Den 16. april 2018
MFVM 496
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om identifikation af stoffet 1,7,7-
trimethyl-3- (phenylmethylen) bicyclo[2.2.1]heptan-2-on (3-benzylidencampher) som
særligt problematiske stof på baggrund af dets hormonforstyrrende egenskab i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1907/2006 om registrering, vur-
dering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om identifikation af stoffet 1,7,7-trimethyl-3- (phenylmethylen)
bicyclo[2.2.1]heptan-2-on (3-benzylidencampher) som særligt problematisk stof. Forslaget har til
formål at optage stoffet på kandidatlisten jf. REACH-forordningens artikel 57, litra (f) (komitésag).
Forslaget er sat til mulig afstemning i REACH-komiteen den 25.-26. april 2018. Forslaget vurderes
ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes generelt at have en positiv på-
virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er enig i
Kommissionens forslag, for så vidt angår, at 3-benzylidenecampher har hormonforstyrrende egen-
skaber, som er af tilsvarende bekymring til andre særligt bekymrende effekter, som er omfattet af
godkendelsesordningen. Derfor bør 3-benzylidenecampher optages på REACH Kandidatlisten som et
særligt problematisk stof. Regeringen er dog uenig i Kommissionens begrundelse for tilsvarende
bekymring, fordi den nuværende formulering anvender potensvurdering som begrundelse for opta-
gelse af stoffet på Kandidatlisten. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, men lægger
afgørende vægt på, at denne henvisning til potensvurdering slettes, eller revideres, så den ikke står i
direkte sammenhæng med vurderingen af tilsvarende bekymring. Hvis henvisningen bibeholdes
agter regeringen af afstå fra at stemme.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om optag af 3-benzylidencampher på
kandidatlisten på baggrund af dets hormonforstyrrende egenskab, jf. REACH-forordningens artikel 57,
litra f, med henblik på senere optagelse på godkendelseslisten i REACH-forordningens bilag XIV.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 59, stk.9. Afstemning skal herefter ske i henhold til artikel
133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse
1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i henhold til artikel 5 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra c).