EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 534
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

28. marts 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-541/16

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Processkridt

Dom

Dato

12.04.18

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-

mark

KOM har den 25. oktober 2016 indgivet stævning

ved EU-Domstolen mod DK for tilsidesættelse af

forpligtelser på området for cabotagekørsel i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til marke-

det for international godskørsel. I stævningen ned-

lægger KOM påstand om, at DK ikke har opfyldt sine

forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 6, jf. artikel 8, i

forordningen, da det i dansk ret er fastsat, at ”én

cabotagekørsel” kan bestå enten af flere læssesteder

eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. KOM

påstår desuden, at DK tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

KOM gør gældende, at forordningen udtømmende

regulerer transportvirksomheders adgang til at udføre

cabotagekørsel på de betingelser, der er fastsat i for-

ordningen, og at det derfor er i strid med forordnin-

gen, når DK begrænser antallet af losse- eller læsse-

steder.

Forenede

B m.fl. (tidligere Vomero)

sager C-

Sag C-316/16, B, vedrører:

316/16 og C- Er det på forhånd udelukket, at idømmelsen og den

efterfølgende fuldbyrdelse af en fængselsstraf kan

424/16

føre til, at den tætte integration af en unionsborger,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

17.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

der indrejste i værtsmedlemsstaten i en alder af tre år,

kan anses for afbrudt, således at der ikke foreligger et

uafbrudt ophold i ti år som omhandlet i artikel 28,

stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 1 , og at der derfor

ikke skal ydes beskyttelse mod udsendelse i henhold

til artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38, når

unionsborgeren efter indrejsen i en alder af tre år har

tilbragt hele sit liv i den pågældende værtsmedlems-

stat, ikke længere har nogen tilknytning til den med-

lemsstat, hvor han er statsborger, og lovovertrædel-

sen, der har ført til idømmelse og fuldbyrdelse af en

fængselsstraf, først er blevet begået efter 20 års op-

hold?Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal

den fængselsstraf, der er blevet idømt for den lov-

overtrædelse, der er anledning til udsendelsen, lades

ude af betragtning ved bedømmelsen af spørgsmålet

om, hvorvidt fuldbyrdelsen af en fængselsstraf fører

til, at den tætte integration afbrydes? Såfremt spørgs-

mål 1 og 2 besvares benægtende: Hvilke kriterier er

afgørende for, om den pågældende unionsborger i et

sådant tilfælde alligevel er omfattet af beskyttelsen

mod udsendelse i henhold til artikel 28, stk. 3, litra a),

i direktiv 2004/38?Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares

benægtende: Findes der ufravigelige EU-retlige be-

stemmelser vedrørende fastsættelsen af det »tids-

punkt, hvor spørgsmålet om udsendelse opstår«, og

hvor der skal foretages en samlet vurdering af den

pågældende unionborgers situation med henblik på at

efterprøve, i hvilket omfang det forhold, at opholdet

har været afbrudt i løbet af de ti år, der går forud for

udsendelsen af den pågældende, afskærer denne fra

den øgede beskyttelse?

Sag C-424/16, Vomero, vedrører

1) Afhænger den særlige beskyttelse i henhold til

artikel 28, stk. 3, litra a), [i dir/ektiv 2004/38/EF] af

retten til tidsubegrænset ophold som omhandlet i

artikel 16 og artikel 28, stk. 2? Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, forelægges endvide-

re følgende spørgsmål med henblik på præjudiciel

afgørelse: 2) Beregnes opholdsperioden i de ti forud-

gående år som omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra a),

som a) en almindelig kalenderperiode, der beregnes

fra den relevante dato (her afgørelsen om udvisning),

der omfatter eventuelle perioder med fravær eller

fængsling, eller b) en potentielt afbrudt periode, der

beregnes ved at regne tilbage fra den relevante dato

og lægge perioder sammen, hvor den pågældende ikke

var fraværende eller i fængsel, med henblik på even-

tuelt at nå frem til et samlet forudgående ophold på ti

år? 3) Hvorledes er forholdet mellem vurderingen af,

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

hvorvidt der har været ophold i ti år som omhandlet i

artikel 28, stk. 3, litra a), og den samlede vurdering af

forbindelse med hensyn til integration?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-191/16

Titel og kort sagsresumé

Pisciotti

1. a) Er udleveringsforretninger mellem en med-

lemsstat og et tredjeland et forhold, der uafhængigt

af det konkrete tilfælde aldrig henhører under trak-

taternes materielle anvendelsesområde, således at

det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling i

artikel 18, stk. 1, TEUF ikke skal tages i betragtning

ved en (ordret) anvendelse af en forfatningsmæssig

regel (her: artikel 16, stk. 2, første punktum, i

Grundgesetz [den tyske forfatning, herefter

»GG«]), der kun forbyder udlevering af egne stats-

borgere til tredjelande? b) Såfremt dette spørgsmål

skal besvares bekræftende: Skal spørgsmål 1 besva-

res anderledes, hvis udleveringsforretningen mel-

lem en medlemsstat og Amerikas Forenede Stater

falder ind under udleveringsaftalen mellem Den

Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater?

2. I det omfang anvendelsen af traktaterne ikke på

forhånd er udelukket med hensyn til medlemssta-

ternes udleveringsforretninger med Amerikas For-

enede Stater: Skal artikel 18, stk. 1, TEUF og

Domstolens hertil relevante praksis fortolkes såle-

des, at en medlemsstat på uberettiget vis handler i

strid med forbuddet mod forskelsbehandling i

artikel 18, stk. 1, TEUF, hvis den på grundlag af en

forfatningsmæssig regel (her: GG’s artikel 16, stk.

2, første punktum) i forbindelse med begæring om

udlevering fra tredjelande behandler egne statsbor-

gere og statsborgere fra andre EU-medlemsstater

forskelligt, idet den kun udleverer de sidstnævnte?

3. Såfremt det i de ovenfor nævnte tilfælde besva-

res bekræftende, at der foreligger en tilsidesættelse

af det generelle forbud mod forskelsbehandling i

artikel 18, stk. 1, TEUF: Skal Domstolens praksis

forstås således, at der i et tilfælde som det forelig-

gende, hvor der forud for den kompetente myn-

digheds udleveringstilladelse obligatorisk skal fore-

tages en legalitetskontrol ved en retslig procedure,

hvis konklusion imidlertid kun er bindende for

myndigheden, såfremt udleveringen erklæres for

ulovlig, allerede i forbindelse med en simpel tilside-

sættelse af forbuddet mod forskelsbehandling i

artikel 18, stk. 1, TEUF kan foreligge en kvalifice-

ret tilsidesættelse, eller er en åbenbar tilsidesættelse

Interessent

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

10.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

påkrævet? 4. Såfremt en åbenbar tilsidesættelse ikke

er påkrævet: Skal Domstolens praksis fortolkes

således, at det må afvises, at der foreligger en til-

strækkelig kvalificeret tilsidesættelse i et tilfælde

som det foreliggende, allerede såfremt den nationa-

le øverste udøvende myndighed, når der ikke findes

nogen retspraksis fra Domstolens side vedrørende

den konkrete situation i sagen (her: den materielle

anvendelse af det generelle forbud mod forskels-

behandlings i artikel 18, stk. 1, TEUF i forbindelse

med medlemsstaternes udleveringsforretninger

med Amerikas Forenede Stater), som begrundelse

for dens afgørelse kan henvise til overensstemmel-

sen med tidligere afgørelser truffet af nationale

retter i samme sag?

C-320/16

Uber France

Indfører artikel L3124-13 i code des transports (lov

om transport), der er indført ved lov nr. 2014-1104

af 1. oktober 2014 om taxikørsel og chaufførtrans-

port, en ny teknisk og indirekte forskrift, der ved-

rører en eller flere tjenester i informationssamfun-

det som omhandlet i direktiv 98/34/EF 1 af 22.

juni 1998, hvorefter det er krav, at der skal gives

forudgående meddelelse om en sådan forskrift til

Europa-Kommissionen i henhold til dette direktivs

artikel 8, eller er den nævnte forskrift omfattet af

direktiv 2006/123/EF 2 af 12. december 2006 om

tjenesteydelser, hvorefter dette direktiv i henhold

dets artikel 2, litra d), ikke omfatter transportvirk-

somhed?

Banger

1) Skal principperne i Domstolens dom af 7. juli

1992, The Queen mod Immigration Appeal Tribu-

nal og Surinder Singh, ex parte: Secretary of State

for

the

Home

Department

(C-370/90,

EU:C:1992:296), fortolkes således, at en medlems-

stat skal udstede eller alternativt lette meddelelsen

af en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger,

der er ugift partner til en unionsborger, der har

udøvet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed til

at arbejde i en anden medlemsstat, og som vender

tilbage med denne partner til den medlemsstat,

hvor personen er statsborger? 2) Er der alternativt

et krav om at udstede eller alternativt lette medde-

lelsen af denne opholdstilladelse i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF

af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område (»direktiv 2004/38«)?

3) Såfremt en afgørelse om at give afslag på en

opholdstilladelse ikke træffes på grundlag af en

grundig undersøgelse af ansøgerens personlige

omstændigheder og ikke er tilstrækkeligt begrundet,

er en sådan afgørelse da ulovlig, idet den overtræ-

der artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38? 4) Er en

national retsforskrift, der hindrer, at en afgørelse

om afslag på at udstede et opholdskort til en per-

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

10.04.18

C-89/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

10.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

son, der gør gældende, at den pågældende er et

udvidet familiemedlem, kan påklages til en ret, i

overensstemmelse med direktiv 2004/38?

C-600/16

National Iranian Tanker Company mod Rådet

for Den Europæiske Union (appel)

Påstande:—Rettens dom af 14. september 2016 i

National Iranian Tanker Company mod Rådet for

Den Europæiske Union (sagT-207/15) ophæves.

—

Der træffes afgørelse i sagen, herunder navnlig:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12. febru-

ar 2015 (1) og Rådets gennemførelsesforordning

(BU) 2015/230 af 12. februar 2015 (2) annulleres,

for så vidt som de vedrører appellanten.—

Subsidiært fastslås det, at (a) Artikel 20, stk. 1, litra

c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli

2010 (3) (som ændret) og (b) artikel 23, stk. 2, litra

d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.

marts 2012 (4) (som ændret) er uanvendelige på

grund af ulovlighed, i det omfang de Ender anven-

delse over for appellanten.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger i nærværende sag og omkostningerne af-

holdt i første instans.

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepu-

blikken Tyskland

Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken

Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til direktiv 2006/40/EF (1)(klimaanlægsdirektivet)

og direktiv 2007/46/EF (2) (rammedirektivet),

—

idet den ikke har truffet de fornødne foranstaltnin-

ger for, at køretøjer af type 246, 176 og 117 atter

kunne blive bragt i overensstemmelse med de

godkendte typer (rammedirektivets artikel 12 og

artikel 30),

—

idet den ikke har truffet de foran-

staltninger, der er nødvendige for at iværksætte

sanktionerne (artikel 46, sammenholdt med artikel

5 og 18, i rammedirektivet), og

—

idet den den 17.

maj 2013 imødekom en ansøgning fra Daimler AG

om udvidelse af den gældende køretøjstype 245G

til køretøjer, for hvilke der allerede før var meddelt

en anden typegodkendelse, som de nye betingelser i

klimaanlægsdirektivet finder anvendelse på, og

derved har omgået klimaanlægsdirektivet.

- Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Finnair

Sagen vedrører: 1. Skal Montrealkonventionens

artikel 31, stk. 4, fortolkes således, at det foruden

overholdelsen af fristen for at indgive klage er en

forudsætning for at kunne drage luftfartsselskabet

til ansvar, [org. s. 14] at klagen inden for anmeldel-

sesfristen er indgivet skriftligt som omhandlet i

artikel 31, stk. 3? 2. Såfremt det er en forudsætning

for at kunne drage luftfartsselskabet til ansvar, at

klagen indgives inden for fristen og skriftligt, skal

Montrealkonventionens artikel 31, stk. 3, da fortol-

Udenrigsministeriet

10.04.18

C-668/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

11.04.18

C-258/16

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

kes således, at kravet om skriftlighed kan opfyldes

ved elektroniske procedurer og også ved registre-

ring af den anmeldte skade i luftfartsselskabets it-

system? 3. Er Montrealkonventionen til hinder for

en fortolkning, hvorefter kravet om skriftlighed må

anses for opfyldt, hvis en repræsentant for luft-

fartsselskabet med flypassagerens vidende optager

skadesanmeldelsen/klagen skriftligt enten på papir

eller elektronisk i luftfartsselskabets system? 4.

Stiller Montrealkonventionens artikel 31 andre

indholdsmæssige krav til

klagen, end at luftfartsselskabet skal underrettes om

den opståede skade?

C-550/16

A et S

Skal der i forbindelse med familiesammenføring af

flygtninge ved »uledsaget mindreårig« som om-

handlet i direktivets artikel 2, litra f), også forstås

tredjelandsstatsborger eller en statsløs under 18 år,

som ankommer til en medlemsstats område uden

at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for

den mindreårige ifølge lov eller sædvane, og som

- søger om asyl,

- under asylproceduren på medlemsstatens område

fylder 18 år,

- får meddelt asyl med tilbagevirkende kraft til

ansøgningsdatoen og

- efterfølgende søger om familiesammenføring?

Saras Energía

1) Er en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en

national ordning for energibesparelsesforpligtelser,

der primært opfyldes ved et årligt bidrag til en

national energisparefond, der er oprettet i henhold

til artikel 20, stk. 4, i direktiv 2012/27, forenelig

med dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 9? 2) Er en

national lovgivning, der fastsætter en mulighed for

at opfylde energibesparelsesforpligtelserne ved

akkreditering af de opnåede besparelser som et

alternativ til bidragene til den nationale energispa-

refond, forenelig med artikel 7, stk. 1, og artikel 20,

stk. 6, i direktiv 2012/27? 3) Såfremt det foregåen-

de spørgsmål besvares bekræftende, er reglen om

den nævnte alternative mulighed for at opfylde

energibesparelsesforpligtelserne da forenelig med

direktivets artikel 7, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, når

denne regels faktiske eksistens afhænger af, at

regeringen efter eget skøn fastsætter nærmere be-

stemmelser herom? Er den pågældende lovgivning

desuden forenelig med de to nævnte direktivbe-

stemmelser, når regeringen ikke fastsætter nærmere

bestemmelser for den nævnte alternative mulighed?

4) Er en national ordning, der alene anser energile-

verandører i detailleddet for parter, der er bundet

af energibesparelsesforpligtelserne, og ikke energi-

distributørerne, forenelig med direktivets artikel 7,

stk. 1 og 4? 5) Såfremt ovenstående spørgsmål

besvares bekræftende, er det da foreneligt med det

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

12.04.18

C-561/16

Energistyrelsen

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

nævnte direktivs artikel 7, stk. 1 og 4, at energileve-

randører i detailleddet udpeges som forpligtede

parter, uden at det begrundes, hvorfor energidistri-

butørerne ikke anses for forpligtede parter?

C-4/17 P

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(appel)

Påstande:— Den appellerede dom ophæves.

—

Den omtvistede afgørelse annulleres, for så vidt

som den udelukker udgifter på i alt 2 123 199,04

EUR, som Den Tjekkiske Republik har afholdt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Aviabaltika

1) Skal artikel 4, stk. 5, i direktiv 2002/47/EF

fortolkes således, at medlemsstaterne pålægges en

forpligtelse til at indføre bestemmelser om, at fi-

nansiel sikkerhedsstillelse ikke inkluderes i de tilba-

geværende aktiver efter sikkerhedshaverens insol-

vens (en bank under likvidation)? Er medlemssta-

terne med andre ord forpligtet til at indføre be-

stemmelser om, at en sikkerhedshaver (en bank) de

facto bør kunne opnå fyldestgørelse af sin fordring,

for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed (penge

på en konto i banken og en ret til at gøre krav på

disse penge), selv om fyldestgørelsesgrunden op-

stod efter indledningen af likvidationen af sikker-

hedshaveren (banken)?

2) Skal artikel 4, stk. 1 og 5, i direktiv 2002/47/EF

systematisk fortolkes således, at sikkerhedsstilleren

får ret til at kræve, at sikkerhedshaveren (banken)

primært opnår fyldestgørelse af sine fordringer, for

hvilke der er stillet finansiel sikkerhed (penge på en

konto i banken og en ret til at gøre krav på disse

penge), ved brug af den finansielle sikkerhedsstillel-

se og følgelig, således at sikkerhedshaveren pålæg-

ges en forpligtelse til at opfylde dette krav på trods

af indledningen af likvidation af sikkerhedshave-

ren?

3) Hvis det andet spørgsmål skal besvares benæg-

tende, og sikkerhedsstilleren dækker sikkerhedsha-

verens fordring, for hvilken der er stillet finansiel

sikkerhed, ved brug af sikkerhedsstillerens andre

aktiver,

skal

bestemmelserne

direktiv

2002/47/EF, navnlig artikel 4 og 8, fortolkes såle-

des, at sikkerhedsstilleren også burde have været

omfattet af en undtagelse fra ligebehandling af

sikkerhedshaverens (banken) kreditorer ved likvida-

tion, og således, at sikkerhedsstilleren skulle have

forrang for andre kreditorer ved likvidation med

henblik på inddrivelse af den finansielle sikkerheds-

stillelse?

Administration des douanes et droits indirects

et FranceAgriMer

Skal artikel 49 i charteret om grundlæggende ret-

tigheder fortolkes således, at den er til hinder for, at

en person dømmes for uberettiget at have opnået

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

12.04.18

C-107/17

Finansministeriet

Finanstilsynet

12.04.18

C-115/17

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

eksportrestitutioner ved at have foretaget handlin-

ger eller givet urigtige meddelelser vedrørende

karakteren af de varer, for hvilke der blev ansøgt

om restitutioner, selv om de varer, som den pågæl-

dende faktisk eksporterede, efter en efterfølgende

ændring af reglerne blev berettigede til disse restitu-

tioner?

C-151/17

Swedish Match

Er artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv

2014/40/EU ugyldige på grund af: I. tilsidesættel-

se af det almindelige EU-retlige princip om forbud

mod forskelsbehandling II tilsidesættelse af det

almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip III.

tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, TEU og det EU-

retlige subsidiaritetsprincip IV. tilsidesættelse af

artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) V. til-

sidesættelse af artikel 34 og 35 TEUF og VI. til-

sidesættelse af artikel 1, 7 og 35 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Krüsemann e.a. m.fl.

1. Udgør fravær af en væsentlig del af det for gen-

nemførelsen af flyvninger nødvendige personale

hos det transporterende luftfartsselskab på grund

af sygemeldinger en usædvanlig omstændighed som

omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr.

261/2004? Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende: Hvor høj skal fraværsandelen være,

for at det kan lægges til grund, at der foreligger en

sådan omstændighed? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: Udgør det spon-

tane fravær af en væsentlig del af det for gennem-

førelsen af flyvninger nødvendige personale hos

det transporterende luftfartsselskab på grund af en

arbejdsretligt og overenskomstretligt ulovlig ar-

bejdsnedlæggelse (»vild strejke«) en usædvanlig

omstændighed som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 261/2004? Såfremt det andet

spørgsmål besvares bekræftende: Hvor høj skal

fraværsandelen være, for at det kan lægges til

grund, at der foreligger en sådan omstændighed? 3.

Såfremt det første eller det andet spørgsmål besva-

res bekræftende: Skal den usædvanlige omstændig-

hed have foreligget for selve den aflyste flyvning,

eller er det transporterende luftfartsselskab beretti-

get til ud fra driftsøkonomiske overvejelser at op-

stille en ny afgangsplan?

PPC Power

Skal formålene med og principperne i direktiv

2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om

ændring af direktiv 96/61/EF (herefter »direkti-

vet«), dvs. (i) formålet om at reducere emissioner

takket være teknologiske fremskridt (artikel 1 samt

2. og 20. betragtning), (ii) formålet om at bevare

den økonomiske udvikling og det indre markeds

integritet samt undgå konkurrencefordrejninger (5.

Sundheds- og Ældre-

ministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

12.04.18

Forenede

sager

C-195/17-

C-203/17,

C-226/17,

C-228/17,

C-254/17,

C-274/17-

C-286/17

C-290/17-

C-292/17

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

12.04.18

C-302/17

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

og 7. betragtning), (iii) formålet om at sikre finan-

sielt og økonomisk gunstige betingelser for reduk-

tion af emissioner (artikel 1), retssikkerhedsprin-

cippet i forhold til driftsledere som defineret i

artikel 3, litra f), henset til, at driftsledere i overens-

stemmelse med artikel 9 har ret til at forvente, at

den nationale tildelingsplan ikke ændres senere end

18 måneder inden begyndelsen af den pågældende

periode (dvs. fra den 30.6.2006 med hensyn til

perioden fra 2008 til 2012), (iv) kravet om gratis

tildeling af emissionskvoter (artikel 10), og (v)

retten for de i artikel 13, stk. 3, andet afsnit, om-

handlede personer til at få udstedt emissionskvoter

til erstatning af kvoter, som disse havde, men som

medlemsstaterne [ikke] har annulleret i overens-

stemmelse med artikel 13, stk. 3, første afsnit,

fortolkes således, at de er til hinder for en med-

lemsstats nationale lovgivning, hvorefter driftslede-

re som defineret i direktivets artikel 3, litra f), der er

afgiftspligtige i denne medlemsstat, skal betale en

særlig afgift, (i) hvis retsgrundlag består i, at afgif-

ten pålægges forvaltningen af emissionskvoter (i

tilfælde af manglende brug og salg) uden at tage

højde for, om driftslederen i kraft heraf opnår en

fordel, (ii) såfremt disse emissionskvoter er blevet

tildelt disse driftsledere på grundlag af den nationa-

le tildelingsplan, som medlemsstaten har fremlagt

for Europa-Kommissionen for perioden fra 2008

til 2012 i overensstemmelse med direktivets artikel

9 (dvs. at denne plan er blevet forelagt Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne i henhold til

direktivets artikel 9, stk. 1, og ikke er blevet afvist

af Europa-Kommissionen i medfør af direktivets

artikel 9, stk. 3), idet planen i henhold til direktivets

artikel 10 fastsætter, at for den femårsperiode, der

begynder den 1. januar 2008, tildeles 100% af kvo-

terne gratis, (iv) hvor satsen for denne afgift svarer

til 80% af afgiftsgrundlaget for afgiften på emissi-

onskvoter, hvilket fastsættes ud fra summen af det

resultat, der fremkommer ved at multiplicere de

overførte (solgte) emissionskvoter i hver kalender-

måned med emissionskvoternes gennemsnitlige

markedspris i kalendermåneden forud for den

måned, hvor overdragelsen er sket, og det resultat,

der fremkommer ved at multiplicere de ikke-

anvendte emissionskvoter med emissionskvoternes

gennemsnitlige markedspris i det pågældende ka-

lenderår, og (v) hvor de gennemsnitlige markeds-

priser beregnes som det simple aritmetiske gen-

nemsnit af priserne for dagens sidste børstransakti-

on (dvs. at afgiften ikke afhænger af emissionskvo-

ternes faktiske salgspris)?

C-323/17

People Over Wind et Sweetman

Om og under hvilke omstændigheder afhjælpende

foranstaltninger kan tages i betragtning ved gen-

nemførelsen af en undersøgelse af vurderingen af

virkningerne på lokaliteten i henhold til habitatdi-

rektivets artikel 6, stk. 3?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

C-335/17

Valcheva

Skal begrebet »samværsret« i artikel 1, stk. 2, litra a),

og artikel 2, nr. 10), i Rådets forordning (EF) n r.

2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser i ægteskabssager og i sager vedrørende foræl-

dreansvar fortolkes således, at det ikke kun omfat-

ter samværet mellem forældrene og barnet, men

også samværet med andre slægtninge end forældre-

ne, nemlig bedsteforældrene?

Egenberger

1) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF

fortolkes således, at en arbejdsgiver såsom den

sagsøgte i den foreliggende sag

‒

eller kirken på

dennes vegne

‒

med bindende virkning selv kan

bestemme, om et krav om, at en ansøger tilhører

en bestemt religion, under hensyn til aktivitetens

karakter eller den sammenhæng den indgår i, udgør

et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt

krav på baggrund af arbejdsgiverens/kirkens etik?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benæg-

tende: Skal der i en retstvist som den foreliggende

ses bort fra en bestemmelse i national ret

‒

som

her AGG’s § 9, stk. 1, første alternativ

‒

hvorefter

det også er tilladt at udøve forskelsbehandling på

grund af en persons religion ved beskæftigelse

gennem trossamfund og institutioner, der henhører

under disse, såfremt det henset til dette trossam-

funds selvforståelse og selvbestemmelsesret er

berettiget at stille et erhvervsmæssigt krav om, at

en person tilhører en bestemt religion? 3) Såfremt

det første spørgsmål besvares benægtende, spørges

der desuden om følgende: Hvilke krav skal der

stilles til aktivitetens karakter eller den sammen-

hæng den indgår i, for at det kan anses for at udgø-

re et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæs-

sigt krav på baggrund af organisationens etik som

omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv

2000/78/EF?

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (1) (herefter »habitatdirektivet«), idet den

har vedtaget et bilag til skovforvaltningsplanen for

skovfogedsområdet Białowieża, uden at have sikret

sig, at dette bilag ikke ville have en negativ indvirk-

ning på integriteten af lokaliteten af fælleskabsbe-

tydning (LAF) og det særlige bevaringsområde

(SBO) PLC200004 Puszcza Białowieska. —

Det

fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel

6, stk. 1, og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2)

Børne- og Social-

ministeriet

12.04.18

C-414/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Dom

17.04.18

C-441/17

Miljø- og Fødevare–

ministeriet

Dom

17.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

(herefter »fugledirektivet«), idet den ikke har truffet

de nødvendige bevaringsforanstaltninger, som

opfylder de økologiske behov for naturtyper i bilag

I til habitatdirektivet, arter i bilag II til samme

direktiv, fugle i bilag I til fugledirektivet og regel-

mæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke

er anført i det sidstnævnte bilag, for hvilke LAF’en

og SBO’et PLC200004 Puszcza Białowieska blev

oprettet.

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdi-

rektivets artikel 12, stk. 1, litra a) og d), idet den

ikke har sikret en streng beskyttelse af de i bilag IV

til habitatdirektivet anførte saprofytiske billearter

(sinoberbille [Cucujus cinnaberinus], pragtbille

[Buprestis splendens], melandryidaebille [Phryg-

anophilus ruficollis] og pythidaebille [Pytho kol-

wensis]), dvs. ikke har forbudt forsætligt drab og

forstyrrelse samt beskadigelse eller ødelæggelse af

disse billers yngle- eller rasteområder i skovfogeds-

området Białowieża. —

Det fastslås, at Republik-

ken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til fugledirektivets artikel 5, litra b) og d), idet den

ikke har sikret beskyttelse af de i [bilag I til] fugledi-

rektivet anførte fuglearter, især den hvidryggede

flagspætte (Dendrocopos leucotos), den tretåede

spætte (Picoides tridactylus), spurveuglen (Glauci-

dium passerinum) og perleuglen (Aegolius fune-

reus), eller ikke har sikret, at disse fuglearter i skov-

fogedsområdet Białowieża ikke dræbes og ikke

forstyrres i yngletiden, og at deres reder og æg ikke

forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

C-123/17

Yön

1. Er standstill-klausulen i artikel 7 i Associerings-

rådets afgørelse nr. 2/76 blevet erstattet fuldstæn-

digt af standstill-klausulen i artikel 13 i Associe-

ringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller skal lovligheden

af nye restriktioner for den frie bevægelighed for

arbejdstagere, der er blevet indført mellem afgørel-

se nr. 2/76’s ikrafttræden og anvendelsesdatoen for

artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, fortsat vurderes på

grundlag af artikel 7 i afgørelse nr. 2/76? 2. Såfremt

det første spørgsmål skal besvares således, at artikel

7 i beslutning nr. 2/76 ikke er blevet erstattet fuld-

stændigt: Skal Den Europæiske Unions Domstols

praksis vedrørende artikel 13 i beslutning nr. 1/80

da i fuldt omfang overføres på anvendelsen af

artikel 7 i beslutning nr. 2/76, således at artikel 7 i

beslutning nr. 2/76 principielt også omfatter en

national ordning, der er indført med virkning fra

den 5. oktober 1980, ved hvilken ægtefællesam-

menføring med en tyrkisk arbejdstager gøres betin-

get af, at der er udstedt et nationalt visum? 3. Er

indførelsen af en sådan national ordning begrundet

i et tvingende alment hensyn, navnlig i målet om en

effektiv immigrationskontrol og styring af migrati-

onsstrømmene, når der tages hensyn til særlige

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

19.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

omstændigheder i det enkelte tilfælde ved en billig-

hedsklausul?

C-164/17

Grace et Sweetman

EU-Domstolen er blevet forelagt følgende

spørgsmål: Når (a) en beskyttet lokalitet har som sit

væsentligste formål at være levested for en bestemt

art (b) beskaffenheden af det levested, som er

gunstigt for denne art, betyder, at den del af lokali-

teten, som er gunstig, nødvendigvis vil ændre sig

med tiden, og (c) der som en del af et foreslået

byggeri skal udarbejdes en forvaltningsplan for

lokaliteten som helhed (herunder ændringer i for-

valtningen af de dele af lokaliteten, som ikke påvir-

kes direkte af selve byggeriet), som er udarbejdet

for på ethvert tidspunkt at sikre, at den del af loka-

liteten, der er egnet som levested, ikke begrænses

eller endog kan øges, men (d) en del af lokaliteten i

byggeprojektets levetid ikke vil være et egnet leve-

sted, kan sådanne foranstaltninger, der er beskre-

vet i (c), da på behørig vis anses for afhjælpende?

1. Skal Dublinforordningens artikel 23, stk. 3, for-

tolkes således, at Italien er blevet ansvarlig for

behandlingen af den ansøgning om international

beskyttelse, som sagsøgeren indgav i dette land den

23. oktober 2014, uanset den omstændighed, at

Nederlandene var den primært ansvarlige med-

lemsstat på grundlag af tidligere indgivne ansøg-

ninger til dette land om international beskyttelse

som omhandlet i Dublinforordningens artikel 2,

litra d), og den senest indgivne ansøgning på dette

tidspunkt stadig var under behandling i Nederlan-

dene, idet afdelingen for forvaltningsretlige sager

ved Raad van State endnu ikke havde afgjort den af

sagsøgeren indgivne appel til efterprøvelse af den i

præmis 1.3. nævnte dom fra rechtbank af 7. juli

2014? [Udelades] 2. Følger det af Dublinforordnin-

gens artikel 18, stk. 2, at den ansøgning om interna-

tional beskyttelse, der stadig var under behandling

af de nederlandske myndigheder, da tilbagetagel-

sesanmodningen blev fremsat den 5. marts 2015,

straks efter fremsættelsen af tilbagetagelsesanmod-

ningen skulle have været udsat og efter udløbet af

fristen i artikel 24 stoppet af de nederlandske myn-

digheder i den forstand, at de trak anmodningen

tilbage eller ændrede den tidligere afgørelse af 11.

juni 2014 med afslag på asylansøgningen af 4. juni

2014? [Udelades] 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares

bekræftende, er ansvaret for behandlingen af sag-

søgerens ansøgning om international beskyttelse da

ikke gået over til Italien men forblevet hos de ne-

derlandske myndigheder, fordi sagsøgte ikke trak

afgørelsen af 11. juni 2014 tilbage eller ændrede

den? [Udelades] 4. Har de nederlandske myndighe-

der ved at undlade at oplyse, at den anden asylan-

søgning stadig var under appel ved afdelingen for

forvaltningsretlige sager ved Raad van State, tilside-

Miljø- og Fødevare–

ministeriet

Miljøstyrelsen

19.04.18

C-213/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

19.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 534: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/3-18

sat deres forpligtelse efter Dublinforordningens

artikel 24, stk. 5, til at give de italienske myndighe-

der de oplysninger, der sætter dem i stand til at

kontrollere, om denne stat er ansvarlig på grundlag

af kriterierne i denne forordning? [Udelades] 5.

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, fører

denne undladelse da til den konklusion, at ansvaret

for behandlingen af sagsøgerens ansøgning om

international beskyttelse ikke er overgået til Italien,

men stadig påhviler Nederlandene? [Udelades] 6.

Såfremt ansvaret ikke forblev hos Nederlandene,

havde de nederlandske myndigheder i forbindelse

med sagsøgerens overgivelse fra Italien til Neder-

landene i sammenhæng med hans straffesag da på

grundlag af Dublinforordningens artikel 17, stk. 1,

og uanset forordningens artikel 3, stk. 1, skullet

behandle den ansøgning om international beskyt-

telse, som sagsøgeren havde indgivet i Italien, og

burde de, i fortsættelse heraf, af rimelighedshensyn

have undladt at gøre brug af hjemlen i Dublinfor-

ordningens artikel 24, stk. 1, til at anmode de itali-

enske myndigheder om at tage sagsøgeren tilbage?