Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 574
Offentligt
1879113_0001.png
Bilag 1: Uddybning af spørgsmål til Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om grænsegængernes
ret til sociale ydelser og administration af dette
Reglerne om grænsegængere, har vist sig svære at administrere for
kommunerne. Det gælder blandt andet i forhold til merudgifter til børn
(SEL §41) og voksne (SEL §100) samt tabt arbejdsfortjeneste (SEL
§42), da der ikke er samme muligheder for at indhente dokumentation
for borgere bosat i andet land, fx igennem E-indkomst eller for at
vurdere sandsynliggjorte udgifter.
Derudover har en konkret afgørelse fra Ankestyrelsen rejst en del
spørgsmål om afgrænsningen af grænsegængernes ret til sociale
ydelser. Disse problemstillinger præciseret i dette bilag.
6-byerne beder specifikt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold om en vejledende udtalelse vedrørende
nedenstående 7 problemstillinger:
1. Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?
2. Finder forbuddet mod dobbeltydelser anvendelse ved sociale
ydelser bevilget efter Forordning om arbejdskraftens frie
bevægelighed?
3. Hvordan skal kommunerne sikre tilstrækkelig dokumentation
og oplysning af grænsegænger sager?
4. Har kommunerne bemyndigelse til at indgå samarbejde med
myndigheder i andet medlemsland og hvilke oplysninger kan
vi udveksle med andre medlemslande?
5. Hvordan skal kommunerne i praksis håndtere bevilling af
naturalydelser i bopælslandet, eksempelvis Sverige?
6. Hvorledes skal kommunerne forholde sig til handlekommune
ansvaret samt føre tilsyn med at opgaven løses i
overensstemmelse med borgerens behov
7. I hvilket omfang er udenlandske myndigheder forpligtet til at
underrette os, hvis de bliver opmærksomme på ændringer i
borgerens behov? Og i hvilket omfang skal vi orientere
bopælslandet om ændringer?
Problemstillingerne vil blive forsøgt belyst med konkrete eksempler.
27-05-2014
Sagsnr.
2014-0056634
Dokumentnr.
2014-0056634-3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 574: Kopi af henvendelse af 27/5-14 fra 6 danske kommuner om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette
1879113_0002.png
Ad 1: Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?
Udgangspunktet har hidtil været, at Forordningen om sociale
sikringsydelser har afgrænset, hvilken sociale ydelser en
grænsegænger har ret til at modtage i det land, hvor /hun betaler skat.
Ud over børnefamilieydelser, sygedagpenge mv., så er grænsegængere
også berettiget til ”naturalydelser ved sygdom og moderskab”. I
vejledningen af 14. juli 2010 om koordinering af sundhedsydelser og
visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EU-landene, samt
ud fra Ankestyrelsens praksis, vurderes følgende ydelser efter
serviceloven som naturalydelser ved sygdom:
- Merudgiftsydelsen, jf. § 41,
- tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 42
- personlig hjælp, pleje og ledsagelse, jf. §§ 44-45,
- personlig hjælp, omsorg og pleje, jf. §§ 83-87,
- ledsagelse og kontaktperson, jf. §§ 97-99,
- tilskud til pleje, jf. §§ 95-96,
- nødvendige merudgifter, jf. § 100,
- behandling af stofmisbrugere, jf. §§ 101-102,
- hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. §§ 112 - 113,
- hjælp til boligindretning, jf. § 116,
- pasning af nærtstående med handicap, jf. § 118,
- hjælp til sygeplejeartikler, jf. § 122.
Endvidere omfattes i pensionslovgivningen, helbredstillæg, jf. § 14a i
lov om social pension og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Københavns Kommune modtog den 5. februar 2014 en afgørelse fra
Ankestyrelsen i en konkret sag om en grænsegænger, der boede i
Sverige, men arbejdede i et fleksjob i Danmark
1
. Ankestyrelsen
omgjorde kommunens afgørelse og vurderede, at selvom
grænsegængeren ikke var berettiget til ydelsen som social
sikringsydelse, så var grænsegængeren berettiget til ydelsen som led i,
at han var grænsegænger. I begrundelsen fremgik det, at der i
afgørelsen var lagt vægt på følgende:
Vi har tillige lagt vægt på artikel 7, stk. 2, i Forordning
1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for
Fællesskabet, hvorefter en grænsegænger har adgang til
sociale ydelser i det land, hvor personen har arbejde.
Du arbejder i Danmark, og du har derfor ret til sociale
ydelser i Danmark på lige fod med personer, der både
arbejder og bor i Danmark.
Afgørelsen fra Ankestyrelsen var ikke en principafgørelse, hvorfor
den udvidede tolkning i den konkrete afgørelse medfører en reel
forskelsbehandling af borgere, da der ikke foreligger nogen
1
Se bilag 2
Side 2 af 7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 574: Kopi af henvendelse af 27/5-14 fra 6 danske kommuner om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette
principafgørelse eller vejledning på området, der pålægger
kommunerne at efterkomme denne tolkning. Københavns Kommune
har kontaktet sagsbehandleren på afgørelsen, som vurderer, at såfremt
en grænsegænger søger sociale ydelser i det land de er i beskæftigelse,
så skal sagen først vurderes efter Forordning nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger. I tilfælde af, at
grænsegængeren ikke er berettiget til den sociale ydelse iht.
forordning, så var det Ankestyrelsens vurdering, at sagen skulle
vurderes iht. Forordning 1612/68 om arbejdskraftens frie
bevægelighed.
Såfremt Ankestyrelsens tolkning er korrekt er kommunerne bekymret
for, at det kan betyde, at grænsegængerne ikke blot er berettiget til
sociale sikringsydelser, men vil være berettiget til alle sociale ydelser
på lige fod som borgere bosat i kommunen iht. Forordningen om
arbejdskraftens frie bevægelighed. Grænsegængernes rettigheder vil
derfor blive udvidet markant og ikke længere være begrænset til
Forordningen om sociale sikringsydelser, Dette kan have større
konsekvenser, da det ved sociale ydelser ikke blot forstås økonomisk
tilskud, men også enkeltydelser i henhold til aktivloven.
6-byerne anmoder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold om en vejledende udtalelse om, hvilke sociale ydelser
grænsegængerne er berettiget til når de er arbejdstager i Danmark
herunder om kommunerne er forpligtet til at anlægge en udvidet
tolkning i forhold til grænsegængernes ret til sociale ydelser og
vurdere ansøgningerne iht. Forordningen om arbejdskraftens frie
bevægelighed.
Ad 2: Finder forbuddet mod dobbeltydelser anvendelse ved
sociale ydelser bevilget efter Forordning om arbejdskraftens frie
bevægelighed?
Forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger
fastsætter et forbud mod dobbeltydelser. Det betyder, at borgeren kun
skal kompenseres én gang i de tilfælde, hvor borgeren er berettiget til
at modtage ydelsen i flere lande.
I Ankestyrelsens afgørelse af 5. februar 2014 tages der ikke stilling til
om borgeren ellers ville være berettiget til tilskud til en handicapbil i
bopælslandet.
Hvis det er korrekt, at en grænsegænger er berettiget til sociale ydelser
efter Forordningen om arbejdskraftens fri bevægelig er det uklart, om
forbuddet mod dobbeltydelser finder anvendelse, da dette kun nævnes
i forhold til sociale sikringsydelser.
Side 3 af 7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 574: Kopi af henvendelse af 27/5-14 fra 6 danske kommuner om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette
Forbuddet mod dobbeltydelser rejser dog nogle generelle problemer,
da det i praksis kræver, at kommuner og særligt sagsbehandlerne er
bekendt med hvilke sociale ydelser borgeren ellers er berettiget til og
modtager i deres bopælsland.
6-byerne anmoder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold om en vejledende udtalelse om, hvorledes
kommunerne skal sikre og kontrollere at der ikke sker bevilling af
dobbeltydelser og om forbuddet mod dobbeltydelser finder anvendelse
for sociale sikringsydelser.
Ad 3: Hvordan skal kommunerne sikre tilstrækkelig
dokumentation og oplysning af grænsegænger sager?
Grænsegængere er omfattet af de samme regler for dokumentation
som borgere bosat i kommunen.
6-byerne oplever dog nogle udfordringer i forhold til
sagsbehandlingen ved indhentelse af dokumentation og i forbindelse
med opfølgningen af sager med grænsegængere. Problemet er særligt i
forhold til kontrol af indkomst i hjemlandet samt indhentning af
oplysninger i forbindelse med belysningen af sagen.
I henhold til persondataloven kan de almene regler om udveksling af
oplysninger gøres gældende ved udveksling med andet EU-
medlemsland. Kommunerne er dog udfordret i forhold til
dokumentationskravet i disse sager, da de typiske oplysninger fra bl.a.
CPR register og E-indkomst ikke er tilgængelig for borgere bosat i
andet medlemsland. Desuden er det ikke muligt at undersøge om
grænsegængerne eller deres familie modtager tilsvarende ydelse i
hjemlandet.
Denne manglende mulighed for at oplyse sager tilstrækkeligt gør, at
der reelt stilles strengere krav om dokumentation til borgere bosat i
kommunen end til grænsegængerne.
6-byerne anmoder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold om en vejledende udtalelse om, hvorledes
kommunerne praktisk forventes at skulle løse denne opgave samtidig
med at dokumentationskravet i lovgivningen overholdes.
Ad 4: Har kommunerne bemyndigelse til at indgå samarbejde
med myndigheder i andet medlemsland og hvilke oplysninger kan
vi udveksle med andre medlemslande?
6-byerne finder det uklart om det ligger indenfor den kommunale
opgave (kommunalfuldmagten) at indgå en mellemstatslig aftale med
et andet lands myndigheder.
Side 4 af 7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 574: Kopi af henvendelse af 27/5-14 fra 6 danske kommuner om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette
Grænsegænger sagerne kræver ofte, at kommunerne orienteres ved
væsentlige ændringer, så som at et barn tvangsfjernes. Bopælslandet
har desuden en væsentlig interesse i at vide om borgeren modtager en
social ydelse fra Danmark.
Et tilfredsstillende samarbejde vil kræve løbende dialog mellem
kommunen og bopælslandets lokale myndighed og stille sproglige
krav til medarbejderne fra begge lande og vil medføre ekstraordinære
ressourcemæssige omkostninger i forhold til administrationen. De
forskellige medlemslande har desuden forskellige strukturer og
nationale lovgivninger, hvilket gør det vanskeligt at vide, hvem og
hvor man skal henvende sig.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
anmodes om en vejledende udtalelse om det ligger indenfor
kommunalfuldmagten at indgå samarbejdsaftaler med myndigheder i
andre lande samt i hvilket omfang dette forventes af kommunerne.
Ad 5: Hvordan skal kommunerne i praksis håndtere bevilling af
naturalie-ydelser i bopælslandet, eksempelvis Sverige?
Som beskrevet ovenfor fremgår der i vejledning om koordinering af
sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser
mellem EU-landene, at flere sociale sikringsydelser efter serviceloven
kan defineres som naturalydelser ved sygdom. Det er fx hjælpemidler,
hjemmepleje, ledsagelse, merudgifter, personlig støtte mv.
Forvaltningen finder det uklart hvorledes naturalier skal administreres
og bevilges i andet bopælsland, fx hjemmepleje.
Desuden medfører Ankestyrelsesafgørelsen af 5. februar 2014 flere
problemer i praksis i forhold til, hvordan kommunerne skal forholde
sig til de afledte følger af bevillingen af en handicapbil til en
grænsegænger – fx indregistrering af bilen i udlandet, vægtafgift mv.
Bl.a. kan der nævnes, at afgiftsfritagelse praktisk bevilges af
kommunerne, men administreres af SKAT. SKAT har dog oplyst
Københavns Kommune, at de ikke kan administrere afgiftsfritagelse
mv. for en bil, der er indregistreret i Sverige eller andet land.
Ministeriet anmodes derfor om en vejledende udtalelse for, hvorledes
kommunerne skal administrere bevillingen af naturalier til et barn
eller voksen i andet land, fx hjemmepleje.
Side 5 af 7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 574: Kopi af henvendelse af 27/5-14 fra 6 danske kommuner om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette
Ad 6: Hvorledes skal kommunerne forholde sig til
handlekommune ansvaret samt føre tilsyn med at opgaven løses i
overensstemmelse med borgerens behov
Det følger af retssikkerhedslovens § 16, at kommunerne har pligt til at
føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses på
socialområdet. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddet samt
måden opgaven udføres på.
For så vidt angår svagere grupper, som børn og voksne med fysiske og
psykiske handicap, gælder der en skærpet forpligtelse til at sikre, at
borgerne modtager den rette hjælp og støtte.
Det er kommunernes vurdering, at f.s.v.a. grænsegængere er det til en
vis grad ikke muligt at leve op til forpligtelserne i
retssikkerhedslovens § 16, da ydelsen leveres i andet land.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
anmodes om en vejledende udtalelse om hvorvidt kommunerne er
forpligtet til at fører opsyn med naturalydelser leveret i andet land og
hvorledes dette skal håndteres.
Ad 7: I hvilket omfang er udenlandske myndigheder forpligtet til
at underrette kommunerne, hvis de bliver opmærksomme på
ændringer i borgerens behov? Og i hvilket omfang skal
kommunerne orientere bopælslandet om ændringer?
For at sikre, at en borger bosat i andet medlemsland modtager den
rette støtte og ydelse kræver det, at forvaltningen orienteres om
ændringer i borgerens forhold, der kan have betydning for støtten og
ydelsens omfang.
Derudover får forvaltningen som led i sin sagsbehandling kendskab til
borgere i andre bopælslande med behov for støtte.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
anmodes om en vejledende udtalelse om EU Forordningen om
arbejdskraftens frie bevægelighed pålægger medlemslande at holde
hinanden løbende orienteret om ændringer i borgerens behov og om
kommunerne er forpligtet til at underrette bopælslandet om
oplysninger som de er blevet bekendt med under sagsbehandlingen.
Eksempler på problemstillinger vedr. grænsegængere
Bevillingen af sociale sikringsydelser medfører nogle praktiske
udfordringer i forhold til sagsbehandlingen, hvilket illustreres ved
nedenstående eksempler.
Side 6 af 7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 574: Kopi af henvendelse af 27/5-14 fra 6 danske kommuner om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette
1879113_0007.png
Eksempel 1: Ændring af barnets bopæl
For at kunne bevilge tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter efter
servicelovens § 41 og § 42 kræves det, at barnet er bosat i hjemmet og
derved er registreret til samme bopæl som forælderen, der modtager
ydelsen. For borgere bosat i et andet land har kommunerne ikke
mulighed for at føre kontrol med, om barnet faktisk er bosat i
hjemmet. I tilfælde, hvor barnet enten flytter til anden
forældremyndighedsindehaver eller anbringes udenfor hjemmet, kan
sagsbehandlerne i Danmark ikke se dette, og ydelsen fortsætter derfor
uændret, selvom lovens betingelser ikke er opfyldt.
Eksempel 2: Beskæftigelse ved modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste
I forbindelse med bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste eller
opfølgningen af sagen er det relevant at sikre, at borgeren har haft et
indtægtstab svarende til den tabte arbejdsfortjeneste, der er bevilget.
Dette tjekkes i e-indkomst. Det er muligt at tjekke en grænsegængers
danske indtægt i e-indkomst, dog vil e-indkomst ikke belyse
eventuelle udenlandske indtægter. Da der ikke sker en udveksling af
oplysninger eller koordinering mellem hjemlandet og arbejdslandet,
kan der i teorien ske en kompensation for fuld tabt arbejdsfortjeneste i
Danmark og samtidig bevilling af overførselsindkomst i bopælslandet.
Grænsegængere kunne også modtage fuld tabt arbejdsfortjeneste i
Danmark og arbejde i bopælslandet. Med andre ord kan der ske en
kompensation for et tab af indtægt, der ikke eksisterer.
Eksempel 3: Hjemmepleje i bopælslandet
Det fremgår af vejledning om koordinering af sundhedsydelser og
visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EU-landene, at
bl.a. hjemmepleje og ledsagelse var vurderet som værende
naturalydelser som grænsegængere var berettiget til. Kommunerne har
endnu ikke haft en ansøgning fra en grænsegænger om hjemmepleje i
bopælslandet og kommunerne finder det uklart, hvorledes de praktisk
skal sikre hjemmepleje til en person i et andet land.
Eksempel 4: Afdragsfritagelse for handicapbiler for grænsegængere
Såfremt kommunerne er forpligtet til at bevilge afgiftsfritagelse på
handicapbiler til grænsegængere er der er større udfordring i forhold
til at bilerne skal indregistreres i et andet land. Afgiftsfritagelse
bevilges af kommunen med effektueres i praksis af SKAT. SKAT kan
dog ikke give afgiftsfritagelse for biler indregistreret i andet land,
hvorfor kommunen ikke kan efterkomme bevillingen af denne ydelse,
hvis vi bliver pålagt det af Ankestyrelsen.
Side 7 af 7