Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
19. oktober 2017
Notat til FEU vedrørende Kommissionens åbningsskrivelse 2017/0329 af
19. juli 2017
Kommissionen har den 19. juli 2017 sendt en åbningsskrivelse (nr. 2017/0329) til Danmark vedrørende manglende
implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme af
grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-
direktivet).
Fristen for gennemførelse i dansk ret af direktivet var den 6. maj 2017.
Direktivet kræver bl.a., at de relevante myndigheder i andre medlemsstater gives systematisk adgang til oplysninger
om ejer/bruger af motorkøretøjer til brug for håndhævelsen af færdselslovsovertrædelser i udlandet.
Regeringen har konstateret, at direktivet ikke er gennemført i dansk ret inden for fristen.
Gennemførelsen af direktivet i dansk ret kan ikke ske administrativt, men kræver lovgivning om systematisk
udlevering af registreringsoplysninger. Derudover vil der skulle etableres nye IT-løsninger, som kan håndtere
adgangen til udlevering af oplysninger til andre medlemsstater.
Regeringen vil fremsætte et lovforslag med henblik på direktivets gennemførelse snarest muligt og senest i første
halvår af 2018.
Kommissionen vil blive underrettet, så snart der foreligger et udkast til et lovforslag om direktivets gennemførelse
i dansk ret.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.