EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 600
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 16. marts 2018

kl. 08.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Claus Kvist Hansen (DF), Jan E.

Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Claus Larsen-Jensen (S), Finn Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist

(ALT) og Zenia Stampe (RV).

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, udenrigsminister An-

ders Samuelsen, minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs, mi-

nister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann

samt uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri

–

landbrugsdelen) den 19. marts

2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 494 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren forelagde punkt 4-5. Punkt 1-3 blev forelagt af ministeren for

fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde senere på mødet under dagsordenens punkt 6.

4. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget:

Fremtiden for fødevarer og landbrug



vedtagelse af rådskonkusioner

KOM (2017) 0713

Rådsmøde 3607

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del

–

bilag 426 (udvalgsmødereferat side 582, senest

behandlet i EUU 9/2-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet ønsker at vedtage rådskonklusioner, men

det er stadig uklart, om der vil være opbakning til disse. Fra dansk side har vi ikke efter-

spurgt rådskonklusioner. Vi ønsker ikke at foregribe forhandlingerne om fremtidens land-

brugspolitik eller forhandlingerne om fremtidens EU-budget. Sidstnævnte er jo en forhand-

ling, som stats- og regeringscheferne kun så småt er ved at tage hul på. Derfor mener vi,

at det vil være uhensigtsmæssigt med konklusioner, der giver for snævre rammer.

Omvendt ønsker nogle medlemslande at sende klare signaler om behovet for et højt land-

brugsbudget og fordelingen af landbrugsstøtten mellem medlemslandene. Derfor ser det

som nævnt vanskeligt ud at nå til enighed om rådskonklusioner.

Ud over ikke at foregribe budgetforhandlingerne lægger vi vægt på, at konklusionerne af-

spejler regeringens prioriteter f.eks. i forhold til:

728

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

forenkling og færre byrder for landmændene

mere subsidiaritet inden for en fælles ramme, så medlemslandene kan

tage højde for nationale omstændigheder

og en mere grøn og innovativ landbrugspolitik, der trækker på ny tekno-

logi.

Hvis det lykkes i tilstrækkelig grad at trække konklusionerne i den retning og undgå, at vi

foregriber budgetforhandlingerne, vil vi selvfølgelig kunne støtte konklusionerne. Men vi

må se, hvordan det lander på mandag.

5. Forslag til rådskonklusioner om EU og medlemsstaternes deltagelse

i det 13. møde i FN’s skovforum (UNFF 13) i New York den 7.-11.

maj

2018



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. marts 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 3607

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

Miljø- og fødevareministeren:

Vi forventer, at konklusionerne vil blive vedtaget på et kom-

mende rådsmøde. Konklusionerne fokuserer på EU’s prioriteter i gennemførelsen af FN’s

strategiske skovplan for årene 2017-2030 og skovplanens potentiale til at bidrage til indfri-

elsen af FN’s verdensmål.

Det gælder især verdensmål 15 om skove og økosystemer på

land.

Fra dansk side støtter vi udkastet til rådskonklusioner, og vi arbejder i den forbindelse på

at bevare referencen til FN’s verdensmål, som er mere ambitiøs end tidligere rådskonklu-

sioner. Endelig arbejder vi for at sikre en henvisning til, at oprindelige folk spiller en væ-

sentlig rolle i dette spørgsmål.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

729

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3610 (almindelige anliggender

–

art. 50) den 20. marts 2018

1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd art. 50 den 23. marts

2018



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3610

–

bilag 1 (samlenotat)

Det Europæiske Råd 22-23/3-18

–

bilag 2 (udkast til

kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 22-23/3-18

–

bilag 6 (revideret udkast til

retningslinjer)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

730

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3609 (almindelige anliggender) den 20. marts 2018

Udenrigsministeren

ville forelægge dagsordenen for rådsmødet for almindelige anliggen-

der den 20. marts 2018 til orientering. De punkter, han ikke kom ind på i sin forelæggelse,

kunne naturligvis også drøftes, hvis udvalget ønskede det.

1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018

(udkast til konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3609

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 22-23/3-18

–

bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 22-23/3-18

–

bilag 5 (udkast til

konklusioner)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet den 20. marts ventes en drøftelse af udkast til kon-

klusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts. Jeg forventer, at Rådet vil

drøfte de væsentligste emner for mødet og kommentere på konklusionsudkastet. Statsmi-

nisteren vil som vanligt forelægge selve topmødet.

Der er tale om et klassisk forårstopmøde i Det Europæiske Råd i den forstand, at der vil

være en bred drøftelse af økonomiske emner. Stats- og regeringscheferne vil

–

som fast

del af det økonomiske semester

–

udstikke de generelle økonomisk-politiske retningslinjer

til EU-landene som helhed og godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til euroområ-

det.

Stats- og regeringscheferne vil desuden gøre status over gennemførelsen af det indre mar-

ked og indre markedsstrategierne, herunder på det digitale område. Det er en vigtig dags-

orden for Danmark, og vi presser på for, at det indre marked gennemføres inden for de

fastsatte frister og for, at vi fortsat videreudvikler det indre marked. Samtidig håber vi, at

stats- og regeringscheferne vil bruge lejligheden til at markere 25-året for det indre marked.

Der er ingen tvivl om, at det har været en stor gevinst for Danmark, danske borgere og for

EU generelt.

Som det ser ud nu, vil

EU’s handelspolitik blive

et væsentligt emne under mødet i Det

Europæiske Råd. Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU fortsat skal være ambitiøs på

frihandelsdagsordenen. EU skal arbejde videre på både at udbygge nettet af omfattende

bilaterale frihandelsaftaler og bidrage aktivt og konstruktivt til at fastholde WTO som grund-

sten i regelbaseret global handel. Under drøftelsen kan emner som defensive handelsin-

strumenter, screening af udenlandske investeringer og arkitekturen af EU’s handels-

investeringsaftaler eventuelt også blive bragt op.

Der vil også være anledning til at drøfte Trumps beslutning om øgede toldsatser på stål og

aluminium, herunder EU’s reaktion og den bredere betydning for det internationale han-

736

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

delssystem. Det er lige nu uklart, om EU er omfattet af det amerikanske tiltag, men forhå-

bentlig vil der være afklaring inden den 23. marts, hvor de forhøjede amerikanske toldsat-

ser forudses at træde i kraft. Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for, at EU´s tilgang bliver

afbalanceret. Det kræver på den ene side en fast linje, hvor EU fastholder, at det ameri-

kanske tiltag er WTO-stridigt, og at vi derfor forbereder mulighed for genbalancering i over-

ensstemmelse med WTO-reglerne. Samtidig skal EU på den anden side arbejde intensivt

på at undgå, at situationen eskalerer, herunder føre tæt dialog med den amerikanske ad-

ministration og fortsat understrege, at EU ikke udgør en sikkerhedspolitisk risiko for USA.

Stats- og regeringscheferne forventes desuden på mødet at vedtage konklusioner om op-

følgning på den sociale søjle, notere sig Kommissionens kommende lovgivningspakke på

arbejdsmarkedsområdet og gøre status over reform af det fælles asylsystem.

Desuden forventer jeg, at der på Det Europæiske Råd kommer en drøftelse af udviklingen

i forholdet mellem EU og Tyrkiet, og at man vedtager proceskonklusioner for EU-Vestbal-

kantopmødet. Topmødet, som afholdes den 17. maj i Sofia, ventes bl.a. at bekræfte Vest-

balkans europæiske perspektiv og fokusere på øget forbundethed og sikkerhedsudfordrin-

ger. Fra dansk side arbejder vi for, at man på topmødet fokuserer på, at samarbejdet mel-

lem EU og Vestbalkan holdes adskilt fra udvidelsessporet.

DER-formanden, Donald Tusk, har varslet, at han sætter det forfærdelige nervegasangreb

i Storbritannien på dagsordenen for Det Europæiske Råd. Vi støtter fuldt ud op om Storbri-

tannien og fordømmer angrebet på det kraftigste, og vi støtter, at vi i fællesskab i EU finder

en passende og stærk reaktion på dette angreb.

Efter den første arbejdssession i Det Europæiske Råd vil der være en arbejdsmiddag i

formatet ”ledernes

dagsorden”

om beskatning af bl.a.

den digitale økonomi. Der vil ikke

blive vedtaget konklusioner fra denne drøftelse, men drøftelsen vil være retningsgivende

for det videre arbejde på området. Kommissionen ventes at fremsætte forslag om beskat-

ning af den digitale økonomi umiddelbart før mødet i Det Europæiske Råd.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Det Europæiske Råd på mødet i marts skal vedtage beslut-

ning om udpegelsen af ny vicepræsident for den europæiske centralbank. Fredag den 23.

marts vil der endvidere være et møde blandt stats- og regeringscheferne fra Eurozonen.

Det kan selvsagt ikke udelukkes, at udviklingen frem mod topmødet indebærer, at der kom-

mer drøftelse af andre emner, herunder eksterne relationer.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man påtænkte at bruge international klima- og miljøpolitik

mere aktivt, når der laves handelsaftaler mellem EU og tredjelande. Forventede ministeren

i øvrigt, at man ville komme ind på den dårlige udvikling i Tyrkiet? Og kunne han løfte sløret

for, om man var kommet længere i sagen om beskatning af det digitale marked? Der havde

været foreslået løsninger, men de var blevet skudt ned af forskellige medlemslande.

737

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Udenrigsministeren

havde ikke noget nyt om miljø- og klimadagsordenen. Han forven-

tede, at der på mødet ville være en bred drøftelse om Tyrkiet. Der var enighed om, at

udviklingen gik i den forkerte retning, og statsministeren og han selv havde på regeringens

vegne anbefalet et stop i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

Om digital beskatning sagde ministeren, at udgangspunktet var, at alle virksomheder skal

betale deres fair andel af skat. Man forventede, at Kommissionen den 21. marts ville frem-

sætte et lovgivningsforslag om beskatning af den digitale økonomi. På rådsmødet (leaders

agenda-format) senere på måneden ville der være en drøftelse af den digitale beskatning.

Fra dansk side mente man, at EU bør arbejde for globale løsninger i OECD-regi, da der er

tale om en international udfordring. Danmark havde gjort en aktiv indsats for på et tidligt

tidspunkt at fremme den danske holdning.

Rasmus Nordqvist

opfordrede regeringen til at bruge klimaudfordringerne mere aktivt i

handelspolitiske forhandlinger. Hvornår ville man fra dansk side påpege, at der skal være

konsekvenser af udviklingen i Tyrkiet, så det ikke kun var EU-medlemskabet, som alle al-

ligevel vidste ikke ville være realistisk foreløbigt, der var på spil? Hvad med toldunionen og

flygtningeaftalen, hvor der overføres midler til Tyrkiet trods brud på fundamentale rettighe-

der for borgere og institutioner i landet?

Udenrigsministeren

svarede, at man fra dansk side bragte miljømæssige emner op hele

tiden på møder rundt om i verden og mest muligt nævnte de områder, hvor Danmark aktivt

kan bidrage via den grønne dagsorden. Man lagde altså vægt på at kombinere et godt

handelssamarbejde med fremme af den grønne dagsorden. Kommissionen gik efter at

finde måder at kombinere handel og bæredygtig udvikling på, der lægger sig op ad inter-

nationale konventioner

–

både i forhold til arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse. Ras-

mus Nordqvist kom ikke med konkrete forslag: Skulle man opsige flygtningeaftalen, indføre

sanktioner eller lignende? Ministeren fremførte konkret kritik

–

f.eks. i forhold til Afrin

–

også

på ministerniveau. Man anerkendte, at Tyrkiet har sikkerhedsinteresser, men der skal være

proportionalitet, og demokrati og grundlæggende rettigheder skal respekteres.

Rasmus Nordqvist

ville gerne rådgive ministeren med konkrete løsninger: Alternativet

havde hele tiden sagt, at man burde suspendere flygtningeaftalen med Tyrkiet, da den

udfordrer menneskerettighederne for de flygtninge, der bliver berørt, og understøtter det

tyrkiske regimes brud på menneskerettigheder og demokratiske spilleregler. Man måtte

også finde ud af, hvordan man undgår at udvide samarbejdet med landet

–

specielt den

økonomiske del med toldunionen. Der måtte være nogle konsekvenser for Tyrkiet, kom de

ikke, ville Tyrkiet ikke tage signalerne fra EU alvorligt.

Udenrigsministeren

svarede, at der bl.a. var blevet justeret i førtiltrædelsesstøtten så sent

som i efteråret 2017. Han var i uenig i synet på samarbejdet for at bremse flygtningestrøm-

men af irregulære migranter til Europa: Det er vigtigt med tæt samarbejde med Tyrkiet, og

overordnet set er det godt, at der er etableret en flygtningefacilitet, der bidrager til at løse

et massivt problem med et klart humanitært sigte. Det er en af de vigtigste nærområdeind-

satser overhovedet, hvor EU indtager en ledende donorrolle, og det skal EU blive ved med

738

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

at gøre. Aftalen var god for begge parter. I EU-Tyrkiet-erklæringen fra marts 2016 står der,

at når de første 3 mia. euro til flygtningefaciliteten for 2016-2017 er ved at ved at være

brugt, vil EU mobilisere yderligere 3 mia. euro indtil slutningen af 2018. Kommissionen

havde dagen før fremlagt et forslag om at mobilisere yderligere 3 mia. euro gennem en

tilsvarende model, hvilket indebærer, at 1 mia. euro skal finansieres via

EU’s budget og 2

mia. euro via bilaterale medlemsbidrag. Aftalen er vigtig og nødvendig, men det betød ikke,

at man ikke skulle være ekstremt kritisk over for forholdene i Tyrkiet.

2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Status

Rådsmøde 3609

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

3. Det europæiske semester



Præsentation

KOM (2018) 0120

Rådsmøde 3609

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Jeg vil til sidst nævne, at Kommissionen under eventuelt forventes

at orientere Rådet om den seneste udvikling i dialogen med Polen. Rådet drøftede senest

situationen i forhold til Polen på rådsmødet i februar, hvor der var bred opbakning til Kom-

missionens tilgang.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

739

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3608 (udenrigsanliggender) den 19. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 494 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender den 19. marts

2018 til orientering.

1. Ukraine



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3608

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 662,

senest behandlet i EUU 3/2-17)

Udenrigsministeren:

Det første dagsordenspunkt vedrører Ukraine. Der vil på rådsmødet

være en drøftelse af situationen i Ukraine på blandt andet dansk foranledning. Jeg forven-

ter en bred drøftelse, som både vil berøre den politiske og økonomiske reformproces i

Ukraine og konflikten i Østukraine. Drøftelsen finder sted dagen efter det russiske præsi-

dentvalg, som Rusland har valgt at afholde på 4-års-dagen for den ulovlige russiske an-

nektering af Krim.

Der vil forud for rådsmødet være et morgenmadsmøde med min ukrainske kollega, Pavlo

Klimkin, hvor også situationen på Krim vil blive berørt. Mødet vil være en anledning til, at

EU kan gentage vores stærke opbakning til Ukraines suverænitet og territoriale integritet

og til at udtrykke fortsat støtte til Minskaftalen som rammen for en løsning på konflikten i

øst. Der er desværre ikke fremskridt i gennemførelsen af Minsk, og konflikten medfører

fortsat næsten dagligt dræbte og sårede.

Udenrigsrepræsentanten besøgte Ukraine tidligere på ugen og vil orientere om sit besøg

på rådsmødet. Jeg vil på mødet redegøre for mine drøftelser - især af reformprocessen -

under mit besøg i Kiev den 20.-22. februar. Ukraine er nået langt siden 2014. Økonomien

viser fremgang, og vigtige reformer er gennemført inden for energi, finanssektoren, offent-

lige indkøb og decentralisering. Men den ukrainske regering erkender selv, at der er lang

vej igen. Dette gælder også med hensyn til bekæmpelsen af korruption, hvor Ukraine er

meget langt nede som land nummer 130 på Transparency Internationals liste. Her er det

næste vigtige skridt oprettelsen af en særlig antikorruptionsdomstol. Både præsidenten og

premierministeren gav over for mig udtryk for, at de er fuldt klar over, at der her skal leveres.

Fra dansk side indtager vi en meget aktiv rolle i støtten til de ukrainske reformer. Vi leder

EU’s antikorruptionsprogram

i landet og har iværksat et nyt naboskabsprogram med ca.

500 mio. kroner til Ukraine over de næste 5 år.

Jeg vil sammen med min ukrainske kollega være vært for en stor international konference

om reformer i Ukraine den 27. juni her i København. Under mit besøg i Kiev opfordrede jeg

740

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

den ukrainske regering til at benytte konferencen i København som en drivkraft for refor-

merne. Det er mit indtryk, at det budskab blev vel modtaget. Det er vigtigt, at Ukraine kan

fastholde momentum i reformprocessen trods et svært politisk klima og valg i 2019.

Jeg vil på rådsmødet opfordre EU-kollegaerne til at sende enslydende budskaber til Ukra-

ine om at bruge reformkonferencen i København som en drivkraft til at drive reformsporet

fremad. Det er også et vigtigt budskab i det papir om reformprocessen, som Danmark har

taget initiativ til for at give rådsdrøftelsen retning og fremme, at EU fastholder Ukraine højt

på dagsordenen. Foruden Danmark er tolv EU-lande medunderskrivere af papiret, som i

det hele taget har fået en meget positiv modtagelse.

Peter Hummelgaard Thomsen

bakkede op om regeringens linje med at blive ved med at

støtte op om bestræbelserne om, at Ukraine fastholder sit reformspor og bekæmper kor-

ruption. Ville man lægge pres på de øvrige EU-medlemslande for en hårdere kurs over for

Rusland? På snart fjerde år dør civile i kamphandlinger det østlige Ukraine. Tyskerne

havde i nogen grad forsøgt at trække i den anden retning, når man har diskuteret spørgs-

målet om at indføre endnu flere sanktioner over for Rusland.

Udenrigsministeren

takkede for opbakningen. Ruslands adfærd var blevet taget op gen-

tagne gange, senest havde ministeren givet udtryk for kritikken over for den russiske uden-

rigsminister på et møde i Moskva 1 måned tidligere. Fra dansk side havde man klart tilken-

degivet, at man var klar til at diskutere nye tiltag over for Rusland

–

også hvis den handlede

om flere sanktioner.

741

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

2. Syrien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3608

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (16)

–

bilag 620 (udvalgsmødereferat side 896,

senest behandlet i EUU 31/3-17)

Udenrigsministeren:

Det andet punkt, jeg vil forelægge, vedrører Syrien. Der forventes

en bredere drøftelse af den seneste udvikling i landet. Der vil være fokus på det politiske

spor, eftersom FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan de Mistura, deltager i rådsmødet.

Rådsmødet vil også være en indledende mulighed for at diskutere den kommende Syrien-

konference i Bruxelles og de rådskonklusioner, der forventes vedtaget op til konferencen.

Rådsmødet finder sted på et tidspunkt, hvor vi har set en optrapning af konflikten i Syrien.

Tyrkiets Operation Olivengren i Afrin og det syriske regimes brutale offensiv mod det øst-

lige Ghouta er eksempler herpå.

Som reaktion på intensiveringen af konflikten vedtog FN’s Sikkerhedsråd den 24. februar

resolution 2401, som kræver øjeblikkelig ophør af kamphandlinger og 30-dages humanitær

adgang i alle konfliktramte områder i Syrien. Desværre har vi endnu ikke set nogen reel

implementering af resolutionen, og kampene fortsætter flere steder i Syrien, bl.a. i Afrin og

Ghouta. Rådsmødet udgør derfor også en vigtig mulighed for EU’s medlemslande til at

sende et klart signal om, at vi kræver våbenhvilen og den humanitære adgang implemen-

teret med det samme. Det gjorde udenrigsrepræsentanten også klart i et brev til Tyrkiet,

Rusland og Iran af den 26. februar.

De fortsatte kamphandlinger på flere fronter i Syrien understreger nødvendigheden af én

overordnet politisk løsning på konflikten. Desværre giver det også svære betingelser for de

FN-ledede fredsforhandlinger i Genève. Det gjorde Staffan de Mistura også klart for mig,

da vi mødtes i Genève i slutningen af februar. Derudover oplever vi fortsat, at det syriske

regime ikke engagerer sig i reelle forhandlinger. Det gør det svært at skabe fremdrift i for-

handlingerne. Det understreger også, at der er brug for, at EU fortsætter med aktivt at

lægge pres på det syriske regime og dets støtter til at engagere sig i det politiske spor.

Derfor er det også vigtigt for Danmark, at den kommende Syrienkonference i april i Bru-

xelles samler centrale aktører bag et stærkt signal om behovet for politiske fremskridt. Der-

udover vil konferencen udgøre en særlig mulighed for at fastholde den humanitære krise

højt på den internationale dagsorden.

I samme forbindelse vil det være en prioritet for Danmark, at de kommende EU-rådskon-

klusioner på Syrien endnu en gang understreger EU’s støtte til de FN-ledede

forhandlinger

i Genève, og at EU fortsætter den omfattende humanitære indsats i Syrien. Samtidig fast-

holder Danmark, at dem, der begår overgreb og brud på international humanitær ret, må

og skal stilles til ansvar for deres handlinger.

742

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

3. Iran



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3608

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 29,

senest behandlet i EUU 6/10-17)

Udenrigsministeren:

Her forventes der en drøftelse af fremtidsudsigterne for atomaftalen

med Iran. Der pågår i øjeblikket en dialog mellem USA og EU+EU3, som består af Frankrig,

Storbritannien og Tyskland forud for præsident Trumps kommende stillingtagen til videre-

førelsen af suspensionen af de atomrelaterede sanktioner den 12. maj.

Dialogen har til formål at sikre fortsat amerikansk opbakning til atomaftalen. Den koncen-

trerer sig hovedsageligt om tre punkter. For det første en styrkelse af Det Internationale

Atomenergiagenturs, IAEA, inspektionsregime af Irans efterlevelse af aftalen. For det andet

begrænsningen af Irans ballistiske missilprogram. Og for det tredje tidspunktet for udfas-

ning af en række restriktioner på det iranske atomprogram.

Der forventes generel enighed om EU’s støtte til fastholdelse af atomaftalen og behovet for

at sikre aftaleparternes enighed.

Fra dansk side finder vi det vigtigt, at EU fastholder støtten til atomaftalen, så længe IAEA

fortsat kan verificere Irans efterlevelse af aftalens vilkår. Danmark støtter op om IAEA’s

monitorering af Irans efterlevelse og har gentagne gange støttet dette finansielt

–

senest

med 4,75 mio. kr. i perioden 2017-2019. Danmark kan bakke op om en yderligere styrkelse

af monitoreringen. Dertil mener vi, at atomaftalens udløbsfrister i forhold til restriktioner på

Irans atomprogram er acceptable. Nogle af restriktionerne har en meget lang udløbstid,

mens andre er permanente.

Fra dansk side bakker vi også op om EU og EU3’s bestræbelser på at adressere bekym-

ringerne om Irans destabiliserende adfærd i regionen og det ballistiske missilprogram. Vi

vil være klar til at se på, hvilke yderligere skridt der kan tages i forhold til Irans ballistiske

missil program

–

det gælder også sanktioner. Men det ændrer ikke på regeringens hold-

ning, at både det ballistiske missilprogram samt Irans regionale rolle bør tackles uden for

rammerne af atomaftalen. Denne klare adskillelse er der også enighed om i EU.

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg nævne, at der også vil være en frokostdrøftelse på

rådsmødet med Sydkoreas udenrigsminister, Kang Kyung-Wha, med det formål at gøre

status over forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea samt bestræbelserne på at finde en

politisk løsning på sikkerhedssituationen på den koreanske halvø. Fokus vil naturligvis

også være på, hvad EU kan gøre for at støtte op om den mulige positive udvikling. Jeg

743

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

forventer, at der vil være bred opbakning til at byde udviklingen velkommen, samtidig med

at vi fastholder sanktionspresset.

5. Siden sidst

Udenrigsministeren:

Jeg kan oplyse, at Storbritannien ventes at bringe det forfærdelige

nervegasangreb i Salisbury op på rådsmødet. Sagen udvikler sig løbende. Det er oplyst,

at Storbritannien har været i dialog med udenrigsrepræsentanten om mulige EU-tiltag. Sa-

gen ventes også drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 22.- 23. marts. Fra dansk

side har vi fordømt angrebet på det kraftigste, og vi bakker 100 procent op om Storbritan-

nien. Vi støtter, at der også i EU-regi kommer en passende og stærk reaktion på mordfor-

søget.

Jan E. Jørgensen

bakkede fuldt op om dansk tilslutning til mange protester og sanktioner

som muligt mod Rusland. Var det blevet drøftet, hvorvidt nervegasangrebet kunne aktivere

NATO-traktatens artikel 5 om, at et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle?

Finn Sørensen

spurgte, om der var tilstrækkelige beviser for, at det var den russiske stat,

der stod bag angrebet. Var det tilfældet, var der god grund til at sanktionere mod den rus-

siske stat, men man skulle være sikker i sin sag.

Peter Hummelgaard Thomsen

gik ikke ind for, at man med det samme aktiverede artikel

5 og kastede sig i krig, men gav sin opbakning til regeringens hårde kurs.

Udenrigsministeren

svarede Jan E. Jørgensen, at briterne ikke havde talt om at aktivere

artikel 5; end ikke artikel 4. Til Finn Sørensen sagde ministeren, at briterne

–

støttet af

amerikanerne

–

klart havde konkluderet, at det højst sandsynligt var Rusland, der står bag

angrebet. Premierminister May havde stillet i udsigt, at alle beviser ville blive fremlagt i

Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben. Selv var ministeren ikke i tvivl om, at det

var den rigtige vej at gå, så man kunne få fuld afklaring om sagen.

Finn Sørensen

spurgte, om regeringen ville afvente deltagelse i skridt mod russerne, indtil

man ved selvsyn havde studeret beviser fra den britiske regering. Der var jo talte om en

alvorlig forbrydelse, og det var nødvendigt at overveje, hvilke sanktioner man i givet fald

skal gribe til. På anden side havde man også et ansvar for ikke at eskalere en situation

unødigt, og at man i hvert fald som stat skal være sikker på at have grundlaget i orden.

Udenrigsministeren

mente, at det var realistisk at forvente en tofaset tilgang: først en

politisk støttefase

–

og der havde ministeren givet klart udtryk for den danske støtte, lige-

som det var tilfældet med USA, Frankrig og Tyskland

–

og i forlængelse af fremlæggelsen

af beviser en fase 2 med diskussion om yderligere sanktioner.

744

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

5. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne

forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien

og Stillehavet



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0763

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 494 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 363 (udvalgsmødereferat side 522, senest

behandlet i EUU 19/1-18)

Ministeren for udviklingssamarbejde:

Jeg vil gerne forelægge forslag til rådsbeslutning

om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, de

såkaldte AVS-lande. Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.

Spørgsmålet om EU’s kommende forhandlinger

med AVS-landene om en ny aftale til af-

løsning af Cotonouaftalen, der udløber i 2020, har været forelagt udvalget en række gange.

Kommissionens forslag blev præsenteret af udenrigsrepræsentanten den 22. januar i år og

har siden været genstand for drøftelser bl.a. på det uformelle udviklingsministermøde den

20. februar. Det bulgarske formandskab har nu fremsat et revideret udkast til mandat, hvor-

med der synes at være fremdrift i sagen, og der kan forventes endelig vedtagelse af man-

datet i Rådet for Udenrigsanliggender (udvikling) den 22. maj. Jeg vil derfor gerne fore-

lægge sagen for udvalget i dag.

Det er regeringens vurdering, at formandskabets udkast er ambitiøst og langt hen ad vejen

flugter med danske synspunkter. Regeringen har i de hidtidige drøftelser givet udtryk for,

at de forestående forhandlinger bør være en lejlighed for EU og medlemslandene til at

søge mere tidssvarende måder at samarbejde på. At nøjes med enkelte mindre ændringer

i den nuværende aftale ville være en forpasset mulighed for at sikre et moderne, ligeværdigt

og effektivt partnerskab. Regeringen ser gerne, at et fremtidigt samarbejde forankres i en

juridisk bindende aftale. Endelig stillingtagen hertil må dog afhænge af den reelle mulighed

herfor samt en ny aftales indhold og struktur.

Regeringen har under drøftelserne af Kommissionens første udkast lagt særlig vægt på

fire elementer i et fremtidigt samarbejde post-2020:

Det fremtidige skal samarbejde været funderet i verdensmålene og 2030-dagsorde-

nen, der er forankret i EU’s

globale strategi og den europæiske konsensus for Ud-

vikling. Samtidig skal samarbejdet bevare vigtige elementer fra Cotonouaftalen så-

som politisk dialog, migration og tilbagetagelse samt menneskerettigheder.

En ny partnerskabsaftale skal have en global tilgang og kunne inkludere alle inte-

resserede partnerlande, ikke alene de 79 AVS-lande.

Omdrejningspunktet for samarbejdet bør være stærke, bredt funderede regionale

partnerskaber, der tager højde for udviklingsniveau og fælles interesser.

Der skal være et særligt fokus på Afrika, og Den Afrikanske Union skal være en helt

central partner.

745

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag er formandskabets forslag efter regeringens

opfattelse en styrkelse på en række punkter, herunder ved at have stærkere markering af

verdensmålene; en større rolle til civilsamfundet; styrket sprog angående korruption, hvid-

vask og ulovlige finansielle transaktioner; styrket sprog i forhold til udryddelse af børnear-

bejde og børneægteskaber; styrket sprog vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder; et styrket ligestillingsperspektiv; og mere uddybende formuleringer om miljø og

klima.

Hertil kommer migration, herunder irregulær migration og forpligtelsen til at tilbagetage

egne statsborgere, hvor teksten også har bevæget sig i den rigtige retning.

Oplægget viderefører endvidere en række vigtige elementer i Cotonouaftalen. Det gælder

ikke mindst i forhold til politisk dialog, demokrati og god regeringsførelse, respekt for men-

neskerettighederne samt fred og sikkerhed. Regeringen er enig i forslagets vægtning af, at

tyngden i samarbejdet fremadrettet skal ligge i de regionale partnerskaber. En udfordring

knyttet hertil er, hvorledes de nordafrikanske lande inddrages fuldt og helt i partnerskabet

sammen med resten af Afrika.

Kommissionen har som udgangspunkt prioriteret samarbejdet med de 79 AVS-lande hø-

jest. Regeringen ønsker derimod, i lighed med en række andre lande, at det endelige for-

slag skal lægge op til en global tilgang og et ligeværdigt samarbejde med alle partnerlande.

Endvidere ønsker Kommissionen en aftale, der ikke er tidsbegrænset, men som kan revi-

deres, når en af parterne ønsker det. Regeringen ønsker

–

som det ser ud i øjeblikket

–

hellere en tidsbegrænset aftale, alternativt en aftale med markante revisionsklausuler. I

sidste ende må det dog afhænge af de konkrete muligheder herfor.

Endvidere udestår en afklaring på spørgsmålet om det fremtidige organisatoriske setup,

hvor regeringen

–

i lighed med en række andre medlemslande

–

finder, at man i højere

grad skal satse på etablerede regionale og kontinentale strukturer, som f.eks. AU, frem for

at fortsætte med et separat AVS setup.

På baggrund af formandskabet reviderede forslag til forhandlingsmandat og det forventede

forhandlingsrum vil jeg i dag lægge op til, at vi fra dansk side i de forsatte drøftelser arbejder

for at fremme de nævnte synspunkter. Det gælder særlig,

at formandskabets ændringer ikke udvandes,

at det fremtidige samarbejde baseres på fælles interesser mellem EU og de på-

gældende lande, hvilket giver mulighed for, at flere aktører involveres i det fremti-

dige samarbejde,

at danske mærkesager afspejles bedst muligt i det endelige forhandlingsmandat,

herunder vedrørende migration og tilbagetagelse,

og at man fra dansk side i sidste ende vil kunne tilslutte sig en kompromistekst,

der kan samle bred tilslutning blandt medlemslandene.

Finn Sørensen

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte mandatet og hele tiden havde

været kritisk over for den måde, man håndterer handelsaftaler med AVS-landene på. WTO

havde krævet, at EU skulle true med at fratage disse lande begunstigede adgang til EU’s

746

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

marked, hvis de ikke foretog yderligere liberaliseringer, så EU-landene fik bedre adgang til

deres markeder. Det var AVS-landene ikke interesserede i, fordi de ikke ville kunne kon-

kurrere i en sådan situation, og fordi det ville medføre strukturelle ændringer, som var til

skade for de lande, bl.a. via øget privatisering. De problemer havde ikke været omtalt i det

materiale, medlemmerne havde fået inden mødet. Det kunne man undre sig over, og derfor

havde Enhedslisten spurgt skriftligt, om kravet om handelsliberalisering stadig indgår i kra-

vene over for AVS-landene. Det kunne regeringen så bekræfte, og det var godt at få svar

på spørgsmålet, men det var kedeligt, at det ligefrem skulle hales ud af ministeren

–

i stedet

burde det have indgået i orienteringen og samlenotatet om sagen.

Kunne ministeren redegøre for, hvorfor det ikke tydeligt fremgik, om aftalen skulle ratifice-

res? Ved indgåelse af tidligere aftaler havde man drøftet vigtigheden af, at Folketinget fik

indflydelse på sådanne aftaler.

Hvilken betydning fik en ny partnerskabsaftale for de gældende aftaler? Og var det korrekt,

at ikke alle handelspartnere endnu havde ratificeret EPA-aftalerne? Hvilke var det i så fald,

og var der særlige krav til de lande i forhandlingsprocessen?

Kunne ministeren desuden uddybe, hvad det indebar, at Den Europæiske Udviklingsfond

skulle ind i EU’s generelle budget i forbindelse med den flerårige finansielle ramme?

Endelig havde han et polemisk spørgsmål: Var det, der drev værket, ikke ønsket om at få

indgået aftaler om hurtig og smidig hjemsendelse af migranter, snarere end det var en

interesse i handel med og udvikling i de berørte lande? Hjemsendelsesaftaler blev under-

streget som et vigtigt element i forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

havde egentlig tænkt sig at rose ministeren for, at migrationsspørgs-

målet kun fyldte en bisætning i samlenotatet. Men i ministerens forelæggelse havde hun

ændret fokus, og nu blev der lagt meget vægt på det. Hvor centrale var tilbagesendelses-

aftalerne? De burde være sekundære, da det handler om at skabe udvikling, understøtte

intern handel og skabe adgang til de europæiske markeder, som kan få økonomien i gang

i de lande og dermed forebygge migration. Når det gjaldt menneskerettigheder, nævnte

ministeren ligestilling, men regeringen burde også rejse LGBTI-spørgsmålet som et centralt

element.

Claus Larsen-Jensen

mente, at det var vigtigt at fastholde målsætningen om at basere

udviklingssamarbejdet på et mere ligeværdigt forhold mellem EU og AVS-landene. Han

talte for at bruge de regionale aktører, der findes i forvejen

–

f.eks. Den Afrikanske Union

for Afrikas vedkommende

–

frem for særlige AVS-strukturer. På den måde kunne man

sikre, at landenes regeringer var forankret i samarbejdet. Afrikas befolkning vil vokse til en

størrelse på fire gange Europas inden for de nærmeste årtier, og de unge afrikaneres øn-

sker om at drage nordpå vil kun blive større. Derfor skulle fokus ikke være på, hvordan man

kan holde folk væk, men på, hvordan man kan udnytte en ung befolkning til at skabe øko-

nomisk vækst, ligesom man gjorde i Europa efter anden verdenskrig. Både handel, inve-

steringer og udviklingsbistand burde anses for bidrag til denne udvikling lidt à la Marshall-

747

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

planen. Det skulle være en fælles europæisk Marshallplan og ikke en intern dansk diskus-

sion. Nu kunne man på regeringen fornemme et vist stilbrud i udviklingssamarbejdet, men

kunne ministeren ikke se de perspektiver?

Claus Kvist Hansen

oplyste, at Dansk Folkeparti på trods af gode takter i forhandlingsop-

lægget ikke kunne støtte det. Først og fremmest mener partiet principielt ikke, at EU som

institution bør bedrive udviklingspolitik. Herudover gjorde det ikke sagen nemmere, at ud-

viklingsfonden, som ellers blev finansieret af medlemslandene, nu skulle trækkes ind i EU’s

eget budget. Endelig fandt partiet, at spørgsmålet om hjemtagning af egne statsborgere

burde være en grundlæggende forudsætning for, at man overhovedet kunne indgå et dy-

bere samarbejde med AVS-landene, og det var for lidt, når den sag kun fyldte en kvart

sætning i oplægget.

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede Finn Sørensen, at post-Cotonou er en op-

datering af en partnerskabsaftale, Cotonouaftalen, der blev indgået i 2000 mellem EU og

AVS-landene. At det specifikt er disse lande, det drejer sig om, skyldes en tradition for

samarbejde mellem en række europæiske lande og deres tidligere kolonier. Nu var det tid

til at udvide feltet af samarbejdslande, så det gav god mening at modernisere aftalen. Ikke

mindst Nordafrika var det relevant at række ud til, bl.a. i lyset af det, Claus Larsen-Jensen

var inde på, nemlig behovet for at bidrage til vækst og jobskabelse i Afrika og for at fokusere

på de grundlæggende årsager til migration. Cotonouaftalen er ikke i sig selv en handelsaf-

tale, men en rammeaftale, og under rammeaftalen er der handelsaftaler,

nemlig EPA’erne.

Nogle af de ting, Finn Sørensen havde nævnt, var af den grund ikke adresseret i forhand-

lingsoplægget, men i anden sammenhæng. Alle EPA-aftaler var på plads, bortset fra med

Østafrika, som afventede en underskrift fra Tanzania, hvilket EU benyttede enhver given

lejlighed til at presse på for at få.

Ministeren ville arbejde for, at Cotonouaftalen fortsætter som en juridisk bindende aftale.

Der kunne i forhandlingsforløbet opstå situationer, der gjorde, at det ikke blev muligt. Dette

bl.a. fordi samarbejdslandene er forpligtet til at hjemtage egne borgere. Teksten er blevet

præciseret og udbygget i forhandlingsoplægget, men det var ikke et nyt element, for det

indgik også i den nuværende aftale.

Til Claus Kvist Hansen sagde hun, at udviklingsfonden ikke var omfattet af forhandlingsop-

lægget, men skulle adresseres i forbindelse med EU’s kommende budget fra 2021-2026.

Ministeren var enig med Rasmus Nordqvist i, at LGBTI-rettigheder var vigtige at inddrage

i udviklingssamarbejdet på linje med øvrige menneskerettigheder, herunder kvinders ret-

tigheder og ret til at bestemme over egen krop. Moderniseringen skulle tage udgangspunkt

i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

(2030-dagsordenen) og inddrage de politikpa-

pirer, der er vedtaget siden Cotonouaftalen, ikke mindst den seneste europæiske konsen-

sus om udvikling, som blev vedtaget af DER i maj 2017.

Finn Sørensen

præciserede, at Enhedslisten i modsætning til Dansk Folkeparti ikke havde

noget imod, at EU engagerer sig i udviklingsbistand, eller at udviklingsbistand indgår i han-

delsaftaler. Enhedslistens problem var modkravet om, at AVS-landene skulle acceptere

748

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

åbninger af deres markeder og reelt forhindres i at udvikle deres egen industri, fordi store

vesteuropæiske virksomheder kommer ind og udkonkurrerer den lokale foretagsomhed.

Det var fint at åbne for udenlandske investeringer, men det skulle ikke ske på en måde, så

virksomhederne førte værdierne ud af det pågældende land, for så var man selv medvir-

kende til at få de landes befolkninger til at drage mod nord.

Han gentog sit spørgsmål om, hvilke konsekvenser moderniseringen ville få for de gæl-

dende EPA-aftaler med de enkelte lande.

Var det ministerens vurdering, at de regionale organisationer ville være i stand til at forpligte

deres medlemslande, eller hvad var baggrunden for, at man gerne ville inddrage dem? Og

var det korrekt forstået, at hjemsendelsesaftaler var et ultimativt krav fra regeringens og

EU’s side for

at indgå nye handelsaftaler?

Rasmus Nordqvist

var enig med ministeren i, at det var godt at få opdateret rammeaftalen

og han var glad for kompromisforslaget. Han forstod ikke helt regeringens position vedrø-

rende hjemsendelsesaftalerne. De stod nævnt i en bisætning i det skriftlige forhandlings-

oplæg, men i den mundtlige forelæggelse lagde ministeren vægt på dem. Det ville være

synd, hvis alle de gode elementer i kompromisforslaget faldt, blot fordi der ikke kunne ind-

gås hjemsendelsesaftaler. Rammeaftalen kunne netop sikre en positiv udvikling i AVS-

landene, der kunne være med til at løse i stedet for bare at symptombehandle migrant-

strømme.

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede Finn Sørensen, at EPA-aftaler, der alle-

rede var indgået, ville blive videreført uanset resultatet af de igangværende forhandlinger.

Der ville ikke blive indgået handelsaftaler med AU, men EU ville gerne inddrage regionale

organisationer i regionalt forankrede aftaler for dermed bedre at kunne respektere og imø-

dekomme forskelligartede ønsker fra de enkelte lande.

Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at der ikke var uoverensstemmelse mellem samlenotatet

og det mundtlige forhandlingsoplæg, men hun havde ønsket at tydeliggøre hjemsendel-

sesaspektet over for Europaudvalget ved forelæggelsen, da det pådrog sig mere og mere

opmærksomhed i EU. Da den oprindelige Cotonouaftale blev indgået i 2000, havde man

ikke det samme politiske fokus på migration. Hjemsendelsesaftaler var ikke et ultimativt

krav, men det var meget vigtigt for regeringen at fastholde det element fra den oprindelige

Cotonouaftale og fortsat at lade aftalen være juridisk bindende.

Finn Sørensen

spurgte, hvad rammeaftalen skulle bruges til, hvis ikke den udløste en

genforhandling af de eksisterende EPA-aftaler. Var det til fremtidige genforhandlinger, eller

hvilken praktisk virkning ville man opnå med moderniseringen?

Rasmus Nordqvist

forstod på ministeren, at rammeaftalen ikke ville omfatte hårde noget

for noget-aftaler om hjemsendelser, og derfor kunne Alternativet godt støtte forhandlings-

oplægget. Der var et tilfredsstillende fokus på menneskerettigheder, demokrati, god rege-

ringsførelse

og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

749

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

oplyste, at Socialdemokratiet kunne støtte forhandlings-

oplægget, for moderniseringen indeholdt gode elementer sammenlignet med tidligere afta-

ler. Det var godt, at ministeren ikke lagde sig fast på hurtige tilbagesendelsesaftaler som

en forudsætning, selv om de bestemt var et vigtigt element, for med aftalen kunne man

sikre, at den velstand, der blev skabt i de enkelte samfund, blev retfærdigt fordelt, og der-

med kunne man bekæmpe selve årsagerne til migrationen.

Ministeren for udviklingssamarbejde

sagde til Rasmus Nordqvist, at regeringen ville

læne sig op ad den danske strategi, som Folketinget vedtog i januar 2017.

På Finn Sørensens spørgsmål svarede hun, at rammeaftalen skal sætte øget fokus på

fattigdomsbekæmpelse som medvirkende årsag til migration væk fra bl.a. det afrikanske

kontinent. Det skal ske med afsæt

i FN’s verdensmål, god regeringsførelse, respekt for

menneskerettigheder og demokrati. Det gav god mening at modernisere Cotonouaftalen i

lyset af alt, hvad der var sket siden, herunder indgåede aftaler, og for at række ud til lande,

der ikke har samme fortid som tidligere kolonier.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, da

kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

750

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

6. Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri

–

fiskeridelen) den 19. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 494 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

forelagde punkt 1-3. Punkt 4-

5 var blevet forelagt af miljø- og fødevareministeren tidligere på mødet under dagsorde-

nens punkt 1.

Der var tale om en kort dagsorden til rådsmødet (fiskeri). Punkt 1 og 2 var til orientering,

mens punkt 3 var til forhandlingsoplæg. Kun punkt 1 var på dagsordenen til selve rådsmø-

det.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

demersale bestande i det vestlige middelhav



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0115

Rådsmøde 3607

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Dette forslag er et i rækken

af ensartede

forvaltningsplaner for fiskebestandene i EU’s farvande, der udarbejdes som

led i reformen af den fælles fiskeripolitik.

Danmark har ikke fiskeriinteresser i området, men regeringen støtter generelt hensigten

om at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder det generelt vigtigt, at reglerne er enkle, kontrol-

lerbare og omkostningseffektive og i tråd med EU’s politik for fiskerikontrol.

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2018/120

blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder for tobis



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. marts 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0119

Rådsmøde 3607

–

bilag 3 (samlenotat side 4)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Forslaget omfatter en mindre

række ændringer af TAC/kvoteforordningen. Den vigtigste ændring er fastsættelse af fiske-

rimuligheder for tobis for 2018.

Rådgivningen fra ICES om tobis blev offentliggjort den 23. februar 2018. Kommissionen

har den 8. marts 2018 fremsat sit forslag, hvori indgår en samlet reduktion i fiskerimulighe-

derne for tobis for 2018 i forhold til fiskerimulighederne for 2017.

Regeringen støtter, at TAC for tobis fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen fra

ICES, og regeringen lægger vægt på, at TAC fastsættes hurtigst muligt, så fiskeriet kan

påbegyndes den 1. april 2018.

751

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af

fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske

foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.

1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr.

812/2004 og (EF) nr. 2187/2005



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. marts 2018, men ventes vedtaget snarligt

KOM (2016) 0134

Rådsmøde 3607

–

bilag 3 (samlenotat side 8)

KOM (2016) 0134

–

bilag 3 (orientering om resultatet af forhandlingerne i

rådet)

EUU alm. del (16)

–

bilag 789 (udvalgsmødereferat side 1051, senest

behandlet i EUU 10/5-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 620 (udvalgsmødereferat side 910 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 31/3-17)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Forslaget om tekniske foran-

staltninger for fiskeriet omfatter bl.a. fastlæggelse af krav til redskaber og lukkede områder.

Forslaget blev fremsat i marts 2016. I maj 2017 vedtog man Rådets generelle indstilling,

og Europa-Parlamentet kom i januar med sine forslag til ændringer af forslaget. Rådet

planlægger nu at påbegynde trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet og Kommissi-

onen om forslaget.

Ved vedtagelsen af Rådets generelle indstilling sidste år stemte Danmark imod, idet man

ikke fandt, at forslaget var tilstrækkeligt fleksibelt til, at man i fremtiden kunne ændre reg-

lerne i regional procedure. Der ser ikke ud til at blive større fleksibilitet introduceret i for-

handlingerne.

I forhandlingerne med Parlamentet er der dog for Danmark i et vist omfang fortsat mulighed

for at præge forslagets endelige udformning ved en aktiv deltagelse.

Generelt er det sådan, at et givent lands forhandlingsposition i Rådet er kraftigt svækket,

når de øvrige lande ved, at et land må forventes at stemme imod forslaget ved den endelige

vedtagelse. Der vil således være en tendens til at se bort fra ønsker og forslag fra mod-

standerlande og kun en meget ringe grad af vilje til at imødekomme disse. Ved at gå aktivt

ind i forhandlingerene vil vi øge vores indflydelse i Rådet, og vi vil også kunne støtte op om

de ændringsforslag fra Parlamentet, som vi finder er gode.

På fiskeriområdet er Danmarks position i EU lige nu i fokus, ikke mindst i lyset af de fore-

stående forhandlinger om Brexit, hvor Danmark på fiskeriområdet som bekendt er et af de

otte direkte berørte medlemslande.

752

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Hvis vi vil opnå størst mulig indflydelse på det endelige resultat i det konkrete forslag, og

hvis vi i øvrigt vil forbedre Danmarks stilling i andre centrale forhandlinger på fiskeriområ-

det, eksempelvis i den forestående revision af kontrolforordningen og ved Brexit, vil det

være en stor fordel, hvis Danmark som en af de større fiskerinationer i EU kan give udtryk

for en løsningsorienteret linje med udsigt til at bakke op om forslaget.

Samtidig vil dansk støtte også sende et positivt signal om sammenhold i EU-27-kredsen

forud for forhandlingerne om Brexit. Med Brexitforhandlinger umiddelbart forestående er

situationen i dag markant anderledes end i maj 2017.

Ud fra en samlet vurdering af forhandlingssituationen på det konkrete forslag

–

og ud fra

en bredere vurdering af Danmarks position på fiskeriområdet inden for EU

–

lægger rege-

ringen derfor op til et ændret forhandlingsoplæg med henblik på at kunne støtte forslaget

ved den endelige vedtagelse i Rådet.

Jeg kan tilføje, at regeringen

–

på linje med Parlamentets forslag herom

–

vil arbejde for,

at det bliver muligt at iværksætte pilotprojekter med anvendelse af elektroniske systemer

såsom kameraer til fuld dokumentation af fangster og fiskeripraksis. I projekterne skal det

være muligt helt eller delvis at kunne fravige reglerne om tekniske foranstaltninger.

Ved forelæggelsen for Europaudvalget i foråret 2017 gik første punkt i regeringens for-

handlingsoplæg ud på, at ”man

fra dansk side støtter forslaget, idet man lægger afgørende

vægt på, at forslaget fremtidssikres ved, at der opnås en passende høj grad af fleksibilitet

i mulighederne for at ændre de tekniske regler.”

Dette foreslås ændret til, at ”man

fra dansk side støtter udkastet til forhandlingsmandat,

idet man arbejder for at forslaget fremtidssikres ved, at der opnås en passende grad af

fleksibilitet i mulighederne for at ændre de tekniske regler”.

Supplerende går regeringens forhandlingsoplæg ud på, at man fra dansk side også arbej-

der for, at det bliver muligt at iværksætte pilotprojekter med anvendelse af elektroniske

systemer til fuld dokumentation af fangster og fiskeripraksis, hvor reglerne om tekniske

foranstaltninger helt eller delvis kan fraviges.

Samlet vil regeringens forhandlingsoplæg herefter gå ud på, at man fra dansk side støtter

forslaget, idet man arbejder for,

at forslaget fremtidssikres ved, at der opnås en passende grad af fleksibilitet i mu-

lighederne for at ændre de tekniske regler,

at fiskeriet er bæredygtigt, og at reglerne er enkle, kontrollerbare og omkostnings-

effektive samt afspejler udviklingen i ny fiskeriteknologi og fiskemetode,

at kravet om uændret eller forbedret selektivitet i forhold til ændring af de tekniske

regler kan fraviges f.eks. i tilfælde, hvor dette vil føre til en forbedring af beskyttel-

sen af havbunden, at reglerne kan føre til større fleksibilitet i redskabsbruget, eller

753

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

at en ændring også kan begrundes i forbedret økonomi for fiskerisektoren under

de rette biologiske omstændigheder,

at der i forslaget fastlægges en overordnet EU-ramme med generelle principper og

strategiske mål, mens de mere tekniske regler udformes på regionalt niveau,

at der alene fastsættes et kvalitativt mål for de tekniske foranstaltninger,

at muligheden for at anvende pulstrawl begrænses til syd for 55° N i hele Nord-

søen,

at der indarbejdes en løsning på bulkproblematikken,

at det overlades til det regionale niveau at fastsætte, hvilke regler der om nødven-

digt skal gælde for rekreativt fiskeri,

at en medlemsstat under visse forudsætninger kan fastsætte nationale regler om

tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande, og

at det bliver muligt at iværksætte pilotprojekter med anvendelse af elektroniske

systemer til fuld dokumentation af fangster og fiskeripraksis, hvor reglerne om tek-

niske foranstaltninger helt eller delvis kan fraviges.

Rasmus Nordqvist

opfordrede ministeren til at arbejde for Europa-Parlamentets ønske

om et forbud mod pulstrawl i stedet for at nøjes med en begrænsning til syd for 55° N.

Enkelte lande støttede i forvejen et forbud, så med Europa-Parlamentets vedtagelse kunne

det måske lykkes at få tilstrækkeligt med lande til at støtte det.

Finn Sørensen

spurgte, om det var en ny generel holdning fra regeringens side, at princi-

pielle danske synspunkter skulle nedprioriteres af taktiske grunde. I så fald måtte udvalget

holde ekstra skarpt øje med forhandlingsoplæggene fremover. Det er en forkert tilgang til

politik, når man slækker på nogle krav med taktiske begrundelser, som at der ikke bliver

lyttet til modstanderlande, eller af hensyn til forestående forhandlinger. Man må give sin

holdning til kende, og så må man se, om man kan få flertal. Enhedslisten kunne ikke støtte,

at det kvantitative mål om et maksimum for fangsten af fisk under mindstemål blev blødt

op og ændret til et kvalitativt mål.

Desuden havde Rasmus Nordqvist ret i, at man skulle arbejde for et forbud mod pulstrawl

i stedet for blot en begrænsning til syd for 55° N.

Endelig fandt Enhedslisten det ikke betryggende, at Kommissionens mulighed for at ved-

tage delegerede retsakter blev udvidet til at omfatte fastlæggelse af detaljerede og tekniske

foranstaltninger. Det er i detaljerne, at djævelen ligger begravet i reguleringen af fiskeriet,

så medlemslandene burde ikke overlade de dele til Kommissionen.

Af de grunde kunne Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

sagde vedrørende pulstrawl,

at man efter hendes overbevisning skulle være åben over for nye teknologier, især hvis det

kan lede til et mere skånsomt fiskeri. Danmark havde generelt været skeptisk for anven-

delse af elektrisk strøm til fiskeri på grund af risikoen for skade på andre arter end målar-

terne, og regeringen var af samme grund ikke rede til uden videre at godkende pulstrawl.

Man var til gengæld åben over for foreløbig at afprøve teknologien syd for 55° N.

754

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Hun undrede sig over Enhedslistens position vedrørende de kvalitative mål, for da den

tidligere fiskeriminister fik sit mandat, stemte Enhedslisten imod, at ministeren kunne være

imod i EU. Den nuværende minister havde så genovervejet sagen og bad nu om et mandat,

der gav mulighed for at være for

–

men nu var Enhedslisten pludselig imod, at ministeren

kunne være for. Det var ikke en fornuftig måde at arbejde på. Regeringen gik til forhandlin-

gerne med det mål at varetage danske interesser, her for at undgå udsmid, men inddrog

også strategiske hensyn, bl.a. med tanke på Brexitforhandlingerne.

Rasmus Nordqvist

mente, at man ikke kunne sætte lighedstegn mellem det at være imod

pulstrawl og at være teknologiforskrækket. Han havde forstået på den tidligere fiskerimini-

ster, at regeringen var imod, men var gået med til at afprøve teknologien syd for 55° N som

en del af et kompromis. Det var svært at finde lande, der dengang decideret støttede puls-

trawl. Siden havde Europa-Parlamentet vedtaget, at pulstrawl burde forbydes. Eksperter-

nes udtalelser om virkningerne af den fangstmetode var foruroligende. Her burde regerin-

gen gå tilbage til sin gamle position og arbejde for et forbud. Alternativet var dog positivt

indstillet over for de øvrige ændringer i forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

mente ikke, at ministerens gengivelse af forløbet var fair. Enhedslistens

daværende begrundelse for at være imod var, at oplægget ikke var ambitiøst nok, hvad

angik miljøbeskyttelse. Nu var der i øvrigt opstået en ny situation, for der var fornuftige,

centrale dele af det gamle forhandlingsoplæg, man nærmest var gået bort fra.

Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen generelt havde tænkt sig at fire på dan-

ske synspunkter i EU-forhandlinger af taktiske og strategiske hensyn.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede Rasmus Nordqvist,

at der ganske rigtigt var tale om et kompromis, når Danmark i sin tid var gået med til at

afprøve pulstrawl i et begrænset område. Det foreliggende forhandlingsoplæg var ikke ud-

tryk for andet end en fastholdelse af den oprindelige kompromisvilje og åbenhed over for

af afprøvning af ny teknologi. Der var ikke tale om en generel tilladelse til pulstrawl, men

kun om et forsøgsfiskeri, sat i gang af hollænderne, og det kunne man blive klogere af.

Man kunne fornemme, at modstanden mod de forsøg bundede i en bredere skepsis mod

nye teknologiske løsninger.

Til Finn Sørensen sagde hun, at hver enkelt fagminister måtte redegøre for, om taktiske

hensyn, f.eks. i forhold til Brexit, skulle spille en rolle for Danmarks positioner i hvert enkelt

tilfælde. Det handler om at undgå risikoen for at lukke sig ude af forhandlingerne ved at

sætte sig med armene over kors. Finn Sørensen kunne forhåbentlig anerkende, at Dan-

mark havde store interesser på spil i forbindelse med Brexit, som en ansvarlig regering

måtte varetage.

Rasmus Nordqvist

mente ikke, at man kunne tage modstand mod pulstrawl som udtryk

for en bredere skepsis over for teknologiske løsninger, for Europa-Parlamentet var også

imod. Var det ikke forkert, når ministeren sagde, at der ikke var tale om en generel tilladelse

–

for det var vel en generel tilladelse syd for 55° N?

755

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede nej. Der var kun tale

om et forsøgsfiskeri med et begrænset antal licenser i en periode på 5 år indtil 2019.

Rasmus Nordqvist

var kun glad for at blive klogere. Det var fint at lave forsøg med henblik

på et mere bæredygtigt fiskeri. Man skal blot sørge for ikke at forstyrre den naturlige ba-

lance i havmiljøet, når man udnytter naturressourcerne. Men de elementer i forhandlings-

oplægget, Alternativet sidst var kritisk over for, havde regeringen blødt op, så Alternativet

nu kunne støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, da

kun Enhedslisten havde ytret sig imod det. Det Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti havde på forhånd meddelt, at de kunne støtte forhandlingsoplægget.

756

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

7. Reform af ITER



Tidlig forelæggelse

Forelæggelse ved uddannelses- og forskningsministeren

EUU alm. del (17)

–

bilag 456 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 494 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren ville forelægge én enkelt sag. Den var til tidligt for-

handlingsoplæg.

Uddannelses- og forskningsministeren:

ITER er verdens største internationale grund-

forskningsprojekt og grundforskningseksperiment. ITER er et fusionsreaktoranlæg, som

har til formål at undersøge, om det er videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusi-

onsenergi som en fremtidig bæredygtig og ren energikilde. Anlægget skal danne baggrund

for udviklingen af en demonstrationsreaktor

–

en slags prototype

–

for et fremtidigt kom-

mercielt fusionskraftværk.

Da de vigtigste grundkomponenter i fusionsprocessen er brint og ilt, er der tale om en uud-

tømmelig energikilde.

Grundlæggende forsøger ITER at kopiere processerne i solen i en kontrolleret proces, hvor

flydende plasma varmes op over 150 millioner grader. Det er en uhyggeligt kompliceret

proces. ITER skal samles af mere end 10 millioner komponenter, der for størstedelens

vedkommende skal udvikles, designes og konstrueres specielt til formålet.

Disse leveres af højteknologiske virksomheder bistået af universiteter og forskningsinstitu-

tioner.

Internationale eksperter, der har kigget på ITER, har udtrykt, at ITER er lige så kompliceret

og krævende at bygge som den Internationale Rum Station ISS.

Udover EU deltager USA, Rusland, Indien, Kina, Japan og Sydkorea i ITER. Det vil sige,

at der er deltagelse fra verdens fremmeste lande inden for fusionsforskning. Det vil også

sige deltagelse fra tre kontinenter, af halvdelens af jordens befolkning og 85 pct. af det

globale BNP.

EU er værtspart, da selve fusionsanlægget er under konstruktion i Cadarache i Sydfrankrig.

Men der foregår også beslægtede aktiviteter i bl.a. Japan.

Som vært afholder EU en stor andel af udgifterne i konstruktionsfasen: cirka 45 pct. med

ca. 9 pct. for hver af de øvrige parter. Frankrig afholder som værtsland 20 pct.

af EU’s

udgifter til konstruktionen. I driftsfasen skal EU afholde 34 pct. af udgifterne.

I henhold til den internationale aftale indgået i november 2006 kan EU som værtspart ikke

trække sig ud af forskningsprojektet. De øvrige parter kan efter aftalen trække sig ud efter

757

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

10 år, men de skal i så fald fortsat yde bidrag til konstruktionen og vil efterfølgende ikke

kunne deltage i forsøgsfasen. Det har ingen af parterne hidtil ønsket.

ITER’s grundscenarie blev senest revideret i sommeren 2010. Rådet fastlagde her et bud-

getloft på 6,6 mia. euro i 2008-priser frem til 2020. Det var forventningen, at ITER herefter

ville gå i første drift. Det kaldes første plasma.

Kommissionens meddelelse

Sådan er det imidlertid ikke gået. ITER har været udfordret af forsinkelser og fordyrelser.

Noget skyldes bl.a. nye krav til konstruktionen efter atomulykken i Fukushima, hvor et kraf-

tigt jordskælv og en efterfølgende tsunami medførte voldsomme skader. Men der har også

været udfordringer, som følge af at designet har været under løbende udvikling, med pro-

duktionsproblemer, og problemer med det organisatoriske setup af det globale projekt og

ledelse.

Disse forhold har betydet, at der blev iværksat en uafhængig vurdering af ITER i 2013.

Denne undersøgelse medførte en omstrukturering af projektledelsen og en handlingsplan

under ledelse af en ny generaldirektør. Handlingsplanen medførte store ændringer i ITER-

organisationen, stop for designændringer, oprettelse af en reservefond og øvrige tiltag.

Kommissionen vurderer, at efter halvandet år er ca. 60 procent af handlingsplanens anbe-

falinger gennemført.

Den europæiske del af ITER organisationen, kaldet Fusion for Energy, vedtog i 2015 en

supplerende handlingsplan, hvor 80 pct. af tiltagene nu er gennemført. Og med gode frem-

skridt for de resterende 20 pct.

Med udgangspunkt i disse konstruktive tiltag er der nu udarbejdet et nyt grundscenarie.

Dette medfører, at ITER’s

driftfase

–

altså den såkaldte første plasma

–

teknisk tidligst kan

ske i 2025. Og den endelige færdiggørelse med fuld drift i 2035.

Kommissionen har i sin meddelelse anført, at designet nu er så fremskredent, at 89 pct. af

de komponenter, der er nødvendige for at starte første plasma i 2025, er på plads. Et så

fremskredent designarbejde giver ifølge Kommissionen øget pålidelighed i forhold til den

nye tidsplan og bedre omkostningsstyring.

Udgifterne til konstruktionen af ITER ligger som nævnt låst fast på 6,6 mia. euro i 2008-

priser frem til og med 2020.

Kommissionen vurderer i meddelelsen, at der samlet set skal anvendes 7,1 mia. euro i

2008-niveau til færdiggørelsen af ITER og drift heraf fra 2021 og frem til 2035. I nutidskro-

ner svarer dette til 10,4 mia. EUR. Dette omfatter også udgifter til dekommissionering, der

først er planlagt at starte i 2042.

758

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

Nu kommer vi til det spændende: Danmarks andel heraf vil årligt udgøre ca. 85 mio. kr.

Dette finansieres indirekte via EU-budgettet. Desuden bidrager Danmark med et direkte

årligt beløb til Fusion for Energy på under en halv million kroner.

Vi ved endnu ikke, hvor stort et beløb Kommissionen vil foreslå afsat til ITER i deres kom-

mende forslag til en flerårig finansiel ramme for perioden 2021-2027.

Hvad angår de direkte danske interesser, er der et stærkt forskningsmiljø på DTU på ca.

25 forskere, som er de primære interessenter. Miljøet kan forekomme småt i forhold til den

samlede investeringen, men det er nødvendigt i denne sammenhæng at tænke på, at ITER

er et globalt projekt

finansieret primært af EU’s budget og ikke kun betragte det i henhold

til en national interesse.

Rådskonklusionerne

I udkastet til rådskonklusioner anføres det, at Rådet har noteret sig Kommissionens med-

delelse. Rådet anfører også, at budgettet frem til 2020 på 6,6 mia. euro i 2008-priser ligger

fast samt, at det nye grundscenarie skal overholdes.

Det anerkendes, at der er sket forbedringer i projektstyring og ledelse.

Rådet bekræfter sin støtte til en succesfuld færdiggørelse og understreger, at det vil be-

handle den budgetmæssige side under forhandlingerne om den kommende flerårige finan-

sielle ramme.

Endelig bemyndiges Kommissionen til på vegne af EU at godkende det nye reviderede

grundscenarie på et kommende møde i ITER Rådet sammen med de øvrige parter.

Mandatet

Hvor stiller det så os? Regeringen er enig i, at ITER kan have et stort potentiale og betydning

for udvikling af fusionsenergi som en bæredygtig ren energikilde.

I lighed med de øvrige medlemsstater har vi været kritiske over for projektstyringen, ledel-

sesforhold og omkostningskontrol. Vi har derfor under forhandlingerne lagt betydelig vægt

på, at dette er bragt under kontrol og ligeledes vil være det fremadrettet. På baggrund af

de oplysninger vi har modtaget, mener regeringen, at dette nu er forbedret betragteligt.

Vi lægger betydelig vægt på, at loftet frem til 2020 overholdes, og vi lægger betydelig vægt

på, at rådskonklusionerne ikke forgriber de kommende forhandlinger om EU’s næste fler-

årige finansielle ramme.

På denne baggrund kan regeringen tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Finn Sørensen

roste regeringen for at have fokus på økonomistyringen i projektet. En-

hedslisten havde dog fra starten været modstander af det med den begrundelse, at der

faktisk er mulighed for at bruge rigtig mange penge, som hurtigt kommer hjem igen, på en

759

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 600: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/03-18

22. Europaudvalgsmøde 16/3 2018

række grønne energiteknologier som f.eks. bølgeenergi og geotermisk energi. Der er be-

hov for forskning på disse områder, og det er der langt mere fornuft i end at bruge mange

penge på usikkert projekt. Ministeren var nok enig i, at forløbet heller ikke havde været

kønt. Enhedslisten kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Uddannelses- og forskningsministeren

sagde, at regeringen mente, at fusionsenergi er

en fantastisk mulighed og ren mulighed for energi, som kan dække verdens energibehov

mange år frem. Det var også værd at notere sig, at der var tale om et globalt projekt

–

svært et, men med utrolige perspektiver.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsmandat,

idet kun Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti havde

ytret sig imod det. De tre sidstnævnte havde givet besked om deres stillingtagen forud for

mødet.

Mødet sluttede kl. 12.20

760