EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 528
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 2. marts 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Mikkel Dencker (DF), Jan E. Jørgensen

(V), Erling Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Claus

Larsen-Jensen (S), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT),

Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, miljø- og fødevareminister

Esben Lunde Larsen, erhvervsminister Brian Mikkelsen, justitsminister

Søren Pape Poulsen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støj-

berg samt børne- og socialminister Mai Mercado.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3602 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 6. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 432 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren

ville forelægge rådsmødet

for EU’s forsvarsministre

den 6. marts

2018 til orientering.

1. Permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet



Udveksling af synspunkter/vedtagelse

Rådsmøde 3602

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 166 (udvalgsmødereferat side 191, senest

behandlet i EUU 10/11-17)

Forsvarsministeren:

Da der er tale om det første EU-forsvarsministermøde i 2018, synes

jeg, at det kunne være nyttigt med et par indledende betragtninger, der sætter scenen for

EU’s forsvarspolitiske dagsorden i det kommende år.

2017 var et år, der bød på lanceringen af flere ambitiøse forsvarsinitiativer, som eksempel-

vis Den Europæiske Forsvarsfond og PESCO-samarbejdet. Det er min forventning,

at EU’s

sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde også vil stå højt på dagsordenen i 2018, men

at der i højere grad vil være fokus på at konkretisere og implementere de nye initiativer.

Dermed bliver det også et interessant år, hvor det på mange områder kan blive mere tyde-

ligt og konkret, at EU’s forsvarssamarbejde har taget et kvalitativt skridt fremad.

Regeringen støtter naturligvis ambitionen om at styrke EU’s evne til at imødekomme

Euro-

pas sikkerhedsudfordringer

–

ikke mindst fordi en styrket EU-indsats på områder som forsk-

ning, cyber, hybrid, militær mobilitet og kapacitetsopbygning mod syd og øst vil underbygge

og styrke NATO’s indsatser og instrumenter.

634

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Men det er klart, at selv om regeringen støtter denne ambition, sætter forsvarsforbeholdet

som bekendt grænser for vores deltagelse i udviklingen af EU’s sikkerheds-

og forsvarspo-

litiske samarbejde. Det er beklageligt, men regeringen vil naturligvis fortsat søge en aktiv

dansk deltagelse i samarbejdet under fuld respekt for forsvarsforbeholdet.

Med disse indledende betragtninger vil jeg nu forelægge rådsmødets første dagsordens-

punkt, der omhandler det intensiverede samarbejde på forsvarsområdet

–

det såkaldte

PESCO-samarbejde

–

der blev etableret den 11. december sidste år. Som bekendt er det

kun Danmark, Storbritannien og Malta, der ikke deltager i samarbejdet. Det er første gang,

Rådet mødes i det såkaldte PESCO-format.

Her kan alle EU’s medlemslande sidde med

om bordet, mens det kun er PESCO-deltagende medlemslande, der har stemmeret.

Det er forventningen, at der på rådsmødet vil blive gjort status over implementeringen af

samarbejdet med særligt fokus på den første fase af PESCO-projekter og på processen

for de næste skridt, der skal tages i samarbejdet.

Rådet forventes at vedtage en rådsbeslutning om iværksættelsen af den første fase af

PESCO-projekter. Der er tale om i alt 17 projekter, der bl.a. omhandler udvikling af fælles

cyberforsvarsenheder, fælles træningscentre, samarbejde om sikkerhed og overvågning af

maritime områder samt militær mobilitet. Hvilke projekter, der etableres i rammen af

PESCO, afhænger af efterspørgslen fra de PESCO-medlemsstater, der vælger at deltage.

Rådet forventes også at vedtage en henstilling, der følger op på rådsbeslutningen fra de-

cember 2017 om iværksættelsen af PESCO. Henstillingen forventes at omhandle proces-

sen for de næste skridt i samarbejdet, hvor der bl.a. skal træffes en række beslutninger om

samarbejdet såsom et fælles regelsæt for projekternes styring og de generelle betingelser

for tredjelandes mulighed for at deltage i projekterne. Der forventes ikke vedtaget konklu-

sioner om PESCO-samarbejdet under dagsordenspunktet.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen med det øgede europæiske samarbejde så et

behov for en mere målrettet diskussion om det danske forsvarsforbehold, og i hvilken

ramme den i så fald kunne finde sted.

Holger K. Nielsen

mente ikke, at de første 17 PESCO-projekter, der lå i støbeskeen, var

kontroversielle, men man måtte forholde sig til situationen den dag, hvor briterne udtræder

af EU. Den franske præsident var optaget af at få gang i en ny form for sikkerhedspolitik

og en mere aggressiv militær dimension, og han kunne godt mistænke Macron for at ville

genoplive fransk storhed. Hvordan var det med dansk deltagelse og påvirkning? Hvad var

status? Hvad mente Tyskland og de østeuropæiske lande om Macrons ideer?

Jan E. Jørgensen

ville gerne vide mere om muligheden for fælles indkøb af militært isen-

kram. Forsvarsforbeholdet havde hidtil ikke givet Danmark de store problemer, fordi de

øvrige lande ikke havde arbejdet så tæt sammen, men nu ændrede situationen sig. Der

måtte være tale om mængderabat på indkøb af militærudstyr, hvis de europæiske lande

635

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

køber ind sammen, men ville det danske forbehold hindre Danmark i at være med på fælles

indkøb?

Forsvarsministeren

slog fast, at regeringen ikke havde planer om at ændre forsvarsfor-

beholdet, men at der var stigende anledning til at drøfte det. Man må erkende, at EU kan

noget, som NATO ikke kan, såsom at stabilisere diverse områder (Mali etc.). Han gik ud

fra, at udvalget havde sympati for dansk deltagelse i EU-missioner, men det var Danmark

udelukket fra på grund af forbeholdet. Det ville lette arbejdet, hvis man kunne undgå de

stærke barrierer af toldmæssige og miljømæssige forhold ved transport af sprængfarligt

materiale, som der er forskellige regler for i landene. På den måde ville det give mening,

hvis Danmark deltog, men det hindrede forbeholdet.

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at de 17 initiativer udgjorde første omgang, og at

man så måtte se, hvordan det udviklede sig. Macron havde ganske rigtigt i en tale fremsat

ideer til et styrket sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde i EU. Dette europæiske inter-

ventionsinitiativ handlede om at skabe en fælles EU-strategisk kultur ud over de eksiste-

rende kulturer og styrke de bilaterale forhold. Hvad intentionerne dybest set var, vidste han

ikke. Frankrig havde haft møder om med de øvrige lande: Belgien, Estland, Italien, Holland,

Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland, hvor man havde prøvet at konkretisere ini-

tiativet. Frankrig havde understreget, at det skulle være en åben klub for ligesindede lande,

hvor man kan drøfte forhold af fælles interesse. Det var altså et uforpligtende samarbejde.

Ministeren kunne ikke sige noget mere håndfast om rammen. Danmark havde lyttet, men

havde ikke forholdt sig til det, og der var ikke lagt op til, at der skulle opbygges særskilte

militære strukturer såsom en fælles kommando. Danmark havde forholdt sig positivt, men

afventende

–

i tråd med Storbritannien, som ministeren havde diskuteret sagen med. Til

Jan E. Jørgensen sagde ministeren, at Danmark havde taget initiativ til fælles ammuniti-

onsindkøb mellem en række lande, og at der kunne scores nogle storindkøbsrabatter der.

Jan E. Jørgensen

var med på, at der ikke var planer om at udskrive en folkeafstemning,

men mente, at man godt kunne lægge nogle kræfter i at forklare danskerne den særlige

situation, som Danmark er i på grund af forsvarsforbeholdet. På den måde ville det ikke

komme som lys fra en klar himmel, men forberede danskerne på den dag, hvor der even-

tuelt kommer en afstemning om forbeholdet.

Claus Larsen-Jensen

fandt det interessant, at Finland og Sverige som ikke-NATO-med-

lemmer var en del af PESCO-samarbejdet, mens Danmark ikke kunne deltage. Begge

lande nægtede, at de var på vej ind i NATO, men de var i hvert fald i gang med at skabe

en tættere integration. Han ville gerne vide, om man skulle se det koordinerede samarbejde

på materielindkøb som et strategisk skifte i den danske tilgang til indkøb. Danmark havde

besluttet at købe amerikanske jægerfly, men det kunne lige så godt have været europæiske

jægerfly. Det lå vel i luften, at hvis man gerne ville løfte det område i Europa, ville Danmark

føle sig gensidigt forpligtet i forhold til det, der var under udvikling

–

uanset forsvarsforbe-

hold?

636

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Forsvarsministeren

sagde, at det jo langt hen ad vejen var tanken med det europæiske

samarbejde. Danmark deltog i det industripolitiske og i forskningsdelen, der ikke var om-

fattet af forbeholdet. Som et lille land er det interessant, at der på forsvarsområdet bliver

skabt en transparens, så den danske våbenindustri kan komme ind på et marked, der er

domineret af de store landes producenter. Danske højteknologiske virksomheder samar-

bejder med større virksomheder og laver delleverancer. Der var altså nogle perspektiver i

det, men en folkeafstemning var ikke noget, man bare udskrev uden at tænke sig grundigt

om. I Storbritannien havde man set, hvordan det kunne gå. Under alle omstændigheder

var der ikke tale om at opbygge en konkurrent til eller en duplikering af NATO, der udgør

hjørnestenen i den sikkerhedspolitiske politik. EU kan noget andet end NATO, der er en

militær organisation, idet EU kan gå ind i områder og medvirke til at stabilisere og genop-

bygge civilstruktur i krigsramte områder. Alt det var Danmark afskåret fra at deltage i, og

det lå i forbeholdet, at Danmark på den anden side ikke forhindrede de andre lande i at

arbejde videre med området. Som stat er man bundet af forsvarsforbeholdet, men det er

danske virksomheder ikke.

Holger K. Nielsen

var enig i ministerens beskrivelse af de operationer, som EU går ind i,

og som komplementerer NATO, men ville det forblive sådan, når Storbritannien træder ud

af EU? At EU komplementerer NATO var en del af det kompromis, som tidligere blev ind-

gået mellem Storbritannien og Frankrig, og det var de lande, der satte gang i det forsvars-

politiske samarbejde. Når briterne er ude, mon så ikke Frankrig, der hele tiden har haft

højere ambitioner for

EU’s forsvarspolitik,

vil se chancen for at køre videre selv? Så var

ministeren sikker på, at man ville begrænse sig til de fornuftsbetonede operationer? Og var

der andre end de 17 projekter i støbeskeen?

Forsvarsministeren

gav Holger K. Nielsen ret i, at Frankrig tidligere havde haft ambitioner,

hvor Danmark havde været mere på engelsk side. Han ville dog ikke spekulere i udviklin-

gen. Briterne var inviteret til at deltage i drøftelserne om det franske initiativ. Man måtte

afvente og se, hvad Storbritanniens fremtidige tilknytning blev til forsvarsområdet. Briterne

havde udtrykt ønske om at kunne deltage

–

også efter Brexit

–

og gjorde meget ud af at

forklare, at de ikke meldte sig ud af tilhørsforholdet til Europa og den militære alliancefor-

pligtelse. På EU-møderne blevet det fremhævet af alle, at PESCO ikke var en konkurrent

til NATO-samarbejdet

–

også af Frankrig.

Zenia Stampe

kunne konstatere, at der ikke kun var tale om virksomhedssamarbejder,

men om f.eks. en højere grad af integration af nationale forsvar, hvis man skulle lave en

”European Medical Command”. Det fremgik

meget tydeligt, at det, der er relevant i EU-

rammen, ikke er det i NATO-rammen og omvendt. Hun var bekymret for, at der ville ske en

specialisering inden for det europæiske forsvarsområde, som Danmark også er interesse-

ret i, men ikke kan deltage i på grund af forbeholdet. Det kunne ende med, at Danmark må

vælge indsatsområder fra og kun involvere sig NATO-indsatser til i stedet. Hvordan sikrede

man, at EU-samarbejdet ikke førte til en afkobling af Danmark, og at det danske forsvar

bliver specialiseret i en anden retning end de andre europæiske forsvar?

637

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Forsvarsministeren

opfattede det som et ønske om, at Danmark også kan deltage i nogle

af de mere bløde aktiviteter, så det ikke bare er hardcore militære aktiviteter. Det var for-

ståeligt. Som samarbejdet ville udvikle sig, ville Danmark i stigende grad stå i et dilemma:

Man sympatiserer med initiativerne, men hvis en aktivitet refererer til et retsgrundlag, der

er omfattet af forbeholdet, kan man ikke deltage.

Det kunne handle om mobilitet og dermed told, miljø, skat etc. Man måtte se hen ad vejen,

hvordan det udviklede sig, men ministeren mente, at Danmark ville blive mere og mere

udfordret, hvad angik de konkrete projekter.

2. Sikkerhed og forsvar



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0950, KOM (2017) 0295, KOM (2017) 0294, JOIN (2017) 0041

Rådsmøde 3602

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (17)

–

bilag 166 (udvalgsmødereferat side 191, senest

behandlet i EUU 10/11-17)

Forsvarsministeren:

Der forventes en mere generel drøftelse af status over arbejdet med

at udvikle EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik. Der forventes dog særlig at være fokus

på to emner:

For det første skal der gøres status over arbejdet med at implementere Den Europæiske

Forsvarsfond. Fonden, der blev lanceret i juni sidste år, består som bekendt af et forsk-

nings- og et kapabilitetsvindue, og den har til formål at skabe bedre betingelser og større

incitament for medlemslandenes samarbejde om forskning, udvikling og indkøb af forsvars-

materiel samt bedre vilkår for den europæiske forsvarsindustri.

Forsvarsfonden er et tiltag, som vi fra dansk side har støttet op om, da det også vil kunne

komme danske virksomheder til gavn.

På nuværende tidspunkt er der i regi af forsvarsfonden iværksat tre initiativer, som udvalget

også løbende er blevet orienteret om:

Det første initiativ er det 3-årige prøveprogram under forskningsvinduet, hvor man tester

merværdien ved EU-finansiering af fælleseuropæiske forskningsprojekter inden for for-

svarsområdet.

Det andet initiativ er forslaget om et 2-årigt forsvarsindustrielt udviklingsprogram, der forsat

er under forhandling mellem EU-parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Det tredje og sidste initiativ har fokus på at skabe bedre betingelser for de medlemslande,

der ønsker at gå sammen om fælles forsvarsindkøb. Initiativet er forsat under udvikling.

Kommissionen har sat sig i spidsen for et arbejde, hvor man sammen med de øvrige insti-

tutioner og medlemslande ser på EU’s muligheder for at støtte fælles forsvarsindkøb med

638

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

eksempelvis rådgivning og administrativ bistand. Der vil naturligvis ikke være tale om, at

EU’s budget skal anvendes til at finansiere fælles

indkøb af forsvarskapaciteter.

Det andet emne, som forventes drøftet under dagsordenspunktet, er spørgsmålet om mili-

tær mobilitet.

Fleksibel og effektiv bevægelse af militært udstyr og personel inden for og på tværs af

grænser i Europa er afgørende for, om man i EU, NATO og nationalt kan reagere effektivt

og rettidigt i forbindelse med en krise. Militær mobilitet er også en helt afgørende del af

NATO’s troværdige afskrækkelse, og et område, hvor et tæt samarbejde mellem EU og

NATO giver rigtig god mening.

Inden

for og på tværs af EU’s grænser er der en række fysiske, juridiske og lovgivnings-

mæssige barrierer, der forhindrer, at den militære mobilitet fungerer optimalt. De fleste for-

anstaltninger i forhold til militær mobilitet er og bliver medlemsstaternes ansvar. Det er

imidlertid fornuftigt, at der ses på, hvor man på EU-niveau kan være med til at skabe en

mere koordineret tilgang til spørgsmålet, der går på tværs af en bred vifte af politikområder.

Der pågår derfor en kortlægning af de eksisterende barrierer og igangværende initiativer i

forhold til militær mobilitet i EU. I forlængelse heraf

vil Kommissionen og EU’s udenrigsre-

præsentant udarbejde en fælles handlingsplan for, hvordan man i EU kan fremme militær

mobilitet fremadrettet.

Handlingsplanen forventes at være klar her i midten af marts.

Det giver i min optik rigtig god mening, at EU tager fat på denne udfordring. Det er på

områder som militær mobilitet, at EU virkelig kan skabe en forsvarspolitisk merværdi og

bidrage til europæisk sikkerhed.

Afslutningsvis vil jeg gerne under forelæggelsen af dette dagsordenspunkt nævne, at der i

marginen af rådsmødet

afholdes en uformel frokost, hvor NATO’s generalsekretær er invi-

teret til at deltage. Det vil være en anledning til at drøfte status for fremdriften i EU-NATO-

samarbejdet, der også er en vigtig del af den generelle udvikling af EU’s forsvarsdimension.

639

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

3. CSDP-missioner og -operationer



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3602

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (16)

–

bilag 209 (udvalgsmødereferat side 237, senest

behandlet i EUU 11/11-16)

Forsvarsministeren:

Dette punkt

omhandler EU’s militære engagementer. EU har aktuelt

seks aktive militære indsatser, men drøftelserne forventes at være fokuseret omkring de

tre træningsmissioner i henholdsvis Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mali.

Mandaterne for træningsmissionerne forventes alle at blive forlænget i løbet af 2018, blandt

andet på grund af den forsat ustabile politiske, sikkerhedsmæssige og humanitære situa-

tion i de tre lande. Det forventes der også opbakning til på rådsmødet.

Selv

om Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltager i EU’s militære operationer

og missioner, synes jeg, at det er positivt, at EU opretholder sit engagement i regionen

både strategisk og operativt. At skabe stabilitet og forebygge fremtidige konflikter er uden

tvivl en af de vigtigste indsatser i forhold til at adressere hovedårsagerne til både terrorisme,

radikalisering og irregulær migration.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

640

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3601 (miljø) den 5. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 432 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

ville forelægge begge punkter til orientering.

1. Grønning af det europæiske semester:



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0063, KOM (2017) 0690, KOM (2018) 0010

Rådsmøde 3601

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 363 (udvalgsmødereferat side 535, senest

behandlet i EUU 19/1-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 286 (udvalgsmødereferat, samråd om det

europæiske semester 8/12-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 331,

vækstundersøgelsen behandlet 1/12-17)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er grønning af det europæiske semester, her-

under Kommissionens årlige vækstundersøgelse og Kommissionens meddelelse om gennem-

førslen af miljølovgivningen.

For så vidt angår det europæiske semester for 2018, blev det indledt i november 2017 med

offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Det årlige semester er en fast

årlig proces for tilpasningen af EU-landenes budgetpolitikker og økonomiske politikker til de mål

og regler, der er aftalt i EU.

Frem mod Det Europæiske Råd i marts bliver vækstundersøgelsen behandlet i forskellige råds-

formationer, herunder Miljørådet.

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsen med fokus på behovet for at fremme investe-

ringer, gennemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik.

I forhold til miljø konkluderer den årlige vækstundersøgelse, at investeringer, som øger den

miljømæssige bæredygtighed, har potentiale til at øge produktiviteten i hele økonomien. Det

kan ske ved at forbedre ressourceeffektiviteten

–

dvs. at få mere økonomisk værdi ud af de

naturressourcer, vi bruger, og ved at minimere de samfundsmæssige omkostninger knyttet til

forurening.

Den private sektors bidrag er afgørende for at nå miljø- og klimamål nationalt, i EU og globalt.

Det er derfor væsentligt, at der sikres ordentlige rammevilkår, så virksomheder kan bidrage til

denne omstilling. Derfor skal regulering og standarder være klare, forudsigelige og omkost-

ningseffektive.

For så vidt gennemførslen af miljølovgivningen fremlagde Kommissionen i januar 2018 en med-

delelse med en handlingsplan.

Meddelelsen er en opfølgning på det initiativ, som Kommissionen tog i foråret 2017 med ana-

lyser af alle medlemslandes gennemførelse af miljølovgivningen, der viste, at der er store ud-

fordringer med gennemførslen af miljølovgivningen på tværs af EU’s

medlemslande.

Med den nye handlingsplan angiver Kommissionen en række forslag til styrkelse af gennem-

førslen af miljølovgivningen.

641

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Rasmus Nordqvist

henviste til, at Kommissionen i december 2016 havde nedsat en høj-

niveaugruppe, der skulle se på integrationen af bæredygtighedsforslag i EU’s rammer for

finansielle politikker. Hvad skete der med de store subsidier til fossil industri? Senest i 2020

skal de miljø- og klimaskadelige subsidier være udfaset, så hvordan gik det med det ar-

bejde?

Miljø- og fødevareministeren

ville gerne have lov til at sende et skriftligt svar om højni-

veaugruppen.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have bekræftet, at beslutningen om at udfase subsidier

inden 2020 også gjaldt dem for olie, kul og gas. Der var tale om store beløb, der skulle

udfases på kort tid.

Miljø- og fødevareministeren

ville gerne uddybe i et skriftligt svar angående udfasningen.

642

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

2. Cirkulær økonomi

–

opfølgning på handlingsplan:



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3601

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

a) Meddelelse om EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

KOM (2018) 0028

b) Meddelelse om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi

KOM (2018) 0029

c) Meddelelse om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi:

løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og

affaldslovgivningen

KOM (2018) 0032

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet vil her drøfte tre meddelelser:

EU’s plaststrategi

b) Overvågningsramme for cirkulær økonomi,

c) Samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivning.

Med

EU’s plaststrategi

opstilles en række mål for henholdsvis genanvendelse og forure-

ning, samt en lang række handlingspunkter, som Kommissionen forventer at gennemføre

inden for de næste 2 år.

Strategien fokuserer på forbedret genanvendelse, reduktion af forurening med affald, inno-

vation og en styrket global indsats. Strategien indeholder også opfordringer til medlems-

landene, herunder gennemførelsen af de reviderede affaldsdirektiver, som snart formelt

vedtages.

EU's plaststrategi er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er positivt med de initiativer,

som Kommissionen har foreslået, men vi ser også frem til at initiativerne på EU-niveau

konkretiseres.

Det er positivt, at Kommissionen generelt imødekommer de forslag til indhold i strategien,

som Folketingets partier samlet har sendt til Kommissionen den 1. december 2017.

For så vidt angår mikroplast i udvalgte produktkategorier

–

f.eks. kosmetik, rengøringsmid-

ler og maling

–

er det positivt, at processen med at begrænse bevidst tilsætning af mikro-

plast til sådanne produkter påbegyndes inden for rammerne af REACH. Det bør hurtigst

muligt udmøntes i et forbud på EU-niveau for tilsætning af mikroplast i kosmetik.

Regeringen har meldt ud, at den vil følge op med en dansk plasthandlingsplan. Regeringen

vil invitere alle Folketingets partier til en drøftelse af indholdet i en kommende national plan.

En selvstændig dansk indsats skal spille sammen med den europæiske strategi og sikre,

at der også tages hånd om særlige danske forhold.

643

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

I forhold til indikatorer for cirkulær økonomi er det positivt, at der opstilles EU-indikatorer,

f.eks. for offentlige grønne indkøb og madspild på EU-niveau.

Der skal fortsat arbejdes videre med cirkulær økonomi-indikatorer, så der kommer mere

fokus på måling af, hvor meget økonomisk værdi vi får ud af naturressourcerne design,

produktion, forbrug og kvaliteten af genanvendte råvarer.

Om samspillet mellem kemikalie-, produkt-, og affaldslovgivningen er det vigtigt at få de

forskellige reguleringer til at fungere på en sammenhængende måde, så den cirkulære

økonomi fremmes.

Kommissionen har lavet en god analyse af barriererne på området. Det omfatter bl.a. util-

strækkelig information om tilstedeværelsen af problematiske kemiske stoffer i affald, og at

EU’s regler om affaldsfasens ophør ikke er fuldt harmoniserede.

Omstillingen til cirkulær økonomi skal hurtigere i gang. Derfor bør der være mere handling

på EU-niveau i form af konkrete initiativer til at imødegå de identificerede barrierer.

Rasmus Nordqvist

sagde, at regeringens oplæg i forhold til plaststrategien havde været

så lidt ambitiøs som muligt. Havde man genovervejet det, så man fik en mere ambitiøs plan

for plast?

Miljø- og fødevareministeren

kunne ikke genkende det lave ambitionsniveau, for Dan-

mark var blandt de lande, der var mest ambitiøse. Regeringen havde inviteret miljøordfø-

rerne til en plaststrategidag, og der var nu deadline for at kunne spille ind med initiativer.

Når udvalget havde været på studietur, ville man gå ind i det egentlige arbejde om det

danske supplement til EU-strategien.

Rasmus Nordqvist

roste ministeren for processen. Man havde hørt, at den tyske genan-

vendelsesstrategi også gik på at indskrænke de forskellige plastmaterialer, så man undgår

de ekstreme blandinger, og de bliver lettere at genanvende. Gjorde ministeren sig nogle

tanker på området?

Miljø- og fødevareministeren

understregede, at det var vigtigt for regeringen, at man bru-

ger den gode plast og gør en aktiv indsats mod den skadelige plast. Det handler om at få

mest muligt ud af den opskalerede værdi af plast. Det var et af de elementer, der ville være

i udspillet på området.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

644

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 432 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren

ville forelægge Kommissionens forslag om en revision af e-databe-

skyttelsesdirektivet til tidligt forhandlingsoplæg. Sagerne på dagsordenen ville han fore-

lægge til orientering. Til slut ville han orientere om forhandlingerne af ECN+-forslaget, som

blev forelagt udvalget i november.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende respekt for

privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0010

Rådsmøde 3604

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2017) 0010 - svar på spm. 1 om ministerens kommentarer til

høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk vedr. forslag til forordning om respekt

for privatlivets fred, fra erhvervsministeren

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 354, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Erhvervsministeren:

Reglerne om e-databeskyttelse har til formål at beskytte brugerens

privatliv og data ved elektronisk kommunikation. Med forslaget ønsker Kommissionen at

opdatere det nuværende regelsæt, der sidst blev revideret i 2009. Dette dels for at sikre,

at reglerne følger med den teknologiske og markedsmæssige udvikling og digitale trans-

formation, dels for at tilpasse reglerne til den generelle databeskyttelsesforordning, som

finder anvendelse fra maj 2018. Endelig er formålet også at harmonisere reglerne yderli-

gere ved at erstatte det gældende direktiv med en forordning.

Forslaget

Forslaget viderefører og opdaterer de fleste elementer fra det gældende e-databeskyttel-

sesdirektiv. For eksempel videreføres et hovedprincip om, at elektronisk kommunikations-

data er fortroligt. Det vil sige, at der er et overordnet forbud mod at aflytte, lagre, overvåge

eller på anden måde behandle data, der er knyttet til telefonsamtaler, sms’er,

e-mails

m.m.

Forslaget indeholder i tråd med det gældende direktiv også en række regler om, hvornår

behandling af elektronisk kommunikationsdata undtagelsesvis er tilladt. Helt overordnet er

behandling af data således tilladt for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tje-

nester, hvis det er nødvendigt for f.eks. at kunne gennemføre et telefonopkald, en opkob-

ling til nettet, overførsel af sms-beskeder eller e-mails. Derudover er det f.eks. tilladt at

behandle data som led i sikkerhedsforanstaltninger og fejlretning, når data skal bruges til

fakturering, eller til at stoppe ulovlig brug af en tjeneste. Endelig er det tilladt, hvis brugeren

har givet sit samtykke. Her er reglerne overordnet set på linje med de regler, vi kender i

dag.

Som noget nyt lægges der imidlertid op til også at lade reglerne omfatte nye digitale, inter-

netbaserede kommunikationstjenester, de såkaldte over the top-tjenester. Der er tale om

645

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

tjenester som f.eks. WhatsApp, Facebook Messenger, iMessage, Skype og e-mailtjene-

ster. Disse tjenester bruges på samme måde som f.eks. traditionelle telefonopkald og

sms’er, men leveres

jo via nettet. Disse tjenester vil blive underlagt samme krav til fortro-

lighed og behandling af data som teleselskaberne i dag er underlagt i forhold til telefonop-

kald, sms og overførsel af data.

Cookiereglen

Forslaget viderefører også regler om såkaldte cookies. Sådanne regler kender vi også i

dag, og de har til formål at beskytte oplysninger, som er lagret på f.eks. en computer eller

mobiltelefon.

Udgangspunktet er fortsat, at cookies og tilsvarende teknologier kun må bruges, hvis bru-

geren på forhånd giver sit samtykke. I nogle situationer vil man dog

–

lige som i dag

–

godt

kunne bruge cookies uden samtykke. Dette kan f.eks. være cookies, der er nødvendige for

at kunne levere en tjeneste, som brugeren har bedt om. Et eksempel på det kunne være,

at en elektronisk indkøbskurv husker vores varer gennem købsprocessen, når vi handler

på nettet.

Kommissionen tilføjer i forslaget endnu en undtagelse. Det drejer sig om cookies og tilsva-

rende teknologier, der benyttes til at lave statistik. Det kan være statistik om besøgstal på

en hjemmeside eller med henblik på at udvikle mere brugervenlige hjemmesider. Sådanne

cookies vil fremover også kunne anvendes, uden at brugeren giver samtykke.

Hvis det er teknisk muligt, vil brugeren efter forslaget desuden kunne give samtykke til

cookies gennem browserens privatlivsindstillinger. Som noget nyt skal udbydere af f.eks.

internet-browsere derudover også sikre, at brugerne aktivt tager stilling til, om browseren

skal være indstillet til at blokere visse typer af cookies.

Undtagelsen for statistikcookies og de nye bestemmelser om browserindstillinger skal ses

i sammenhæng med den massive kritik, som de gældende cookieregler har mødt fra både

erhvervs- og forbrugerorganisationer. Kritikken går bl.a. på, at brugere, der konstant tvin-

ges til at tage stilling til cookies, til sidst bliver ligeglade og blot klikker ”ja”.

Det kender I

selv. Dermed opstår såkaldt samtykketræthed, og så beskyttes brugeren jo reelt set ikke

længere.

Forslaget indeholder ligeledes nye regler om, hvornår og hvordan man må indsamle oplys-

ninger, der udsendes fra f.eks. brugeres mobiltelefon, når den er trådløst forbundet til in-

ternettet eller til andre enheder

–

f.eks. via Wi-Fi eller Bluetooth. Det er teknologier, der

f.eks. bruges, når vi får oplysning i lufthavnen om, hvor lang ventetiden er i sikkerhedstjek-

ket, eller når der laves trafiktælling til brug for trafikregulering i myldretiden. Efter forslaget

er en sådan indsamling af oplysninger forbudt, med mindre det sker for at etablere selve

forbindelsen, eller hvis der er givet klar og synlig information om indsamlingen samt infor-

mation om, hvordan brugerne kan vælge det fra.

Abonnentfortegnelser

646

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Forslaget indeholder endvidere fælleseuropæiske krav til udbydere af offentligt tilgænge-

lige nummerfortegnelser, herunder nummeroplysningsdatabaser som f.eks. 118 eller De

Gule Sider. Disse udbydere skal fremadrettet bl.a. indhente samtykke fra private slutbru-

gere til at inkludere disses persondata. Det kan f.eks. være navn, adresse og telefonnum-

mer. Dette er i modsætning til den nuværende danske ordning, hvor forbrugerne aktivt skal

fravælge at indgå i nummeroplysningsdatabaser.

Ifølge forslaget skal virksomheder desuden også have mulighed for at frasige sig, at data,

der relaterer sig til dem, inkluderes i en abonnentfortegnelse.

Spam

Forslaget indeholder også regler om, hvornår virksomheder må rette elektronisk henven-

delse i forbindelse med direkte markedsføring

–

det, vi kender som spam. Generelt lægges

der op til en videreførelse af de gældende regler. Der lægges dog op til at gøre forbuddet

mod spam teknologineutralt, så det gælder alle elektroniske former for kommunikation,

herunder e-mail, sms, telefonopkald eller anden direkte målrettet annoncering.

Udgangspunktet er, at direkte markedsføring rettet mod private kun må ske, hvis modta-

geren har givet samtykke. Ligesom tidligere kan medlemsstaterne vælge en løsning, der i

stedet giver brugerne mulighed for at sige nej til at modtage direkte markedsføring via te-

lefonopkald. Det kan f.eks. ske ved at lade sig registrere på en liste, der svarer til den

danske Robinsonliste, der beskytter forbrugere mod de telefonopkald, der er tilladt efter

forbrugeraftaleloven.

Forslaget indebærer desuden, at det opkaldende telefonnummer skal vises ved ethvert

markedsføringsopkald, eller at der alternativt skal anvendes et særligt præfiks eller en

kode, der angiver, at der er tale om et markedsføringsopkald.

Derudover lægger forslaget som noget nyt op til, at henvendelser fra politiske organisatio-

ner og almennyttige foreninger også skal omfattes af spambestemmelsen. I Danmark er

disse organisationers indsamlinger eller hvervninger af medlemmer i dag ikke omfattet af

markedsføringslovens spamforbud, da de ikke anses som erhvervsdrivende med et kom-

mercielt formål.

Nationalt tilsyn og ikrafttrædelse

Endelig vil jeg nævne, at forslaget søger at ensrette tilsynsstrukturen på tværs af medlems-

staterne. Kommissionen lægger op til, at det skal være samme uafhængige nationale til-

synsmyndighed eller -myndigheder, der fører tilsyn med både denne forordning og med

den generelle databeskyttelsesforordning.

I Danmark vil det derfor efter forslaget være Datatilsynet, som vil skulle overtage tilsynet

med reglerne. På nuværende tidspunkt varetages denne opgave af henholdsvis Erhvervs-

styrelsen, Energistyrelsen samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

647

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Endelig lægges der i forslaget op til, at forordningen får virkning fra den 25. maj 2018, altså

samtidig med den generelle databeskyttelsesforordning. Dette er dog ikke realistisk, da

arbejdet i Rådet ikke er tilstrækkeligt fremskredent.

Forhandlingssituationen

Forslaget har fået en overvejende positiv modtagelse hos medlemsstaterne i Rådet. Flere

lande har dog understreget, at der er behov for at tilpasse reglerne til den generelle data-

beskyttelsesforordning for at sikre juridisk klarhed og praktisk fleksibilitet.

Nogle lande har peget på, at det bør overvejes, om reglerne i den generelle databeskyttel-

sesforordning i større omfang kan og bør regulere behandling af elektronisk kommunikati-

onsdata i stedet for at regulere gennem særregler.

Ligeledes har mange lande udtrykt usikkerhed om, hvorvidt den foreslåede fremgangs-

måde vedrørende cookies og tilsvarende teknologier reelt vil føre til en forbedret brugerop-

levelse og brugerbeskyttelse.

Der pågår derfor fortsat drøftelser af alle forslagets centrale bestemmelser, og der er altså

stadig mulighed for at præge forhandlingerne. Der er derfor nu behov for tydeligt at mar-

kere, hvad der er vores stærkeste, inden forhandlingerne går ind i sidste fase. Det er derfor

jeg forelægger forhandlingsoplægget nu.

Regeringens holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med en revision af det gældende regelsæt, så

det opdateres i forhold til den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling samt den

digitale transformation.

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør være kendetegnet ved åben-

hed over for digital innovation og konkurrence. Fokus bør være på at sikre lave adgangs-

barrierer for nye digitale virksomheder og undgå protektionistiske tiltag.

Regeringen mener, at det er vigtigt at sikre en balanceret tilgang til reglerne, der tilgodeser

privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid uden samtidig at begrænse mulighederne for in-

novation og udnyttelse af nye teknologier til fortsat digital vækst. Unødige byrder bør und-

gås, og principperne for bedre regulering anvendes.

I forhandlingerne af forslaget har regeringen tre overordnede prioriteter: For det første øn-

sker vi at sikre et højt og effektivt beskyttelsesniveau for brugernes data, der samtidig un-

derstøtter brugervenlig anvendelse af ny teknologi. For det andet skal reglerne afbureau-

kratiseres, så der skabes stabile, transparente og fremtidssikrede rammebetingelser, der

er praktisk anvendelige for både borgere og virksomheder i den digitale virkelighed. For

det tredje skal reglerne tilpasses bedst muligt til de retlige rammer i den generelle databe-

skyttelsesforordning. Det er disse hensyn, der ligger til grund for regeringens holdning, som

jeg nu vil gennemgå.

648

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Overordnet set mener regeringen ikke, at der er grund til at bibeholde eller tilføje særlov-

givning på et område, hvis den generelle lovgivning vurderes at være tilstrækkelig. Derimod

bør reglerne balanceres, så vi sikrer et højt og effektivt beskyttelsesniveau, der samtidig

understøtter brug af ny teknologi.

På den baggrund lægger regeringen betydelig vægt på, at forslaget tilpasses, så regulering

af behandling af elektronisk kommunikationsdata i større omfang sker gennem reglerne i

den generelle databeskyttelsesforordning. Dette vil gøre det mere overskueligt at navigere

i det samlede regelsæt

–

altså den generelle databeskyttelsesforordning og e-databeskyt-

telsesforordningen.

Alternativt vil regeringen arbejde for, at der indføres flere muligheder for at behandle data

på området for elektronisk kommunikation i overensstemmelse med den beskyttelse af

borgerne, der følger af den generelle databeskyttelsesforordning.

Det er i alle tilfælde vigtigt, at beskyttelsen af brugerne ikke forringes i forhold til hvad der

gælder efter de generelle regler. For uanmodet kommunikation støtter vi, at reglerne finder

anvendelse, uanset hvilken form for elektronisk kommunikation der anvendes. Vi lægger

dog vægt på, at vi kan opretholde nationale ordninger på området.

Regeringen lægger desuden vægt på, at abonnenter fortsat kan indgå i offentligt tilgænge-

lige abonnentfortegnelser, men på en måde, hvor forbrugerne let og omkostningseffektivt

kan tage stilling til, hvorvidt deres data skal indgå.

Sidst lægger vi vægt på, at udpegning af den nationale tilsynsmyndighed bør forblive et

nationalt anliggende og overlades til den enkelte medlemsstat.

Dertil kommer, at vi vil arbejde aktivt for en balanceret tilgang i det kommende regelsæt,

der sikrer høj og effektiv privatlivsbeskyttelse og samtidig understøtter innovation og brug

af ny teknologi som f.eks. maskine til maskine-kommunikation, Tingenes Internet og smart

city-løsninger.

Derudover arbejder vi for en afbureaukratisering i forhold til de gældende regler, så der

skabes stabile, transparente og fremtidssikrede rammebestemmelser, der er praktisk an-

vendelige for både borgere og virksomheder i den digitale virkelighed.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen støtter, at de gældende regler revi-

deres. Vi har brug for at opdatere regelsættet og tilpasse os den hastige digitale transfor-

mation, vi oplever i disse år.

Med denne revision kan reglerne fremtidssikres og vil give os mulighed for fortsat digital

innovation. Det mener jeg vi har en fælles strategisk interesse i som land, og jeg håber

derfor, at udvalget vil bakke op om regeringens linje.

649

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Mikkel Dencker

hæftede sig ved passagen om, at henvendelser fra politiske partier og

almennyttige foreninger ville blive kategoriseret som spam, men noterede sig samtidig, at

ministeren ville arbejde for danske særordninger. Skulle det forstås sådan, at Danmarks

politiske partier og organisationer ikke ville blive omfattet af spamreglerne?

Han forstod, at man alene ville gøre undtagelser fra forbud mod indsamling af cookies, når

der indsamles statistiske data. Men er statistik ikke det, man bruger cookies til? Findes der

andre formål med cookies?

Jan E. Jørgensen

spurgte, om man havde et estimat over, hvor mange færre anmodninger

internetbrugerne nu ville blive mødt med i hverdagen.

Rasmus Nordqvist

henviste til referatet fra Europaudvalgsmødet den 1. december 2017,

hvor man drøftede Kommissionens forslag til e-databeskyttelsesforordning. Her fremgår

det, at der fandt en udveksling sted mellem energi-, forsynings- og klimaministeren, som

forelagde på vegne af erhvervsministeren, og Rasmus Nordqvist vedrørende et hørings-

svar fra Forbrugerrådet Tænk om nødvendigheden af privatlivsbeskyttelse som standard-

indstilling i browsere. Europa-Parlamentet havde også talt for at indføre det. Ministeren

tilkendegav, at han delte Rasmus Nordqvists betragtninger om, at det var afgørende at

tage hensyn til privatlivsbeskyttelsen, og at han var enig i overvejelserne i høringssvaret

og ville tage dem med videre i forløbet. Nu forelå regeringens opdaterede holdning i sam-

lenotatet, men det var svært at se, at høringssvaret havde spillet en rolle. Det var ærgerligt,

for det var afgørende, at det ikke var op til den enkelte forbruger at bremse sporing. Hvor

havde ministeren arbejdet videre med det punkt? Holdningen var i hvert fald hverken af-

spejlet i udkastet eller i det forhandlingsoplæg, han nu bad om mandat til.

Zenia Stampe

ville gerne forstå, hvad der konkret mentes med ”statistiske formål”, og hvad

der f.eks. ikke var statistiske formål? Dækkede begrebet over, at en hjemmeside gerne vil

vide, hvor mange gange brugerne klikker ind på en bestemt underside, men ikke f.eks., når

de bruger data til at finde ud af folks personlige præferencer og begynde at indrette inter-

facet specifikt til den person? Og hvad kunne metadata være?

Europa-Parlamentet havde foreslået et forbud mod cookie-walls, og det var godt, for det

betød, at man ikke kunne stille accept af cookies som krav for, at brugere får adgang til en

hjemmeside. Det var et godt princip, og det var underligt, at det ikke havde vundet fremme

andre steder. Det var vigtigt, for information er kapitalen i den nye økonomi, og mange er

slet ikke klar over, hvilken information de giver, før de ser annoncer i deres Face-

bookstream, der viser, at Facebook åbenbart godt ved, hvad man har søgt på på Google.

Hvad mente ministeren om Europa-Parlamentets holdning?

Claus Larsen-Jensen

mindede om, at Socialdemokratiet plejede at bakke op om forhand-

lingsoplæg, men han var nødt til at bede om, at man undtog organisationer og partier fra

spamreglerne. Som del af den daglige ledelse af en organisation kunne han oplyse om, at

det ville blive et sandt helvede at administrere i praksis, for det ville betyde, at man ikke

længere måtte tilbyde nogen som helst noget som helst

–

hverken debatmøder, studieture,

650

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

kurser eller lign.

–

uden på forhånd at have sikret sig folks accept. Det ville medføre store

omkostninger og arbejdsbyrder, og det ville smadre Foreningsdanmarks måde at fungere

på.

Holger K. Nielsen

mente, at det interessante i forhandlingsoplægget var, hvor regeringen

placerer sig i balancen mellem beskyttelsen af privatlivet og de erhvervsmæssige mulighe-

der. Socialistisk Folkeparti vurderede, at man nok var gået for meget i den sidste retning.

Ifølge Agence Europe havde regeringen f.eks. modarbejdet forslaget om en samtykkebe-

stemmelse, ifølge hvilken forbrugeren hvert halve år skal have en påmindelse om, at man

kan trække sit samtykke tilbage. Skulle det forstås sådan, at den danske regering befandt

sig der, hvor man ikke aktivt kæmper for privatlivets beskyttelse, men snarere derovre, hvor

man inden for balancen kæmper mest for de erhvervsmæssige muligheder.

Erhvervsministeren

mente, at de mange spørgsmål fint viste sagens dilemmaer. Rege-

ringen forsøgte at ramme en balance mellem hensyn til privatlivets fred og fordele ved

adgang til statistiske informationer, som også kunne være en fordel for private borgere og

f.eks. nødvendige for nyhedstjenesternes muligheder for at operere.

Han svarede Mikkel Dencker, at cookies også bliver brugt til at gemme login-oplysninger

og til, når en kunde i en netbutik har behov for at beholde information om nedtagne varer

gennem købsprocessen. Cookies er også nødvendige for at huske sprogpræferencer eller

for at holde forbindelsen til den enkelte hjemmeside, så den husker, at man er den samme

bruger, når man klikker rundt. Balancen handler så om at sikre, at man ikke bare bliver

spammet, fordi man afgiver oplysninger.

Hvad angik politiske partier og nonprofitorganisationer, var regeringens holdning klar: Po-

litiske partier, fagforeninger, fodboldklubber og andre organisationer, som ikke arbejder

med et kommercielle formål, skal ikke omfattes af spamforbuddet. Det skulle være aktivi-

teten bag og ikke organisationen selv, der var afgørende. Regeringen lagde derfor vægt

på, at landene stadig kan opretholde nationale regler, der undtager f.eks. politiske partier

og nonprofitorganisationer. Markedsføringsloven ville selvfølgelig stadig finde anvendelse.

Forbrugerombudsmanden, som håndhæver reglerne, havde i øvrigt tilkendegivet, at man i

Danmark ikke oplever store problemer med spam fra politiske partier eller almennyttige

organisationer.

Til Jan E. Jørgensen sagde han, at det nuværende forslag desværre ikke imødegik al den

kritik, der har været af de gældende cookieregler. Dog vil undtagelse af samtykke for coo-

kies til statistik formentlig reducere antallet af pop up-reklamer og bannere. Det var svært

at spå om det nøjagtige antal. Det var dog formentlig kun ganske få hjemmesider, der

udelukkende anvendte cookies til rent tekniske og statistiske formål. Forslaget om, at bru-

gerne kan afgive samtykke via softwareindstillinger var et positivt skridt, som potentielt

kunne løse nogle af problemerne med cookiereglerne, fordi det kunne mindske mængden

af f.eks. cookiebannere på hjemmesider. Dermed kunne det afhjælpe samtykketrætheden,

hvor brugerne ender med blot at klikke ja hver gang i stedet for at tage egentlig stilling. Der

651

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

var dog også en risiko for, at forslaget kunne forværre problemerne med f.eks. samtykke-

træthed

–

det afhang af, om det rent faktisk blev nemmere for brugerne at afgive samtykke

via softwareindstillingerne.

Han svarede Rasmus Nordqvist, at han fornemmede, at partierne var nogenlunde enige

om regeringens mål om at finde en balance, der sikrer et højt niveau af privatlivsbeskyttelse

uden samtidig at stille unødige hindringer i vejen for innovation og udnyttelse af nye tekno-

logier. Hvis man forbød alt, stoppede man vækst i de digitale erhverv i Danmark og Europa,

som sikrer en velfungerende infrastruktur, og man ville forhindre, at brugerne kunne blive

tilbudt tjenester med flere valgmuligheder. Det var vigtigt, at reglerne blev praktisk anven-

delige for både brugere og virksomheder.

Europa-Parlamentets forslag om standardindstillinger i browsere, der siger nej til cookies,

mente ministeren stod i modstrid med den frie tænkning i Danmark, hvor central brugerbe-

skyttelse består i, at brugeren selv har ansvaret for at tage stilling. På den måde sikrer man

kontrol og ret til frit valg gennem information. Med standardindstillinger tog man jo stilling

på forbrugerens vegne og fjernede redskabet fra dem, og man risikerede desuden at gøre

det mere besværligt for forbrugerne. De ville ikke kunne se, hvordan indstillingerne blev

ændret fra start, og når de senere gerne ville benytte en hjemmeside, der anvender coo-

kies, kunne de ikke tilgå den. Det var nødvendigt at sikre, at stillingtagen sker på en nem

måde.

Med hensyn til cookie walls var regeringen enig med Kommissionen om, at forbuddet vil

være for stort et indgreb i hjemmesideejeres rettigheder og muligheder for at agere. Me-

diebranchen i Danmark var f.eks. meget udfordret og havde behov for at udvide deres

aktivitetsmuligheder. Oplagstallene for trykte aviser styrtdykkede, og aktiviteten flyttes til

netmedierne. En cookie wall ville rive tæppet væk under nogle af deres forretningsmulig-

heder og ville få negativ betydning for folks adgang til nyheder.

Regeringen støttede umiddelbart Europa-Parlamentets forslag om, at metadata

–

f.eks.

information om tidspunkt, varighed og lokalisering af opkald samt netopkobling og besøg

på hjemmesider

–

burde behandles som følsomme data. Det bragte forordningen på linje

med den generelle databeskyttelsesforordning for at øge beskyttelsesniveauet. Regerin-

gen vurderede dog, at hensigten bedre ville kunne opnås ved at lade de generelle regler

gælde, og at der ikke var behov for yderligere særregler.

Parlamentet havde foreslået at fjerne de ledsagende funktioner fra området, f.eks. support-

chat eller kommunikation i apps og onlinespil. Det hilste regeringen velkomment, da be-

kymringen var, at særregler ellers ville berøre en meget stor gruppe af produkter og tjene-

ster, som ikke tidligere havde været omfattet, og som i sidste ende ville kunne indskrænke

virksomheders muligheder for at skabe brugervenlige løsninger. Personoplysninger, som

behandles i ledsagende funktioner, ville selvfølgelig stadig være beskyttet af reglerne i den

generelle databeskyttelsesforordning.

652

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Claus Larsen-Jensen

påpegede, at det ikke drejede sig om, at organisationer skulle have

lov at sende information til medlemmerne. Den lokale fodboldklub havde f.eks. også behov

for at kunne agitere blandt de unge poder for at få dem til at starte til fodbold. Man måtte

sikre, at det fortsat ville være lovligt at agitere for medlemskab af og engagement i almene

organisationer. Han opfordrede regeringen til at melde lynhurtigt ud til det almene Dan-

mark, hvordan reglerne skulle håndteres og implementeres, for der foregik allerede et stort

arbejde med det hos de danske organisationer og deres paraplyorganisationer, som var i

gang med nye registreringssystemer og kunne risikere at spilde deres tid.

Rasmus Nordqvist

mente, at man bestemt skulle have mulighed for at udvikle nye virk-

somheder og nye ideer og services på nettet, men det var netop en balance, og han havde

svært ved at se, at regeringen havde taget hensyn til Forbrugerrådet Tænks høringssvar

og Europa-Parlamentets holdning. Det svarede lidt til situationen med borgernes postkas-

ser, hvor man modtager reklamer, med mindre man aktivt siger, at man ikke vil. På hvilken

måde var det mere besværligt for borgeren at skulle sige aktivt ja til at forære sine data

væk end at sige aktivt nej? Man skulle alligevel ind og ordne indstillingerne selv. Indstillin-

ger, der som udgangspunkt siger ja til at forære oplysninger om borgernes liv til private

virksomheder, højner ikke borgernes fornemmelse af sikkerhed. Selv metadata har stor

værdi, og det er ubehageligt at forestille sig, hvordan indsamlinger af dem kan bruges på

den forkerte måde. Det nyeste direktiv var fra 2009 og i den grad forældet, og det tog man

ikke alvorligt nok. Energi-, forsynings- og klimaministeren havde på mødet den 1. decem-

ber 2017 udtrykt enighed om, at beskyttelsen af privatlivet var meget vigtig. Hvis det ikke

var blevet mindre vigtigt siden sidst, hvor var så det nye, man ville arbejde videre med?

Før det blev klart, kunne Alternativet ikke tage stilling til forhandlingsoplægget.

Mikkel Dencker

kvitterede for ministerens tilsagn om at arbejde for muligheden for danske

særregler, så henvendelser fra almennyttige organisationer og politiske partier ikke bliver

kategoriseret som spam. Med der var ingen garanti for, at det ville lykkes, så Dansk Folke-

parti var skeptisk over for forordningsforslaget.

Han spurgte, hvad ministerens holdning var til, at et kommende databeskyttelsesråd i Bru-

xelles ville kunne idømme bøder på op til 20 mio. euro. Var det en bødestørrelse, som

ministeren fandt proportionel?

Holger K. Nielsen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen havde arbejdet imod, at

borgerne skulle have en påmindelse hvert halve år. Når der fra Kommissionens og andre

landes side var et ønske om at fremme privatlivets beskyttelse, burde Danmark ikke ar-

bejde imod det. Det var forståeligt, at medierne var presset, men de ville ikke gå under bare

på grund af regler om lidt mere beskyttelse. Det var ikke regeringens opgave at gå medi-

ernes ærinde over for borgerne.

Han spurgte, om definitionen på statistiske data i virkeligheden dækker alle data. Kunne

virksomheder nu bruge sådanne data til at målrette tilbud til bestemte borgere? Hvis det

var forkert forstået, måtte ministeren gerne forklare det igen.

653

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Zenia Stampe

undrede sig over, at der ikke havde været mere debat om sagen, herunder

i andre EU-lande, for transformationen af markedet skabte ganske vist store muligheder,

men også skræmmende perspektiver. Ville man have et marked, hvor det at købe en avis

medfører, at avisen får adgang til data om ens browser? Der var mulighed for at regulere

markedet politisk, men i så fald måtte det ske på EU-niveau.

Hun ville gerne have uddybet, hvad det ville sige, at metadata kunne bruges statistisk.

Betød det, at en internetudbyder kunne se, hvor mange gange der var blevet klikket på en

bestemt underside, eller var det, når sådanne data blev brugt til at målrette henvendelser

til den enkelte bruger? Handlede det om klik på udbyderens egen hjemmeside, eller om-

fattede det klik på andre hjemmesider? Ministeren måtte gerne oversende et skriftligt svar

og i øvrigt komme igen, hvis der var tid til det, så medlemmerne kunne forstå detaljerne,

for teknikken dækkede over en vigtig principiel diskussion. Man måtte ikke bare tænke, at

alt var godt, så længe Rusland ikke fik fat i oplysninger.

Formanden

oplyste, at udvalget altid kan bede om at få skriftlige forklaringer. Om ministe-

ren skulle komme igen med et nyt forhandlingsoplæg, afhang af, om der var flertal for det i

udvalget.

Holger K. Nielsen

var enig med Zenia Stampe i, at ministeren burde vende tilbage, og

spurgte, om sagen hastede? Var der et intenst forhandlingsforløb på trapperne, og var det

grunden til, at ministeren bad om et tidligt mandat?

Erhvervsministeren

var glad for Claus Larsen-Jensens tilkendegivelse og ville arbejde på

at få meldt ud til danske foreninger, hvordan reglerne skulle håndteres og implementeres.

Der måtte ikke være byrder for foreningerne, så måske skulle man også kigge på de nati-

onale regler.

Han svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen ikke afviste forslagene fra Forbrugerrådet

Tænk og Europa-Parlamentet vedrørende privatlivets beskyttelse. Regeringens fokus var

dog samtidig, at det skal være praktisk for borgeren, og det var der ikke fundet en fuldt

holdbar løsning på. Løsningen var ikke en cookie wall, som ville hæmme udviklingen uden

at være til gavn for forbrugerne. Man måtte finde en løsning midt imellem.

Han oplyste, at e-databeskyttelsesforordningen vedrører særregler for elektroniske kom-

munikationstjenester, og forordningsforslaget lagde op til at supplere reglerne i den gene-

relle databeskyttelsesforordning. Det krævede allerede samtykke på de fleste områder,

som i ”reklamer – ja tak”

for nu at bruge Rasmus Nordqvists parallel. Reglerne om person-

data i dette forordningsforslag ville gælde frem for reglerne i den generelle databeskyttel-

sesforordning. Omvendt ville den generelle forordning gælde, hvor reglerne i e-databeskyt-

telsesforordningen ikke specifikt fastsætter reglerne på et givet område. Hermed udgjorde

den generelle forordning et sikkerhedsnet.

Til Zenia Stampe og Holger K. Nielsen sagde han, at

”statistiske formål” skulle forstås

som

trafikmålinger, som giver en hjemmesideejer indsigt i, hvor mange der besøger siden og

654

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

specifikke undersider, hvor ofte det sker, og hvor lang tid de bliver der, og hvilke andre

hjemmesider de kommer fra

–

f.eks. om, hvorvidt den er fundet ved hjælp af en søgema-

skine. Disse informationer kan bruges til at optimere hjemmesidens opbygning, men må

ikke bruges til markedsføring. Metadata må kun bruges til markedsføring blandt eksiste-

rende kunder. Hvis Holger K. Nielsen f.eks. søgte efter fiskeriudstyr til brug for stemmefi-

skeri og besøgte en side, hvor han ikke i forvejen var kunde, ville han være beskyttet af

reglerne om aktivt samtykke. Hvis der er personfølsomme data, kan statistiske cookies ikke

bruges uden samtykke.

Han var uenig med Zenia Stampe i, at perspektiverne var skræmmende. Det gav nogle

fantastiske muligheder for et bedre samfund. Forslaget gik i den rigtige retning sammenlig-

net med tidligere forslag, da de tidligere danske ønsker var blevet imødekommet. Danmark

var inspireret af Holland, hvor man allerede i nogle år havde undtaget statistiske cookies

fra krav om samtykke.

Praktisk ville det foregå sådan, at udviklerne skulle sørge for, at privatlivsindstillinger gør

det muligt at sige nej til sporing. Herefter ville browserne selv afvise cookies på en synlig

og letforståelig måde. Hvordan indstillingerne kom til at se ud, og hvilke cookies man skulle

kunne vælge imellem, var ikke nøjere defineret i forslaget. Det var kun slået fast, at indstil-

lingerne skulle være synlige og letforståelige, og at brugeren ville blive tvunget til at tage

stilling, før softwaren kunne installeres eller anvendes.

Ministeren svarede Mikkel Dencker, at han ikke ville tage stilling til bødestørrelsen, som

han ikke havde hørt om. I lighed med, hvad der gjaldt i den generelle databeskyttelsesfor-

ordning, ville det være op til medlemsstaterne selv at fastlægge bødestørrelsen.

Til Holger K. Nielsen sagde han, at det var regeringens vurdering, at det var nødvendigt,

at medlemsstaterne kom med konkrete forslag nu, f.eks. til ændringer af teksten, og tydeligt

kunne markere de stærkeste prioriteter. Derfor bad han om et tidligt mandat.

Formanden

gjorde det klart, at det er regeringen alene, der afgør, om ministeren vender

tilbage, hvis udvalget giver et mandat. Et mandat, der blev givet nu, ville være et mandat

på det foreliggende grundlag.

Erhvervsministeren

kommenterede, at han kun var interesseret i den bedst mulige dialog.

Regeringen havde brug for mandatet nu, men han ville gerne orientere udvalget senere

om forslagets videre gang.

Rasmus Nordqvist

gik ud fra, at man ville have en forordning om e-databeskyttelse, fordi

den generelle databeskyttelsesforordning ikke var dækkende. Men nu sagde ministeren,

at den generelle forordning gælder, der hvor man ikke laver særregler for e-data. Mente

ministeren dermed, at den generelle forordning var dækkende, og at der dermed ikke var

grund til yderligere privatlivsbeskyttelse? Regeringen lod ikke til at prioritere privatlivsbe-

skyttelsen, som glimrede ved sit fravær i forhandlingsoplægget.

655

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Erhvervsministeren

svarede, at særreglerne i e-databeskyttelsesforordningen supplerer

den generelle forordning. Den generelle gælder, hvor der ikke er særregler. Så ja, man var

dækket ind af et sikkerhedsnet. Han understregede, at forslaget ikke kun omfattede per-

sondata, men alle data relateret til elektronisk kommunikation, herunder virksomhedsdata.

Regeringens vurdering var, at der var var brug for en fælles europæisk regulering, fordi

salg og markedsføring ofte foregår på tværs af grænserne. Forslaget var et fremskridt, fordi

det ville sikre, at udenlandske erhvervsdrivende ikke fik mulighed for at sende spam til

danske forbrugere.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, da

det ikke tog hensyn til de behov for mere privatlivsbeskyttelse, som både flere høringssvar

og Europa-Parlamentet havde understreget.

Holger K. Nielsen

var positiv over for forordningsforslaget, men ikke nødvendigvis over

for regeringens forhandlingsstrategi. Hvis Socialistisk Folkeparti skulle støtte forhandlings-

oplægget, måtte regeringen gøre det mere klart, at man havde taget hensyn til balancen

mellem muligheder og privatliv.

Zenia Stampe

meddelte, at Det Radikale Venstre ikke kunne støtte forhandlingsoplægget,

selv om der var gode ting i det, og at partiet gerne ville have ministeren til at vende tilbage

med et nyt. Regeringen burde have givet udtryk for en mere skeptisk tilgang, som tog mere

hensyn til principielle spørgsmål om samfundets udvikling.

Peter Hummelgaard Thomsen

meddelte, at Socialdemokratiet støttede forhandlingsop-

lægget, men han forstod de øvrige partiers bekymringer. Hvorfor havde ministeren ikke

bedt om et foreløbigt mandat?

Formanden

påpegede, at der ikke findes noget, der hedder et foreløbigt mandat.

Mikkel Dencker

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti havde

ytret sig imod det.

656

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

2. Rådskonklusioner om en europæisk industripolitik



Politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2017) 0479

Rådsmøde 3604

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Erhvervsministeren:

Det bulgarske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklu-

sioner om en europæisk erhvervspolitik, der ventes drøftet og vedtaget på rådsmødet.

Rådskonklusionerne tager afsæt i tidligere drøftelser og gentager ønsket om at udvikle en

fremtidssikret politisk ramme, der kan styrke industriens konkurrenceevne og fastholde ar-

bejdspladser i Europa.

Rådskonklusionerne skal tilskynde den kommende kommission til at udarbejde en ny er-

hvervspolitisk strategi frem mod 2030, som bl.a. skal indeholde en fælles plan for, hvordan

man kan koordinere initiativer på regionalt, nationalt og EU-niveau.

Der forventes at være generel opbakning til rådskonklusionerne. Regeringen støtter over-

ordnet rådskonklusionerne, men ønsker mere fokus på frihandel og bedre regulering. Det

er vigtigt, at alle de fælles politikker sigter på at understøtte vores virksomheder bedst mu-

ligt i omstillingen til en global økonomi, hvor bæredygtighed og digitalisering både er blandt

de store udfordringer og de store muligheder.

Rasmus Nordqvist

mente, at en fælleseuropæisk erhvervspolitisk strategi ikke kun skulle

dreje sig om frihandel og konkurrence, men at man også udnyttede den til grøn omstilling.

Erhvervsministeren

svarede, at det gjaldt om at finde en balance, hvor man ikke er pro-

tektionistisk og samtidig understreger Danmarks særlige holdning til grøn økonomi.

657

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

3. 25-året for det indre marked: vejen frem



Præsentation og politisk drøftelse

Rådsmøde 3604

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Erhvervsministeren:

EU kan i år fejre 25-års fødselsdag, og Kommissionen forventes der-

for at redegøre for de væsentligste resultater af det indre marked. Jeg forventer, at Kom-

missionen i den forbindelse navnlig vil lægge vægt på de økonomiske gevinster ved det

indre marked, som både kommer borgere og virksomheder til gode.

Derudover forventer jeg, at Kommissionen vil informere om vigtigheden af, at medlemssta-

terne fortsat støtter op om det indre marked og de nye initiativer, der søger at styrke og

realisere det indre markeds potentiale. Jeg forventer i den sammenhæng, at Kommissio-

nen vil gøre status over gennemførelsen af strategien for det indre marked fra 2015, der

danner rammen for den nuværende kommissions arbejde med at styrke det indre marked.

Regeringen støtter varmt op om det indre marked, som har været en stor succes for Dan-

mark og danskernes økonomi. Vi lavede i Erhvervsministeriet i 2017 en indre markedsana-

lyse, som viser, at vores BNP er godt 5 pct. højere i dag, end hvis Danmark ikke var en del

af det indre marked.

Der er derfor gode grunde til, at vi fra dansk side støtter op om et styrket indre marked. Fra

dansk side vil vi takke Kommissionen for arbejdet med indre markedsstrategien og opfordre

til forsat at se på, hvordan vi kan styrke det indre marked.

658

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

4. Konkurrenceevnetjekket



Præsentation og politisk drøftelse

Rådsmøde 3604

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

EUU alm. del (17)

–

bilag 221 (udvalgsmødereferat side 281, senest

behandlet i EUU 24/11-17)

Erhvervsministeren:

Den sidste sag,

jeg vil nævne, er drøftelserne af EU’s generelle øko-

nomiske udvikling, som kaldes et konkurrenceevnetjek. Sagen er på dagsordenen til råds-

mødet til drøftelse. Det forventes, at drøftelsen vil omhandle, hvordan regulering af det

indre marked for tjenesteydelser påvirker industrien.

Tjenesteydelser udgør en større og større del af økonomien i forhold til tidligere og spiller

derfor en vigtig rolle for industriens konkurrenceevne. Kommissionen ventes derfor at præ-

sentere en analyse af, hvilke omkostninger barrierer inden for det indre marked for tjene-

steydelser skaber, og hvilke fordele der vil være ved at fjerne dem.

Fra dansk side vil denne analyse blive budt velkommen, da den kan gøre det nemmere for

medlemsstaterne at lave reformer og ad den vej styrke det indre marked for tjenesteydel-

ser. Det er i Danmarks klare interesse at gøre det nemmere for vores servicevirksomheder

at eksportere til det indre marked.

659

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

5. Det europæiske semester 2018: digitaliseringen

af EU’s økonomi



Politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2017) 0690

Rådsmøde 3604

–

bilag 2 (samlenotat side 1)

Erhvervsministeren:

Der forventes en overordnet drøftelse af, hvordan digitalisering af

EU’s økonomi kan være

med til at styrke vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen støtter som bekendt Kommissionens ambition om at skabe et digitalt indre

marked som et

vigtigt skridt i digitaliseringen af EU’s økonomi.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at de enkelte initiativer med fokus på digita-

lisering skaber gode muligheder for nye digitale forretningsmodeller; gør det lettere for virk-

somheder at skalere deres forretning i EU; og generelt sikrer, at europæisk lovgivning er

digitaliseringsklar.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Erhvervsministeren:

Jeg vil kort give en status på forhandlingerne af Kommissionens for-

slag om at styrke den nationale håndhævelse af EU’s konkurrenceregler –

som i daglig tale

kaldes ECN+-forslaget. Forslaget blev forelagt til forhandlingsoplæg i november, hvor ud-

valget udtrykte ønske om at blive orienteret om forhandlingerne.

Fra dansk side bakker vi op om direktivets formål, fordi fri og lige konkurrence bidrager til

vækst, produktivitet og innovation. Dog lægger vi betydelig vægt på, at forslaget ikke inde-

holder krav om, at de nationale konkurrencemyndigheder enten kan pålægge administra-

tive bøder eller kan anmode domstolene om,

at bøder pålægges ”ikkestrafferetligt” –

denne sammenhæng også kaldet civile bøder.

Som jeg understregede, da vi mødtes i november, er forhandlingerne vanskelige for Dan-

mark, fordi vi står meget alene med ønsket om at få kravet ud.

Derfor har vi fra dansk side været i dialog med en række medlemsstater, Kommissionen

og formandskabet, hvor vi har fremført forskellige løsningsforslag med henblik på at sikre

vores nuværende strafferetlige system. Senest har vi fremsat et forslag for at få ændret

ordlyden, sådan at den vil kunne rumme vores eksisterende adgang til at udstede admini-

strative bødeforelæg.

660

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Det er dog desværre mit indtryk, at der ikke er opbakning fra Kommissionen eller de andre

lande til de danske løsningsforslag, og det er forventningen, at Rådet allerede opnår enig-

hed i løbet af foråret.

Fremadrettet løsning

Derfor er vi fra dansk side nødt til at se på de næstbedste alternativer.

De såkaldte administrative bøder rejser væsentlige spørgsmål i forhold til grundloven, og

vi vil derfor reelt skulle indføre den anden bødeform

–

nemlig civile bøder. Dette vil ikke

være problematisk i forhold til grundloven, men vil bryde med vores retspleje og retstradi-

tion.

Skulle vi ende der, hvor det ikke kan lade sig gøre at få indført en undtagelse til kravet om

administrative eller civile bøder, vil det være regeringens største prioritet at opretholde flest

mulige retssikkerhedsmæssige garantier fra strafferetsplejen ved fremtidig pålæggelse af

civile bøder i konkurrencesager. Det bliver en overordentlig vanskelig teknisk øvelse

–

derfor kan jeg heller ikke nu gå i detaljer med, hvordan vi vil indrette os fremadrettet.

Den gode nyhed er, at vi har fået indført i formandskabets seneste kompromisforslag, at

de strafferetlige garantier skal opretholdes i konkurrencesager også efter direktivet. Dette

vil vi forsøge at fastholde i forhandlingerne.

Jeg vil naturligvis holde udvalget orienteret i forbindelse med forhandlingerne, når det er

relevant.

661

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 432 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren forelagde dagsordenpunkterne 1-7, udlændinge- og integrationsministe-

ren dagsordenspunkterne 8-9 og børne- og socialministeren dagsordenpunkt 10.

Justitsministeren

oplyste, at der den 8.-9. marts 2018 skulle afholdes rådsmøde om ret-

lige og indre anliggender i Bruxelles. Som det fremgik af samlenotatet, var der syv sager

på rådsmødedagsordenen, der vedrørte Justitsministeriets område. Flere af sagerne var

omfattet af retsforbeholdet, og ministeren ville derfor koncentrere sig om enkelte udvalgte

sager, som han mente ville have udvalgets interesse.

Udlændinge- og integrationsministeren

ville orientere om det første formelle RIA-råds-

møde under bulgarsk formandskab, der skulle afholdes i den kommende næste uge. Der

var kun to punkter på ministerens del af dagsordenen: et nyt EU-forslag om interoperabilitet

mellem EU-informationssystemer og status på migration.

Børne- og socialministeren

ville forelægge punktet til orientering. Forslaget var omfattet

af retsforbeholdet og ville derfor ikke gælde for Danmark. Da forslaget vedrørte familieret,

skulle det vedtages ved enstemmighed.

1. Samarbejde med lande på det vestlige Balkan om terrorbekæmpelse



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3603

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Se punkt 2.

2. RIA-agenturers rolle i forbindelse med terrorbekæmpelse



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3603

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Justitsministeren:

Dagsordenens første og andet punkt vedrører terrorbekæmpelse. Jeg

nævner sagerne til orientering i dag, idet der er tale om ikkelovgivningsmæssige tiltag.

På rådsmødet den 8.-9. marts 2018 forventer vi, at der vil være en generel udveksling af

synspunkter om terrorbekæmpelse i EU, hvor Kommissionen overordnet forventes at ville

opfordre medlemslandene til at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Vi

forventer også, at formandskabet lægger op til, at ministrene skal udveksle synspunkter

om en række påtænkte initiativer fra Kommissionen om styrkelse af

EU’s samarbejde med

lande på det vestlige Balkan. Det drejer sig bl.a. om flere forbindelsesofficerer fra Europol

til det vestlige Balkan, bedre informationsudveksling og udvikling af fælles handlingsplaner

for terrorbekæmpelse.

662

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Fra dansk side bakker vi generelt fuldt op om at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæm-

pelsesområdet. Vi er

også overordnet positive over for en styrkelse af EU’s

samarbejde

med lande i det vestlige Balkan. Vi imødeser dog en mere konkret udmøntning af Kommis-

sionens initiativer. Fra dansk side er der desuden fokus på, at klassificerede oplysninger

skal behandles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og national sikker-

hed.

Derfor vil man fra dansk side ikke kunne støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-

medlemsstaterne obligatorisk eller automatisk udveksling af sådanne oplysninger.

663

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Samarbejde mellem EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitiske missioner/

operationer og RIA-agenturer



Politisk opbakning

Rådsmøde 3603

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (17)

–

bilag 166 (udvalgsmødereferat side 192,

behandlet i EUU 10/11-17 ved forsvarsministeren)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse

af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet



Udveksling af synspunkter vedrørende direktivets implementering

KOM (2011) 0032

Rådsmøde 3603

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

EU-note (15)

–

E 13 (note af 23/11-15)

KOM (2011) 0032

–

bilag 3 (faktaark om PNR og Eurojust)

KOM (2011) 0032 - svar på spm. 1 om fordele for henholdsvis Danmark og

de andre EU-lande ved dansk deltagelse i PNR-direktivet, fra

justitsministeren

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 318, senest

behandlet i EUU 1/12-17, ikke omtalt)

EUU alm. del (16)

–

bilag 254 (udvalgsmødereferat side 258, senest

behandlet i EUU 16/11-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 697 (udvalgsmødereferat side 907 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/5-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

664

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om bekæmpelse af svig og

forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA



Generel indstilling

KOM (2017) 0489

Rådsmøde 3603

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et

forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)



Status for gennemførelsen

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3603

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3603

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 313, sag om

kryptering behandlet på EUU møde 1/12-17)

Justitsministeren:

Punktet omhandler forbedret grænseoverskridende adgang til elektro-

nisk bevismateriale (e-beviser). Emnet er knyttet til det bredere emne om strafforfølgelse i

cyberspace, der gennem en længere periode har været på dagsordenen for en række råds-

møder.

Der forventes en udveksling af synspunkter om forbedret grænseoverskridende adgang til

e-beviser med fokus på den internationale udvikling, eventuelle nationale udviklinger og

ideer til den videre proces. Et element i Kommissionens arbejde med strafforfølgelse i cy-

berspace er et kommende forslag til en retsakt, som har til formål at lette den grænseover-

skridende adgang til elektronisk bevismateriale med henblik på at sikre effektiv efterforsk-

ning og retsforfølgelse af kriminelle.

Det var forventningen, at Kommissionens forslag til en retsakt ville blive præsenteret på

det kommende rådsmøde, men Kommissionen har meddelt, at man alligevel ikke når at

blive klar hertil. I stedet er det forventningen, at drøftelsen på rådsmødet vil blive af mere

generel karakter, herunder omhandle den generelle udvikling på området både inden for

og uden for EU. Men når forslaget fremlægges, vil vi naturligvis få lejlighed til at drøfte

sagen nærmere.

Jeg kan dog overordnet sige, at det for regeringen er en prioritet, at retshåndhævende

myndigheder har de nødvendige værktøjer til brug for efterforskning, bevisoptagelse og

665

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

retsforfølgelse i sager, som omhandler cyberkriminalitet med grænseoverskridende karak-

ter. Regeringen er derfor også overordnet set positivt indstillet over for praktiske foranstalt-

ninger til forbedring af den grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale og

ser frem til at modtage et forslag til en retsakt fra Kommissionen.

Som jeg nævnte indledningsvis, er der denne gang ikke tale om en tung rådsmødedagsor-

den. Jeg vil derfor slutte min tale her og i stedet give udvalget muligheden for at spørge ind

til de emner, som særligt interesserer udvalget.

666

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

8. Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0793, KOM (2017) 0794

Rådsmøde 3603

–

bilag 3 (samlenotat side 3)

EU-note (17)

–

E 17 (EU-note af 23/2-18)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Kommissionen fremsatte den 15. december

2017 to forordningsforslag om interoperabilitet

–

man kan vel kalde det samspil mellem

EU’s it-systemer på justits- og indenrigsområdet. Systemerne vedrører grænser, migration,

asyl og sikkerhed.

Ønsket om forbedret samspil mellem systemerne har længe været undervejs. Hovedfor-

målet er at forbedre grænseforvaltningen ved Schengenområdets ydre grænser og at for-

bedre sikkerheden internt i EU.

Med forslagene skulle det blive muligt for eksisterende og kommende systemer eller data-

baser, der indeholder oplysninger om EU-

og tredjelandsstatsborgere, at ”tale sammen”.

Det er således ikke tanken, at der skal etableres nye databaser.

Helt overordnet giver forslagene mulighed for hurtigt, problemfrit og mere systematisk at

modtage information vedrørende personer, der rejser ind i Schengen. I stedet for at søge i

fem systemer om en person, vil kompetente myndigheder kunne nøjes med at søge ét

sted. Systemet sikrer automatisk, at myndigheden kun får adgang til de oplysninger, som

den har ret til.

Forslagene skal derudover sikre effektivisering af retshåndhævende myndigheders adgang

til oplysninger fra de forskellige databaser med henblik på mere effektivt at kunne fore-

bygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser som terrorisme og anden alvorlig kriminali-

tet.

Ministeriet har netop modtaget forslagene på dansk og udvalget vil modtage et grund- og

nærhedsnotat, men da forslagene nu skal drøftes på rådsmødet, orienteres udvalget via

det oversendte samlenotat.

På rådsmødet er der lagt op til en politisk drøftelse af forslagene. Jeg forventer at tilkende-

give, at man fra dansk side overordnet er positivt stemt over for forslagene, idet det natur-

ligvis er en forudsætning, at formålet står mål med omkostningerne, og at forslagene re-

spekterer regler om beskyttelse af persondata.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at man i diskussionen om ETIAS havde diskuteret beskyt-

telsen af data, da der var tale om følsomme oplysninger. Han kunne forstå, at man lavede

det sådan, at systemet kun indeholder de oplysninger, som myndighederne har ret til at få.

Lå sagen under databeskyttelsesforordningen, eller var der tale om parallelle regler?

667

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

Udlændinge- og integrationsministeren

mente, at det var bedst, hvis hun kunne sende

et notat som svar på spørgsmålet, der var af teknisk karakter.

668

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

9. Migration: state of play



Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse

Rådsmøde 3603

–

bilag 3 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 53,

senest behandlet i EUU 6/10-17)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Formandskabet har sat en statusdrøftelse om

migration på dagsordenen. Jeg forventer, at formandskabet vil fremsende et diskussions-

oplæg til drøftelsen.

Jeg regner med, at drøftelsen vil dreje sig om gennemførelsen af handlingsplanen for ind-

satsen på den centrale Middelhavsrute. Derudover forventer jeg, at vi vil drøfte de eksterne

aspekter af migration, herunder tredjelandes tilbagetagelse af egne statsborgere og for-

mentlig berøre EU-Tyrkiet-aftalen.

Regeringens holdning er velkendt. Helt overordnet skal vi have fokus på at stoppe den

irregulære migration mod Europa. Derfor lægges der fra dansk side stor vægt på effektiv

gennemførelse af Maltaerklæringen fra den 3. februar 2017 og dermed handlingsplanen

for den centrale middelhavsrute.

Danske prioriteter i arbejdet med EU’s migrationspolitik

er fortsat at:



styrke og sikre de ydre grænser,

sikre bedre beskyttelse af og assistance til flygtninge og fordrevne i

deres nærområder,

bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel langs migrations-

ruterne,

håndtere de grundlæggende årsager til migration

og i øvrigt sikre korrekt og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-

regelsæt på grænse- og asylområdet.

Samarbejdet med tredjelande om effektiv udsendelse og tilbagetagelse er selvfølgelig også

en klar prioritet for regeringen.

Det er ganske enkelt uacceptabelt, at lande ikke tager egne statsborgere tilbage, der af

den ene eller anden grund ikke har lovligt ophold. Her skal vi være parate til at tage alle

redskaber i brug, og vi skal fortsætte med at tænke tilbagesendelse ind i vores generelle

udenrigspolitik.

Danmark støtter aktivt op om samarbejdet mellem EU og relevante tredjelande, herunder

Libyen. Det gør vi bl.a. gennem finansielle bidrag til EU’s Afrika Trustfond og internationale

organisationer. Regeringen er positivt indstillet over for at fortsætte med at udbygge sam-

669

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

arbejdet med udvalgte tredjelande for derved at sikre, at irregulære migranter langs migra-

tionsruterne mødes så tæt på deres egne lande som muligt og på ordentlig vis kan hjælpes

hjem igen.

I forhold til udviklingen på den centrale middelhavsrute kan jeg sige, at presset fortsat er

højt på Italien, selv om vi i den seneste tid har set et fald i antallet af migranter, der benytter

den rute. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med de tiltag, der giver resultater, herunder

at bistå Italien, men også bistå de lande, hvorfra de irregulære migranter afsejler fra.

Derfor skal EU også fortsætte med at opkvalificere den libyske kystvagt samtidig med, at

vi skal holde fokus på at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel. Det er også

vigtigt, at vi fortsætter med at støtte de libyske lokalsamfund både for at underbygge stabi-

liteten i landet og for at forbedre forholdene for de mange irregulære migranter, der i dag

befinder sig i Libyen. Her er samarbejde med UNHCR og IOM vigtigt.

Den seneste udvikling på den vestlige og østlige middelhavsrute har vist, at det er vigtigt,

at vi fortsat følger situationen på alle migrationsruter tæt.

Vi så en markant stigning på den vestlige middelhavsrute i løbet af 2017, men det er trods

alt fra et lavt udgangspunkt. Og i begyndelsen af 2018 har vi set en stigning i antallet af

ankomster til Grækenland i forhold til samme periode i 2016. Det betyder selvfølgelig, at vi

fortsat skal holde fast i EU-Tyrkiet-aftalen og sikre dens gennemførelse.

Selv om presset på Europas grænser er lavere nu, end det var i 2015, er der stadig meget,

der skal gøres for at sikre, at vi får stoppet strømmen af irregulære migranter til Danmark

og Europa. Der er ganske enkelt tale om et langt, sejt træk.

Holger K. Nielsen

spurgte, om overtrædelserne af menneskerettighederne, som går ud

over de migranter og flygtninge, der er havnet i Libyen, ville blive taget op.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at det emne var blevet vendt flere gange

blandt ministrene. Ministeren havde 1 år tidligere mødtes med sin italienske pendant, der

fortalte, at der var et samarbejde med libyske kommuner. Det var klart, at der var et stærkt

fokus på menneskerettighedssituationen i Libyen, og det skulle der blive ved med at være.

Samtidig kunne man godt styrke kystvagten, hvilket man også gjorde.

670

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

10. Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om

internationale barnebortførelser (omarbejdning)



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0411

Rådsmøde 3603

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 377,

senest behandlet i EUU 1/12-17)

Børne- og socialministeren:

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget vil der-

for ikke gælde for Danmark. Da forslaget vedrører familieret, skal det vedtages med en-

stemmighed.

Bruxelles II a-forordningen vedrører navnlig internationale sager om forældreansvar, og

den indeholder bl.a. regler om fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar og om tilba-

gegivelse af bortførte børn.

Samarbejdet mellem medlemsstaterne er forankret i en centralmyndighed i hver stat. Cen-

tralmyndighederne samarbejder navnlig om at finde den bedste løsning for det enkelte

barn.

Forslaget om ændring af forordningen drejer sig navnlig om effektivisering af fuldbyrdelsen

af afgørelser om forældreansvar og af behandlingen af sager om tilbagegivelse af bortførte

børn.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil bede medlemsstaterne drøfte, om den

nye forordning skal indeholde en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal sikre, at cen-

tralmyndighederne har tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver efter forordnin-

gen. Andre dele af forslaget forventes ikke drøftet på mødet.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, men da det som sagt er omfattet af rets-

forbeholdet, vil det ikke gælde for Danmark. Danmark skal derfor ikke tage stilling til res-

sourcesituationen for centralmyndighederne i de øvrige medlemsstater.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man sikrede ikketraditionelle familier såsom regnbuefa-

milier og begge forældres ansvar og ret til samvær med børnene.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at man generelt anerkender forældre-

ansvar, og at det også omfattede regnbuebørn.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

671

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 528: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/3-18

19. Europaudvalgsmøde 2/3 2018

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.54

672