Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 589
Offentligt
1880486_0001.png
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. april 2018
J nr. 2018-1121
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. marts 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 220 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 220
Hvilke forpligtelser inden for energieffektivisering og energibesparelser er
Danmark forpligtet af nu, og hvilke forhandlinger herom er pågående i EU?
Svar
Der eksisterer i EU-regi en række forpligtelser og målsætninger på området for
energieffektivisering og -besparelser, særligt i henhold til energieffektivitetsdirekti-
vet af 25. oktober 2012 (EED) samt direktivet om bygningers energimæssige yde-
evne af 19. maj 2010 (EPBD). Nedenfor gennemgås de mest omfangsrige forplig-
telser, men listen er ikke udtømmende.
Det kan indledningsvist bemærkes, at der i EU overordnet er et mål om forøgelse
af energieffektiviteten med 20 pct. Der er dog tale om et vejledende mål for EU som
helhed, som ikke er bindende på nationalt niveau.
Forpligtelser som følge af energieffektivitetsdirektivet
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 5, at medlemslandene er forpligtet
til årligt at renovere 3 pct. af den statslige bygningsmasse eller alternativt at udføre
energibesparelser via andre metoder med tilsvarende energibesparelser til følge. I
Danmark gennemføres forpligtelsen via alternativmetoden og er implementeret i
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner.
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 7 følger en forpligtelse til, at der i perioden
2014-2020 opnås årlige energibesparelser på 1,5 pct. af slutenergiforbruget (ekskl.
transportsektoren). I Danmark gennemføres denne forpligtelse på nuværende tids-
punkt via energiselskabernes energispareindsats.
Der følger endvidere af direktivets artikel 14 en forpligtelse til at foretage en vurde-
ring af potentialet for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjern-
varme og fjernkøling. Såfremt medlemsstaterne identificerer potentiale, hvor forde-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 589: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 220 om, hvilke forpligtelser inden for energieffektivisering og energibesparelser Danmark er forpligtet af nu, og hvilke forhandlinger herom der er pågående i EU, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1880486_0002.png
lene er større end omkostningerne, træffer medlemsstaterne passende foranstalt-
ninger for at udvikle områderne.
Endvidere eksisterer der som følge af energieffektivitetsdirektivet en række yderli-
gere, mindre forpligtelser. Dette omfatter bl.a. forpligtelsen til at sikre energieftersyn
af store virksomheder, forpligtelser til at sikre information og uddannelse vedr.
energieffektiviseringer, krav om energieffektive indkøb i den offentlige sektor, krav
om måling og fakturering af energilevering til borgere, forpligtelse til styrkelse af
forbrugernes stilling på markedet for levering af energitjenester, krav om fjernelse
af barrierer for levering af energitjenester mv.
I henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 24 skal Danmark årligt rapportere til
EU-Kommissionen om status for implementeringen af direktivet i form af en natio-
nal energieffektivitets aktionsplan, den såkaldte NEEAP. Fremover vil den årlige
afrapportering indgå i de nationale energi- og klimaplaner, den såkaldte NECP,
som en del af opfyldelsen af den kommende forordning om Forvaltningssystemet.
Det nuværende energieffektivitetsdirektiv er pt. under revision som en del af EU-
Kommissionens vinterpakke. Der er tale om en begrænset revision af energieffekti-
vitetsdirektivet, hvor kun enkelte af artiklerne er omfattet.
Et væsentligt element i revisionen er forslaget om et nyt mål om 30 pct. forbedring
af energieffektiviteten i 2030, der skal være bindende på EU-niveau. Denne del af
forslaget indeholder som hidtil ikke en byrdefordeling mellem medlemslandene. Et
andet centralt element i revisionen er en forlængelse af energispareforpligtelsen til
også at gælde efter 2020.
Det forventes, at forhandlingerne om det reviderede direktiv vil blive afsluttet i løbet
af 2018.
Forpligtelser som følge af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
Forhandlingerne om revisionen af EPDB er afsluttet ultimo 2017. Der er således
ikke igangværende forhandlinger om kravene. Direktivet pålægger medlemsstater-
ne adskillige forpligtelser, jf. nedenfor.
Ifølge direktivets artikel 4 skal medlemsstaterne fastlægge regler for den energi-
mæssige ydeevne af både nye og eksisterende bygninger. Dette er i dansk kon-
tekst udmøntet i det danske bygningsreglement, der blandt andet fastlægger ener-
gikrav til nye bygninger og energikrav ved renovering af eksisterende bygninger.
Direktivets artikel 11 og 12 fastlægger krav om udarbejdelse af såkaldte energiatte-
ster for bygninger ved salg og udleje. Denne forpligtelse er udmøntet ved kravene
om energimærkning.
Side 2/3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 589: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 220 om, hvilke forpligtelser inden for energieffektivisering og energibesparelser Danmark er forpligtet af nu, og hvilke forhandlinger herom der er pågående i EU, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1880486_0003.png
Artikel 14 og 15 stiller krav om regelmæssigt eftersyn af varme- og klimaanlæg i
større bygninger, som dog kan erstattes ved gennemførelse af en informationsind-
sats.
Derudover er der blandt andet krav om information til borgere om energimærknin-
gen af bygninger og energibesparelser samt finansiering af energibesparelser.
I forbindelse med revisionen af direktivet er der endvidere fastlagt krav om etable-
ring af ladestandere og infrastruktur for ladestandere for elbiler ved nybyggeri og
ved renovering af bygninger, hvortil der er tilknyttet parkeringspladser. Det nye
direktiv indeholder endvidere nye krav til udarbejdelse renoveringsplaner for byg-
ningsmassen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 3/3