EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 488
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 18. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

mandag den 19. februar 2018

kl. 9.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V),

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Claus Larsen-Jensen (S), Søren

Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Poll (ALT) og Holger

K. Nielsen (SF)

finansminister Kristian Jensen og udenrigsminister Anders Samuel-

sen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3597 (økonomi og finans) den 20. februar 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 396 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

sagde, at han ville forelægge sagen om Rådets henstilling om decharge

til Kommissionen for budgetimplementeringen i 2016 til forhandlingsoplæg. De øvrige sa-

ger var til udvalgets orientering, og ministeren henviste til samlenotatet.

1. Anbefalinger vedrørende bæredygtig finansiering



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3597

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Punktet handler om, hvordan det finansielle system kan understøtte

grøn omstilling og bæredygtig udvikling. Vi har i Danmark og EU sat os ambitiøse klima-

og miljømål. Det understøttes med offentlige midler. Samtidig er opgaven så stor, at finan-

siering fra den private sektor skal mobiliseres, hvis vi skal nå vores mål. Her er gode ram-

mer for bæredygtig finansiering centralt. Også den danske finansielle sektor har fokus på

spørgsmålet.

Den aktuelle rapport anbefaler bl.a. at udarbejde et klassifikationssystem, der kan udpege

de investeringer, som bidrager mest til f.eks. klimaindsats. Det skal danne basis for egent-

lige standarder for bæredygtige finansielle produkter såsom såkaldte grønne obligationer,

hvor f.eks. en vis andel af provenuet går til at finansiere grønne investeringer. Investorer

kan så medfinansiere miljøvenlige projekter ved at investere i grønne obligationer. Det fo-

reslås også, at virksomheder skal redegøre for deres muligheder og risici relateret til kli-

maforandringer. Sådanne forslag skal gøre markedet mere gennemskueligt og gøre det

nemmere at investere grønt.

Det vurderes i rapporten, at mange investorer ønsker grønne investeringer. Derfor foreslår

man krav om, at investeringsforvaltere fortsat skal varetage kundernes økonomiske inte-

resser, men samtidig afspejle kundernes ønsker om bæredygtige investeringer. Desuden

599

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

foreslås de finansielle tilsynsmyndigheder at have mere fokus på hensyntagen til klimari-

sici. Det kan både sikre mere langsigtet risikotænkning til fordel for den finansielle stabilitet

og øge attraktiviteten af bæredygtige aktiver. Man foreslår også et agentur, der hjælper

med privat finansiering til grønne offentlige projekter.

Kommissionen ventes til marts at præsentere en handlingsplan i lyset af rapporten. Rege-

ringen støtter fuldt ud, at man kan og skal sikre de bedste rammer for private investeringer

i grøn omstilling og bæredygtighed. Rapportens anbefalinger er generelt gode bidrag hertil.

Jeg er også glad for, at rapporten ikke lægger op til at gå på kompromis med den finansielle

stabilitet, der skal gå hånd i hånd med den grønne omstilling.

De øvrige lande ventes generelt også at tage positivt imod rapporten. Herefter ser vi frem

til Kommissionens udspil, så vi kan komme videre med denne vigtige dagsorden.

Christian Poll

spurgte, hvilke opgaver det agentur, som ministeren havde nævnt, skulle

varetage. Kunne man forvente, at et støtteprogram som f.eks. MUDP og EUDP skulle va-

retages der?

Finansministeren

uddybede, at der ikke var stillet et forslag om et nyt agentur, men at det

var nævnt i en rapport. Han havde svært ved at forestille sig, at danske projekter skulle

flyttes over i et europæisk regi. Man havde valgt at prioritere miljø- og energiudviklingspro-

jekter i det danske budget, og de ville fortsætte i dansk regi, uanset hvad der måtte komme

af forslag.

600

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

2. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2016



Generel indstilling

Rådsmøde 3597

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2015) 0300

–

bilag 2 (Revisionsrettens årsberetning for 2016)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 179, senest

behandlet i EUU 3/11-17)

Finansministeren:

På Økofin ventes Rådet at vedtage sin henstilling til Europa-Parlamen-

tet om at give decharge til Kommissionen, dvs. at godkende Kommissionens budgetgen-

nemførelse for 2016.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen, hvilket

forventes at ske i april 2018. Rådets henstilling indgår som en del af Parlamentets beslut-

ningsgrundlag.

Udkastet til Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsbe-

retning om budgetgennemførelsen i 2016. I henstillingen anbefaler Rådet, at der gives de-

charge til Kommissionen for gennemførslen af budgettet i 2016. Derudover indeholder hen-

stillingen en lang række generelle og specifikke bemærkninger.

Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets dechargehenstilling.

I revisionserklæringen giver Revisionsretten for 10. år i træk en positiv erklæring om regn-

skabernes rigtighed.

Der gives ligeledes en positiv erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed for indtægterne og betalingerne på udgiftsområdet

”administration”.

Des-

uden gives der en positiv erklæring for den del af udgiftsområdet

”naturressourcer”,

der

vedrører markedsstøtte og direkte støtte.

Revisionsretten afgiver dog en negativ erklæring om de underliggende betalinger på i alt 4

udgiftsområder, idet der på disse områder skønnes at være fejl i over 2 pct. af betalingerne.

2 pct. anses som grænsen for, hvornår udgifterne på et område er væsentligt fejlbehæf-

tede.

Samlet vurderer Revisionsretten, at den estimerede fejlrate er faldet fra 3,8 pct. i 2015 til

3,1 pct. i 2016.

Revisionsretten har før første gang siden 1994 afgivet en erklæring med forbehold frem for

en afkræftende erklæring om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund

for 2016-regnskabet. Det skal ses i lyset af, at cirka halvdelen af 2016-udgifterne er uden

væsentlig fejlforekomst.

601

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Retten for 10. år i træk har udtalt sig positivt om Kom-

missionens regnskabsaflæggelse.

Det er også tilfredsstillende, at Revisionsretten for første gang siden 1994 har afgivet en

erklæring med forbehold frem for en afkræftende erklæring.

Det er tilsvarende tilfredsstillende, at der for EU’s indtægter og for udgiftsområdet ”admini-

stration”, samt for den del af udgiftsområdet ”naturressourcer”, der vedrører markedsstøtte

og direkte støtte, gives en positiv erklæring for de underliggende transaktioner og betalin-

ger.

Regeringen finder det derimod utilfredsstillende, at Revisionsretten har givet en negativ

erklæring på de resterende fire udgiftsområder, og at den samlede estimerede fejlrate sta-

dig ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Selv om det naturligvis er positivt, at der i 2016 er sket en forbedring af fejlraten sammen-

lignet med de seneste år, er den stadig for høj. Det forhold, at Revisionsretten for første

gang siden 1994 har afgivet en erklæring med forbehold frem for en afkræftende erklæring,

ændrer ikke på, at regeringen finder, at fejlraten kan og skal reduceres yderligere.

Derfor har regeringens mål for forhandlingerne også været at fastholde fokus på det fort-

satte behov for forbedringer og på tiltag, der fremadrettet kan nedbringe fejlraten.

Det er regeringens opfattelse, at det i vid udstrækning er lykkedes at få afspejlet danske

prioriteter i Rådets henstilling.

Det drejer sig konkret om:



En utvetydig tilkendegivelse af, at revisionsresultatet trods fremskridt kalder på

yderligere forbedringer



Et fokus på, at både Kommissionen og medlemsstaterne har et ansvar for at ned-

bringe fejlraten



Et fokus på regelforenkling som et afgørende redskab til at opnå en lavere fejlrate.



En opfordring til uddybende analyser af de områder, hvor fejlraten vedbliver at

være særlig høj.

Det er regeringens opfattelse, at henstillingen udgør en balanceret vurdering af revisions-

resultatet for 2016, og at den peger på de rigtige tiltag for at få nedbragt fejlraten yderligere.

Det er på denne baggrund regeringens indstilling, at vi fra dansk side tilslutter os Rådets

henstilling til Parlamentet om, at der gives decharge til Kommissionen for budgetgennem-

førelsen i 2016.

Søren Søndergaard

spurgte, hvor stort et beløb der var forbundet med fejlbehæftelse.

Han var også interesseret i at vide, hvorfor Revisionsretten havde afgivet en erklæring med

602

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

forbehold og ikke var kommet med en afkræftende erklæring. Og hvad betød det

–

gerne

udtrykt i procent

–

at man ikke medtog krydsoverensstemmelsesfejl?

Christian Poll

bad ministeren komme med et bud på, hvilke emner inden for udgiftsområ-

det ”naturressourcer” der var forbundet med en høj fejlrate. Ministeren sagde, at regelfor-

enkling var et brugbart værktøj, men hvordan kunne det løse noget?

Finansministeren

sagde til Søren Søndergaard, at det svarede til 0,2 pct. at udelade

krydsoverensstemmelsesfejl. Han kendte ikke beløbets størrelse, men det kunne han ef-

terfølgende finde et svar på. En erklæring med forbehold er niveauet højere end en afkræf-

tende erklæring. Man anså altså ikke budgettet for at være så fejlbehæftet som tidligere,

og Revisionsretten havde lagt vægt på, at knap halvdelen af de samlede betalinger ikke

var væsentligt fejlbehæftede, og at den høje fejlrate kunne afgrænses til specifikke områ-

der. Der var altså ikke tale om en negativ erklæring, men heller ikke en positiv.

Ministeren ville først blive jublende glad, når Revisionsretten afgiver en positiv erklæring.

Et år tidligere havde ministeren glædet sig over, at fejlraten var faldet fra 4,4 pct. til 3,8 pct.,

og at udviklingen gik i den rigtige retning. Nu kunne han så glæde sig over, at den var faldet

yderligere til 3,1 pct., om end niveauet endnu ikke var lavt nok. En række af de tiltag, som

man havde peget på fra dansk side som vigtige skridt for at få fejlraten ned, var blevet hørt.

Om regelforenkling sagde ministeren til Christian Poll, at det, der blev vurderet som væ-

rende fejl, ikke nødvendigvis skyldtes svig eller omgåelse, men at landene ikke levede op

til de formelle kriterier. Ved at lave enklere regler kunne man reducere antallet af fejl til

dem, hvor der reelt er tale om svig. Regeringen mente altså, at man skulle arbejde mere

med regelforenkling, så man undgår de fejlregistreringer, der er forbundet med formalia.

Til Christian Poll sagde ministeren også, at det hurtige bud på, hvad den høje fejlrate inden

for området ”naturressourcer” skyldtes, var, at det havde med dele ud over positiv mar-

kedsstøtte og direkte støtte at gøre. Men han kendte endnu ikke til detaljerne.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var korrekt forstået, at hvis man ønskede tal, der

kunne sammenlignes med tidligere år, ville det reelle tal ikke være 3,1 pct., men 3,3 pct.,

når nu krydsoverensstemmelsen var taget ud.

Finansministeren

spurgte, om Søren Søndergaard bad ham bekræfte, at 3,1 + 0,2 giver

3,3 pct. Det var han enig i.

Søren Søndergaard

ville så gerne vide, hvad fejlraten var i 2009, så han kunne få et billede

af det bredere perspektiv.

Finansministeren

mente, at Søren Søndergaard nok havde læst i samlenotatet fra den 6.

februar, at tallet fra 2009 var på 3,3 pct. Gik man tilbage til 2006, var fejlraten 7,3 pct. Han

var enig i, at raten havde været stigende i en periode, men fra 2012 og fremefter havde

man arbejdet ihærdigt på at nedbringe den. Det var sket, så man nu var på 3,1 pct. og altså

603

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

på 3,3 pct., hvis man korrigerede for krydsoverensstemmelsen. Det svarede til niveauet for

2009. Ministeren var tilfreds med udviklingen, navnlig fordi han oplevede en bevægelse

henimod en implementering af initiativer, der har fokus på de redskaber, der skal til: regel-

forenkling, analyse af områder, hvor fejlraten er høj, og et fokus på, at det både er Kom-

missionen og medlemsstaterne, der har ansvaret. Men som sagt var han ikke jublende

glad.

Søren Søndergaard

konkluderede, at man efter 7 års benhårdt arbejde med at få fejlraten

ned var endt med et fald på 0,0 pct. Det var på ingen måde imponerende. I samlenotatet

stod der: ”Regeringen mener, at det påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en

tilfredsstillende gennemførsel af budgettet”. Det kunne Søren Søn-

dergaard ikke være uenig i. Der stod desuden: ”Regeringen lægger derfor vægt på, at alle

tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en mere retvisende gennemførelse

af EU’s budget.” I udvalgets vanlige terminologi betød ”lægger vægt på”, at man bare vil

nævne det fra dansk side. Hvorfor valgte man ikke at lægge afgørende vægt på, at alle

instrumenter tages i brug for at få fejlraten ned?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren kendte til andre regnskabsmæssige

justeringer i tidens løb, der kunne have påvirket fejlraten. Han meddelte, at Dansk Folke-

parti ikke bakkede op om regeringens forhandlingsoplæg, idet fejlraten stadig var for høj.

Finansministeren

kunne konstatere, at fejlraten var faldet med 4,2 pct. i løbet af 10 år.

Hvis man sammenlignede med det niveau, der var vurderingen for 2016, var man på et

historisk lavt niveau i forhold til den periode, der var gået. Man skulle tilbage til 1994 for at

finde en tilsvarende erklæring med forbehold fra Revisionsrettens side. Søren Sønder-

gaard mente muligvis, at den eneste vej frem er at fortsætte med at lægge armene over

kors og være sur, indtil der overhovedet ingen fejl er. Skiftende regeringer havde diskuteret,

om de skulle undlade at give decharge, men de havde valgt at gå konstruktivt ind i arbejdet

for at påvirke den måde, som EU og medlemslandene arbejder på for at nedbringe fejlraten.

Ministerens opfattelse var, at det havde været nyttigt at tage den konstruktive vej baseret

på samarbejde, så der bliver lyttet til danske holdninger til, hvordan man kan sikre regel-

overholdelse. Den konstruktive tilgang ønskede regeringen at holde fast i ved også at

fremme danske interesser i Ministerrådet og igennem den faste repræsentation i Bruxelles.

Det forholdt sig ikke sådan, at hvis alle danske ønsker ikke var imødekommet, ville rege-

ringen stemme nej til at decharge. Det er vel forskellen på at ”lægge vægt på” og ”lægge

afgørende vægt på”. ”Afgørende vægt på” betyder, at alle ønsker

fuldt ud skal opfyldes,

mens ”lægge vægt på” er lig muligheden for at vurdere, hvorvidt ønsker om at få indflydelse

er efterlevet i så høj grad, at det vejer tungere samlet set. Sidstnævnte svarede til regerin-

gens holdning.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at den måde, man laver regnskab på, ikke

var forblevet fuldstændig uændret igennem årene, men der har ikke været ændringer af

nævneværdig betydning for fejlraten ud over, at krydsoverensstemmelsen var taget ud.

604

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Søren Søndergaard

gik ud fra, at ministeren og han delte en målsætning om at bringe

fejlraten ned under 2 pct., og skulle man danne sig et øjebliksbillede, var det vel rimeligt at

sammenligne med sidst, hvor fejlraten var lav. Fejlraten havde været nede på 3,3 pct.,

hvorefter den igen var blevet højere, og nu efter 7 års arbejde var den kommet ned på 3,3

pct., hvor den lå 7 år tidligere. Hvordan kunne det være, at Revisionsretten denne gang

landede på en anderledes erklæring end den, den gav, da fejlraten var nøjagtig den samme

7 år tidligere, hvor Revisionsretten ikke gav en positiv melding? Det var underligt, at i alle

de år, hvor fejlraten var stigende, var man bevidstløst fortsat med at godkende regnska-

berne. Man kunne måske sige, at der var fornuft i det, hvis man så satte trumf på nogle

forbedringer, men hvorfor så ikke lægge afgørende vægt på, at alle instrumenter tages i

brug? Det måtte betyde, at der var lande, der ikke gjorde det til en betingelse. Hvilke lande

mente fortsat, at det er acceptabelt med fejl og svig, når de ikke ville lægge afgørende vægt

på, at man skal tage alle instrumenter i brug?

Den fungerende formand

spurgte, hvad der var udslagsgivende for Revisionsrettens hi-

storiske forbeholdserklæring i 1994. Hvis fejlraten i 1994 var på samme niveau som nu, var

det ikke særlig positivt, men der kunne også have været andre forhold, der gjorde sig gæl-

dende. Hvis ministeren ikke kendte svaret på hans spørgsmål, modtog han gerne at skrift-

ligt svar.

Finansministeren

mente, at det måtte være Søren Søndergaards egen påstand, at nogle

lande var imod den holdning, som regeringen havde, fordi de ikke ønskede fejlraten ned.

Man kunne jo være uenige om, hvorvidt f.eks. regelforenkling var den rigtige vej frem. An-

dre lande med en anden forvaltningstradition kunne mene, at formelle regler er en vej til

regelefterlevelse, og at regelforenkling derfor ikke var løsningen. Hvis det var stridsemnet,

skulle det så have afgørende vægt for, om man stemte ja eller nej til godkendelse af regn-

skabet? Sagen var, at man igennem en årrække havde arbejdet på at få danske prioriteter

med i den måde, som Revisionsretten arbejder på: regelforenkling, screening, så man sty-

rer efter en risikomodel og efter, hvor der er størst risiko og bruger sine kræfter der. Det

var ikke alle lande, der anså det for at være en løsning. Nogle havde hellere set, at der var

en mere ensartet kontrol på alle områder. Man kan være uenige uden at konkludere, at det

skyldes, at nogle lande ønsker at skjule noget, så ministeren forstod ikke Søren Sønder-

gaards mistro. Man kunne påstå, at regeringen var ligeglad, når den stemte for decharge,

hvad enten fejlraten gik op eller ned, men man kunne også vende det om: Betød det noget

som helst, hvad udviklingen var, når Enhedslisten stemte imod, hvad enten fejlraten faldt

eller steg. På den måde var der ingen forskel i den måde, som Enhedslisten tilgik spørgs-

målet på. Regeringen var enig i, at fejlraten skulle længere ned, men retningen og tenden-

sen var god. Det burde man bakke op om i stedet for at nedgøre, at nogle lande forsøgte

at skabe en stemning, der målretter indsatsen derhen, hvor fejlene er.

Ministeren gentog, hvad han havde sagt tidligere om, at Revisionsretten begrundede sin

erklæring med, at betalingerne i 2016 ikke anses for at være gennemgående fejlbehæf-

tede. Retten havde lagt vægt på, at knap halvdelen af de samlede betalinger ikke var væ-

sentligt fejlbehæftede, og at de høje fejlrater kunne afgrænses til specifikke områder.

605

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at det forholdt sig sådan, at første gang,

siden Revisionsretten i 1994 begyndte at afgive en revisionserklæring, var der nu afgivet

en med forbehold.

Søren Søndergaard

tog ministerens ord til sig og tilføjede, at det så var mere korrekt at

sige, at uenigheden i Rådet gjorde, at man ikke kunne komme videre med de skridt, som

regeringen anså for at være nødvendige for at nå målet om en fejlrate på 2 pct. eller der-

under. Det førte ham til samme konklusion: Hvorfor ikke lægge afgørende vægt på, at alle

instrumenter tages i brug?

Søren Søndergaard kunne garantere, at hvis der skulle opstå en situation

–

og tilmed en,

der varede ved i 24 år

–

hvor revisorerne af Enhedslistens regnskab ikke kunne give en

blank revisorpåtegning, ville han stemme imod regnskabet hver eneste gang. Revisions-

retten mente ikke, at regnskabet var i orden, og så måtte konsekvensen være, at landene

og Europa-Parlamentet ikke skulle godkende det. Regeringen valgte dog at gøre det

–

både når fejlraten faldt og steg. Han kunne love, at når man kommer under de 2 pct., og

Revisionsretten giver en blank revisorpåtegning, ville han stemme for regnskabet.

Finansministeren

var nærmest jublende glad over Enhedslistens opbakning, for Søren

Søndergaard bakkede faktisk så meget op om det, som regeringen havde foreslået, at hvis

ikke det, som regeringen ønskede, skete fuldt ud, mente Søren Søndergaard, at Danmark

skulle stemme imod at give decharge. Søren Søndergaard bakkede faktisk mere op om

regeringens fire principper for, hvordan man kunne komme videre, end regeringen selv.

Det var dog ikke korrekt, at man ikke kom nogen vegne med de tiltag, man bad om at få

på bordet. Fra dansk side havde man bare appetit på så meget, at det var usikkert, om alt

kunne blive opfyldt. Det fik alligevel ikke regeringen til at konkludere, at den ville stemme

nej, hvis man ikke fik alle de elementer, man bad om, igennem. Ministeren var enig i, at det

var en mærkelig situation med en revisionspåtegning, der ikke var blank. Det skulle man

ikke tage let på, men samtidig heller ikke negligere de fremskridt, der var gjort de senere

år for at skabe en situation, hvor Revisionsretten var nået frem til at ændre fra en negativ

erklæring til en erklæring med forbehold. Det støttede man fra dansk side, og derfor gav

man decharge.

Søren Søndergaard

glædede sig over at have gjort ministeren glad

–

næsten ligesom

finansminister Thor Pedersen, da han i 2007 annoncerede i udvalget, at fejlraten nu var

nede på 3,3 pct. Regeringen havde så siden kæmpet i 7 år for at lande på et fald på 0,0

pct. Det gjorde ham ikke helt så glad, som det gjorde ministeren.

Finansministeren

sagde, at fejlraten på 3,3 pct. i 2009 blev opgjort af Revisionsretten i

2011. Dengang var Thor Pedersen formand for Folketinget, så han var nok ikke i udvalget

som finansminister.

606

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Al-

ternativet og Liberal Alliance havde forud for mødet meddelt, at de støttede forhandlings-

oplægget.

3. Retningslinjer for EU-budgettet i 2019



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3597

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

Finansministeren:

Det er fast procedure, at Økofin drøfter de overordnede retningslinjer

for næste års EU-budget, inden Kommissionen fremlægger sit budgetforslag forventeligt i

maj. Rådet ventes at påpege, at 2019-budgettet skal imødekomme prioriteter vedrørende

vækst og beskæftigelse samt adressere humanitære såvel som sikkerhedsmæssige udfor-

dringer, herunder også migrationsindsatsen.

Det er også forventningen, at retningslinjerne vil understrege behovet for, at Kommissionen

præsenterer så præcise og retvisende skøn for budgettet som muligt. Dette er et vigtigt

bidrag til at sikre, at medlemslandene kan forudsige deres bidrag til EU. Vi er fra dansk

side enig i disse elementer og forventer derfor at tilslutte os retningslinjerne. Jeg forventer

i øvrigt, at der vil være opbakning fra alle medlemslande til retningslinjerne.

4. Eventuelt

Finansministeren:

Til sidst vil jeg orientere om, at eurolandene muligvis vil opnå enighed

i dag om ny næstformand for ECB. Økofin vil i givet fald formelt skulle fastlægge en indstil-

ling herom til Det Europæiske Råd. Den nuværende viceformand og medlem af direktionen,

portugisiske

Vítor Constâncio, træder

tilbage, når hans mandatperiode udløber den 31. maj

2018. Der er aktuelt to officielle kandidater til viceformandsposten: den spanske økonomi-

minister, Luis de Guindos, og den irske centralbankchef, Philip Lane.

Direktionsmedlemmer i ECB udnævnes for en 8-årige periode af eurolandenes stats- og

regeringschefer på baggrund af en indstilling fra Økofin og efter høring af Europa-Parla-

mentet samt ECB’s Styrelsesråd.

Danmark har som følge af euroforbeholdet ikke indfly-

delse på udnævnelserne

af ECB’s

direktionsmedlemmer, der som medlemmer

af ECB’s

Styrelsesråd er med til at fastsætte pengepolitikken i euroområdet. Vi tager eurolandenes

beslutning til efterretning.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

607

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3600 (almindelige anliggender

–

art. 50) den 27. februar 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 396 (kommenteret dagsorden)

1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under TEU

artikel 50



Politisk drøftelse/status

Rådsmøde 3600

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 393 (notat om de supplerende

forhandlingsdirektiver)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd art. 50 den 22.-23. marts 2018



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3600

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

3. Eventuelt

4. Siden sidst

608

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3599 (almindelige anliggender) den 27. februar 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 396 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge rådsmødet for almindelige anliggender den 27. fe-

bruar. De punkter, han ikke tog op, var medlemmerne velkomne til at stille spørgsmål til.

Han ville lægge ud med to sager, der ikke var på dagsordenen for rådsmødet, men som

var til forhandlingsoplæg.

1. Præsentation af det bulgarske formandskabsprogram



Præsentation

Rådsmøde 3599

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3599

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes en præsentation af den kommenterede dags-

orden for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts. Der er stadig en måneds tid til

mødet, og vi modtager først udkastet til den kommenterede dagsorden senere i dag.

Jeg forventer, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til efterretning. Den egent-

lige substansdrøftelse af emnerne for mødet i Det Europæiske Råd vil først finde sted på

rådsmødet for almindelige anliggender den 20. marts. Vi vil derfor også få mulighed for at

drøfte forventningerne til topmødet, når jeg forelægger rådsmødet for almindelige anlig-

gender i marts. Herudover vil statsministeren som vanligt forelægge selve topmødet.

Det er begrænset, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt. Men formanden for Det

Europæiske Råd, Donald Tusk, har tidligere lagt op til, at emnerne for mødet i Det Euro-

pæiske Råd bliver det indre marked, handelspolitik samt klima og energi. Der vil også være

et møde i formatet ”Ledernes Dagsorden”, hvor der lige nu er lagt op til drøftelser om digi-

tale spørgsmål som e-handel og digital beskatning samt innovation og forskning. Dette kan

dog ændre sig frem mod mødet. Der vil desuden være et møde blandt stats- og regerings-

cheferne fra eurozonen.

Det kan selvsagt ikke udelukkes, at der frem mod topmødet kan komme andre emner til,

herunder migration og eksterne relationer.

Mødet i Det Europæiske Råd i marts har normalt fokus på økonomiske emner i bred for-

stand. Det er derfor også forventningen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status over

gennemførslen af indre markedsstrategierne. Strategierne har til formål at videreudvikle

612

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

det indre marked på flere områder som eksempelvis energiunionen, det digitale indre mar-

ked og andre dagsordner, som vi fra dansk side lægger stor vægt på. Stats- og regerings-

cheferne har tidligere sat som mål, at man skal have færdigforhandlet og implementeret

Kommissionens forslag om uddybningen af det indre marked her i 2018, og det støtter vi

op om.

Derudover forventer jeg en generel drøftelse af EU’s handelspolitik.

Det er vigtigt, at Dan-

mark er ambitiøs og kæmper for øget frihandel og flere frihandelsaftaler. Under drøftelsen

vil emner som defensive handelsinstrumenter, screening af udenlandske investeringer og

arkitekturen af EU’s handels-

og investeringsaftaler kunne blive bragt op.

Til slut kan det ikke udelukkes, at stats- og regeringscheferne vil følge op på deres ufor-

melle drøftelser i Bruxelles den 23. februar om bl.a. de kommende flerårige finansielle ram-

mer og en række institutionelle emner.

Søren Søndergaard

henviste til ministerens udsagn om, at der muligvis ville komme flere

emner på dagsordenen. Ville regeringen arbejde for, at konsekvenserne af Tyrkiets inva-

sion af Afrin i Syrien kom på? Den truede med at sætte endnu en bølge af flygtninge i

bevægelse. Tyrkiet opførte sig udemokratisk, og i den forgangne uge var han selv en blandt

flere, der blev forhindret adgang til en retssag i Tyrkiet. Mest bemærkelsesværdigt var det,

at også EU’s ambassadører blev holdt væk fra retssagen på trods af løftet om

at få adgang.

Det var ret utroligt, især hvis man tog i betragtning, at tyrkiske diplomater konstant havde

været til stede under Roj-TV-sagen.

Udenrigsministeren

sagde, at det var Det Europæiske Råds formand, der lavede dags-

ordenen, men at man fra dansk side havde taget spørgsmålet op ved flere lejligheder. Se-

nest havde ministeren påpeget den kritiske situation over for den tyrkiske udenrigsminister

–

og i den grad, at den tyrkiske minister endte med at spørge, om den danske udenrigsmi-

nister aldrig forpassede en mulighed for at kritisere ham. Udenrigsministeren havde gjort

det klart, at bekymringen var stor

–

og andre EU-lande havde gjort det samme. Tyrkiet

skulle forholde sig til nogle sikkerhedsmæssige hensyn, men det var vigtigt ikke at desta-

bilisere et område, der faktisk havde været stabilt i en lang periode.

613

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

3. Retsstatsprincipper i Polen



Præsentation

Rådsmøde 3599

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Kommissionen vil på rådsmødet orientere Rådet om beslutningen

om at aktivere artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, over for Polen. Be-

slutningen blev truffet af Kommissionen den 20. december sidste år. Den polske regering

har 3 måneder til at svare på Kommissionens anbefalinger.

Beslutningen skete på baggrund af en dialog mellem Kommissionen og Polen under den

såkaldte retsstatsmekanisme. Dialogen har pågået siden januar 2016, men desværre har

den polske regering på intet tidspunkt anerkendt Kommissionens anbefalinger. Fra dansk

side har vi fra starten bakket op om Kommissionens håndtering af sagen. Det er ikke min

forventning, at der vil være en egentlig drøftelse på dette rådsmøde, men blot en orientering

fra Kommissionen.

Fra dansk side er vi på linje med Kommissionen bekymrede over retsstatsudviklingen i

Polen. Jeg synes, at det er trist, at vi nu er kommet til et punkt, hvor Kommissionen har

været nødsaget til at aktivere artikel 7. Men det drejer sig om grundlæggende demokratiske

principper, vi alle har tilsluttet os.

Regeringen mener ikke, at EU skal blande sig i alt, men hvis udviklingen på helt grundlæg-

gende områder går i den forkerte retning i et land og i øvrigt er i modstrid med de værdier

og principper, som fremgår af traktaterne, er det vigtigt, at det påpeges, og at forholdene

forbedres.

Når det er sagt, har den nye polske regering indtil videre prioriteret at indlede en dialog

med Kommissionen. Der er således aftalt en række møder i den kommende tid og Kom-

missionens næstformand, Timmermans, kommer til Warszawa i marts. Det er glædeligt, at

dialogen er genoptaget, selv om der endnu ikke er konkrete resultater. Fra dansk side hå-

ber vi, at den nystartede dialog vil føre til reelle fremskridt, og at man fra polsk side vil

udnytte muligheden til at finde en løsning.

Søren Søndergaard

ville gerne vide, om det var sandsynligt, at der ville være enstemmig-

hed i Det Europæiske Råd om at videreføre den proces, der var sat i gang mod Polen.

Kenneth Kristensen Berth

bakkede ikke op om traktatkrænkelsessagen mod Polen. I

hans øjne var der ikke tale om en dialog, men om at sætte Polen en pistol for panden, og

at det var underligt, at regeringen bakkede op om det. Ideen om EU som en demokratisk

overdommer er absurd. Man kunne konstatere det ved at tage Europa-Parlamentet som

eksempel: Man kan få bøder for at sige, hvad man har lyst til i plenarsalen og karantæne

for at deltage i det parlamentariske arbejde, hvis man siger noget forkert. Hvis man er

demokratisk valgt, må man vel have lov til at sige, hvad man vil. Kunne ministeren give en

principiel redegørelse for, hvad der var problemet med de ændringer, som Polen havde

614

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

foretaget i forhold til udpegelse af dommere? Og hvad var sammenhængen med de refor-

mer, der var lavet i Danmark, om udpegelse af dommere? EU forsøgte at bruge sagen som

en løftestang til at kritisere et land, hvis politik man ikke bryder sig om

–

ligesom man havde

forsøgt det med Ungarn. Det hørte ingen steder hjemme.

Udenrigsministeren

mente ikke, at det var realistisk med enstemmighed. Derfor var det

også vigtigt med den eksisterende dialog og at finde en løsning i mindelighed. Polen havde

lanceret en række tiltag og love, der blev kritiseret af diverse institutioner og organisationer,

herunder Europa-Kommissionen og Europarådet, for at udgøre en systematisk trussel mod

retsstatsprincipperne i Polen. Deraf kom beslutningen om at lancere artikel 7 den 20. de-

cember 2017, i forbindelse med at den polske regering vedtog nogle love, der ifølge Kom-

missionen både udgør en øget politisk indflydelse på udpegelsen af dommere i Polen og

på pensioneringen af en betydelig del af de nuværende højesteretsdommerne. Den polske

regering havde fremhævet, at reformerne var nødvendige for at gøre op med den kommu-

nistiske fortid. Det var også den udlægning, ministeren fik, da han talte med den polske

udenrigsminister. Polen mente, at der var opgør, som man ikke fik taget i forbindelse med

murens fald, men det gjorde man så nu. Der var en intern diskussion om udpegelsen af

antallet af dommere: ni fra regeringen og seks fra oppositionens side. Var det den rigtige

måde at gøre det på? Og der var også diskussioner om kontrol af medier. Der var nu indført

en dialog, som ministeren ville følge med stor interesse.

615

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

4. Europa-Parlamentets forslag til fordeling af pladser i Europa-Parlamentet 2019-

2024



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3599

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 675 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/2-17)

Udenrigsministeren:

Den første sag vedrører som nævnt fordelingen af sæder i Europa-

Parlamentet i den næste valgperiode 2019-24. Fordelingen skal være på plads i god tid

inden det næste valg til Europa-Parlamentet, der ventes at finde sted i maj eller juni 2019.

Det Europæiske Råd besluttede i sommeren 2013 i forbindelse med aftalen om fordeling

af sæder i Europa-Parlamentet for perioden 2014-2019, at Europa-Parlamentet inden ud-

gangen af 2016 og inden næste valg skal stille forslag om et nyt system. Det skal gøre det

muligt fremover at fordele pladserne mellem medlemslandene efter en objektiv, retfærdig,

varig og gennemsigtig metode ved at omsætte princippet om såkaldt degressiv proportio-

nalitet. Konkret skal DER træffe afgørelse på baggrund af et forslag fra Europa-Parlamen-

tet. Afgørelsen skal vedtages med enstemmighed i DER og efterfølgende godkendes i Eu-

ropa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har

–

med en vis forsinkelse som følge af bl.a. beslutningen om Brexit

–

behandlet sagen i løbet af efteråret 2017 og stemte den 7. februar om et forslag, der

tager udgangspunkt i følgende principper:

at princippet om degressiv proportionalitet overholdes,

at der ikke sker et tab af pladser for nogen medlemslande, og

at der sker en omfordeling af et begrænset antal af de sæder, som frigives ved

Storbritanniens udtræden af EU.

Princippet om degressiv proportionalitet skal ifølge traktaten respekteres, når sæderne i

Europa-Parlamentet fordeles. Det er ikke nærmere defineret i traktaten, hvordan degressiv

proportionalitet skal fortolkes, men Europa-Parlamentet har taget udgangspunkt i et princip

om, at en MEP fra et større medlemsland skal repræsentere flere borgere end en MEP fra

et mindre medlemsland. Den nuværende fordeling af sæder er meget langt fra at overholde

dette princip.

I forslaget fordeles 27 af de 73 britiske sæder til de tilbageværende 27 medlemslande af

EU. Det giver 46 sæder op til traktatens maksimale antal på 751, som f.eks. kan benyttes

i forbindelse med senere udvidelser. For eksempel får Frankrig og Spanien med forslaget

tildelt yderligere fem sæder hver især. Andre lande, herunder Danmark og Sverige, får

tildelt et ekstra. I alt 13 lande beholder deres nuværende antal sæder.

Forslaget om indførelse af transnationale lister er som bekendt heldigvis ikke længere en

del af forslaget fra Europa-Parlamentet, fordi et flertal her stemte imod denne del, da sagen

var til afstemning den 7. februar.

616

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Forslaget gælder kun for næste valgperiode: 2019-2024. I næste valgperiode skal Europa-

Parlamentet derfor igen fremsætte et forslag, som Det Europæiske Råd skal tage stilling

til. I indeværende periode har Europa-Parlamentet selv foreslået og drøftet matematiske

formler, der kunne anvendes til en permanent fordeling af sæder. Men indtil videre har det

ikke vist sig politisk muligt at opnå enighed herom. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende

form, skal vi i Danmark ændre EP-valgloven, så det kommer til at fremgå, at der til næste

valg skal vælges 14 danske medlemmer.

Regeringen ønsker generelt et slankere og mere effektivt EU og sammenholdt med, at Brexit

ikke bør gøre EU-medlemskabet dyrere for Danmark, finder regeringen, at den britiske udtræ-

den af EU som udgangspunkt bør medføre en reduktion af antallet af pladser i Europa-Parla-

mentet.

Regeringen har samtidig sympati for princippet om degressiv proportionalitet og bestræ-

belserne på at få rettet op på de skævheder, der for indeværende gælder for visse med-

lemslande. Regeringen anerkender dog, at det vil være særdeles vanskeligt at få politisk

opbakning til sådanne tilpasninger, hvis de indebærer, at nogle lande får færre mandater

end hidtil.

Regeringen lægger vægt på princippet om degressiv proportionalitet og støtter derfor for-

delingen af et mindre antal af de britiske mandater for at korrigere eksisterende skævheder,

under forudsætning af at der sker en samlet reduktion af antallet af sæder efter den britiske

udtræden, og at fordelingen øger dansk indflydelse i Europa-Parlamentet gennem tildeling

af et ekstra sæde til Danmark.

Søren Søndergaard

meddelte, at Enhedslisten støttede mandatet. Ville rejsecirkusset

mellem Strasbourg og Bruxelles blive taget op ved samme lejlighed? Så vidt han huskede,

var det franske mandatantal en del af grundlaget for, at cirkusset blev indført i traktaten.

Nu var Frankrig blandt de lande, der fik flest stemmer.

Kenneth Kristensen Berth

støttede mandatet, om end man i den ideelle verden var nået

frem til, at der ikke ville ske en fordeling af nogen af pladserne. Kunne ministeren love, at

hvis der kom en debat om de transnationale lister, så ville han nedlægge veto mod dem?

Hvilke lande stod i henhold til princippet om degressiv proportionalitet til at miste pladser i

Parlamentet?

Udenrigsministeren

svarede, at det primært var de store lande, der stod til at miste plad-

ser. Man arbejdede på at finde et kompromis, og regeringen bakkede op om den linje, der

tegnede sig.

Den fungerende formand

meddelte, at Alternativet og De Radikale på forhånd havde ud-

trykt deres tilslutning til forhandlingsoplægget. Han kunne dermed konkludere, at der ikke

var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod

det.

617

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

5. Kommissionens forslag til ændring af forordning om europæiske politiske

partier og fonde



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. fe-

bruar 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik

på vedtagelse

KOM (2017) 0481

Rådsmøde 3599

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren:

Sagen forelægges som nævnt til forhandlingsoplæg.

Den nuværende forordning blev vedtaget i 2014 kort efter valget til Europa-Parlamentet

samme år. I juni 2017 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, hvor man opfordrede

Kommissionen til at foreslå en revision af reglerne. Som reaktion på dette har Kommissio-

nen nu fremsat en række grundlæggende fornuftige og målrettede forslag til forbedringer.

Formålet er at sikre større gennemsigtighed, behørig fordeling og anvendelse af EU-mid-

lerne samt at forbedre kontrollen.

Forslaget vedrører primært fire områder:

For det første ændres reglerne, så oprettelsen af et europæisk politisk parti kun kan fore-

tages af nationale partier og ikke længere af enkeltpersoner. Formålet er at sikre bedre

forankring i medlemsstaterne af de europæiske politiske partier.

For det andet foreslås det, at det nuværende medfinansieringskrav på 15 pct. nedsættes

til 10 pct. for europæiske politiske partier og 5 pct. for europæiske politiske fonde. Baggrun-

den er, at de europæiske politiske partier og fonde har haft vanskeligt ved at opfylde det

nuværende medfinansieringskrav.

For det tredje foreslås et krav om, at medlemspartierne under de europæiske politiske par-

tier på deres hjemmesider skal offentliggøre det europæiske politiske partis program og

logo samt kønsfordelingen af medlemspartiernes EU-parlamentarikere og kandidater for at

kunne modtage støtte.

For det fjerde foreslår Kommissionen at ændre fordelingsnøglen, så det faste støttebeløb,

der fordeles i lige store dele mellem de tilskudsberettigede europæiske politiske partier,

reduceres fra 15 pct. til at udgøre 5 pct. af de samlede midler. Tilsvarende forhøjes det

beløb, som fordeles blandt partierne i forhold til deres andel af valgte medlemmer til Eu-

ropa-Parlamentet, fra 85 pct. til 95 pct. Herved gøres støtten til det enkelte europæiske

parti i højere grad proportional med repræsentationen i Europa-Parlamentet.

Helt overordnet støtter regeringen forslagets formål. Det er positivt, at der gøres mere for at

sikre gennemsigtighed og modgå spekulation i støttemidler.

Fra dansk side finder vi dog, at medfinansiering er et godt instrument til at sikre kvaliteten

af de forskellige udgifter, så aktiviteter ikke nærmest udelukkende finansieres af EU-midler.

Regeringen er derfor i udgangspunktet skeptisk over for at sænke medfinansieringsgraden.

618

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Regeringen ser positivt på de foreslåede ændringer til fordelingsnøglen, da ændringen

adresserer spekulation i, hvordan man kan oprette nye partier og opnå flest mulige midler.

Forslaget bør dog indrettes således, at mindre europæiske partier fortsat har midler til at

agere - ligesom regeringen vil arbejde for, at tekniske kontrolkrav ikke skal betyde, at ældre

partier fremmes over nyetablerede partier. Nye partier kan f.eks. ikke nødvendigvis frem-

lægge aktivitet i de forudgående 12 måneder på en hjemmeside. Det er et teknisk spørgs-

mål, som bør kunne håndteres.

Den generelle forventning er, at en bred kreds af medlemslande og Europa-Parlamentet er

positivt stemte over for forslagets formål. Det er også min forventning, at vi fra regeringens

side vil kunne støtte op om det endelige kompromis.

Kommissionen forventer, at man efter behandlingen i Rådet og Europa-Parlamentet vil

kunne implementere ændringerne inden det næste valg til Europa-Parlamentet i 2019.

Søren Søndergaard

kunne ikke støtte mandatet. De politiske kriterier for at få støtte var

problematiske: Hvis partier er lovlige i deres hjemlande, er det en uskik, at EU er smags-

dommer i forhold til, om de kan få støtte. Et andet problem var, at man ville ændre forde-

lingsnøglen, så en større del af midlerne fordeles i forhold til partiernes andel af valgte

medlemmer i Europa-Parlamentet. P.t. fordeltes 15 pct. af midlerne mellem medlemsparti-

erne, hvor det fremover skulle være 5 pct. Firkantet sagt ville det udgøre en støtteordning

for Det Europæiske Folkeparti EPP. Var det rimeligt? Der var vel ikke noget problem i at

være et europæisk parti og have få pladser? Man måtte også erkende, at kampen om

pladserne i Parlamentet nogle steder var meget vanskelig. Der var lande, hvor der var en

spærregrænse på knap 15 pct.

–

altså de lande, der kun havde 6 mandater. Var regeringen

ikke enig i, at det var et urimeligt krav?

Medfinansieringsgraden udgjorde ifølge Søren Søndergaard det største problem i forsla-

get. Man kunne vel være enige om, at svindel og svig skulle undgås, så de fiktive partier,

der reelt ikke er europæisk partier, forhindres i deres virke? Hvad var grunden til at sætte

medfinansieringsgraden ned? Regeringen burde lægge afgørende vægt på det spørgsmål.

Har et parti en reel basis og prioriterer det europæiske arbejde, er en medfinansieringsgrad

på 15 pct. ikke umulig.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at pengekassen i høj grad burde lukkes i, så der slet

ikke

–

eller kun i begrænset omfang

–

var mulighed for at søge midler. Så man på forslagets

betydning, var det tydeligt, at det ensidigt ville tilgodese de store partier. Det var ikke hen-

sigtsmæssigt. Han var enig med Søren Søndergaard i, at smagsdommeriet ikke havde sin

gang på jord. Forslaget var placeret mellem to stole, hvor det bedste ville være fuldstændig

at lukke for pengestrømmen. Det næstbedste ville være at dele sol og vind lige i et større

omfang, end det var tilfældet. Han kunne ikke bakke op om regeringens forhandlingsoplæg.

Udenrigsministeren

sagde, at man skulle finde en balance for fordelingen. Der var risiko

for, at partier, der kun har det formål at modtage midler, blev oprettet, og det måtte man

619

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

forhindre. Balancen lå altså i at sørge for, at små partier ikke blev undermineret, men også

i, at der ikke blev spekuleret unødvendigt.

Søren Søndergaard

mente ikke, at ministeren havde svaret på, om det er rimeligt at be-

gunstige store partier alene i forhold til, om de er store i Europa-Parlamentet. Der kan sag-

tens være partier, der er store uden for Parlamentet, og som er et europæisk eller interna-

tionalt parti. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med antal pladser i Parlamentet, men

med, om de er dannet i lande, hvor spærregrænsen er meget høj, som i en række EU-

lande, eller meget lav. Man kan altså have partier, der er store i nationale sammenhænge,

men små i Parlamentet, og som har et fungerende europæisk parti

–

men de får ingen

penge. Derimod får et parti med mange pladser i Parlamentet

–

såsom EPP

–

nærmest

halvdelen af pengene. Det nærmede sig partipolitisk partistøtte.

Udenrigsministeren

var også skeptisk over for medfinansieringsgraden, så det udeluk-

kede bliver et spørgsmål om Parlamentets midler og fordelingen af dem. Men der skulle

findes et kompromis. Argumentet den anden vej rundt kunne være, at det kunne ende med

en urimelig fordeling i forhold til den vælgermæssige opbakning.

Den fungerende formand

meddelte, at Alternativet og De Radikale på forhånd havde ud-

trykt deres tilslutning til forhandlingsoplægget. Han kunne dermed konkludere, at der ikke

var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedsli-

sten havde ytret sig imod det.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

620

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3598 (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 396 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

fremlagde punkterne på dagsordenen til orientering. De punkter, han

ikke nævnte, kunne naturligvis drøftes, hvis medlemmerne ønskede det.

1. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3598

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 363 (udvalgsmødereferat side 523, senest

behandlet i EUU 19/1-18)

Udenrigsministeren:

Det første dagsordenspunkt vedrører den mellemøstlige fredspro-

ces. Her forventer jeg, at der vil være en drøftelse med fokus på den rolle, som de regionale

parter kan spille i den kommende tid. Den kommer særlig i lyset af, at der i forbindelse med

rådsmødet vil være en frokostdrøftelse med centrale regionale udenrigsministre fra Palæ-

stina, Jordan, Egypten, Marokko, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater samt

generalsekretæren for Den Arabiske Liga.

Frokostdrøftelsen finder sted i forlængelse af rådsmøderne i december og januar, hvor der

ligeledes var uformelle drøftelser med henholdsvis den israelske premierminister, Benya-

min Netanyahu, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas. Det er opmuntrende,

at udenrigsrepræsentanten har rakt ud til væsentlige regionale aktører og dermed under-

streget EU’s vilje og evne til at spille en rolle i den kommende tid.

EU har stået fast på de helt centrale elementer i en fredsløsning. Det vil sige tostatsløsnin-

gen og Jerusalems status som delt hovedstad for en israelsk og palæstinensisk stat, med-

mindre de to parter aftaler noget

andet. Det samme gælder EU’s opbakning til FN’s hjæl-

peorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA.

Organisationen er ramt af alvorlig usikkerhed på baggrund af USA’s

beslutning om at tilba-

geholde store dele af sin omfattende økonomiske støtte til organisationen, indtil en række

amerikanske krav til organisationen er opfyldt. Med deltagelsen af flere regionale udenrigs-

ministre forventer jeg, at UNRWA vil indgå i frokostdrøftelsen. De palæstinensiske flygtnin-

ges forhold berører også stabiliteten i flere af disse lande.

Regeringen er af den klare opfattelse, at det er gennem EU, at vi bedst kan skubbe på for

en løsning af konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. Derfor bakker regeringen

op om den konstruktive og engagerede linje, som Mogherini anlægger på EU’s vegne.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om den iranske drone, der netop havde krænket is-

raelsk luftrum, ville blive taget op på mødet. Hændelsen havde ført til højstemt retorik de

to lande imellem, og det virkede ikke befordrende for freden. Hvad var ministerens hold-

ning?

621

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Udenrigsministeren

forventede ikke, at krænkelsen blev et tema på mødet, men kunne

ikke udelukke, at nogen ville tage det op.

2. Moldova



Politisk drøftelse/Evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3598

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EU’s forhold til Myanmar



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3598

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1197, senest

behandlet i EUU 15/6-16)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes der endvidere vedtaget rådskonklusioner om

EU’s forhold til Myanmar, efter at mere end 680.000 mennesker –

fortrinsvis rohingyaer

–

er flygtet til Bangladesh. Danmark arbejder fortsat for at fastholde krisen i delstaten

Rakhine højt på EU's dagsorden. Det er også blandt andet efter dansk ønske, at der nu

bygges videre på de seneste tiltag om at fastholde våbenembargoen og suspensionen af

alle invitationer fra EU og medlemslandene til centrale militærfolk i Myanmar.

I lyset af den fortsat kritiske situation forventes rådskonklusionerne at invitere EU’s uden-

rigsrepræsentant til at foreslå en række tiltag, der skal skærpe presset på Myanmars mili-

tær

og sende et stærkt signal til den civile regering. Der lægges op til en udvidelse af EU’s

eksisterende embargo på våben og militærudstyr til Myanmar samt målrettede tiltag mod

de befalingsmænd, der er ansvarlige for alvorlige og systematiske menneskerettigheds-

krænkelser.

Samtidig fordømmer rådskonklusionerne de alvorlige menneskerettighedsovergreb begået

af sikkerhedsstyrker mod rohingyabefolkningen i Rakhine og opfordrer til, at der gives fuld

adgang for FN’s Menneskerettighedskommissions Fact-Finding

Mission.

Konklusionerne ventes endvidere at opfordre til gennemførelsen af anbefalingerne fra

Rakhinekommissionen og genbekræfte

EU’s støtte til Myanmars demokratiske transitions-

proces.

622

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

4. EU's forhold til Cambodja



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3598

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Venezuela



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3598

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Søren Søndergaard

spurgte, om der var nogen af de begrundelser, man gav for at indføre

sanktioner mod Venezuela, som ikke også gjaldt for Tyrkiet?

Udenrigsministeren

ville gerne vende tilbage til det spørgsmål, da han ikke var forberedt

på at svare på det.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

623

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

Punkt 5. Modtagelse af deputation: Byggefagenes Samvirke vedr. B 18 (om

indførelse af en social protokol til Lissabontraktaten)

John Ekebjærg Jakobsen, Byggefagenes Samvirke

Carsten Bansholm Hansen, Byggefagenes Samvirke

John Ekebjærg Jakobsen, Byggefagenes Samvirke,

udtrykte glæde ved, at man på det

sociale topmøde i Göteborg efter mange års diskussion endelig havde lanceret en social

søjle med arbejdstagerrettigheder. Forslaget var godt, men jurister, som fagbevægelsen

havde talt med, sagde, at det ikke ville ændre noget juridisk. Erfaringen viste, at nogle

arbejdsgivere udnytter principperne om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital

og ikke mindst for arbejdskraft til at trumfe overenskomsterne. Lavaldommen, Rüffertdom-

men, Viking Line-dommen og Luxembourgdommen havde alle bekræftet, at de fire friheder

trumfer overenskomstsystemet og de faglige rettigheder, og det ville den sociale søjle ikke

ændre noget ved. Byggefagene havde brug for et redskab, som duer juridisk, og som an-

erkender de faglige rettigheder, i form af en social protokol som en tilføjelse til Lissabon-

traktaten. Det var ikke et spørgsmål om åbne eller lukkede grænser, eller om at være for

eller imod EU. Det handlede om, at den arbejdskraft, der kommer til landet, skal have an-

stændige vilkår og skal kunne hjælpes, hvis de bliver snydt.

Carsten Bansholm Hansen, Byggefagenes Samvirke,

oplyste, at mens virksomhederne

ofte er meget velinformerede om egne fradrag og goder, når der skal indgås kollektive

aftaler og overenskomster, så gjaldt det samme ikke arbejdstagernes rettigheder. Et ek-

sempel var pensionsordninger, hvor man i de danske overenskomster har frasagt sig noget

løn, som i stedet vil blive udbetalt som arbejdsmarkedspension. Den sammenligner man

ofte med den pension, man har i hjemlandet, som man betaler over skatten, i Danmark

svarende til folkepensionen. Det var svært for fagbevægelsen at få anerkendt, at disse

løndele kan sammenlignes. Når ingen dom talte til fordel for overenskomsterne, havde

byggefagene i stedet brug for en protokol, der sørgede for, at arbejdsgiverne var nødt til at

sætte sig ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, og som gjorde det klart, hvornår hjem-

landets regler gælder.

Finn Sørensen

ville gerne høre specifikt hvilke nationale regler, det var vigtigt for Bygge-

fagenes Samvirke at få beskyttet.

Søren Søndergaard

spurgte til deputationens holdning til, hvorvidt social dumping stadig

var et problem.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvorfor man i den sociale protokol talte om ”sociale

rettigheder” i stedet for f.eks. arbejdsmarkedspolitiske rettigheder. Hvordan skulle man

nøgternt betragtet forstå sociale rettigheder?

Claus Larsen-Jensen

støttede principielt intentionen om at sikre overenskomsterne i den

sociale søjle. Han havde kun den bekymring, at det ville tage meget lang tid, hvis en æn-

624

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 488: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/2-18

18. Europaudvalgsmøde 19/2 2018

dring af Lissabontraktaten blev nødvendig. Det var bedre at begynde med de forhånden-

værende søms princip. Om lidt kom det europæiske semester, hvor alle lande skulle svare

på 14 indikatorer om social- og arbejdsmarkedspolitik. Herefter kunne man sammenligne

landenes forhold. Den sociale protokol var et mere langsigtet mål, hvis 27 lande skulle blive

enige om en traktatændring.

Holger K. Nielsen

delte deputationens synspunkter. Han bad om en konkretisering af de

problemer, Carsten Bansholm skitserede vedrørende pensionssammenligninger.

John Ekebjærg Jakobsen,

Byggefagenes Samvirke, svarede Finn Sørensen, at Bygge-

fagens Samvirke ikke var bekymrede for de nationale regler. En social protokol var nød-

vendig, fordi de fire nævnte domme satte de danske overenskomster og national lovgivning

ud af kraft.

Til Søren Søndergaard sagde han, at de dygtigste polske håndværkere i øjeblikket ganske

vist blev hentet hjem til Polen, hvor der var brug for dem. Men udenlandsk arbejdskraft

strømmede stadig til landet, og der fandt masser af social dumping sted i det private byg-

geri. Fagbevægelsen skulle nok følge op på problemet, men der manglede redskaber til at

kunne håndhæve reglerne med.

Han henviste Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om, hvad der mentes med sociale

rettigheder, til Finn Sørensen og Søren Søndergaard, da det var dem, der havde stillet

forslaget.

Til Claus Larsen-Jensen sagde han, at han ikke ville gætte på, om det blev nødvendigt

med en traktatændring. Nogle jurister mente, at det var tilstrækkeligt med en tilføjelse til

traktaten. Først måtte man blive enige i Folketinget, og så kunne juristerne konkretisere

det. Den danske fagbevægelse ville gerne sørge for kontakten til de andre nordiske fagbe-

vægelser, som også var i gang med at sætte dette emne på dagsordenen

–

men Danmark

burde gå forrest.

Carsten Bansholm Hansen,

Byggefagenes Samvirke, svarede Holger K. Nielsen, at fag-

bevægelsen ikke kan få godtgjort, at arbejdstagernes enkelte løndele er sammenlignelige

i Danmark og andre lande. I nogle lande er pension f.eks. ikke en løndel som i Danmark,

men en frivillig ordning, som virksomhederne og de ansatte aftaler med hinanden. Men det

er vigtigt at tage hensyn til, at arbejdstagere i Danmark selv betaler skat. Fagbevægelsen

er nødt til at køre skal køre en sag ved Arbejdsretten for at få godtgjort, at polske, rumæn-

ske eller litauiske forhold er sammenlignelige med de danske. Her manglede et redskab,

som sikrer, at de fire friheder ikke trumfer nationale overenskomster gælder. Arbejdsgi-

verne påstår ofte, at de ikke behøver sætte sig ind i den danske model, da de kan henvise

til de fire friheder. Men når det gælder arbejdsgivernes goder, udnytter man gerne nationale

regler, f.eks. fradrag.

Mødet sluttede kl. 11.04

625