Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 485
Offentligt
1866928_0001.png
NOTAT
Koncern jura
J.nr. 2018-1413
Ref. SAHHE
Den 6. marts 2018
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
præjudicielle sag C-674/17 Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola
1. Indledning
Det finske Landbrugs- og Skovministerium har udarbejdet en forvaltningsplan som grundlag for at
forvalte ulvebestanden i Finland. Forvaltningsplanen opstiller rammerne for, at der regionalt kan
meddeles dispensation til at regulere ulvebestanden til bestemte niveauer, som samtidig skal sikre en
gunstig bevaringsstatus for arten i Finland i overensstemmelse med habitatdirektivets
1
formål.
Spørgsmålet om mulighederne for at regulere ulven i Finland er rejst af en finsk NGO for den finske
øverste forvaltningsdomstol i forbindelse med en sag om lovligheden af visse dispensationer meddelt
af Finlands Vildtcentral. Forvaltningsdomstolen har i denne forbindelse forelagt en række
præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Regeringens interesse i sagen angår navnlig følgende spørgsmål:
-
I hvilket omfang giver habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, litra e), mulighed for
inden for
rammerne af en forvaltningsplan
at give dispensation til "bestandsplejende jagt"?
(Spørgsmål nr. 1).
I hvilket omfang kan der ved tildelingen af dispensationerne tages hensyn til f.eks. husdyr (i
den konkrete sag hunde) og befolkningens tryghedsfølelse, herunder ved vurderingen af, om
der foreligger anden brugbar løsning? (Spørgsmål nr. 1 og 2 (sidste del)).
Hvordan skal vurderingen af artens bevaringsstatus ske ved tildeling af dispensationer,
herunder på hvilket geografisk niveau (nationalt eller et større geografisk område), og om kan
dispensationer meddeles, hvis arten ikke er i gunstig bevaringsstatus? (Spørgsmål nr. 3).
-
-
2. Sagens baggrund og retlige ramme
Habitatdirektivets artikel 12 rummer en streng beskyttelse af de arter, der står på direktivets bilag IV,
herunder ulve. Bestemmelsen rummer bl.a. et forbud mod at dræbe, indfange og forstyrre arterne,
samt mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder. Arterne må således som
udgangspunkt ikke jages.
1 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-Tidende
1992, L 206, s. 7) med senere ændringer.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-674/17 Luon-nonsuojeluyhdistys Tapiola
1866928_0002.png
Beskyttelsen kan fraviges i særlige tilfælde betinget af, at det ikke er til hinder for, at den pågældende
artsbestand opnår gunstig bevaringsstatus i sit naturlige udbredelsesområde, og at der ikke findes
anden brugbar løsning, og når ét eller flere nærmere oplistede hensyn i direktivets artikel 16, stk. 1,
litra a)-e), er opfyldt.
Disse særlige tilfælde omfatter eksempelvis, at artsbestanden medfører alvorlig skade på husdyr eller
afgrøder, eller ud fra hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed. Mulighederne for at fravige
direktivets artikel 12 skal ifølge EU-Domstolens praksis fortolkes restriktivt
2
.
Den aktuelle finske sag omhandler rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen i habitatdirektivets
artikel 16, herunder især under hvilke betingelser, der kan gives dispensation til at nedlægge ulve som
led i en bestandsregulering.
3. Den danske interesse i sagen
Efter ulvens genindvandring til Danmark, som bl.a. har givet anledning til en række angreb på husdyr,
særligt i Vestjylland, og lokal utryghed over ulvens tilstedeværelse, er spørgsmålet om mulighederne
for at regulere ulvebestanden blevet relevant for Danmark.
Der blev i 2014 udarbejdet en dansk forvaltningsplan for ulve, som blandt andet beskriver rammerne
for regulering af ulve, herunder hvornår der kan ske regulering af såkaldte problemulve, kompensation
for ulveangreb på husdyr og muligheden for at få tilskud til ulvesikre hegn. Forvaltningsplanen er
under revision, hvorved der blandt andet skal ses på muligheden for at regulere problemulve.
4. Baggrunden for afgivelse af indlæg i sagen samt regeringens synspunkter hertil
Baggrunden for afgivelse af dansk indlæg i sagen er overordnet et ønske om at sikre størst mulig
fleksibilitet i administrationen af habitatdirektivets artikel 12 og 16, så beskyttelseshensynet til truede
arter kan varetages, samtidig med at mulighederne for at regulere ulvebestanden reelt sikres.
Regeringen vil støtte de finske myndigheder i, at det ligger inden for rammerne af habitatdirektivet, at
man som led i en forvaltningsplan for den samlede bestand af ulve ("bestandsplejeplan") har gjort det
muligt i medfør af habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, at udstede dispensationer til bestandsplejende
jagt på ulve, når det samtidig med planen fastlægges, at der sikres eller arbejdes for at genoprette en
gunstig bevaringsstatus for arten.
Regeringen vil endvidere argumentere for, at der ved fastlæggelsen af en forvaltningsplan som ramme
for en bestandspleje i form af begrænset jagt kan inddrages et eller flere af de hensyn, som fremgår af
artikel 16, stk. 1, litra a)-e), herunder hensynet til den offentlige sikkerhed og hensynet til at forhindre
alvorlig skade på husdyrbesætninger m.m., således at disse kan indgå i vurderingen, når der ansøges
om dispensationer til nedlægning af ulve.
Det fremgår af artikel 16, stk. 1, at en fravigelse ikke må være til hinder for at opretholde den
pågældende bestands gunstige bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Regeringen
vurderer, at dette indebærer, at medlemsstaten på nationalt territorium, skal levere sit bidrag til at
sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus på bio-geografisk niveau, dvs. på områder, som fastlagt
af EU, hvor der er relativt ensartede økologiske forhold med fælles egenskaber.
Det bemærkes, at de finske myndigheder mener, at bevaringsstatus for ulve skal vurderes for den
samlede population på tværs af landegrænser og altså ikke begrænset til det nationale territorium. Det
2
Se bl.a. dom i sag C-342/05, Kommissionen mod Finland, præmis 25 og 29.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 485: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-674/17 Luon-nonsuojeluyhdistys Tapiola
1866928_0003.png
kan ikke udelukkes, at det kan være relevant at inddrage aspekter vedrørende internationale bestande
for visse arter. Regeringen vil dog samtidig præcisere, at en sådan fortolkning af habitatdirektivet ikke
må begrænse den enkelte medlemsstats mulighed for i medfør af artikel 16, stk. 1, at fravige den
strenge beskyttelse, hvis der måtte være hensyn knyttet til artsbestandens tilstedeværelse på det
nationale territorium, der taler herfor.
I den sammenhæng vurderes det endvidere, at det ligger indenfor rammerne af habitatdirektivet, at
fravigelse efter artikel 16, stk. 1, også kan ske i tilfælde, hvor den pågældende art ikke måtte være i
gunstig bevaringsstatus. Regeringen vil således argumentere for, at det i tilfælde, hvor f.eks. adfærden
hos enkeltindivider af en art, som er undergivet streng beskyttelse, jf. habitatdirektivets bilag IV, måtte
begrunde, at betingelserne i eksempelvis artikel 16, stk. 1, litra b) og c), er opfyldt, skal være muligt at
fravige beskyttelsen. Disse bestemmelser vil reelt være uden indhold, hvis det ikke er muligt at fravige
beskyttelsen, f.eks. hvor en ulv måtte forårsage alvorlig skade på husdyr eller true den offentlige
sikkerhed, i det tilfælde, hvor arten ikke måtte have nået en gunstig bevaringsstatus.
3