EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 553
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. april 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-541/16

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Processkridt

Dom

Dato

12.04.18

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-

mark

KOM har den 25. oktober 2016 indgivet stævning

ved EU-Domstolen mod DK for tilsidesættelse af

forpligtelser på området for cabotagekørsel i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til marke-

det for international godskørsel. I stævningen ned-

lægger KOM påstand om, at DK ikke har opfyldt sine

forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 6, jf. artikel 8, i

forordningen, da det i dansk ret er fastsat, at ”én

cabotagekørsel” kan bestå enten af flere læssesteder

eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. KOM

påstår desuden, at DK tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

KOM gør gældende, at forordningen udtømmende

regulerer transportvirksomheders adgang til at udføre

cabotagekørsel på de betingelser, der er fastsat i for-

ordningen, og at det derfor er i strid med forordnin-

gen, når DK begrænser antallet af losse- eller læsse-

steder.

Forenede

B m.fl. (tidligere Vomero)

sager C-

Sag C-316/16, B, vedrører:

316/16 og C- Er det på forhånd udelukket, at idømmelsen og den

efterfølgende fuldbyrdelse af en fængselsstraf kan

424/16

føre til, at den tætte integration af en unionsborger,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

17.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

der indrejste i værtsmedlemsstaten i en alder af tre år,

kan anses for afbrudt, således at der ikke foreligger et

uafbrudt ophold i ti år som omhandlet i artikel 28,

stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 1 , og at der derfor

ikke skal ydes beskyttelse mod udsendelse i henhold

til artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38, når

unionsborgeren efter indrejsen i en alder af tre år har

tilbragt hele sit liv i den pågældende værtsmedlems-

stat, ikke længere har nogen tilknytning til den med-

lemsstat, hvor han er statsborger, og lovovertrædel-

sen, der har ført til idømmelse og fuldbyrdelse af en

fængselsstraf, først er blevet begået efter 20 års op-

hold?Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal

den fængselsstraf, der er blevet idømt for den lov-

overtrædelse, der er anledning til udsendelsen, lades

ude af betragtning ved bedømmelsen af spørgsmålet

om, hvorvidt fuldbyrdelsen af en fængselsstraf fører

til, at den tætte integration afbrydes? Såfremt spørgs-

mål 1 og 2 besvares benægtende: Hvilke kriterier er

afgørende for, om den pågældende unionsborger i et

sådant tilfælde alligevel er omfattet af beskyttelsen

mod udsendelse i henhold til artikel 28, stk. 3, litra a),

i direktiv 2004/38?Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares

benægtende: Findes der ufravigelige EU-retlige be-

stemmelser vedrørende fastsættelsen af det »tids-

punkt, hvor spørgsmålet om udsendelse opstår«, og

hvor der skal foretages en samlet vurdering af den

pågældende unionborgers situation med henblik på at

efterprøve, i hvilket omfang det forhold, at opholdet

har været afbrudt i løbet af de ti år, der går forud for

udsendelsen af den pågældende, afskærer denne fra

den øgede beskyttelse?

Sag C-424/16, Vomero, vedrører

1) Afhænger den særlige beskyttelse i henhold til

artikel 28, stk. 3, litra a), [i dir/ektiv 2004/38/EF] af

retten til tidsubegrænset ophold som omhandlet i

artikel 16 og artikel 28, stk. 2? Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, forelægges endvide-

re følgende spørgsmål med henblik på præjudiciel

afgørelse: 2) Beregnes opholdsperioden i de ti forud-

gående år som omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra a),

som a) en almindelig kalenderperiode, der beregnes

fra den relevante dato (her afgørelsen om udvisning),

der omfatter eventuelle perioder med fravær eller

fængsling, eller b) en potentielt afbrudt periode, der

beregnes ved at regne tilbage fra den relevante dato

og lægge perioder sammen, hvor den pågældende ikke

var fraværende eller i fængsel, med henblik på even-

tuelt at nå frem til et samlet forudgående ophold på ti

år? 3) Hvorledes er forholdet mellem vurderingen af,

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

T-630/15

T-631/15

hvorvidt der har været ophold i ti år som omhandlet i

artikel 28, stk. 3, litra a), og den samlede vurdering af

forbindelse med hensyn til integration?

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland

mod Kommissionen

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland har

nedlagt påstand om, at Kommissionens statsstøtteaf-

gørelse af 23. juli 2015, der godkendte finansiering af

den faste forbindelse over Femern Bælt annulleres.

Regeringen har interveneret i sagen til støtte for

Kommissionen.

Stena Line Scandinavia mod Kommissionen

Stena Line Scandinavia har nedlagt påstand om, at

Kommissionens statsstøtteafgørelse af 23. juli 2015,

der godkendte finansiering af den faste forbindelse

over Femern Bælt annulleres. Regeringen har interve-

neret i sagen til støtte for Kommissionen.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

26.04.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

26.04.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-191/16

Titel og kort sagsresumé

Pisciotti

Sagen vedrører: 1. a) Er udleveringsforretninger

mellem en medlemsstat og et tredjeland et forhold,

der uafhængigt af det konkrete tilfælde aldrig hen-

hører under traktaternes materielle anvendelsesom-

råde, således at det EU-retlige forbud mod for-

skelsbehandling i artikel 18, stk. 1, TEUF ikke skal

tages i betragtning ved en (ordret) anvendelse af en

forfatningsmæssig regel (her: artikel 16, stk. 2,

første punktum, i Grundgesetz [den tyske forfat-

ning, herefter »GG«]), der kun forbyder udlevering

af egne statsborgere til tredjelande? b) Såfremt

dette spørgsmål skal besvares bekræftende: Skal

spørgsmål 1 besvares anderledes, hvis udleverings-

forretningen mellem en medlemsstat og Amerikas

Forenede Stater falder ind under udleveringsaftalen

mellem Den Europæiske Union og Amerikas For-

enede Stater? 2. I det omfang anvendelsen af trak-

taterne ikke på forhånd er udelukket med hensyn til

medlemsstaternes udleveringsforretninger med

Amerikas Forenede Stater: Skal artikel 18, stk. 1,

TEUF og Domstolens hertil relevante praksis

fortolkes således, at en medlemsstat på uberettiget

vis handler i strid med forbuddet mod forskelsbe-

handling i artikel 18, stk. 1, TEUF, hvis den på

grundlag af en forfatningsmæssig regel (her: GG’s

artikel 16, stk. 2, første punktum) i forbindelse med

begæring om udlevering fra tredjelande behandler

egne statsborgere og statsborgere fra andre EU-

medlemsstater forskelligt, idet den kun udleverer

Interessent

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

10.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

de sidstnævnte? 3. Såfremt det i de ovenfor nævnte

tilfælde besvares bekræftende, at der foreligger en

tilsidesættelse af det generelle forbud mod for-

skelsbehandling i artikel 18, stk. 1, TEUF: Skal

Domstolens praksis forstås således, at der i et til-

fælde som det foreliggende, hvor der forud for den

kompetente myndigheds udleveringstilladelse obli-

gatorisk skal foretages en legalitetskontrol ved en

retslig procedure, hvis konklusion imidlertid kun er

bindende for myndigheden, såfremt udleveringen

erklæres for ulovlig, allerede i forbindelse med en

simpel tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbe-

handling i artikel 18, stk. 1, TEUF kan foreligge en

kvalificeret tilsidesættelse, eller er en åbenbar til-

sidesættelse påkrævet? 4. Såfremt en åbenbar til-

sidesættelse ikke er påkrævet: Skal Domstolens

praksis fortolkes således, at det må afvises, at der

foreligger en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse

i et tilfælde som det foreliggende, allerede såfremt

den nationale øverste udøvende myndighed, når

der ikke findes nogen retspraksis fra Domstolens

side vedrørende den konkrete situation i sagen

(her: den materielle anvendelse af det generelle

forbud mod forskelsbehandlings i artikel 18, stk. 1,

TEUF i forbindelse med medlemsstaternes udleve-

ringsforretninger med Amerikas Forenede Stater),

som begrundelse for dens afgørelse kan henvise til

overensstemmelsen med tidligere afgørelser truffet

af nationale retter i samme sag?

C-320/16

Uber France

Sagen vedrører: Indfører artikel L3124-13 i code

des transports (lov om transport), der er indført

ved lov nr. 2014-1104 af 1. oktober 2014 om taxi-

kørsel og chaufførtransport, en ny teknisk og indi-

rekte forskrift, der vedrører en eller flere tjenester i

informationssamfundet som omhandlet i direktiv

98/34/EF 1 af 22. juni 1998, hvorefter det er krav,

at der skal gives forudgående meddelelse om en

sådan forskrift til Europa-Kommissionen i henhold

til dette direktivs artikel 8, eller er den nævnte

forskrift omfattet af direktiv 2006/123/EF 2 af 12.

december 2006 om tjenesteydelser, hvorefter dette

direktiv i henhold dets artikel 2, litra d), ikke omfat-

ter transportvirksomhed?

Banger

Sagen vedrører: 1) Skal principperne i Domstolens

dom af 7. juli 1992, The Queen mod Immigration

Appeal Tribunal og Surinder Singh, ex parte: Secre-

tary of State for the Home Department (C-370/90,

EU:C:1992:296), fortolkes således, at en medlems-

stat skal udstede eller alternativt lette meddelelsen

af en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger,

der er ugift partner til en unionsborger, der har

udøvet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed til

at arbejde i en anden medlemsstat, og som vender

tilbage med denne partner til den medlemsstat,

hvor personen er statsborger? 2) Er der alternativt

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

10.04.18

C-89/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

10.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

et krav om at udstede eller alternativt lette medde-

lelsen af denne opholdstilladelse i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF

af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område (»direktiv 2004/38«)?

3) Såfremt en afgørelse om at give afslag på en

opholdstilladelse ikke træffes på grundlag af en

grundig undersøgelse af ansøgerens personlige

omstændigheder og ikke er tilstrækkeligt begrundet,

er en sådan afgørelse da ulovlig, idet den overtræ-

der artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38? 4) Er en

national retsforskrift, der hindrer, at en afgørelse

om afslag på at udstede et opholdskort til en per-

son, der gør gældende, at den pågældende er et

udvidet familiemedlem, kan påklages til en ret, i

overensstemmelse med direktiv 2004/38?

C-600/16

National Iranian Tanker Company mod Rådet

for Den Europæiske Union (appel)

Påstande:—Rettens dom af 14. september 2016 i

National Iranian Tanker Company mod Rådet for

Den Europæiske Union (sagT-207/15) ophæves.

—

Der træffes afgørelse i sagen, herunder navnlig:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12. febru-

ar 2015 (1) og Rådets gennemførelsesforordning

(BU) 2015/230 af 12. februar 2015 (2) annulleres,

for så vidt som de vedrører appellanten.—

Subsidiært fastslås det, at (a) Artikel 20, stk. 1, litra

c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli

2010 (3) (som ændret) og (b) artikel 23, stk. 2, litra

d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.

marts 2012 (4) (som ændret) er uanvendelige på

grund af ulovlighed, i det omfang de Ender anven-

delse over for appellanten.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger i nærværende sag og omkostningerne af-

holdt i første instans.

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepu-

blikken Tyskland

Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken

Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til direktiv 2006/40/EF (1)(klimaanlægsdirektivet)

og direktiv 2007/46/EF (2) (rammedirektivet),

—

idet den ikke har truffet de fornødne foranstaltnin-

ger for, at køretøjer af type 246, 176 og 117 atter

kunne blive bragt i overensstemmelse med de

godkendte typer (rammedirektivets artikel 12 og

artikel 30),

—

idet den ikke har truffet de foran-

staltninger, der er nødvendige for at iværksætte

sanktionerne (artikel 46, sammenholdt med artikel

5 og 18, i rammedirektivet), og

—

idet den den 17.

maj 2013 imødekom en ansøgning fra Daimler AG

om udvidelse af den gældende køretøjstype 245G

til køretøjer, for hvilke der allerede før var meddelt

en anden typegodkendelse, som de nye betingelser i

klimaanlægsdirektivet finder anvendelse på, og

derved har omgået klimaanlægsdirektivet.

Udenrigsministeriet

10.04.18

C-668/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

11.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

- Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-258/16

Finnair

Sagen vedrører: 1. Skal Montrealkonventionens

artikel 31, stk. 4, fortolkes således, at det foruden

overholdelsen af fristen for at indgive klage er en

forudsætning for at kunne drage luftfartsselskabet

til ansvar, [org. s. 14] at klagen inden for anmeldel-

sesfristen er indgivet skriftligt som omhandlet i

artikel 31, stk. 3? 2. Såfremt det er en forudsætning

for at kunne drage luftfartsselskabet til ansvar, at

klagen indgives inden for fristen og skriftligt, skal

Montrealkonventionens artikel 31, stk. 3, da fortol-

kes således, at kravet om skriftlighed kan opfyldes

ved elektroniske procedurer og også ved registre-

ring af den anmeldte skade i luftfartsselskabets it-

system? 3. Er Montrealkonventionen til hinder for

en fortolkning, hvorefter kravet om skriftlighed må

anses for opfyldt, hvis en repræsentant for luft-

fartsselskabet med flypassagerens vidende optager

skadesanmeldelsen/klagen skriftligt enten på papir

eller elektronisk i luftfartsselskabets system? 4.

Stiller Montrealkonventionens artikel 31 andre

indholdsmæssige krav til

klagen, end at luftfartsselskabet skal underrettes om

den opståede skade?

A et S

Sagen vedrører: Skal der i forbindelse med familie-

sammenføring af flygtninge ved »uledsaget mindre-

årig« som omhandlet i direktivets artikel 2, litra f),

også forstås tredjelandsstatsborger eller en statsløs

under 18 år, som ankommer til en medlemsstats

område uden at være ledsaget af en voksen, der er

ansvarlig for den mindreårige ifølge lov eller sæd-

vane, og som

- søger om asyl,

- under asylproceduren på medlemsstatens område

fylder 18 år,

- får meddelt asyl med tilbagevirkende kraft til

ansøgningsdatoen og

- efterfølgende søger om familiesammenføring?

Saras Energía

Sagen vedrører: 1) Er en medlemsstats lovgivning,

der fastsætter en national ordning for energibespa-

relsesforpligtelser, der primært opfyldes ved et

årligt bidrag til en national energisparefond, der er

oprettet i henhold til artikel 20, stk. 4, i direktiv

2012/27, forenelig med dette direktivs artikel 7,

stk. 1 og 9? 2) Er en national lovgivning, der fast-

sætter en mulighed for at opfylde energibesparel-

sesforpligtelserne ved akkreditering af de opnåede

besparelser som et alternativ til bidragene til den

nationale energisparefond, forenelig med artikel 7,

stk. 1, og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27? 3)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræf-

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

12.04.18

C-550/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

12.04.18

C-561/16

Energistyrelsen

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

tende, er reglen om den nævnte alternative mulig-

hed for at opfylde energibesparelsesforpligtelserne

da forenelig med direktivets artikel 7, stk. 1, og

artikel 20, stk. 6, når denne regels faktiske eksistens

afhænger af, at regeringen efter eget skøn fastsætter

nærmere bestemmelser herom? Er den pågældende

lovgivning desuden forenelig med de to nævnte

direktivbestemmelser, når regeringen ikke fastsæt-

ter nærmere bestemmelser for den nævnte alterna-

tive mulighed? 4) Er en national ordning, der alene

anser energileverandører i detailleddet for parter,

der er bundet af energibesparelsesforpligtelserne,

og ikke energidistributørerne, forenelig med direk-

tivets artikel 7, stk. 1 og 4? 5) Såfremt ovenstående

spørgsmål besvares bekræftende, er det da forene-

ligt med det nævnte direktivs artikel 7, stk. 1 og 4,

at energileverandører i detailleddet udpeges som

forpligtede parter, uden at det begrundes, hvorfor

energidistributørerne ikke anses for forpligtede

parter?

C-4/17 P

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(appel)

Påstande:— Den appellerede dom ophæves.

—

Den omtvistede afgørelse annulleres, for så vidt

som den udelukker udgifter på i alt 2 123 199,04

EUR, som Den Tjekkiske Republik har afholdt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Aviabaltika

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 5, i direktiv

2002/47/EF fortolkes således, at medlemsstaterne

pålægges en forpligtelse til at indføre bestemmelser

om, at finansiel sikkerhedsstillelse ikke inkluderes i

de tilbageværende aktiver efter sikkerhedshaverens

insolvens (en bank under likvidation)? Er med-

lemsstaterne med andre ord forpligtet til at indføre

bestemmelser om, at en sikkerhedshaver (en bank)

de facto bør kunne opnå fyldestgørelse af sin for-

dring, for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed

(penge på en konto i banken og en ret til at gøre

krav på disse penge), selv om fyldestgørelsesgrun-

den opstod efter indledningen af likvidationen af

sikkerhedshaveren (banken)?

2) Skal artikel 4, stk. 1 og 5, i direktiv 2002/47/EF

systematisk fortolkes således, at sikkerhedsstilleren

får ret til at kræve, at sikkerhedshaveren (banken)

primært opnår fyldestgørelse af sine fordringer, for

hvilke der er stillet finansiel sikkerhed (penge på en

konto i banken og en ret til at gøre krav på disse

penge), ved brug af den finansielle sikkerhedsstillel-

se og følgelig, således at sikkerhedshaveren pålæg-

ges en forpligtelse til at opfylde dette krav på trods

af indledningen af likvidation af sikkerhedshave-

ren?

3) Hvis det andet spørgsmål skal besvares benæg-

tende, og sikkerhedsstilleren dækker sikkerhedsha-

verens fordring, for hvilken der er stillet finansiel

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

12.04.18

C-107/17

Finansministeriet

Finanstilsynet

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

sikkerhed, ved brug af sikkerhedsstillerens andre

aktiver,

skal

bestemmelserne

direktiv

2002/47/EF, navnlig artikel 4 og 8, fortolkes såle-

des, at sikkerhedsstilleren også burde have været

omfattet af en undtagelse fra ligebehandling af

sikkerhedshaverens (banken) kreditorer ved likvida-

tion, og således, at sikkerhedsstilleren skulle have

forrang for andre kreditorer ved likvidation med

henblik på inddrivelse af den finansielle sikkerheds-

stillelse?

C-115/17

Administration des douanes et droits indirects

et FranceAgriMer

Sagen vedrører: Skal artikel 49 i charteret om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den

er til hinder for, at en person dømmes for uberetti-

get at have opnået eksportrestitutioner ved at have

foretaget handlinger eller givet urigtige meddelelser

vedrørende karakteren af de varer, for hvilke der

blev ansøgt om restitutioner, selv om de varer, som

den pågældende faktisk eksporterede, efter en

efterfølgende ændring af reglerne blev berettigede

til disse restitutioner?

Swedish Match

Sagen vedrører: Er artikel 1, litra c), og artikel 17 i

direktiv 2014/40/EU ugyldige på grund af: I.

tilsidesættelse af det almindelige EU-retlige princip

om forbud mod forskelsbehandling II tilsidesættel-

se af det almindelige EU-retlige proportionalitets-

princip III. tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, TEU

og det EU-retlige subsidiaritetsprincip IV. tilside-

sættelse af artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (herefter

»TEUF«) V. tilsidesættelse af artikel 34 og 35

TEUF og VI. tilsidesættelse af artikel 1, 7 og 35 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggen-

de rettigheder?

Krüsemann e.a. m.fl.

Sagen vedrører: 1. Udgør fravær af en væsentlig del

af det for gennemførelsen af flyvninger nødvendige

personale hos det transporterende luftfartsselskab

på grund af sygemeldinger en usædvanlig omstæn-

dighed som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forord-

ning (EF) nr. 261/2004? Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: Hvor høj skal

fraværsandelen være, for at det kan lægges til

grund, at der foreligger en sådan omstændighed? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Udgør det spontane fravær af en væsentlig del af

det for gennemførelsen af flyvninger nødvendige

personale hos det transporterende luftfartsselskab

på grund af en arbejdsretligt og overenskomstret-

ligt ulovlig arbejdsnedlæggelse (»vild strejke«) en

usædvanlig omstændighed som omhandlet i artikel

5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004? Såfremt

det andet spørgsmål besvares bekræftende: Hvor

høj skal fraværsandelen være, for at det kan lægges

til grund, at der foreligger en sådan omstændighed?

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

12.04.18

C-151/17

Sundheds- og Ældre-

ministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

12.04.18

Forenede

sager

C-195/17-

C-203/17,

C-226/17,

C-228/17,

C-254/17,

C-274/17-

C-286/17

C-290/17-

C-292/17

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

3. Såfremt det første eller det andet spørgsmål

besvares bekræftende: Skal den usædvanlige om-

stændighed have foreligget for selve den aflyste

flyvning, eller er det transporterende luftfartssel-

skab berettiget til ud fra driftsøkonomiske overve-

jelser at opstille en ny afgangsplan?

C-302/17

PPC Power

Sagen vedrører: Skal formålene med og principper-

ne i direktiv 2003/87/EF om en ordning for han-

del med kvoter for drivhusgasemissioner i Fælles-

skabet og om ændring af direktiv 96/61/EF (heref-

ter »direktivet«), dvs. (i) formålet om at reducere

emissioner takket være teknologiske fremskridt

(artikel 1 samt 2. og 20. betragtning), (ii) formålet

om at bevare den økonomiske udvikling og det

indre markeds integritet samt undgå konkurrence-

fordrejninger (5. og 7. betragtning), (iii) formålet

om at sikre finansielt og økonomisk gunstige betin-

gelser for reduktion af emissioner (artikel 1), rets-

sikkerhedsprincippet i forhold til driftsledere som

defineret i artikel 3, litra f), henset til, at driftsledere

i overensstemmelse med artikel 9 har ret til at for-

vente, at den nationale tildelingsplan ikke ændres

senere end 18 måneder inden begyndelsen af den

pågældende periode (dvs. fra den 30.6.2006 med

hensyn til perioden fra 2008 til 2012), (iv) kravet

om gratis tildeling af emissionskvoter (artikel 10),

og (v) retten for de i artikel 13, stk. 3, andet afsnit,

omhandlede personer til at få udstedt emissions-

kvoter til erstatning af kvoter, som disse havde,

men som medlemsstaterne [ikke] har annulleret i

overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, første

afsnit, fortolkes således, at de er til hinder for en

medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter drifts-

ledere som defineret i direktivets artikel 3, litra f),

der er afgiftspligtige i denne medlemsstat, skal

betale en særlig afgift, (i) hvis retsgrundlag består i,

at afgiften pålægges forvaltningen af emissionskvo-

ter (i tilfælde af manglende brug og salg) uden at

tage højde for, om driftslederen i kraft heraf opnår

en fordel, (ii) såfremt disse emissionskvoter er

blevet tildelt disse driftsledere på grundlag af den

nationale tildelingsplan, som medlemsstaten har

fremlagt for Europa-Kommissionen for perioden

fra 2008 til 2012 i overensstemmelse med direkti-

vets artikel 9 (dvs. at denne plan er blevet forelagt

Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i hen-

hold til direktivets artikel 9, stk. 1, og ikke er blevet

afvist af Europa-Kommissionen i medfør af direk-

tivets artikel 9, stk. 3), idet planen i henhold til

direktivets artikel 10 fastsætter, at for den femårs-

periode, der begynder den 1. januar 2008, tildeles

100% af kvoterne gratis, (iv) hvor satsen for denne

afgift svarer til 80% af afgiftsgrundlaget for afgiften

på emissionskvoter, hvilket fastsættes ud fra sum-

men af det resultat, der fremkommer ved at multi-

plicere de overførte (solgte) emissionskvoter i hver

kalendermåned med emissionskvoternes gennem-

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

12.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

snitlige markedspris i kalendermåneden forud for

den måned, hvor overdragelsen er sket, og det

resultat, der fremkommer ved at multiplicere de

ikke-anvendte emissionskvoter med emissionskvo-

ternes gennemsnitlige markedspris i det pågælden-

de kalenderår, og (v) hvor de gennemsnitlige mar-

kedspriser beregnes som det simple aritmetiske

gennemsnit af priserne for dagens sidste børstrans-

aktion (dvs. at afgiften ikke afhænger af emissions-

kvoternes faktiske salgspris)?

C-323/17

People Over Wind et Sweetman

Sagen vedrører: Om og under hvilke omstændig-

heder afhjælpende foranstaltninger kan tages i

betragtning ved gennemførelsen af en undersøgelse

af vurderingen af virkningerne på lokaliteten i

henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3?

Valcheva

Sagen vedrører: Skal begrebet »samværsret« i artikel

1, stk. 2, litra a), og artikel 2, nr. 10), i Rådets for-

ordning (EF) n r. 2201/2003 af 27. november 2003

om kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager

vedrørende forældreansvar fortolkes således, at det

ikke kun omfatter samværet mellem forældrene og

barnet, men også samværet med andre slægtninge

end forældrene, nemlig bedsteforældrene?

Egenberger

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv

2000/78/EF fortolkes således, at en arbejdsgiver

såsom den sagsøgte i den foreliggende sag

‒

eller

kirken på dennes vegne

‒

med bindende virkning

selv kan bestemme, om et krav om, at en ansøger

tilhører en bestemt religion, under hensyn til aktivi-

tetens karakter eller den sammenhæng den indgår i,

udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervs-

mæssigt krav på baggrund af arbejdsgive-

rens/kirkens etik? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende: Skal der i en retstvist som

den foreliggende ses bort fra en bestemmelse i

national ret

‒

som her AGG’s § 9, stk. 1, første

alternativ

‒

hvorefter det også er tilladt at udøve

forskelsbehandling på grund af en persons religion

ved beskæftigelse gennem trossamfund og institu-

tioner, der henhører under disse, såfremt det hen-

set til dette trossamfunds selvforståelse og selvbe-

stemmelsesret er berettiget at stille et erhvervsmæs-

sigt krav om, at en person tilhører en bestemt

religion? 3) Såfremt det første spørgsmål besvares

benægtende, spørges der desuden om følgende:

Hvilke krav skal der stilles til aktivitetens karakter

eller den sammenhæng den indgår i, for at det kan

anses for at udgøre et regulært, legitimt og beretti-

get erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisa-

tionens etik som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i

direktiv 2000/78/EF?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

12.04.18

C-335/17

Børne- og Social-

ministeriet

12.04.18

C-414/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Dom

17.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

C-441/17

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (1) (herefter »habitatdirektivet«), idet den

har vedtaget et bilag til skovforvaltningsplanen for

skovfogedsområdet Białowieża, uden at have sikret

sig, at dette bilag ikke ville have en negativ indvirk-

ning på integriteten af lokaliteten af fælleskabsbe-

tydning (LAF) og det særlige bevaringsområde

(SBO)

PLC200004 Puszcza Białowieska. —

Det

fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel

6, stk. 1, og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2)

(herefter »fugledirektivet«), idet den ikke har truffet

de nødvendige bevaringsforanstaltninger, som

opfylder de økologiske behov for naturtyper i bilag

I til habitatdirektivet, arter i bilag II til samme

direktiv, fugle i bilag I til fugledirektivet og regel-

mæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke

er anført i det sidstnævnte bilag, for hvilke LAF’en

og SBO’et PLC200004 Puszcza Białowieska blev

oprettet.

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdi-

rektivets artikel 12, stk. 1, litra a) og d), idet den

ikke har sikret en streng beskyttelse af de i bilag IV

til habitatdirektivet anførte saprofytiske billearter

(sinoberbille [Cucujus cinnaberinus], pragtbille

[Buprestis splendens], melandryidaebille [Phryg-

anophilus ruficollis] og pythidaebille [Pytho kol-

wensis]), dvs. ikke har forbudt forsætligt drab og

forstyrrelse samt beskadigelse eller ødelæggelse af

disse billers yngle- eller rasteområder i skovfogeds-

området Białowieża. —

Det fastslås, at Republik-

ken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til fugledirektivets artikel 5, litra b) og d), idet den

ikke har sikret beskyttelse af de i [bilag I til] fugledi-

rektivet anførte fuglearter, især den hvidryggede

flagspætte (Dendrocopos leucotos), den tretåede

spætte (Picoides tridactylus), spurveuglen (Glauci-

dium passerinum) og perleuglen (Aegolius fune-

reus), eller ikke har sikret, at disse fuglearter i skov-

fogedsområdet Białowieża ikke dræbes og ikke

forstyrres i yngletiden, og at deres reder og æg ikke

forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

Yön

Sagen vedrører: 1. Er standstill-klausulen i artikel 7

i Associeringsrådets afgørelse nr. 2/76 blevet er-

stattet fuldstændigt af standstill-klausulen i artikel

13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller skal

lovligheden af nye restriktioner for den frie bevæ-

gelighed for arbejdstagere, der er blevet indført

Miljø- og Fødevare–

ministeriet

Dom

17.04.18

C-123/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

19.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

mellem afgørelse nr. 2/76’s ikrafttræden og anven-

delsesdatoen for artikel 13 i afgørelse nr. 1/80,

fortsat vurderes på grundlag af artikel 7 i afgørelse

nr. 2/76? 2. Såfremt det første spørgsmål skal

besvares således, at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

ikke er blevet erstattet fuldstændigt: Skal Den Eu-

ropæiske Unions Domstols praksis vedrørende

artikel 13 i beslutning nr. 1/80 da i fuldt omfang

overføres på anvendelsen af artikel 7 i beslutning

nr. 2/76, således at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

principielt også omfatter en national ordning, der

er indført med virkning fra den 5. oktober 1980,

ved hvilken ægtefællesammenføring med en tyrkisk

arbejdstager gøres betinget af, at der er udstedt et

nationalt visum? 3. Er indførelsen af en sådan

national ordning begrundet i et tvingende alment

hensyn, navnlig i målet om en effektiv immigrati-

onskontrol og styring af migrationsstrømmene, når

der tages hensyn til særlige omstændigheder i det

enkelte tilfælde ved en billighedsklausul?

C-164/17

Grace et Sweetman

Sagen vedrører: Når (a) en beskyttet lokalitet har

som sit væsentligste formål at være levested for en

bestemt art (b) beskaffenheden af det levested, som

er gunstigt for denne art, betyder, at den del af

lokaliteten, som er gunstig, nødvendigvis vil ændre

sig med tiden, og (c) der som en del af et foreslået

byggeri skal udarbejdes en forvaltningsplan for

lokaliteten som helhed (herunder ændringer i for-

valtningen af de dele af lokaliteten, som ikke påvir-

kes direkte af selve byggeriet), som er udarbejdet

for på ethvert tidspunkt at sikre, at den del af loka-

liteten, der er egnet som levested, ikke begrænses

eller endog kan øges, men (d) en del af lokaliteten i

byggeprojektets levetid ikke vil være et egnet leve-

sted, kan sådanne foranstaltninger, der er beskre-

vet i (c), da på behørig vis anses for afhjælpende?

Sagen vedrører: 1. Skal Dublinforordningens artikel

23, stk. 3, fortolkes således, at Italien er blevet

ansvarlig for behandlingen af den ansøgning om

international beskyttelse, som sagsøgeren indgav i

dette land den 23. oktober 2014, uanset den om-

stændighed, at Nederlandene var den primært

ansvarlige medlemsstat på grundlag af tidligere

indgivne ansøgninger til dette land om international

beskyttelse som omhandlet i Dublinforordningens

artikel 2, litra d), og den senest indgivne ansøgning

på dette tidspunkt stadig var under behandling i

Nederlandene, idet afdelingen for forvaltningsretli-

ge sager ved Raad van State endnu ikke havde

afgjort den af sagsøgeren indgivne appel til efter-

prøvelse af den i præmis 1.3. nævnte dom fra

rechtbank af 7. juli 2014? [Udelades] 2. Følger det

af Dublinforordningens artikel 18, stk. 2, at den

ansøgning om international beskyttelse, der stadig

var under behandling af de nederlandske myndig-

Miljø- og Fødevare–

ministeriet

Miljøstyrelsen

19.04.18

C-213/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

19.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

heder, da tilbagetagelsesanmodningen blev fremsat

den 5. marts 2015, straks efter fremsættelsen af

tilbagetagelsesanmodningen skulle have været udsat

og efter udløbet af fristen i artikel 24 stoppet af de

nederlandske myndigheder i den forstand, at de

trak anmodningen tilbage eller ændrede den tidlige-

re afgørelse af 11. juni 2014 med afslag på asylan-

søgningen af 4. juni 2014? [Udelades] 3. Såfremt

spørgsmål 2 besvares bekræftende, er ansvaret for

behandlingen af sagsøgerens ansøgning om inter-

national beskyttelse da ikke gået over til Italien men

forblevet hos de nederlandske myndigheder, fordi

sagsøgte ikke trak afgørelsen af 11. juni 2014 tilba-

ge eller ændrede den? [Udelades] 4. Har de neder-

landske myndigheder ved at undlade at oplyse, at

den anden asylansøgning stadig var under appel

ved afdelingen for forvaltningsretlige sager ved

Raad van State, tilsidesat deres forpligtelse efter

Dublinforordningens artikel 24, stk. 5, til at give de

italienske myndigheder de oplysninger, der sætter

dem i stand til at kontrollere, om denne stat er

ansvarlig på grundlag af kriterierne i denne forord-

ning? [Udelades] 5. Såfremt spørgsmål 4 besvares

bekræftende, fører denne undladelse da til den

konklusion, at ansvaret for behandlingen af sagsø-

gerens ansøgning om international beskyttelse ikke

er overgået til Italien, men stadig påhviler Neder-

landene? [Udelades] 6. Såfremt ansvaret ikke for-

blev hos Nederlandene, havde de nederlandske

myndigheder i forbindelse med sagsøgerens over-

givelse fra Italien til Nederlandene i sammenhæng

med hans straffesag da på grundlag af Dublinfor-

ordningens artikel 17, stk. 1, og uanset forordnin-

gens artikel 3, stk. 1, skullet behandle den ansøg-

ning om international beskyttelse, som sagsøgeren

havde indgivet i Italien, og burde de, i fortsættelse

heraf, af rimelighedshensyn have undladt at gøre

brug af hjemlen i Dublinforordningens artikel 24,

stk. 1, til at anmode de italienske myndigheder om

at tage sagsøgeren tilbage?

C-121/17

Teva UK e.a.

Sagen vedrører: Hvilke kriterier skal anvendes for

at afgøre, om »produktet er beskyttet ved et grund-

patent, der er i kraft« i henhold til artikel 3, litra a), i

forordning nr. 469/2009

Renckhoff

Sagen vedrører: Udgør tilføjelse af et værk, som

med tilladelse fra indehaveren af ophavsretten

ligger frit tilgængeligt for alle internetbrugere på en

fremmed internetside, til ens egen, offentligt til-

gængelige internetside en tilrådighedsstillelse for

almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i

direktiv 2001/29/EF, når værket først kopieres på

en server og derfra uploades på ens egen internet-

side

Patent- og Varemærke-

styrelsen

25.04.18

C-161/17

Kulturministeriet

25.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

T-554/15

og T-

555/15

Ungarn mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse C(2015)4805

af 15. juli 2015 om 2014-ændringen af det ungarske

gebyr for fødevarekædekontrol annulleres delvist,

for så vidt som denne afgørelse påbyder indstilling

af anvendelsen af de progressive gebyrsatser for

fødevarekædekontrol

Ungarn.

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

ANGED m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 49 TEUF og 54

TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en

regional afgift, som pålægges anvendelsen af store

individuelle detailhandelscentre med et salgsareal

på eller over 2 500 m2 på grund af den påvirkning,

som disse detailhandelscentre kan have på landom-

rådet, miljøet og handelen i byerne i denne region,

men som juridisk set gør sig gældende, uanset om

disse detailhandelscentre reelt er placeret uden for

eller inden for byzonen, og i de fleste tilfælde i

praksis pålægges virksomheder fra andre medlems-

stater, i betragtning af: i) at afgiften ikke påvirker

forretningsdrivende, der ejer flere detailhandelscen-

tre med et individuelt salgsareal på under 2 500 m2,

uanset størrelsen af det samlede salgsareal for alle

ejerens detailhandelscentre: ii) at afgiften fritager

store kollektive detailhandelscentre, iii) at afgiften

fritager individuelle detailhandelscentre, der be-

skæftiger sig med salg af havebrugsartikler, køretø-

jer, byggematerialer, maskiner og industrimaterialer,

og iv) at kun 40% af beregningsgrundlaget for

afgiften opkræves hos virksomheder, der hovedsa-

geligt beskæftiger sig med salg af møbler, vvs-

artikler, døre og vinduer, samt gør-det-selv-

forretninger? 2) Skal artikel 107, stk. 1, TEUF

fortolkes således, at følgende udgør statsstøtte, der

er forbudt i henhold til denne bestemmelse: i) den

fuldstændige fritagelse i IGEC for individuelle

detailhandelscentre med et salgsareal på under 2

500 m2, kollektive detailhandelscentre og individu-

elle detailhandelscentre, der beskæftiger sig med

salg af havebrugsartikler, køretøjer, byggemateria-

ler, maskiner og industrimaterialer, og ii) den delvi-

se fritagelse i IGEC for individuelle virksomheder,

der hovedsageligt beskæftiger sig med salg af møb-

ler, vvs-artikler, døre og vinduer, samt gørdet- selv-

forretninger? 3) Hvis de nævnte fuldstændige og

delvise fritagelser i IGEC udgør statsstøtte som

omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, hvad er da

den tidsmæssige gyldighed af denne afgørelse i

betragtning af eksistensen og indholdet af den

skrivelse af 2. oktober 2003, som direktøren for

GD COMP’s kontor for statsstøtte sendte til Kon-

geriget Spaniens faste repræsentation ved Den

Europæiske Union i forbindelse med sag CP 11/01

vedrørende påstand om statsstøtte ydet af den

selvstyrende region Catalonien i henhold til den

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Dom

25.04.18

Forenede

sager

C-233/16,

C-234/16,

C-235/16,

C-236/16,

Erhvervsstyrelsen

Dom

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

lov, der er vedtaget af Parlament de Catalunya?

C-18/17

Danieli & C. Officine Meccaniche e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 TEUF og 57

TEUF, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser, punkt 2 og 12 i kapitel 2: Fri bevægelighed

for personer, i bilag V til akt om Republikken Kro-

atiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af trak-

taten om Den Europæiske Union, traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde og trakta-

ten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab fortolkes således, at Østrig har ret til at

begrænse udstationeringen af arbejdstagere, som er

ansat hos et selskab med hjemsted i Kroatien, ved

at kræve en arbejdstilladelse, når denne udstatione-

ring foregår ved, at arbejdstagerne stilles til rådig-

hed for et selskab med hjemsted i Italien [Org. s. 2]

med henblik på, at det italienske selskab leverer en

tjenesteydelse i Østrig, og de kroatiske arbejdstage-

res arbejde for det italienske selskab i Østrig be-

grænser sig til at udføre denne tjenesteydelse ved

opførelse af et trådvalseværk i Østrig, og der ikke

består noget arbejdsforhold mellem dem og det

italienske selskab? 2) Skal artikel 56 TEUF og 57

TEUF og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser fortolkes således, at Østrig har ret til at

begrænse udstationeringen af russiske og hviderus-

siske arbejdstagere, som er ansat hos et selskab

med hjemsted i Italien, ved at kræve en arbejdstil-

ladelse, når denne udstationering foregår ved, at

arbejdstagerne stilles til rådighed for et andet sel-

skab med hjemsted i Italien med henblik på, at det

andet italienske selskab leverer en tjenesteydelse i

Østrig, og den russiske henholdsvis arbejdstagers

arbejde i Østrig for det andet italienske selskab

begrænser sig til at udføre dette selskabs tjeneste-

ydelse i Østrig, og der ikke består noget arbejdsfor-

hold mellem dem og det andet italienske selskab?

González Castro

Sagen vedrører:1) Skal artikel 7 i direktiv

92/85/EØF fortolkes således, at natarbejde

–

som

arbejdstagere, der er omfattet af artikel 2, herunder

ammende arbejdstagere, ikke må være forpligtet til

at udføre

–

omfatter ikke alene arbejde, der udføres

fuldt ud om natten, men også skifteholdsarbejde,

når nogle af turnusserne som i det foreliggende

tilfælde foregår om natten?

2) I en tvist om, hvorvidt der foreligger en risikosi-

tuation i forhold til en ammende arbejdstager,

finder da de særlige bestemmelser om bevisbyrde i

artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF

–

gennem-

ført i spansk ret bl.a. i artikel 96.1 i Ley 36/2011

–

sammenholdt med kravene i artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

C-41/17

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

Ley de Prevención de Riesgos Laborales (lov om

forebyggelse af arbejdsrelaterede risici)

–

anvendel-

se med henblik på arbejdstagerens fritagelse for at

arbejde i ammeperioden og i givet fald med henblik

på tildeling af den ydelse, der er forbundet med en

sådan situation i national ret i overensstemmelse

med artikel 11, nr. 1), i direktiv 92/85/EØF?

3) Kan artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF

fortolkes således, at der foreligger »faktiske om-

stændigheder, som giver anledning til at formode,

at der har været tale om direkte eller indirekte for-

skelsbehandling« af en ammende arbejdstager

–

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i

forbindelse med amning med deraf følgende mid-

lertidig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde som

fastsat i artikel 5 i direktiv 92/85/EF, der er gen-

nemført i spansk ret i artikel 26 i lov om forebyg-

gelse af arbejdsrelaterede risici

–

idet (1) arbejdsta-

geren yder tjenester ifølge en skifteholdsordning

som sikkerhedsvagt og med natarbejde i visse af

turnusserne, som denne desuden udfører alene, og

(2) går runder og i givet fald tilser akutte tilfælde

(forbrydelser, ildebrande eller andre hændelser), og

det tilmed ikke fremgår, (3) at der på arbejdsplad-

sen forefindes et passende sted til amning eller i

givet fald til at foretage udpumpning af modermæl-

ken?

4) Når det i henhold til artikel 19, stk. 1, i direktiv

2006/54/EF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i

lov om forebyggelse af arbejdsrelaterede risici

–

påvist, at der foreligger »faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der har været

tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling«, i

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i

forbindelse med amning med deraf følgende mid-

lertidig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde, kan

det da kræves af en ammende arbejdstager, at den-

ne med henblik på at blive fritaget fra arbejdet i

overensstemmelse med den nationale lovgivning,

der gennemfører artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv

92/86/EØF, skal godtgøre, at en ændring af ar-

bejdsforholdene og/eller arbejdstiden ikke er tek-

nisk og/eller objektivt mulig eller ikke med rime-

lighed kan forlanges, og at en overførsel til andre

arbejdsopgaver ikke er teknisk og/eller objektivt

mulig eller ikke med rimelighed kan forlanges, eller

er det derimod de sagsøgte (arbejdsgiveren og den

enhed, der udbetaler de sociale sikringsydelser, der

er forbundet med den midlertidige ophævelse af

arbejdskontrakten), som skal bevise disse forhold?

Forende

sager C-

91/17 P og

C-92/17 P

Cellnex Telecom og Telecom Castilla-La Man-

cha, S.A.mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse vedrørende annullati-

onssøgsmålet, og Kommissionens afgørelse annul-

leres.

—

Europa-Kommissionen og SES Astra

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Energistyrelsen

Dom

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-129/17

Mitsubishi Shoji Kaisha et Mitsubishi Caterpil-

lar Forklift Europe

Sagen vedrører: 1) a) Giver artikel 5 i direktiv

2008/95/EF og artikel 9 i Rådets forordning (EF)

nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-

varemærker (kodificeret udgave) varemærkeindeha-

veren ret til at modsætte sig, at tredjemand uden

mærkevareindehaverens samtykke fjerner alle på

varerne påsatte tegn, der er identisk med varemær-

kerne (debranding), når der er tale om varer, som

aldrig før er blevet bragt i omsætning i Det Euro-

pæiske Økonomiske Samarbejdsområde såsom

varer, der er anbragt i toldoplag, og når tredje-

mands fjernelse af tegnene sker med henblik på at

bringe disse varer i omsætning i eller indføre dem

til det Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-

område?

b) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmå-

let i litra a), om varerne, når de indføres eller brin-

ges i handelen i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, er påført et tegn med eget

særpræg, som er anbragt af tredjemanden (rebran-

ding)?

2) Har det betydning for besvarelsen af det første

spørgsmål, såfremt varerne, når de er indført eller

bragt i omsætning, af en gennemsnitsforbruger på

grund af deres udseende eller model stadig vil blive

identificeret med varer hidrørende fra varemærke-

indehaveren?

Profi Credit Polska

Sagen vedrører: Er bestemmelserne i Rådets direk-

tiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kon-

traktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s.

29), navnlig direktivets artikel 6, stk. 1, og artikel 7,

stk. 1, og bestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af

Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s.

66), navnlig direktivets artikel 17, stk. 1, og artikel

22, stk. 1, til hinder for, at en erhvervsdrivende

(långiver) over for en forbruger (låntager) kan gøre

et krav gældende, som fastslås ved en korrekt ud-

fyldt [org. s. 2] veksel, i en betalingspåbudsproce-

dure i henhold til artikel 485, § 2 ff. i Kodeks

postępowania cywilnego (civil retsplejelov), sam-

menholdt med artikel 41 i Ustawa o kredycie kon-

sumenckim (forbrugerkreditloven, Dz. U. 2014

1479, konsolideret udgave med ændringer, af

12.5.2011), ifølge hvilke bestemmelser den nationa-

le ret udelukkende kan prøve gyldigheden af kravet

i henhold til vekslen for så vidt angår overholdel-

sen af vekslens formkrav, uden at gå ind på det

tilgrundliggende forhold?

Patent- og Varemærke-

styrelsen

26.04.18

C-176/17

Justitsministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 553: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/4-18

T-251/15

Espírito Santo Financial (Portugal) mod ECB

Påstande: Stiltiende afgørelse truffet af Den Euro-

pæiske Centralbank (ECB) den 4. march 2015 i

henhold til artikel 8, stk. 3, i afgørelse

ECB/2004/03 (den stiltiende afgørelse) om ikke at

give fuld aktindsigt i ECB’s afgørelse af 1. august

2014 om ophævelse af Banco Espírito Santo S.A.’s

status som pengepolitisk modpart i Eurosystemet

og om at tilpligte sidstnævnte bank til fuldt ud at

tilbagebetale sin gæld til Eurosystemet med 10 mia.

EUR, og i alle de dokumenter i ECB’s besiddelse,

som er relateret til denne afgørelse, annulleres.

Afgørelse truffet af ECB den 1. april 2015 (den

udtrykkelige afgørelse) om ikke at give fuld aktind-

sigt i de ovenfor nævnte dokumenter annulleres.

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Azarov mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af

4. marts 2016 om ændring af afgørelse

2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 60, s.

76) og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive for-

anstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT

L 60, s. 1) annulleres, for så vidt som de vedrører

sagsøgeren.

—

Der træffes bestemmelse om visse

foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæg-

gelse, herunder navnlig:

—

Der stilles spørgsmål til

Rådet.

—

Rådet opfordres til skriftligt eller mundt-

ligt at tage stilling til visse aspekter af sagen.

—

Rådet og tredjeparter, herunder Kommissionen,

EADS og Ukraine, anmodes om at fremlægge

oplysninger.

—

Der opfordres til at fremlægge

bilag eller bevismidler i forbindelse med sagen.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Miljøstyrelsen

Dom

26.04.18

T-190/16

Udenrigsministeriet

Dom

26.04.18