepublik Korea og Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2016/659 af 27.

april 2016 om ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over

for Den Demokratiske Folkerepublik Korea annul-

leres, for så vidt som disse foranstaltninger opfører

sagsøgeren i bilag V til Rådets forordning (EF)

329/2007 og i bilag II til afgørelse

2013/183/FUSP.

—

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

T-33/16

TestBioTech mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling,

og sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionens

afgørelse af 16. november 2015 om afslag på sag-

søgerens anmodning om intern prøvelse af Kom-

missionens

gennemførelsesafgørelser

(EU)

2015/686 (1), (EU) 2015/696 (2) og (EU)

2015/698 (3) af 24. april 2015, som meddeler tre

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

14.03.18

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

14.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

tilladelser til markedsføring i henhold til forordning

(EF) nr. 1829/2003 (4) (»GM-forordningen«) til

Monsanto eller Pioneer af deres genetisk modifice-

rede sojabønner MON 87769, MON 87705

og/eller 305423, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens

omkostninger.

—

Der træffes sådanne foranstaltninger, der måtte

findes fornødne.

C-256/16

Deichmann

Er Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2016/223 af 17. februar 2016 om fastlæggelse

af en procedure for vurdering af en række anmod-

ninger om markedsøkonomisk behandling og indi-

viduel behandling fra eksporterende producenter i

Kina og Vietnam og om gennemførelse af Dom-

stolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-

34/14 gyldig?

Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2015/1119 af 22. juni 2015 (meddelt

under nummer C(2015) 4076) om udelukkelse fra

EU-finansiering af visse udgifter, som medlemssta-

terne har afholdt inden for rammerne af Den Eu-

ropæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 182, s. 39)

annulleres, for så vidt som udgifter på 142 446,05

EUR og 55 375 053,74 EUR, som Republikken

Polens godkendte betalingsorgan har afholdt, i

denne afgørelse udelukkes fra EU-finansiering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Caviro Distillerie m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Appellen antages til realitetsbehand-

ling.

—

Artikel 1 i Kommissionens gennemførel-

sesafgørelse (EU) 2016/176 af 9. februar 2016 om

afslutning af antidumpingproceduren vedrørende

importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepu-

blikken Kina og produceret af Hangzhou Bioking

Biochemical Engineering Co., Ltd annulleres grun-

det de åbenbare fejlbedømmelser af de faktiske og

retlige omstændigheder, foranstaltningen er behæf-

tet med, og grundet tilsidesættelser af artikel 3, stk.

2, 3 og 5, og artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning

(EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om

beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke

er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

—

Sagsøgte og enhver intervenient tilpligtes at

betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Cali Esprou

Skal artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om em-

ballage og emballageaffald fortolkes således, at den

er til hinder for, at en EU-medlemsstat vedtager

Erhvervsstyrelsen

SKAT

Dom

15.03.18

T-507/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

15.03.18

T-211/16

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.03.18

C-104/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

15.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

bestemmelser, hvorefter den økonomiske beslut-

ningstager, der markedsfører emballerede produk-

ter og emballager på det nationale marked, men

som ikke ændrer produkterne eller emballagen og

alene leverer dem i samme form til en økonomisk

beslutningstager, der selv leverer dem til den ende-

lige forbruger, skal betale en afgift, hvis beløb

fastsættes pr. kilogram (kg) på grundlag af differen-

cen mellem på den ene side mængden af emballa-

geaffald svarende til mindstemålene for nyttiggørel-

se eller forbrænding i forbrændingsanlæg med

energiudnyttelse og nyttiggørelse med genanven-

delse og på den anden side mængden af emballage-

affald, der reelt er blevet nyttiggjort eller forbrændt

i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse og nyt-

tiggjort med genanvendelse?

C-187/16

Europa-Kommissionen mod Republikken

Østrig

Påstande: 1) Det fastslås, at Republikken Østrig har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 og

56 TEUF, henholdsvis artikel 4, sammenholdt med

artikel 11-37 i direktiv 92/50/EØF (1) og artikel

14, 20 og 23-55 i direktiv 2004/18/EF (2), for så

vidt som

—

den har tildelt tjenesteydelseskontrak-

ter vedrørende fremstilling af visse dokumenter,

såsom pas med chips, nødpas, opholdstilladelser,

identitetskort, pyrotekniske tilladelser, kørekort i

kreditkortformat og registreringsattester i kredit-

kortformat under og over de i direktiv 92/50/EØF

og direktiv 2004/18/EF gældende tærskler i perio-

den før og efter gennemførelsen af direktiv

2004/18/EF direkte til Österreichische Staats-

druckerei GmbH, og

—

den har opretholdt natio-

nale bestemmelser, navnlig § 2, stk. 3, i forbunds-

lov om ændring af Österreichische Staatsdruckereis

retsforhold, som forpligter de ordregivende myn-

digheder til udelukkende at tildele disse tjeneste-

ydelseskontrakter udelukkende til Österreichische

Staatsdruckerei GmbH. 2) Republikken Østrig

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Garlsson Real Estate e.a.

Sagen vedrører: 1. Er bestemmelsen i artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggen-

de rettigheder, fortolket i lyset af artikel 4 i tillægs-

protokol nr. 7 til EMRK, praksis herom fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol og natio-

nal lovgivning, til hinder for at indlede en forvalt-

ningsretlig sag, som vedrører et forhold (ulovlig

adfærd i form af kursmanipulation), for hvilket den

samme person allerede er blevet domfældt ved en

endelig dom? 2. Kan den nationale ret anvende de

EU-retlige principper direkte med hensyn til prin-

cippet ne bis in idem på grundlag af chartrets arti-

kel 50, fortolket i lyset af artikel 4 i tillægsprotokol

nr. 7 til EMRK, praksis herom fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og national lovgiv-

ning?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

20.03.18

C-537/16

Finansministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

Dom

20.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

Forenede

sager C-

569/16 og

C-570/16

Bauer m.fl.

Sagen vedrører: 1. Giver artikel 7 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003 om visse aspekter i forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden eller artikel 31,

stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder arvingen efter en arbejdstager,

der er død under ansættelsen, ret til en finansiel

godtgørelse for den minimale årlige ferieperiode,

der tilkom arbejdstageren inden dennes død, hvil-

ket er udelukket i henhold til § 7, stk. 4, i Bunde-

surlaubsgesetz (den tyske forbundslov om ferie),

sammenholdt med § 1922, stk. 1, i Bürgerliches

Gesetzbuch (den tyske borgerlige lovbog)? 2. Så-

fremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Gælder

dette også, såfremt arbejdsforholdet bestod mellem

to privatpersoner?

Di Puma m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 50 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at en endelig konstatering af, at

den adfærd, der udgør den strafferetlige overtræ-

delse, ikke foreligger, er til hinder for, at der

–

uden

behov for yderligere vurderinger foretaget af den

nationale ret

–

indledes eller fortsættes endnu en

retsforfølgelse for samme forhold med henblik på

at pålægge sanktioner, der henset til deres karakter

og strenghed skal kvalificeres som strafferetlige?

2) Skal den nationale ret ved vurdering af, hvorvidt

sanktionerne er effektive, rimelige og præventive,

tage højde for strafgrænserne i direktiv

2014/57/EU med hensyn til konstateringen af

tilsidesættelse af princippet ne bis in idem som

fastlagt i artikel 50 i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder?

Kreuziger

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv

2003/88/EF fortolkes således, at denne bestem-

melse er til hinder for nationale retsforskrifter eller

praksis, hvorefter retten til finansiel godtgørelse

ved et arbejdsforholds ophør er udelukket, såfremt

arbejdstageren ikke har ansøgt om den årlige betal-

te ferieperiode, selv om han havde mulighed her-

for? 2) Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hin-

der for nationale retsforskrifter eller praksis, hvor-

efter retten til finansiel godtgørelse ved et arbejds-

forholds ophør er betinget af, at arbejdstageren af

grunde, som han ikke har nogen indflydelse på,

ikke har været i stand til at gøre brug af sin ret til

årlig betalt ferie inden arbejdsforholdets ophør?

Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der

Wissenschaften

Sagen vedrører: 1. Er artikel 7, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003 om visse aspekter i forbindelse

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

20.03.18

C-596/16

og C-

597/16

Justitsministeriet

Dom

20.03.18

C-619/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

20.03.18

C-684/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

20.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

med tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv

2003/88/EF) eller artikel 31, stk. 2, i Den Europæ-

iske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(chartret) til hinder for en national ordning som § 7

i Bundesurlaubsgesetz (BUrlG), der som forudsæt-

ning for, at retten til ferie kan gøres gældende,

opstiller et krav om, at arbejdstageren anmoder om

ferie under angivelse af, hvornår vedkommende

ønsker at afholde ferien, og bestemmer, at retten til

ferie ellers bortfalder uden godtgørelse ved udløbet

af referenceperioden, og ifølge hvilken arbejdsgive-

ren således ikke er forpligtet til på eget initiativ

ensidigt og på bindende vis for arbejdstageren at

fastsætte det tidsrum inden for referenceperioden,

som arbejdstagerens ferie afholdes i? 2. Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende: Gælder

dette også, såfremt arbejdsforholdet bestod mellem

private parter?

C-12/17

Dicu

Sagen vedrører: Skal artikel 7 i direktiv

2003/88/EF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som ved fastlæggelsen

af en arbejdstagers ferieperiode ikke medregner en

periode med forældreorlov i forbindelse med et

barn under 2 år som faktisk arbejdstid?

Anisimovienė e.a. m.fl.

Sagen vedrører: 1. Skal indskudsdirektivet fortolkes

således, at penge, der hæves med personernes

samtykke, eller som af disse personer selv overfø-

res til eller indbetales på en konto, der var blevet

åbnet i et kreditinstituts navn i et andet kreditinsti-

tut, kan anses for et indskud i henhold til direkti-

vet? 2. Skal indskudsdirektivets artikel 7, stk. 1,

sammenholdt med artikel 8, stk. 3, forstås således,

at der skal ske udbetaling i henhold til en indskuds-

garanti op til det beløb, der er fastsat i artikel 7, stk.

1, til alle personer, hvis fordring kan fastslås inden

den dato, hvor den i indskudsdirektivets artikel 1,

stk. 3, nr. i) og ii), omhandlede afgørelse eller ken-

delse afsiges? 3. Hvad angår indskudsdirektivet er

definitionen af en »almindelig bankforretning« da

relevant for fortolkningen af indskudsbegrebet som

et indestående, der hidrører fra bankforretninger?

Skal definitionen også tages i betragtning ved for-

tolkningen af begrebet indskud i nationale retlige

foranstaltninger, der har gennemført indskudsdi-

rektivet? 4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares

bekræftende, hvorledes skal begrebet almindelig

bankforretning i indskudsdirektivets artikel 1, nr.

1), da forstås og fortolkes:(a) hvilke bankforretnin-

ger bør anses for almindelige, eller hvilke kriterier

bør danne grundlag for afgørelsen af, om en be-

stemt bankforretning er en almindelig bankforret-

ning? (b) skal begrebet almindelig bankforretning

vurderes under hensyn til formålet med de gen-

nemførte bankforretninger eller til de parter, hvor-

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

20.03.18

Forenede

sager C-

688/15 og

C-109/16

Finanstilsynet

Dom

22.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

imellem sådanne bankforretninger foretages? (c)

skal indskudsbegrebet som et indestående, der

hidrører fra almindelige bankforretninger, i ind-

skudsdirektivet fortolkes således, at det kun omfat-

ter tilfælde, hvor alle de forretninger, der fører til et

sådant indskud, kan anses foralmindelige? 5. Hvad

angår penge, der ikke er omfattet af indskudsdefini-

tionen i indskudsdirektivet, men hvor medlemssta-

ten har valgt at gennemføre indskudsdirektivet og

investordirektivet i national ret på en sådan måde,

at penge, hvorpå indskyderen har en fordring, der

hidrører fra et kreditinstituts pligt til at yde investe-

ringsservice, også anses for et indskud, kan dæk-

ningen for indskud da kun anvendes efter, at det er

blevet fastslået, at kreditinstituttet i et bestemt

tilfælde har handlet som et investeringsselskab, og

det fik overført penge medhenblik på investerings-

virksomhed/-aktiviteter i den i investordirektivet

og MiFID omhandlede forstand?

C-96/16

og C-

94/17

Escobedo Cortés

Sagen vedrører: 1) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1,

litra e), i bilaget til] og artikel 4, stk. 1, i direktiv

93/13 til hinder for en retspraksis, hvorefter et

vilkår i en låneaftale, der fastsætter en morarente-

sats, som indebærer en strafrente på mere end 2%

af den ordinære, årlige rente, der er fastsat i aftalen,

udgør en uforholdsmæssigt stor godtgørelse, der

pålægges den forbruger, som har opfyldt sine beta-

lingsforpligtelser for sent, og dermed er urimeligt?

2) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1, litra e), i bilaget

til] og artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7,

stk. 1, i direktiv 93/13 til hinder for en retspraksis,

som ved vurderingen af, at et vilkår i en låneaftale,

hvorved fastsættes morarenter, er urimeligt, fast-

sætter genstanden for kontrollen heraf til at være

den yderligere omkostning, som denne rentetype

medfører i forhold til de ordinære renter, da de

udgør »en uforholdsmæssig stor godtgørelse, der er

pålagt en forbruger, som ikke har overholdt sine

forpligtelser«, og fastslår, at følgen af, at vilkåret

erklæres urimeligt, er, at strafrenterne ophæves

fuldstændigt, hvorfor alene de ordinære renter

fortsat påløber, indtil lånet er tilbagebetalt? 3) Så-

fremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

skal konstateringen af, at et vilkår, hvorved mora-

rentesatsen fastsættes, er ugyldigt, fordi det er

urimeligt, have andre virkninger, for at disse bliver

forenelige med direktiv 93/13, som f.eks. den

fuldstændige ophævelse af, at både ordinære renter

og morarenter påløber, når låntager har tilsidesat

sin betalingsforpligtelse i forhold til afdrag inden

for de i kontrakten fastsatte frister, eller at de lov-

bestemte renter påløber?

Rossol

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 3, litra o), i direktivet

om betalingstjenester i det indre marked (direktiv

2007/64/EF) fortolkes således, at en mulighed i en

Justitsministeriet

22.03.18

C-568/16

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

Dom

22.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

statsligt koncessioneret spillehal for at hæve kon-

tanter i en pengeautomat, som samtidig er en pen-

gevekselautomat, med EC-kort og pinkode, idet

den bank- og kontotekniske afvikling foretages af

en ekstern tjenesteyder (»netoperatør«), og udbeta-

lingen til kunden først sker, når netoperatøren efter

at have kontrolleret, om der er dækning på konto-

en, sender en autoriseringskode til terminalen,

mens spillehalsoperatøren kun fylder den multi-

funktionelle pengevekselautomat op med kontanter

og fra den hævende kundes bank modtager en

kreditnota på det hævede beløb, udgør en aktivitet

som omhandlet i direktivets artikel 3, litra o), som

dermed ikke kræver tilladelse? 2. Såfremt den i det

første spørgsmål beskrevne aktivitet ikke udgør en

aktivitet som omhandlet i artikel 3, litra o): Skal

artikel 3, litra e), i direktiv 2007/64/EF fortolkes

således, at den i det første spørgsmål beskrevne

mulighed for at hæve kontanter med pinkode er en

aktivitet som omhandlet i denne bestemmelse, når

der samtidig med kontanthævningen genereres en

værdikupon på 20 EUR, som skal indløses hos

spillehallens tilsynspersonale med henblik på at

kaste mønter i en spilleautomat? Såfremt den i det

første og det andet spørgsmål beskrevne aktivitet

ikke udgør en aktivitet, som ved artikel 3, litra o),

og/eller litra e), er undtaget fra direktivets anven-

delsesområde: 3a. Skal nr. 2) i bilaget til direktiv

2007/64/EF fortolkes således, at den aktivitet,

som er beskrevet i det første og det andet spørgs-

mål, og som operatøren af spillehallen udfører, er

en betalingstjeneste, som kræver tilladelse, selv om

operatøren af spillehallen ikke fører en konto for

den kunde, som hæver penge? 3b. Skal artikel 4 i

direktiv 2007/64/EF fortolkes således, at den

aktivitet, som er beskrevet i det første og det andet

spørgsmål, og som operatøren af spillehallen udfø-

rer, er en betalingstjeneste som omhandlet i denne

bestemmelse, hvis operatøren af spillehallen stiller

denne service gratis til rådighed? Såfremt Domsto-

len anser den beskrevne aktivitet for en betalings-

tjeneste, som kræver tilladelse: 4. Skal EU-retten og

direktivet om betalingstjenester i det indre marked

fortolkes således, at de er til hinder for en straffe-

retlig sanktionering af driften af en EC-

kontantterminal i et tilfælde med de foreliggende

karakteristika, hvis tilsvarende EC-terminaler er

blevet drevet eller fortsat drives uden tilladelse i

talrige statsligt koncessionerede spillehaller samt i

statsligt koncessionerede og til dels også statsdrev-

ne spillecasinoer, og den kompetente tilladelses- og

tilsynsmyndighed ikke gør indvendinger imod

dette? I tilfælde af, at også fjerde spørgsmål besva-

res benægtende: 5. Skal direktivet om betalingstje-

nesteydelser og de EU-retlige principper om rets-

sikkerhed og retsklarhed samt chartrets artikel 17

fortolkes således, at de i et tilfælde med de forelig-

gende karakteristika er til hinder for en myndig-

heds- og retspraksis, som anordner, at de pengebe-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

løb tilfalder statskassen (»fortabes«), som operatø-

ren af spillehallen via en tjenesteydelse fra netope-

ratøren har modtaget fra bankkunderne, som med

EC-kort og pinkode har hævet de kontanter

og/eller værdikuponer til spil på spilleautomater,

som han har påfyldt, selv om alle kreditnotaer kun

svarer til de beløb, som kunderne har modtaget i

kontanter og værdikuponer til at spille med via

automaten?

C-668/16

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepu-

blikken Tyskland

Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken

Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til direktiv 2006/40/EF (1)(klimaanlægsdirektivet)

og direktiv 2007/46/EF (2) (rammedirektivet),

—

idet den ikke har truffet de fornødne foranstaltnin-

ger for, at køretøjer af type 246, 176 og 117 atter

kunne blive bragt i overensstemmelse med de

godkendte typer (rammedirektivets artikel 12 og

artikel 30),

—

idet den ikke har truffet de foran-

staltninger, der er nødvendige for at iværksætte

sanktionerne (artikel 46, sammenholdt med artikel

5 og 18, i rammedirektivet), og

—

idet den den 17.

maj 2013 imødekom en ansøgning fra Daimler AG

om udvidelse af den gældende køretøjstype 245G

til køretøjer, for hvilke der allerede før var meddelt

en anden typegodkendelse, som de nye betingelser i

klimaanlægsdirektivet finder anvendelse på, og

derved har omgået klimaanlægsdirektivet.

-Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

X m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal den anmodede medlemsstat

henset til formålet med samt indholdet og omfan-

get af Dublin-forordningen og proceduredirektivet

reagere inden to uger efter modtagelse af anmod-

ningen om fornyet behandling som omhandlet i

gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

er det da den frist på højst en måned, der er om-

handlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning nr.

343/2003 (nu artikel 25, stk. 1, i Dublin-

forordningen), der gælder, når henses til gennemfø-

relsesforordningens artikel 5, stk. 2, sidste punk-

tum? 3) Såfremt det første og det andet spørgsmål

besvares benægtende, har den anmodede medlems-

stat da på grundlag af ordet »bestræber« i gennem-

førelsesforordningens artikel 5, stk. 2, en rimelig

frist til at reagere på anmodningen om fornyet

behandling? 4) Såfremt der faktisk er tale om en

rimelig frist, inden for hvilken den anmodede med-

lemsstat i henhold til gennemførelsesforordningens

artikel 5, stk. 2, skal reagere på anmodningen om

fornyet behandling, er der da stadig tale om en

rimelig frist, når der som i den foreliggende sag er

forløbet lidt overseks måneder? Såfremt dette

spørgsmål besvares benægtende, hvad forstås der

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

22.03.18

Forenede

sager C-

47/17 og

C-48/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

22.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 461: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/3-18

da ved en rimelig frist? 5) Hvilke konsekvenser har

det, såfremt den anmodede medlemsstat ikke inden

for to uger, en måned eller en rimelig frist reagerer

på anmodningen om fornyet behandling? Er den

anmodende medlemsstat da ansvarlig for den ma-

terielle behandling af udlændingens asylansøgning,

eller er det den anmodede medlemsstat, som er

ansvarlig? 6) Såfremt der må gås ud fra, at den

anmodede medlemsstat bliver ansvarlig for den

materielle behandling af asylansøgningen, fordi den

ikke har reageret rettidigt på anmodningen om

fornyet behandling som omhandlet i gennemførel-

sesforordningens artikel 5, stk. 2, inden for hvilken

frist skal den anmodende medlemsstat, i dette

tilfælde sagsøgte, gøre udlændingen bekendt her-

med?

T-540/15

De Capitani mod Parlamentet

Påstande:

Europa-Parlamentets

afgørelse

A(2015)4931 af 8. juli 2015 om afslag på fuld akt-

indsigt i dokumenterne LIBE-2013-0091-02 og

LIBE-2013-0091-03, der er knyttet til forslaget til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde

og Uddannelse på Retshåndhævelsesområdet (Eu-

ropol) og om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA, annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens om-

kostninger, herunder eventuelle intervenerende

parters omkostninger.

Shire Pharmaceuticals Ireland mod EMA

Påstande:

—

Det Europæiske Lægemiddelagenturs

afgørelse af 15. december 2015, som blev meddelt

sagsøgeren den 18. december 2015, om nægtelse af

at validere en ansøgning i henhold til forordning

(EF) nr. 141/2000 (1) om udpegelse som lægemid-

del til sjældne sygdomme annulleres.

—

Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Stavytskyi mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af

4. marts 2016 om ændring af afgørelse

2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine samt Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4.

marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU)

nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over

for visse personer, enheder og organer på baggrund

af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som

disse retsakter opretholder sagsøgeren på listen

over personer og enheder, der er omfattet af re-

striktive foranstaltninger.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

22.03.18

T-80/16

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.03.18

T-242/16

Udenrigsministeriet

Dom

22.03.18