Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
26. marts 2018
Invitation til interparlamentarisk møde om databeskyttelsespakken 15/5 i
Bruxelles
Hermed fremsendes invitation og programudkast til et interparlamentarisk
møde i Europa-Parlamentet
tirsdag den 15. maj 2018, kl. 9.30-12.30 og
14.00-17.30 i Bruxelles.
Det er Europa-Parlamentets udvalg for Borgernes
Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som inviterer. Overskriften
for mødet er ”Implementering af databeskyttelsespakken; på tærsklen til dens
anvendelse”.
Den 27. april 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU)
2016/679 (generel databeskyttelsesforordning) og direktiv (EU) 2016/680
(databeskyttelsesdirektivet med henblik på retshåndhævelse). Disse instru-
menter bliver gældende fra den 25. maj 2018 efter en implementeringsperiode
på to år. På grund af de nationale parlamenters afgørende rolle i denne pro-
ces mener LIBE-udvalget, at de er i en unik position ift. at dele deres syns-
punkter og erfaringer med implementeringen af databeskyttelsespakken.
Mødet er bygget op omkring fire sessioner: institutionelle aspekter, indvirkning
på den private sektor (herunder små og mellemstore virksomheder), teknolo-
gisk innovation samt implementeringen af direktivet om beskyttelse af per-
sonoplysninger hos politi og anklagemyndigheder (ved straffelovsovertrædel-
ser). Mødet skal således give anledning til en mere dybtgående udveksling af
individuelle positioner og erfaringer i medlemsstaterne.
Hvert parlament kan sende op til 4 medlemmer. Interesserede medlemmer
kan tilmelde sig ved at sende en e-mail til Europaudvalgets sekretariat
senest
fredag den 20. april 2018.
Med venlig hilsen
Mette Nielsen, udvalgsassistent
1/1