EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 610
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 24. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 3. april 2018

Mødet startede kl. 13.50

Vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jakob Ellemann-Jensen (V) og

Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og møde i Det Europæiske

Råd (art. 50) den 22.-23. marts 2018

Det Europæiske Råd 22-23/3-18

–

bilag 14 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd 22/3-18)

Statsministeren:

Jeg vil i dag aflægge referat fra det møde i Det Europæiske Råd, der

fandt sted lige før påske. Inden jeg tog afsted, redegjorde jeg relativt indgående for mødets

dagsorden, og min redegørelse viste sig at holde nogenlunde stik. Mødet var præget af de

faste forårstemaer, men også af to tunge og aktuelle emner: forholdet til Rusland efter

giftangrebet i Storbritannien og Trumps udmelding om told. Derudover var der også en

række andre vigtige emner: beskatning af den digitale økonomi, Tyrkiet, afsløringer om

Facebook og Cambridge Analytica, implementeringen af den sociale søjle og spørgsmålet

om håndteringen af Brexit. Fredag eftermiddag holdt eurolandene desuden et møde.

Rusland

Under middagen torsdag aften brugte vi meget tid på at diskutere Rusland efter giftangre-

bet i Salisbury. Premierminister Theresa May, der i øvrigt kommer til Danmark på mandag,

orienterede om sagen og om det britiske modsvar rettet mod Rusland. Vi havde en god

drøftelse med hende om Storbritanniens ønsker til de europæiske landes solidaritet. Med

afsæt i den diskuterede

vi EU’s reaktion og vedtog konklusioner, der på det skarpeste for-

dømmer angrebene. Vi erklærede os enige med den britiske regering i, at det højst sand-

synligt er Rusland, der er ansvarlig for mordforsøget, og at der ikke er nogen anden sand-

synlig forklaring

–

det vil sige, at vi skærpede den tekst, som udenrigsministrene havde

formuleret nogle dage i forvejen.

Vi havde en intens diskussion om behovet for et stærkt europæisk modsvar, som førte til

en enighed om, at de lande, der var parate til bilateralt at tage skridt, søgte at koordinere

det. Udenrigsministeren var allerede morgenen efter denne drøftelse i Det Udenrigspoliti-

ske Nævn, hvor han fik opbakning til, at Danmark kunne tage et initiativ. Det tog vi så

mandag i påskeugen synkront med en række andre lande, således at det nu er i alt 19 EU-

lande, der sammen med NATO og en række andre lande har udvist knap 150 russiske

diplomater. 19 lande er jo ikke alle EU-lande, men alligevel mange, så vi havde også en

drøftelse af, hvad EU kollektivt kan gøre, og det var den, der førte til, at vi traf beslutningen

775

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

24. Europaudvalgsmøde 3/4 2018

om at hjemkalde EU’s ambassadør fra Moskva til konsultationer i 4

uger. Så udkommet af

drøftelsen var et stærkt europæisk modsvar. Derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden

til at takke Folketingets partier for den opbakning, der har været til regeringen ageren i

denne sag. Opbakningen har gjort os i stand til at handle adækvat og hurtigt. Det er selv-

følgelig et højst usædvanligt skridt, der også er blevet bemærket i Moskva, men det var

nødvendigt. Rusland er gået for langt, og angrebet var helt uacceptabelt og skulle naturlig-

vis havde konsekvenser. Det er i sagens natur også en diskussion, som vi kommer tilbage

til på senere topmøder. Vi skal senere ind på hele spørgsmålet om, hvordan vores relation

til Rusland skal udvikle sig. Den diskussion er ikke afrundet med de beslutninger, der blev

taget

–

det er et emne, der er kommet for at blive.

Peter Hummelgaard Thomsen

var glad for, at statsministeren kvitterede for opbakningen

og mente, at regeringen havde håndteret situationen klogt. Han ville gerne vide, om Nord

Stream 2 havde været en del af diskussionen. Man havde tidligere talt om, at Danmark

gerne så en fælles EU-holdning til det problem. Det havde været vanskeligt, bl.a. på grund

af den tyske position. Kunne den seneste udvikling bruges som løftestang for en fælles

EU-holdning?

Carsten Kudsk

spurgte, om man på mødet havde haft det oppe at vende, hvorvidt Rusland

stod alene, eller om der kunne komme en reaktion fra russiske samarbejdspartnere som

f.eks. Kina.

Statsministeren

svarede, at drøftelsen om responsen over for Rusland begrænsede sig

til det diplomatiske aspekt, altså udvisningen af diplomater og udvisning af EU-ambassa-

døren. Oplægget til diskussionen var, hvilke skridt briterne gerne så taget i solidaritet, så

den gik altså på, hvad EU kollektivt skulle gøre, og der var en udveksling af de forskellige

landes planer. Statsministeren var glad for, at Danmark var i stand til at agere proaktivt.

Det ændrede ikke ved

–

som han også havde antydet i sin afrapportering

–

at en bredere

diskussion udestod: forholdet til Rusland og udviklingen af dette. Diskussionen var ikke

egnet til et åbent møde i udvalget, men man ville vende tilbage til den

–

også på EU-plan.

Statsministeren kvitterede for Peter Hummelgaard Thomsens kommentarer om Nord

Stream 2 og sagde, at han håbede snart at få et bilateralt møde med Angela Merkel nu,

hvor der langt om længe var dannet en ny tysk regering. Han var ikke klar over, om det

havde medført en ændret tysk holdning, men det skulle i hvert fald prøves af. På det næste

DER-møde ville der være en bredere debat om Rusland. Man ville også se på, om de

økonomiske sanktioner mod Rusland

–

der har udspring i Ukrainekrisen

–

skulle forlænges

med yderligere 6 måneder. Det var hans opfattelse, at Rusland stod alene, og at der ikke

var en bevægelse henimod, at nogle lande skulle være på vej til at understøtte russerne.

Alle EU-landene var enige i fordømmelsen af den russiske handling, og alle var med på at

tage et kollektivt skridt om at hjemkalde EU-ambassadøren. Der var også en stærk opbak-

ning fra 19 lande til at tage bilaterale skridt.

Carsten Kudsk

uddybede, at han første spørgsmål ikke var Rusland i forhold til EU-lan-

dene, men i forhold til andre lande

–

herunder Kina eller mellemøstlige lande, der gerne vil

være russiske samarbejdspartnere. Kunne de finde på at tage skridt i russisk favør?

776

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

24. Europaudvalgsmøde 3/4 2018

Statsministeren

mente at have besvaret Carsten Kudsks spørgsmål i første omgang. Ja,

Rusland stod alene, men der er klart, at hvis man efterlader sig et rum, når man trækker

sig, kan det være, at andre søger ind i det rum. Det rokker dog ikke ved, at verden ikke kan

være et irreguleret sted, og at der må være konsekvenser.

USA’s importtold

Vi drøftede også de alvorlige amerikanske udmeldinger om told på stål og aluminium. Dis-

kussionen tog i begyndelsen udgangspunkt i en uvished om, hvorvidt EU ville blive undta-

get fra den amerikanske importtold. Helt frem til fredag den 23. marts var det uklart, om det

ville blive tilfældet og i givet fald på hvilke betingelser. Det i sig selv vidnede om en noget

kaotisk proces i Washington, at man var der, hvor 28 EU-ledere diskuterede, hvorvidt man

var på kanten af en handelskrig. Til sidst blev det meldt ud, at EU som helhed og en række

andre lande blev undtaget, men dog kun midlertidigt frem til den 1. maj.

Jeg håber

–

og vi tillader os også at udtrykke en forventning, som det vil vise sig om har

sin berettigelse

–

at USA gør sin undtagelse i forhold til EU permanent. EU og USA er tætte

allierede, og det kan selvklart ikke have sin rigtighed, at EU skal rammes af en amerikansk

told, som er begrundet i hensyn til national sikkerhed. I det hele taget må man sige, at

tanken om at indføre told på baggrund af national sikkerhed er noget, som vi i givet fald må

være parate til at udfordre i WTO, og hvis EU efter 1. maj eller på et andet tidspunkt plud-

selig bliver omfattet af tolden, skal vi også være parate til at reagere med et passende

modsvar.

Bag den amerikanske melding ligger der selvfølgelig et reelt problem, nemlig at der er en

global overkapacitet af især kinesisk stål og aluminium, men det løser vi jo ikke ved at

bygge handelsbarrierer, som både USA og EU vil tabe på. Derfor skal vi i sidste ende

selvfølgelig også være parate til at forsvare vores interesser. Jeg er heller ikke i tvivl om,

at det er den dominerende holdning, selv om den ikke blev trykprøvet, for ved mødets

slutning stod det klar, at EU i første omgang ikke ville blive omfattet af tolden. Vi vedtog

også generelle konklusioner

om EU’s øvrige handelspolitik og støtte til arbejdet med at

indgå nye handelsaftaler med vigtige nye markeder.

Kenneth Kristensen Berth

delte ambitionen om mest mulig global frihandel, og han kunne

forstå på statsministeren, at han var utilfreds med den amerikanske told på aluminium og

stål. Hvad mente han så om, at Kommissionen den 8. februar 2018 havde besluttet at lade

antidumpingtolden på kinesisk stål gælde i yderligere en 5-årig periode med en straftold på

mellem 17,2 og 27,9 pct.? Hvordan kunne man på den ene side harcelere over det ameri-

kanske initiativ og på den anden side ikke have et problem med, at Kommissionen havde

forlænget tolden på kinesisk stål?

Statsministeren

svarede, at han forholdt sig til den amerikanske tanke om at indføre told

på stål og aluminium fra Europa med afsæt i nogle sikkerhedspolitiske overvejelser. Det

777

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

24. Europaudvalgsmøde 3/4 2018

forekom ham at være lidt langt ved. Nok var der udfordringer med den måde, som kine-

serne driver de statskontrollerede virksomheder på, og med den globale økonomi generelt,

men løsningen kunne ikke være at lægge told på europæisk produkter stål og aluminium.

Risikoen for, at der opstod en barriere mellem USA og EU havde været genstand for drøf-

telsen. Tolden var midlertidig afblæst indtil 1. maj. Der var en dialog mellem USA og EU,

men den indeholdt en skævhed: Hvis man vil lave en toldbarriere for europæiske varer og

dermed over for en af USA’s nærmeste allierede

med afsæt i den amerikanske sikkerhed,

svigter logikken. EU ville gerne diskutere rammevilkår for handel over Atlanten, og det fak-

tum var også grundlaget for, at man havde været langt inde i TTIP-forhandlingerne med

den tidligere amerikanske præsident. Hvis amerikanerne ville optage de forhandlinger

–

eventuelt i en anden ramme

–

ville man være åbne over for det, men man kunne ikke sidde

overhørig, at amerikanerne overvejede at lægge told på europæiske varer. Og der var in-

gen sammenhæng til, at Europa selv havde taget den kinesiske overproduktion alvorligt og

havde forlænget antidumpingtolden.

Kenneth Kristensen Berth

kunne forstå på statsministeren, at han bakkede op om an-

tidumpingtolden på stål og aluminium fra Kina, og at hvis USA gjorde noget lignende, ville

Danmark heller ikke have noget imod det.

Statsministeren

sagde, at det havde vist sig ikke at være nødvendigt at vedtage et mod-

svar på en amerikansk told på europæiske produkter. EU og Danmark er tilhængere af

frihandel, og hvis nogen

gør noget dumt, skal man følge op med konsekvenser. EU’s skridt

med antidumpingtold på kinesiske produkter er i overensstemmelse med WTO-reglerne;

det samme gør sig ikke gældende for de amerikanske skridt, når man også tager i betragt-

ning, at argumentet skulle være amerikansk sikkerhed. Det holdt ikke, og derfor var det

godt, at tolden på EU-varer indtil videre ikke var blevet indført. Nu måtte man afvente den

1. maj, men man var nødt til at forholde sig til en reaktion, hvis amerikanerne mod forvent-

ning skulle beslutte ikke at gøre undtagelsen permanent.

Økonomiske emner

På de økonomiske spørgsmål bekræftede vi den fælles forpligtigelse til at gennemføre

strategierne fra det indre marked, som har 25-år-jubilæum i år. Erhvervsministeriet har be-

regnet en positiv effekt på dansk økonomi i hundrede milliarder kroners klassen svarende

til 5 pct. af vores bruttonationalprodukt. Vi bekræftede også forpligtelsen til at gennemføre

strategierne for det digitale indre marked inden udløbet af Kommissionens og Europa-Par-

lamentets mandat i 2019.

Ligeledes vedtog vi de generelle økonomiske retningslinjer til EU-landene og eurozonen

inden for rammerne af det europæiske semester, og vi havde lejlighed til at lytte til Mario

Draghi, præsidenten for Den Europæiske Centralbank, orientere om situationen for de eu-

ropæiske økonomier. Der har været vækst i alle landene i de sidste 2 år. Der er en høj tillid

til økonomien, og flere og flere er kommet i arbejde. Der tegner sig sådan set et fornuftigt

og positivt billede, men også et billede, som i sig rummer udfordringer, fordi mange lande

fortsat har høj gæld, store underskud og høj ledighed

–

især blandt unge. De lande har

778

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

24. Europaudvalgsmøde 3/4 2018

stadig et stort hjemmearbejde at gøre, hvis den gode udvikling skal fastholdes, og hvis vi

ikke skal løbe ind i nye problemer på længere sigt.

Vi havde også et kort besøg af formanden for eurogruppen, der orienterede om status over

forhandlingerne om bankunionen, men det gav ikke anledning til nogen debat. Vi vedtog

korte proceskonklusioner om implementering af den sociale søjle fra Göteborg. Det gav

heller ikke anledning til drøftelser.

Digital beskatning

Torsdag aften havde vi udover den intensive drøftelse om Rusland også en anden interes-

sant drøftelse om beskatning af den digitale økonomi. Det var en uformel drøftelse uden

konklusioner. Kommissionen havde udsendt to forslag dagen før. Dem skulle vi ikke for-

holde os til som sådan, men flere berørte dem naturligvis. Jeg gav udtryk for, at det er helt

indlysende, at alle virksomheder skal bidrage til fællesskabet og betale deres andele i skat,

uanset om de er digitale eller ej.

Vi kan ikke acceptere, at nogle virksomheder formår at manøvrere sig uden om at betale

skat. Jeg sagde også, at vi er nødt til at udvikle værktøjer, så vi kan håndtere beskatning

af den nye type virksomheder, der knytter sig til den fjerde industrielle revolution. Der skal

ikke herske tvivl om, at regeringen er meget optaget af at bekæmpe skatteunddragelse og

skatteundgåelse, og derfor var jeg også blandt dem, der pressede på for, at der skal findes

gode effektive løsninger, der sikrer flere beskatning. EU skal være springbræt for de gode

løsninger

–

allerbedst via fælles EU-holdninger, der fødes ind i OECD-systemet, så vi får

globale løsninger. Men der skal altså også være en åbenhed over for, at hvis det spor

ender blindt eller er meget langt, kan det være relevant, at EU udvikler egne, midlertidige

modeller.

Det står rimelig klart, at en global løsning ikke er lige rundt om hjørnet, og derfor er det

relevant at overveje, om vi i mellem tiden kan gøre noget i EU. Regeringen engagerer sig

i det arbejde med henblik på at sikre kloge og gennemtænkte løsninger. Grunden til, at jeg

siger det, er, at det ikke er helt enkelt, for flytter man beskatning af virksomheder derfra,

hvor værdien skabes, dertil hvor virksomheden har sin omsætning

–

og i øvrigt gør det til

et generelt princip

–

vil det udfordre vores egen selskabsskattebase. Store danske virk-

somheder som Novo Nordisk og Lego har skabt værdierne i Danmark, men har langt stør-

stedelen af deres omsætning ligger i udlandet, så der er i hvert fald en dimension der:

Hvordan afgrænser man de virksomheder, der i givet fald skulle betale omsætningsskat fra

andre typer virksomheder? Og hvordan implementerer og håndhæver man en ren euro-

pæisk løsning uden for EU, så man undgår, at det i praksis ender med at blive en skat for

kun europæiske virksomheder og forbrugere? Man skal tænkte sig grundigt om og inve-

stere tid og energi i at finde løsninger, der også fungerer i virkeligheden.

Det er i øvrigt et vilkår, at hvis vi skal finde en europæisk løsning, kræver det enstemmig-

hed, og selv om der på mødet var enstemmig opbakning til målet om, at tech-giganterne

779

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

24. Europaudvalgsmøde 3/4 2018

skal betale deres fair andel i skat, var der ikke lysende klar enighed om midlerne til at opnå

målet.

Det var som sagt en første drøftelse, og vi vender tilbage til spørgsmålet i juni, når vi har

haft tid til at se på Kommissionens forslag.

Peter Hummelgaard Thomsen

kvitterede for, at det af statsministerens afrapportering

fremgik, at han ikke var afvisende over for beskatningen. I pressen havde billedet ellers

været, at Danmark stod skulder ved skulder med EU’s skattelylande i en modstand mod

forslaget. Statsministeren sagde også, at selv om det ikke havde nogen direkte forbindelse,

hang den digitale beskatning alligevel sammen med Facebook/Cambridge Analytica-sagen

og debatten om de nye store monopoler. En ting er, at de ikke betaler den skat, de bør,

noget andet er, at de ophober data og er med til at fordreje den politiske debat. For de

tredje er man ude i monopolistiske tilstande. Den franske løsning var ikke nødvendigvis

den bedste, men han var enig med statsministeren i, at det var vigtigt, at Danmark meldte

sig aktivt ind i diskussionen og ikke bare håbede på en fælles global løsning, der har lange

udsigter.

Statsministeren

lagde vægt på, at det ikke var en enkelt sag. I denne fjerde industrielle

revolution står man med en ny type virksomheder, der værdiskaber på en anden måde,

end man gjorde tidligere. I de nye økonomier er det sværere at gennemskue, hvor værdi-

erne skabes, end hvis man sammenligner med f.eks. en fabrik, der producerer insulin, som

så skibes ud og sælges. Verden får brug for at udvikle værktøjer for at håndtere den situa-

tion. Beskatning er én del af det, men det handler også om persondatabeskyttelse, mono-

polisering og virksomheder, der vokser sig større end nationalstater. Han var ikke i tvivl

om, at den rigtige platform er den multinationale, som f.eks. G19 eller OECD etc., men

grunden til, at statsministeren var åben over for europæiske løsninger, var, at nogen må

flytte sig først. Det samme gør sig gældende med klimaudfordringerne: Problemet bliver

ikke løst, hvis der ikke er opbakning uden for Europa, men det, at Europa gik forrest, var

med til at skabe en bedre international regulering. Det samme gjaldt persondataforordnin-

gen, som han ikke mente havde fundet sin endelige form, og efter hans mening nogle

steder skød helt ved siden af. Statsministeren var bekendt med, at det frivillige foreningsliv

var bekymret over nogle af de regler, der træder i kraft den 25. maj. Dog skulle der ske

noget, og over tid ville man formentlig ramme en bedre regulering.

Statsministeren var glad for bemærkningen fra Peter Hummelgaard Thomsen om, at man

var nødt til at melde sig ind i debatten. Den ville blive konkretiseret i løbet af foråret.

780

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

24. Europaudvalgsmøde 3/4 2018

Facebook/Cambridge Analytica

Kort før mødet blev det som bekendt afsløret, at ca. 50.000 millioner amerikanske face-

bookbrugeres oplysninger ulovligt var blevet videregivet til konsulentfirmaet Cambridge

Analytica. Det er en meget alvorlig sag, der handler om læk af persondata og spørgsmål

om, hvorvidt Facebook har overholdt sin pligt til at sikre brugerdata. Det var afsløringer,

der på mødet gav anledning til skarp kritik uden sammenhæng med beskatningsspørgs-

målet, tror jeg, at det var med til at præge stemningen og en kollektiv følelse af, at vi vist

ikke skylder de der tech-giganter ret meget for tiden. Der er også et udtalt krav om større

gennemsigtighed for onlineplatforme. Nu er det Facebook, det kunne også være andre,

men Facebook er nødt til at tage et større ansvar. På en måde understreger det også

betydningen af EU’s databeskyttelsesregler, der træder i kraft den 25. maj. Det er helt af-

gørende, at de regler overholdes, men det er nok også helt afgørende, at man ikke tror, at

man med dem har fundet den endegyldige løsning på alle de spørgsmål, der knytter sig til

den nye teknologi. Derfor aftalte vi også, at vi skal vende tilbage til dette emne på vores

uformelle møde i Bulgarien i maj måned, så vi kan fortsætte drøftelsen af, hvorvidt de ek-

sisterende regler er tilstrækkelige.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, at Peter Hummelgaard Thomsen i sin kommentar

til diskussionen om den digitale beskatning sagde, at Facebook medvirkede til at fordreje

den politiske debat. Det var et ret vidtgående synspunkt, at sociale medier skulle kunne

det. Var statsministeren enig i det synspunkt

–

hvis ja, på hvilken måde?

Statsministeren

mente, at det faldt uden for rammerne af afrapporteringen, at han skulle

forholde sig til Peter Hummelgaard Thomsens udtalelse om de sociale mediers betydning

for den politiske debat. Det var en del af en større debat og var heller ikke et emne, der

blev taget op på mødet. Statsministeren kunne sige, at han også var bekymret for spørgs-

målet om beskyttelse af personfølsomme oplysninger og retten til privatliv. Vi lever i en tid,

hvor vilkår og betingelser for at benytte en service bliver stadig mere komplicererede, og

hvor det er tvivlsomt, hvor mange der læser dem, før de accepterer dem. Når man kan

konstatere, hvordan nogle data bliver genanvendt og formidlet, rejser det en debat om en

offentlig regulering. Selv mente statsministeren, at der var et behov for den, og i stedet for,

at hver nationalstat skal bygge sit eget regelsæt op, at det oplagt at gøre det på internatio-

nalt plan. EU var ikke en unaturlig ramme at tage de drøftelser i, men derfra til at konklu-

dere, hvad der skulle til, var sagen ikke helt moden til.

Kenneth Kristensen Berth

havde bragt det op, fordi statsministeren havde givet udtryk

for, at multinationale virksomheder skulle til at tage sig sammen. Han kom til at tænke på

Kommissionens code of conduct-aftale med Google og Facebook, der havde fået en tysk

overbygning, der gør, at Facebook skal fjerne hadske ytringer og ellers får de nogle geval-

dige bøder. Det var klart, at hvis retorikken gik på, at Facebook fordrejer den politiske de-

bat, ville man fare ud med bål og brand og få Facebook til at fjerne de synspunkter, man

ikke var enige i.

781

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 610: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-18

24. Europaudvalgsmøde 3/4 2018

Statsministeren

havde noteret sig, at Mark Zuckerberg havde bedt om syndernes forla-

delse i sagen: Der var altså noget at komme efter i måden, man håndterer data på. Det fik

dog ikke statsministeren til at konkludere, at sociale medier er et onde for demokratiet. Selv

var han aktiv bruger og mente, at hvis man anvender medierne rigtigt, har de et formål i

den politiske samtale. Man skal dog tage spørgsmål om opsamling af data og indblik i og

forvaltning af data alvorligt; det kan man ikke overlade til den enkelte bruger at tage ansva-

ret for. Sådan havde man heller ikke gjort det, når man talte forbrugerbeskyttelse i al al-

mindelighed, og det havde til alle tider været en politisk diskussion om at nå frem til, hvor

meget man skal regulere, og hvor stort det personlige ansvar skal være. Konsensus i det

danske samfund var dog, at nogen er nødt til at tage et regulatorisk ansvar. Behovet er der

for immaterielle produkter

–

og det har ikke noget at gøre med at lægge visse firmaer for

had

–

men det skal gøres på en begavet måde.

Vestbalkantopmøde/Tyrkiet

Vi berørte også kort det kommende Vestbalkantopmøde, der finder sted den 17. maj i Sofia,

ligesom vi også kort kom ind på forholdet til Tyrkiet. Der var enighed om at rette kritik af

den tyrkiske regerings ageren i Det Ægæiske Hav og af udviklingen i Tyrkiet mere generelt.

Brexit

Fredag mødtes hele EU-28 for at gøre det handelspolitiske spørgsmål færdigt, for det var

først torsdag, at de amerikanske meldinger begyndte at tage sin klar form. Efter det forlod

Theresa May mødet, og vi fortsatte i artikel 50-format for at drøfte Brexit. Vi startede med

at vedtage de supplerende retningslinjer for forhandlingerne om det fremtidige forhold mel-

lem EU og Storbritannien, som nu udgør Michel Barniers mandat til de videre forhandlinger

om en politisk erklæring om rammerne for den fremtidige relation. Af retningslinjerne frem-

går det klart, at hvis briterne slækker på deres røde linjer, f.eks. ved alligevel at ønske at

blive i toldunionen, er EU klar til at drøfte en tættere relation. Der er dog ikke noget endnu,

der indikerer, at det er tilfældet, men fra EU-27’s

side er det

et signal om maksimal åbenhed

for at få den tættest mulige relation. Efter vedtagelsen af retningslinjerne, redegjorde Bar-

nier for status over forhandlingerne. Det var sådan set opløftende at høre, at der nu er

opnået væsentlige fremskridt i forhandlingerne om udtrædelsesaftalen, og at det er lykke-

des at nå til politisk enighed om en overgangsordning, der skal indgå i udtrædelsesaftalen,

og som kan fjerne meget usikkerheden om, hvad der skal ske efter den 30. marts næste

år. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at alt det andet også falder på plads.

For mit vedkommende sluttede mødet der og fortsatte for andre, idet der efterfølgende var

et eurotopmøde, hvor stats- og regeringscheferne fra eurozonen bl.a. drøftede, om euro-

zonen har brug for en selvstændig fiskal kapacitet, og hvordan man kommer videre med

bankunionen. Den drøftelse kan jeg i sagens natur ikke referere fra.

Mødet sluttede kl. 14.35

782